Optakt: Lørdagens etaper i Luxembourg og Frankrig

Lørdag gælder det 3. etape af Tour de Luxembourg samt 2. etape af Boucles de la Mayenne.

Du kan læse overordnede optakter til Tour de Luxembourg og senere til Boucles de la Mayenne.

Tour de Luxembourg - 3. etape

Ruten

Hvert år kommer løbets kongeetape om lørdagen, og det er også tilfældet i år, selvom de svære afslutninger på 2. og 4. etape betyder, at den ikke har samme altafgørende betydning som tidligere. Der er dog ingen tvivl om, at lørdag er løbets vigtigste dag, når en rute med 3000 højdemeter afsluttes med den stejle bakke op til målet i Diekirch, der ligesom i 2017 synes at skulle give et ganske klart svar på, hvem der vil vinde årets udgave af Luxembourgs nationale rundtur.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

I alt skal der tilbagelægges 178,7 km, der fører feltet fra Mondorf-les-Bains til Diekirch. Startbyen ligger helt nede i landets sydligste del på grænsen til Frankrig, og her lægger man ud med at køre n omgang på en flad rundstrækning, inden man i startområdet kører den første spurt efter 21,7 km. Derfra snor man sig mod nord igennem terræn, der kun er let kuperet, inden man rammer stigningerne i den nordlige del af landet. Her skal man først over kategori 1-stigningen Medernach (2,2 km, 6,59%, max. 10%), der har top efter 72,4 km, inden man kort efter rammer kategori 1-stigningen Beaufort (2,9 km, 6,62%, max. 12%), hvor top er placeret efter 86,0 km. Et kort fladt stykke fører nu videre mod nordvest op langs grænsen til Tyskland, inden man skal over kategori 1-stigningen Vianden (4,5 km, 6,11%, max. 9%), hvis top passeres efter 103,7 km på etapens nordligste punkt.

Efter de tre første stigninger følger et let kuperet tykke, der fører mod vest og syd, inden man drejer mod øst for at køre op ad kategori 1-stigningen Fleibut (3,0 km, 7,17%, max. 11%), hvis top passeres med bare 45,7 km igen. Umiddelbart efter skal man over en længere, ikke-kategoriseret stigning, der fører mod nord, inden man kører mod syd via en nedkørsel ned til Diekirch, hvor den anden spurt er placeret efter 156,0 km. Herefter kører man for første gang op ad målstigningen Herrenberg (2,6 km, 6,58%, max. 12%), der er i kategori 1.

Efter passagen af stregen kører man en omgang på en 18,7 km lang rundstrækning, der byder på en lille bakke i første del, men derefter hovedsageligt er faldende. Når man er tilbage i Diekirch, kører man for sidste gang op ad Herrenberg, hvor målstregen er placeret på toppen. Der er et skarpt sving i bunden og et hårnålesving med 1500 m igen, hvorefter vejen kun bugter sig let.

Etapen byder på i alt 3005 højdemeter.

Finalen på Herrenberg er kun blevet brugt én gang tidligere, nemlig i 2017, hvor Anthony Perez sejrede i en puncheurspurt foran Greg Van Avermaet og Xandro Meurisse. Finaler i Diekirch er dog ikke ukendte. Med flade afslutninger, der har været rammen om reducerede massespurter efter en hård finale, har byen således været på rutekortet stort set hvert år i dette årtusinde. I 2015 vandt André Greipel en massespurt, mens Giacomo Nizzolo var hurtigst i 2013, hvor en mindre gruppe spurtede om sejren. En ung Tony Gallopin var hurtigst i 2010, Frank Schleck tog en solosejr i 2009, Michael Albasini slog Joost Posthuma i en duel i 2008, og Jonas Ljungblad var hurtigst i en lille gruppe i 2006. Inden da vandt Bram Schmitz i 2005, Kim Kirchen i 2004, Serguei Ivanov i 2003, Guennadi Mikhailov i 2002, Fabio Baldato i 2001, Alessandro Petacchi i 2000 og Jesper Skibby i 1999. Endelig var byen rammen om de nationale mesterskaber i 2011, hvor Frank Schleck vandt linjeløbet og Christian Poos enkeltstarten.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Vejret

Efter en blæsende fredag venter der noget, der minder om en sommerstorm lørdag. Efter en skyet formiddag vil det klare op, men der vil hele tiden være en 20% risiko for en byge. Temperaturen vil være 19 grader, men nøglefaktoren vil være en sydvestlig vind på 35 km/t. Det kan gøre det til en lynhurtig etape med sidemedvind, indtil man går sidevind på Vianden. Derefter vil være sidevind, mens der på rundstrækningen først vil være sidemed- og siden sidemodvind, inden man får sidemed- og medvind på målbakken.

Favoritterne

Om det var modvinden, skal vi lade være usagt, men en kendsgerning er det i hvert fald, at dagens etape næsten ikke skabte udskilning. Alligevel lykkedes det Pieter Weening med et flot soloridt at bringe sig i spil til klassementet og annullere en stor del af det tidstab, han led på prologen.

Dermed bliver det de to sværeste etaper, der kommer til at afgøre løbet, og vi lægger ud med den sværeste. Finalen på Herrenberg blev brugt for to år siden, hvor et samlet felt spurtede på ad bakken med Anthony Perez som sejrherre foran Greg Van Avermaet. Ud fra dataene kunne man egentlig tro, at der kunne skabes større forskelle, men faktisk sluttede hele 14 mand inden for 1 sekund af vindertiden. Det er altså ikke den mest selektive finale, men en afslutning, der er god for stærke afsluttere.

Man må formode, at vi vil se et lignende scenarium igen denne gang, men man skal bestemt ikke undervurdere første del af etapen heller. De 3000 højdemeter gør det til en hård dag, ikke mindst fordi stigningerne er længere, end man ofte ser det i Luxembourg. Dertil kommer de dramatiske vindforhold. I dag skabte de ikke splittelse, men det kan de gøre lørdag, hvor det vil være betydeligt mere blæsende.

Derfor bliver det heller ikke en dag for et udbrud. Cofidis, Wanty og Direct Energie kan alle tænkes at ville arbejde for en samlet finale, og alene nervøsiteten i vinden vil bringe farten i vejret. Dertil kommer, at de fleste stigninger kommer relativt langt fra mål, og da den sidste rundstrækning er ret let, tror vi ikke, at vi vil se afgørende angreb inden finalen. Hvis feltet skal splittes op, vil det formentlig skyldes vinden, men den har også potentialet til at skabe rav i den.

I sidste ende forventer vi, at et formentlig relativt decimeret felt skal spurte om sejren på Herrenberg, og det får os til at pege på Jesus Herrada som vores favorit. Egentlig er han slet ikke den puncheur, han var, da han vandt en etape i Dauphiné, men i år har han spurtet godt i finaler som disse. Således blev han nr. 2 på 3. etape i Oman, og for nylig blev han nr. 2 i Plumelec, hvis finale minder meget om denne. Her viste han, at formen er fremragende, og det bekræftede han med en god prolog, som ellers ikke er hans speciale. Kobler man det med, at løbet formentlig bliver hårdt, vil han have en fordel i forhold til de mere eksplosive, og derfor peger vi på ham som vinder.

Løbets bedste puncheur er vel Jonathan Hivert, men vi kan ikke helt beslutte os for, hvad vi skal mene om hans form. I forvejen er han kendt som en sand lottokupon, og på det seneste har han sendt blandede signaler. Han vandt en stigende spurt i Aragonien, men skuffede i Plumelec. Hans prolog var ikke ringe, men heller ikke efter hans højeste standard. Med Hivert ved man aldrig. Er han i form, vinder han formentlig. Har han en dårlig periode, kan han sagtens ende med at ryge fra i sidevinden, der ikke er hans styrke.

Den forsvarende vinder Andrea Pasqualon viste både i Plumelec og på prologen, at han ikke har sidste års guldform. Han var dog stadig med i kampen om sejren i lørdags, og det viser, at han stadig er skarp i disse afslutninger. Sidste år var han løbets bedste i disse puncheurfinaler, og med en umiddelbart stigende formkurve kan han sagtens være det igen.

Som bekendt vandt Anthony Perez denne etape sidst, og det viser, at han er en fremragende puncheur. Sidste år vandt han i en lignende finale på sidste etape, og han synes derfor altid at køre godt i dette løb. Problemet er bare, at han kun sjældent viser det i andre sammenhænge, og da han heller ikke just kørte den bedste prolog, må han nok snarere regnes som outsider end som regulær favorit.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Forud for løbet havde vi store forventninger til Anthony Turgis, men franskmanden skuffede fælt på prologen. I forvejen var han ikke helt så stærk i Dunkerque, som vi havde ventet, og derfor er vi lidt skeptiske over for hans chancer. Han har tillige til gode at vinde en puncheurfinale på dette niveau, men formen er ikke ringe, og på papiret burde denne afslutning passe ham.

Efter et lidt skuffende forår kørte Aime De Gendt en fremragende prolog, og da han også kørte fint i Dunkerque, synes han endelig at have fundet formen. Finalen her burde passe det belgiske klassikertalent, der viste sin eksplosivitet på prologen. Han er ikke verdens bedste afslutter, men finalen er hård nok til, at han kan sætte sig igennem.

I 2016 ville det års vinder Maurits Lammertink have været storfavorit. Nu er han imidlertid ikke på samme niveau længere, og det er ikke blevet bedre af den sygdom, der slog ham ud i Norge. Alligevel kørte han en overraskende god prolog, og vi ved fra gamle dage, at han elsker disse finaler. Måske er det nu, at han viser, at han stadig har den klasse, der gav ham sejren foran Gilbert for tre år siden.

Sidste år blev Alexander Krieger nr. 2 bag Pasqualon i en puncheurspurt. Til gengæld så vi også senere i løbet, at han har sine begrænsninger på stigningerne, og denne finale er formentlig for hård. De første etaper antyder også, at han ikke helt har samme superform som sidste år. Omvendt ved vi af erfaring, at Krieger altid er fremme i dette løb, og med den holdbarhed, han viste sidste år, er han naturligvis en kandidat.

Normalt ville vi ikke give Pieter Weening mange chancer i et løb som dette. Hollænderen ejer nemlig ikke skyggen af eksplosion, og det er derfor slet ikke en finale for ham. Alligevel giver vi ham en reel chance. Hollænderen viste nemlig storform i dag, og finalen er trods alt så hård og bakken så lang, at Weening godt kan komme i spil. Bliver løbet knaldhårdt, kan det måske lykkes for hollænderen enten at snige sig væk eller ganske enkelt at slide rivalerne op.

Lidt af det samme gælder om Julien El Fares. Franskmanden er i fremragende form, men finalen her er lidt for eksplosiv efter hans smag. Med en top 10 i Plumelec viste han dog, at han godt kan køre disse finaler, og bliver det hårdt, har han en chance. Normalt vil holdkammeraterne Mauro Finetto og Javier Moreno være endnu bedre i disse finaler, men de mangler formentlig formen, Finetto på grund af styrtet i Dunkerque. Delio Fernandez virker stærk, men vi har svært ved at se ham vinde.

Al logik siger, at afslutningen er for hård for Baptiste Planckaert. Alligevel tør vi ikke helt afskrive ham efter den flotte kørsel, han viste i Vallonien og Köln for nylig. Plankcaert er ganske enkelt i fremragende form, og han viste i Finistere, at han faktisk godt kan køre ret hårde puncheurfinaler. Dette er nok en tand for meget, men vi glæder os til at se ham.

Loic Vliegen havde et skidt forår, der blev ædelagt af sygdom, men han melder sig nu i god form. Prologen var en skuffelse, men han viste god moral i går, hvor han gik i udbrud for at finde bonussekunder. Han har i hvert fald ikke opgivet klassementet, og nu skal han bare vise, at han nærmer sig niveauet fra BMC-tiden. Wantys ustabile Jerome Baugnies burde også være en kandidat, men de første dage har desværre givet os det indtryk, at han ikke helt har fundet den form, han ellers ofte har på denne tid af året.

Endelig har Sport Vlaanderen Benjamin Declercq, der virkelig har vist potentiale i disse afslutninger. Han har haft en meget svær tid, men en god prolog kunne indikere, at formen langsomt er ved at indfinde sig. På papiret er dette en god finale at vise det i. Sport Vlaanderen har også Piet Allegaert og Thomas Sprengers, men vi har svært at se dem vinde.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Andre kandidater er Luca Wackermann, Gianni Vermeersch, Jimmy Janssens, Mario Gonzalez, Oscar Rodriguez, Pit Leyder, Kevin Geniets, Huub Duijn, Joaquim Silva, Joao Rodrigues, Cesar Fonte, Dimitri Peyskens og Frederik Backaert, men det er svært at se dem vinde etapen.

Feltet.dks vinderbud: Jesus Herrada

Øvrige vinderkandidater: Jonathan Hivert, Andrea Pasqualon

Outsidere: Anthony Perez, Anthony Turgis, Aime De Gendt, Maurits Lammertink, Alexander Krieger

Jokers: Pieter Weening, Julien El Fares, Baptiste Planckaert, Loic Vliegen, Jerome Baugnies, Benjamin Declercq, Mauro Finetto

Boucles de la Mayenne - 2. etape

Ruten

Løbet har altid afviklet sin kongeetape om lørdagen, hvor en mere kuperet rute har kunnet sætte sprinterne under pres. I 2017 strammede man endda grebet en anelse ved at lave en rigtig puncheurafslutning, men i år bryder man traditionen. I stedet har man gjort den klassiske afslutningsetape til den vanskeligste, og i år ser det ud til, at sprinterne også skal til fadet på 2. etape.

I alt skal der tilbagelægges 179 km, der fører feltet fra La Croixille til Lassay Les Chateaux. Fra start kører man en omgang på en let kuperet rundstrækning, inden man i startområdet efter 13,9 km kører en af de særlige bonusspurter. Derefter går det igennem fladt terræn mod sydøst, nordøst og nord, inden man slår en lille sløjfe for at køre op ad Cote de la Multiere (200 m, 13,0%), der har top efter 35,3 km. Derefter går det mod sydøst ned til Cote de la Sicorie (500 m, 7,0%), som passeres efter 43,3 km, inden man igennem fladt terræn kører mod nordøst og øst op til den første indlagte spurt, der er placeret efter 52,5 km. Herfra snor man sig mod nordøst op til den anden bonusspurt, der kommer efter 68,5 km i udkanten af Mayenne.

Det flade terræn fortsætter, mens man kører mod øst, sydøst og nord, inden stigningerne igen melder sig. Først skal man over Cote de Ste Anne (1,8 km, 5,8%) efter 93,2 km og derefter Cote du Ricordeu (1,7 km, 4,4%) efter 96,7 km, inden man kører frem til den tredje bonusspurt, der er placeret efter 101,3 km på toppen af en bakke. Herfra falder det let, mens man snor sig mod nord op til det nordligste punkt. Her kører man mod vest, inden man vender rundt for at køre mod syd op over en lille bakke med retning mod målbyen. Inden man kommer så langt, slår man dog en sløjfe mod vest, hvilket bringer rytterne ned til den anden indlagte spurt efter 145,7 km og derefter Cote d’Herbaine (4,0 km, 3,1%), der har top efter 151,9 km. Efter 155,8 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og 1200 m senere krydser man stregen for første gang i forbindelse med den fjerde bonusspurt. Etapen afsluttes nu med to omgange på den 11,0 km lange runde, der byder på en mindre bakke midtvejs, men i alt væsentligt er flad. Den sidste kilometer er ganske let stigende, og på de sidste 3 km er der en teknisk finale med skarpe sving med 2800, 2000, 1300, 600, 500 og 300 m igen.

Etapen byder på i alt 1983 højdemeter.

Lassay-les-Chateaux var senest målby i 2015, hvor Anthony Turgis kørte alene hjem fra et udbrud, og i 2012, hvor Pirmin Lang leverede samme bedrift.

Læs også

Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg

Vejret

Efter det rædselsfulde vejr fredag kan rytterne se frem til en flot, men blæsende lørdag. Der vil kun være få skyer og en bygerisiko på 10-15%, og temperaturen vil nå 19 grader. Udfordringen vil være en sydvestlig vind med en styrke på 25 km/t. Det giver med- og sidemedvind det meste af dagen, inden man får sidemodvind på det sidste stykke ind mod rundstrækningen. Her vil der være med- eller modvind det meste af tiden med modvind frem til sidste 2 km og derefter sidemed- og medvind.

Favoritterne

Som man kunne have frygtet - eller håbet - fik det sommerstormen afgørende indvirkning på dagens etape, men det lykkedes ikke FDJ at få det maksimale ud af den ellers glimrende situation, de havde bragt sig i. På utrolig vis lykkedes det Ag2r at overtage førertrøjen med Julien Duval, selvom de det ikke lykkedes for Dorian Godon at komme med i gruppen, og Marc Sarreau må være gul og grøn af ærgrelse over, at han lod en sikker sejr og samlet 1. plads glide sig af hænde.

Heldigvis er han stadig bare 9 sekunder efter Duval, og dermed skal han ”bare” finde 10 bonussekunder de kommende to dage. Det burde i den grad være muligt, for selvom han formøblede det i dag, vista han og FDJ fremragende form. Samtidig har de nu sendt mange hold ud af spillet om den samlede sejr, og man må antage, at det betyder, at hold som Vital Concept, Direct Energie og Cofidis nu vil arbejde endnu mere målrettet for en etapesejr og dermed formentlig også en massespurt.

Morgendagens etape er lettere end dagens, og samtidig bliver vejret betydeligt bedre. Alligevel vil det være stærkt blæsende, og man kan derfor ikke udelukke, at der igen kan skabes drama. Denne gang synes vindretningen imidlertid at være den forkerte i det meste af anden del af løbet, og det kunne tale for, at de splittelser, der måtte opstå kan annulleres igen.

Ag2r vil elske at lade et ufarligt udbrud køre hjem og stjæle bonussekunderne fra Sarreau, og de vol derfor næppe tage det store ansvar. Det vil tilfalde FDJ, men vi tror, at de vil få hjælp af Direct Energie, der i dag vandt feltets spurt med Niccolo Bonifazio, Vital Concept, Cofidis og måske endda Evopro med Wouter Wippert, der tankede selvtillid i dag. Alene nervøsiteten i vinden vil formentlig dræbe det tidlige udbrud, og vi tror, at de hold vil være stærke nok til at skabe samling efter en ganske hård og stressende dag.

Til forskel fra i dag er finalen uhyre teknisk med hele tre sving på de sidste 600 m, og det betyder, at det ikke er en etape, der handler om fart, men om positionering. Det får os til at pege på Bryan Coquard som vores favorit. Ganske vist er franskmanden ikke selv specielt god i positionskampen, og ganske vist blev hans hold kørt over i sidevinden i dag, men hans tog med Kevin Reza og Jonas Van Genechten er det stærkeste. Der er en risiko for, at de igen får problemer i vinden, men normalt burde de to nævnte være gode i blæsende betingelser. Sidder de med til sidst, tror vi, at de kan sætte sig igennem, og med den gode form, Coquard har vist, vil han være god nok til at gøre det færdigt.

Som sagt er det Marc Sarreau, der har mest at vinde, og han har da også i år vist, at han er feltets hurtigste. Desværre er positionering ikke hans spidskompetence, og derfor er det bestemt ikke hans finale. Egentlig har han en god lead-out man i Daniel Hoelgaard, men toget er ikke feltets bedste. Dertil kommer, at de formentlig skal løfte det meste af arbejdet, og det kan isolere Sarreau lidt til sidst. Sidder han alene i den tekniske finale, bliver det svært, men det er klart, at han som løbets hurtigste og med sin fine form har gode chancer for at vinde.

Læs også

Startlisten til Giro d'Italia tager form - 5 danskere på

I dag viste Niccolo Bonifazio virkelig, at han har fundet formen. Ikke blot klarede han sidevinden, han vandt også feltets spurt. Vi ved fra foråret, at han har farten til at vinde i dette felt, og han kommer endda til løbet med en frisk sejr fra Aragonien. Hans problem er det svage hold, men selv elsker han tekniske finaler med sene sving, præcis som han finder det her.

Hugo Hofstetter har gang på gang vist, at han ikke er så hurtig som de ovenfor nævnte, men han er til gengæld meget god i positionskampen. Det har givet ham et hav af topplaceringer, og måske kan det også give ham en sejr på en etape, der kun i begrænset omfang handler om topfart. Med et tog bestående af Bert Van Lerberghe, Damien Touze og Julien Simon har han i hvert fald et hold, der er om muligt endnu stærkere end Vital Concept, og det kan være nøglen til at slå de hurtigere folk.

Dagens overraskelse var Wouter Wippert, der bestemt ikke er kendt for sin holdbarhed. Noget tyder imidlertid på, at han har fundet formen, og det lover godt forud for morgendagens løb. Selvom der er langt mellem snapsene, viste han sidste efterår, at han stadig kan vinde på dette niveau, og farten har altid været god. Den tekniske finale er til gengæld en mindre katastrofe for den positioneringssvage hollænder, men med det rette held til sidst kan han måske alligevel havne i en position, hvor han kan gøre det færdigt.

Modsat Wippert er Pierre Barbier god i positionskampen. Roubaix-sprinteren er ofte med helt fremme i disse spurter, og han er ret stabil. I dag faldt han fra i sidevinden, og det risikerer han at gøre igen i morgen, men sidder han med hjem, står han stærkt. Han er nemlig en sprinter, der både er hurtig og har den rette positioneringsevne.

Igen i dag så vi, at Jon Aberasturi bestemt ikke er en mester i sidevinden, som vi også har set det i de spanske løb. Derfor risikerer han igen at falde fra undervejs, men overlever han til finalen, står han godt. På papiret er han i hvert fald en af de hurtigste, og selvom han ikke altid positionerer sig optimalt, har han en reel chance for med det rette held til sidste at tage Caja Rurals anden sejr i træk.

Igen i dag bekræftede Christophe Noppe, at han har gjort store fremskridt i år. Det er efterhånden blevet til mange top 10-placeringer i år, men desværre har han aldrig været tæt på at vinde. Det bliver også svært denne gang, men i en teknisk finale kan han måske overraske ved hjælp af et stærkt Sport Vlaanderen-hold, især hvis løbet bliver hårdt og slider på de andre tog.

En anden kandidat er Kevin Le Cunff. Franskmanden er ikke ren sprinter, men til gengæld er han meget holdbar. I et godt sidevindsræs vil han være en af de bedste, og med den gode form han viste i sidste weekend vil han måske i en teknisk finale kunne kompensere for den manglende topfart. Auber har også den ustabile Tony Hurel, der i dag viste sjældent god form og kunne være en outsider.

Endelig vil vi pege på Julien Duval. Indehaveren af førertrøjen er bestemt ikke nogen ren sprinter, men Ag2r kan i vidt omfang læne sig tilbage og overlade arbejdet til FDJ. Med et af de stærkeste mandskaber kan de måske kontrollere den tekniske finale og herved bringe Duval i spil til bonussekunderne. Det bliver svært mod sprinterne, men inden han skiftede til Ag2r, blandede han sig faktisk af og til i massespurter.

Andre kandidater er Brenton Jones, Jeremy Leveau, Romain Hardy, Fabian Lienhard, Marco Benfatto, Niklas Märkl, Alexander Porsev, Daniel Lopez og Mikel Aristi, men det er svært at se dem vinde.

Feltet.dks vinderbud: Bryan Coquard

Øvrige vinderkandidater: Marc Sarreau, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Hugo Hofstetter, Wouter Wippert, Pierre Barbier, Jon Aberasturi

Jokers: Christophe Noppe, Kevin Le Cunff, Tony Hurel, Julien Duval