Optakt: Lørdagens etaper i Yorkshire og Asturien

Lørdag gælder det 3. etape i Tour de Yorkshire og 2. etape i Vuelta a Asturias.

Tour de Yorkshire - 3. etape

Ruten

Efter to meget lette dage rammer rytterne endelig noget af det vanskelige terræn, Yorkshire er kendt for. Den korte, intense 3. etape byder nemlig på hele fem kategoriserede stigninger, der alle er de typiske stejle Yorkshire-mure og derudover et hav af mindre bakker på en generelt ganske kuperet dag. Den sidste stigning kommer imidlertid hele 30 km fra målet i Scarborough, og derfor er der en vis sandsynlighed for, at de mest hårdføre sprintere kan komme til fadet.

I alt skal der tilbagelægges bare 132 km mellem Bridlington og Scarborough, der ligger lige syd for den mest kuperede del af Yorkshire helt ude ved den britiske vestkyst. Startbyen ligger dog i fladlandet, og den første del af etapen består i, at man kører mod nordvest nær vandet igennem fladt terræn. Man kører dog vest om selve Scarborough og derefter direkte ind i det kuperede terræn, hvor Silpho-stigningen (1,5 km, 8,2%), der har top efter 38,5 km, fungerer som opvarmning. Derfra får det igennem let kuperet terræn forbi den første spurt, der er placeret efter 48 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Kort efter når man etapens væsentligste punkt, nemlig en rundstrækning i den mest kuperede del af Yorkshire. Den byder på ikke færre end fire stigninger. Først kører man mod nordøst ud til kysten, hvor man drejer mod nordvest for at køre op ad Hookes House Farm (1,8 km, 6,4%), der har top efter 60,5 km. Derefter følger man en let faldende kystvej mod nordvest forbi den anden spurt, der er placeret efter 67 km. Kort efter skal man over den stejle Lythe Bank (1,2 km, 10%), der har top efter 75 km, inden det går igennem fladt terræn frem til det nordligste punkt, hvor forplejningszonen er placeret efter 80,5 km.

Her vender man rundt for igennem fladt terræn at køre mod sydøst, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad dagens to sidste stigninger, Grossmont (0,5 km, 15%) og Ugglebarnby (1,9 km, 8,7%), der har top med hhv. 37,5 og 30,5 km igen.  Herefter bliver det imidlertid betydeligt lettere, når man igennem fladt terræn kører mod sydøst ned til rundstrækningens afslutning, og derfra går det videre mod sydøst direkte ned til Scarborough. Der er en lille nedkørsel, der ender med 10 km igen, men derefter er det stort set helt fladt. Til slut venter samme afslutning i byen som i 2018, hvorfor man kører ud til kysten, og derefter følger den let bugtende og let kuperede vej hele vejen rundt om en lille tange med havet på højre side. Til slut leder en blød kurve ind på den 500 m lange, 7 m brede opløbsstrækning. Den sidste kilometer er kun ganske let faldende.

Etapen byder på i alt 1680 højdemeter.

Scarborough har været målby for kongeetapen i de to første år, men her var ruterne betydeligt hårdere. I 2016 slog Thomas Voeckler Nicolas Roche i en tomandsspurt, mens Lars Petter Nordhaug i 2015 var hurtigere end Voeckler, Stephane Rossetto, Samuel Sanchez og Philip Deignan, da disse 5 nåede mål 1.10 foran en lille gruppe, der blev anført af Greg Van Avermaet. I 2017 fik sprinterne chancen i byen på 1. etape, hvor Dylan Groenewegen slog Caleb Ewan og Chris Opie, og også sidste år endte det i en massespurt, hvor Max Walscheid sejrede foran Magnus Cort og Jon Aberasturi på en etape, der dog var lettere end årets udgave.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Velkommen til Storbritannien! 1. etape blev af rytterne betegnet som modbydeligt kold, og nu kan de se frem til en decideret rædselsfuld lørdag. Det vil være skyet med en bygerisiko på 40%, der dog vil aftage mod slutningen af etapen. Temperaturen vil være bare 9 grader, men det er først og fremmest vinden der vil være dramatisk. Det vil nemlig blæse med hele 40-45 km/t fra en nordlig retning, hvilket giver modvind stort set hele vejen frem til forplejningen. Derefter vil der imidlertid være først sidemedvind, inden man får sidevind på de to sidste stigninger. Derfra vil der være sidemedvind hele vejen ind til Scarborough, hvor man på den sidste tur rundt langs kysten gradvist drejer, så man får sidemodvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Efter to lette dage er det nu endelig tid til at ramme de stigninger, der gør Tour de Yorkshire til så herligt et aggressivt og uforudsigeligt cykelløb, men det sker på en dag, der ikke nødvendigvis er svær nok til at gøre de helt store forskelle. 3. etape er i hvert fald en af de mest uforudsigelige, og den kan ende med snart sagt hvad som helst. Vi ved, at de stejle Yorkshire-mure ofte skaber mere udskilning end forventet, men denne gang er de relativt få, og de sidste 30 km er så lette, at chancerne for en reduceret massespurt burde være gode.

Løbet har imidlertid fået et meget interessant krydderi i form af en vejrudsigt, der bare er blevet værre og værre gennem de seneste dage. Mens der i forbindelse med vores optaktsskrivning inden løbet i mandags alene varsledes vindstyrker på 25 km/t, ventes vi nu at nå hele op på 40-45 km/t, hvilket er mere end det, der i marts førte til aflysning af GP Monsere. Derfor kan man i alvorlig grad frygte, at etapen må modificeres eller endda helt aflyses, ikke mindst hvis vejene er så åbne og eksponerede, som det ofte er tilfældet i Storbritannien. Vi vil dog basere denne analyse på den antagelse, at det hele afvikles som planlagt

Vinden vil uanset hvad komme til at spille en nøglerolle. På det lange stykke ud til forplejningen vil der være næsten direkte modvind, og derfor kan den indledende del næsten ikke undgå at blive en langgaber. Starten vil sikkert blive aggressiv på en dag, hvor der ikke er en oplagt favorit, og hvor det derfor ikke er oplagt, hvem der skal kontrollere. Man må dog formode, at CCC og Ineos, der er kommet for at vinde løbet og er de to toneangivende hold, sammen med Roompot, der har førertrøjen, vil tage kontrol og sikre, at de ikke smider klassementet væk i et løb, hvor forskellene ikke er voldsomt store.

Den første del af etapen kan altså ventes at blive relativt let, men når man drejer ind i sidevinden på toppen af tredjesidste stigning med knap 60 km igen, vil det formentlig for alvor gå løs. Vinden er så stærk, at den næsten ikke kan undgå at føre til splittelse, og da der herfra er enten sidemedvind, sidevind eller medvind hele vejen frem til de sidste kilometer inde i Scarborough, forventer vi et dramatisk, lynhurtigt og høintenst cykelløb herfra. CCC og Ineos vil formentlig være toneangivende, ikke mindst på de to stigninger, hvor der endda vil være sidevind, og hvor der vil skabes yderligere udskilning, og herfra vil en formentlig ganske decimeret frontgruppe blive blæst hele vejen hjem til mål, hvorfor de har gode chancer for at holde sig friu.

Derfor forventer vi også et ganske selektivt løb, hvor de fleste sprintere formentlig vil falde fra, og det kan godt blive en meget lille gruppe, der er samlet efter sidste stigning. Det kan gøre finalen ganske svær at kontrollere, og man kan bestemt ikke udelukke, at det kan lykkes for en mand - tænk Alessandro De Marchi - at snige sig væk mod slutningen. Omvendt virker det også logisk, at CCC med netop De Marchi og Serge Pauwels skal forsøge at holde det samlet til en spurt med Greg Van Avermaet, og det tror vi, at de vil kunne gøre.

Derfor venter vi en spurtafgørelse i en ganske lille gruppe, og det får os til at pege på Greg Van Avermaet som vores favorit. Det er egentlig ikke en ideel etape for den stærke belgier, der har langt bedre chancer på søndagens hårdere kongeetape, men udsigten til kraftig vind kan gøre det til en knaldhård dag. Det er netop under disse betingelser, at belgieren trives, og med udsigt til, at han kan komme af med de klassiske sprintere, har han gode muligheder for at sidde som hurtigste mand til sidst. Han er som bekendt specialist i at afslutte efter hårde løb, hvor han flere gange har slået en vis Peter Sagan på stregen, og som nævnt har CCC et hold med flere kort til at sætte ham op til spurten. Han har ikke spurtet helt optimalt i år, og der er mange, der har en reel chance for at slå ham, ikke mindst hvis nogle af de holdbare sprintere kommer med hjem, men vi tror, at løbet bliver tilstrækkeligt hård til, at Van Avermaet kan tage den etapesejr, han aldrig fik sidste år.

Ineos er sammen med CCC det stærkeste hold, men etapen her er ikke hård nok til at kunne komme i spil for Chris Froome og Edward Dunbar. Selvom han ikke helt kan afskrives, får Chris Lawless det formentlig også for svært, men til gengæld har Owain Doull en chance. Det er ellers ikke meget, vi har set til briten siden det fabelagtige Tour of Britain i 2015, hvor han vandt pointtrøjen og blev nr. 3, men i år har han ivst fremgang blandt andet med en 2. plads i Kuurne, hvor han sneg sig væk i finalen. I gamle dage var han hurtig nok til at køre massespurter, men den kunst har han ikke dyrket hos Ineos, og han synes ikke helt at have samme fart som tidligere. Er han kommet i form efter klassikerne, har han dog en rimelig chance for at komme med hjem her, og ender han i en lille gruppe, bør han være en af de hurtigste.

Efter en sygdomsplaget start er Nathan Haas endelig begyndt at finde formen, og selvom han endnu ikke er på toppen, var han trods alt relativt pænt med i Ardennerne. Vi har stadig vores tvivl om, hvorvidt benene rækker på kongeetapen, men her burde han nok kunne være med. Han virker i hvert fald topmotiveret, og terrænet passer ham som fod i hose. Sidste år viste han en imponerende hurtighed ved at slå Van Avermaet i Oman, og han var sågar med helt fremme i en massespurt i Tour of Turkey. Han har derfor en god chance for at spurte sig til sejr i en lille gruppe, hvis ikke hans stadig ikke helt optimale form mærker ham for meget inden finalen.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Vi glæder os meget til at se unge Ethan Hayter. Sidste år var han i Tour of Britain med fremme både på stigningerne og i massespurterne, og det gør etapen her ideel. Med sin 6. plads på 1. etape har han atter dokumenteret sin hurtighed, og det burde egentlig gøre ham til en af de helt tunge favoritter. Problemet er bare, at banerytteren Hayter næsten ikke har kørt på landevejen i år, og vi er derfor i tvivl om, hvorvidt formen rækker.

Mange danske øjne vil være rettet mod Alexander Kamp, og han burde have en fin chance. Søndagens etape er hans store mål, men med udsigt til et hårdt løb, kan han også komme i spil her. Han er i hvert fald ganske hurtig i mindre grupper, hvilket han flere gange viste i årets Coppi e Bartali, hvor han spurtede godt i de flade finaler på 3. og 5. etape. Hvor han står i sammenligning med Van Avermaet er stadig svært at vurdere, men det får vi en ganske god fornemmelse af efter en etape, hvor han måske endda kan have en halvhurtig fyr som Lukas Eriksson til at støtte sig i finalen. Etapen kunne også blive aktuel for formstærke Andreas Stokbro, men vi tror, at det bliver en anelse for hårdt, og at holdet vil køre 100% for Kamp.

En anden forhåndsfavorit til den samlede sejr er Jonathan Hivert. Som skrevet i den store optakt til løbet er den aktuelle form som altid svær at vurdere hos en mand, hvis niveau vel er sportens mest svingende, men han viste gode ben i Finistere. Terrænet her passer ham perfekt, men vi er lidt bange for, at han får det svært i sidevinden, som ikke er hans favoritudfordring, og hvor han har et svagt hold. Samtidig mistede han tid i dag, og det kunne være en indikation på, at han har ramt endnu en af sine dårlige perioder. Kommer han med hjem i en gruppe, er han dog en af de hurtigste, også selvom han er bedst i stigende spurter.

Skal man pege på en sprinter, der kan klare strabadserne, må det være Jonas Van Genechten. Belgieren har nemlig en vis holdbarhed på mindre stigninger, som han senest viste i Binche-Chimay-Binche sidste år, og han er vant til sidevindskørsel. Omvendt har han ikke haft samme form i år, og vi tror derfor ikke meget på, at han klarer den. Gør han, vil han dog næsten med sikkerhed være manden, der skal slås. Alternativt har Vital Concept Kevin Reza, men han har nok ikke længere niveauet til at sidde med.

En anden kandidat er den tidligere Dimension Data-rytter Scott Thwaites. Dette burde være en fin etape for den engang så lovende klassikerrytter, der efter et grimt styrt er røget ned på kontinentalniveau. Her viste han hæderlig, men ikke prangende form med en 10. plads i Rutland, og bakkerne her er af en karakter, hvor han har en chance. Vi frygter, at det bliver en anelse for vanskeligt, men sidder han med hjem, har han farten til at blande sig.

Roompot har flere kort at spille. Boy Van Poppel får det formentlig for hårdt, men er sammen med Van Genechten en af de sprintere, der har en reel chance for at klare den. Hvis ikke, kan Maurits Lammertink spurte i en lille gruppe, men da han ikke har spurtet meget i de senere år og er bedst i stigende finaler, mangler han nok farten til at vinde. Det samme gælder for den ligeledes hurtige og holdbare Nick van der Lijke.

Cofidis har Anthony Perez, der tidligere har vundet en spurt i en mindre gruppe i Tour du Gevaudan, men først og fremmest har vist sig som afslutter på bakker. Formen er dog altid god på denne tid af året, og han kommer til løbet med et godt Liege i benene. Spørgsmålet er mere, om farten rækker til at vinde.

Wiggins-mandskabet har to interessante kort. Meget fokus vil være rettet mod fænomenet Tom Pidcock, der her skal vise, at han også kan køre i sidevind. Han har kørt brølstærkt på det seneste, og han er helt sikkert god nok til bakkerne. Endelig har han spurtet godt i de senere løb, og det gør ham til en interessant kandidat, hvis det bliver hårdt. Vi udelukker heller ikke helt holdets sprinter Gabriel Cullaigh, der har imponeret i hårde løb og netop er blevet nr. 2 i Rutland. Vi forventer dog, at bakkerne bliver for svære.

Endelig vil vi fremhæve Alessandro De Marchi. CCC-rytteren viste storform i Ardennerne, og selvom vi tror, at hans hold vil gå efter en spurtsejr med Van Avermaet, udelukker vi ikke, at de vil forsøge at tage de andre på sengen i en ukontrollerbar finale. Formentlig er det kun Ineos, der vil have nok ryttere til at lukke det ned, hvis en formstærk De Marchi skulle få et lille hul til sidst.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Andre kandidater kunne være den spændende Rory Townsend, der dog formentlig er lidt for tung, Cyril Barthe, der trods en 7. plads på 1. etape dog næppe er hurtig nok, Ian Bibby, der viste spurtstyrke på kongeetapen sidste år, Tom Jelte Slagter, der dog er hurtigst i stigende spurter, Robin Carpenter, der efter Colin Joyces exit får sin egen chance, samt den britiske mester Connor Swift, der dog nok også mangler den sidste topfart.

BEMÆRK: Vi henleder igen opmærksomheden på den meget kraftige vind, der måske kan føre til ændringer af etapen.

Feltet.dks vinderbud: Greg Van Avermaet

Øvrige vinderkandidater: Owain Doull, Nathan Haas

Outsidere: Ethan Hayter, Alexander Kamp, Jonathan Hivert, Jonas Van Genechten, Scott Thwaites,

Jokers: Maurits Lammertink, Anthony Perez, Thomas Pidcock, Boy Van Poppel, Gabriel Cullaigh, Alessandro De Marchi

Vuelta a Asturias - 2. etape

Ruten

I de seneste år har den berygtede stigning Alto del Acebo været løbets vanskeligste udfordring, og det vil igen være tilfældet i 2019, hvor kongeetapen for tredje år i træk er placeret om lørdagen. Som noget helt nyt er der imidlertid ikke mål på løbets mest ikoniske stigning, men i stedet venter der efter passagen af toppen stadig 20 km, der består af en nedkørsel og en flad finale. Det vil skabe en helt anderledes dynamik på en etape, der tidligere har været næsten altafgørende, men hvor det nu ikke længere nødvendigvis er den bedste klatrer, der vil vinde.

I alt skal der tilbagelægges 177,1 km mellem Soto Ribera og Cangas del Narcea, der altså ligger i bunden af Alto del Acebo. Fra starten bevæger man sig igennem relativt fladt terræn mod nord og ud til kysten, og det er kun kategori 3-stigningen Alto del Eschampiero (3 km, 5,6%), der efter 18,5 km vil volde lidt vanskeligheder. Ved vandet vender man med det samme rundt for at køre mod sydvest og siden vest tilbage ind i landet, hvor man passerer den første spurt efter 69,1 km, hvorefter etapen skifter karakter, når man rammer kategori 2-stigningen Alto de la Espina (10 km, 4,8%), der har top efter 100,0 km.

Den leder op til et plateau, der følges mod sydvest, og hvor man efter 112,0 km passerer dagens sidste spurt. Derefter fører en lang nedkørsel videre mod sydvest, inden man kører igennem fladlandet nede i dalen frem til målbyen Cangas del Narcea.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 29,1 km lang rundstrækning i området syd for byen. Med det samme kører man mod sydøst op ad den frygtede kategori 1-stigning Alto del Acebo, der over 9,2 km stiger med 8,2% i gennemsnit og er ganske regulær med et lille plateau efter 3 km. I år resterer der fra toppen imidlertid stadig 19,1 km, der først består af en teknisk nedkørsel, som fører mod syd. Til slut går det via en let faldende dalvej tilbage mod nordvest og nord ind til Cangas del Narcea via en lang bugtende vej, der ikke byder på skarpe sving over de sidste 3 km, som er næsten helt flade.

Etapen byder på i alt 2911 højdemeter.

Cangas del Narcea har i mange år været fast startby for etapen efter kongeetapen, men den har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde. Som sagt plejer der i stedet at være mål på Alto de Acebo, hvor Richard Carapaz sidste år sejrede foran landsmanden Johnatan Caicedo og Ruben Fernandez, og hvor Nairo Quintana i 2017 besejrede Raul Alarcon i en duel. I 2016 tog Hugh Carthy en solosejr foran holdkammeraten Sergio Pardilla samt Garikoitz Bravo. Forud for det skal vi tilbage til 2011 for at finde sidste besøg på bjerget, der ellers har været anvendt som mål hvert eneste år i dette årtusinde inden det. Javier Moreno (2011), Fabio Duarte (2010), Francisco Mancebo (2009), Tomasz Marczynski (2008), Alberto Fernandez de la Puebla Ramos (2007), Oscar Sevilla (2006), Xavier Tondo (2005), Jonathan Gonzalez (2004), Fabian Jeker (2003), Leonardo Piepoli (2002), Alberto Lopez De Munain (2001), Joseba Beloki (2000) og Fernando Escartin (1999) er de seneste vindere, langt de fleste ved at komme alene til stregen.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Vejret

Det smukke vejr fortsætter på en lørdag, der kun vil byde på ganske få skyer fra midt på eftermiddagen og en temperatur på 18 grader. Der vil blot være en let vind fra nord, hvilket giver modvind på turen ud til kysten og derefter sidemedvind på stykket ned mod rundstrækningen. Her vil der være medvind på Acebo og nedkørslen, inden man får modvind på det flade stykke tilbage mod mål, herunder på selve opløbsstrækningen.

Favoritterne

Igen i år viste det sig, at den på papiret ellers så stejle mur i La Pola de Lena ikke kunne gøre det store forskelle, og det blev en relativt stor gruppe, der endte med at spurte om sejren. Her sad alle de forventede navne med, og det var Carlos Quintero, der endelig fik den sejr, han længe har kredset om, og som han akkurat missede på sidste etape af Tour of the Alps, hvor han begik en dum fejltagelse. Dermed fik Manzana Postobon deres første sejr i Europa i år og har dermed førertrøjen inden kongeetapen.

I dag valgte Movistar tilsyneladende at køre for Rojas, og det så ud til, at Mikel Landa og Richard Carapaz alene arbejdede for at kontrollere etapen. Sådan vil det imidlertid ikke være i morgen, hvor de naturligvis skal ud over stepperne på den eneste rigtige bjergetape i løbet. Det er klart, at de savner den gamle afslutning på Acebo, og derfor har de bare et ekstra incitament til at gøre løbet knaldhårdt, så de på stigningen kan opbygge sig et forspring, som kan forsvares på den lange nedkørsel.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Det betyder også, at Manzana formentlig ikke skal gøre meget for at kontrollere etapen. Ligesom i dag forventer vi, at Movistar vil påtage sig næsten alt ansvaret og sikre, at et udbrud aldrig bliver en trussel. Dette er dagen, hvor Landa og Carapaz skal teste deres Giro-form, og derfor forventer vi, at de vil vinde etapen.

På den baggrund bør det være et samlet felt, der skal afgøre det på Acebo, og her forventer vi, at Movistar vil lægge pres på fra start. Herefter vil det være op til Richard Carapaz og Mikel Landa at angribe og forsøge at køre fra alt og alle. Sidste år vandt Carapaz med næsten et minut ned til sine nærmeste rivaler, og da feltet i år er af nogenlunde samme format, forventer vi, at de to Movistar-stjerner vil være i en klasse for sig. Det er klart, at det forhold, at der ikke er mål på toppen, gør det betydeligt sværere at vinde, men med medvind på stigningen, burde de kunne opbygge et forspring, der kan holdes på nedkørslen, især hvis de holder sig samlet.

Ender de med at krydse stregen sammen, kan de selv aftale, hvem der skal vinde. Her kan det ene gæt være lige så godt som det andet, men vi tror, at holdet vil give sejren til Carapaz. Landa har allerede vundet i år, men det har den lille ecuadorianer ikke. Formentlig vil det passe Landa fint at sikre sig lidt goodwill inden Giroen, og den kan han få ved at hjælpe Carapaz med at forsvare sin titel her. Carapaz er også den hurtigste af de to og derfor manden, der skal spurte, hvis de har selskab, og det gør ham til vores favorit. Trænger Landa til mere selvtillid inden Giroen, udelukker vi dog ikke, at det bliver baskisk sejr. Formentlig er det helt op til Movistar at bestemme vinderen.

Movistar bliver svære at slå, men skal man pege på en mand, der kan gøre det, kunne det være Aleksandr Vlasov . Den unge russer har i flere løb vist, at han på stigningerne ikke er langt fra at kunne matche de bedste, og han var således konstant med fremme i det nylige Tour of the Alps. Alpeløbet viste desværre, at han nok får svært ved at matche Landa og Carapaz, men han er manden med de bedste chancer. I en spurt er han heller ikke helt langsom, og det gør ham til Movistars værste rival.

En anden er Mikel Bizkarra. Efter et skadesramt forår fandt han benene i Baskerlandet, og efter en svag start sluttede han stærkt af på de sidste to etaper i Tour of the Alps. Senest var han en af de fire, der kørte fra alt og alle i Giro dell’Appennino, og han synes i det hele taget bare at blive bedre og bedre. Han er langt mere komfortabel på lange bjerge end på eksplosive stigninger, og derfor vil også han savne bjergfinalen. Hans problem er nemlig, at han er langsommere end både Carapaz og Landa, og derfor skal han køre fra dem for at vinde. Det bliver svært, men ser man alene på klatreevne, er Bizkarra en af de få, der kan gøre det.

Heldigvis er han ikke alene. Euskadi-Murias har nemlig også Vuelta-etapevinderen Oscar Rodriguez, der i år faktisk flere gange har vist, at det ikke var et tilfælde, at han tog den store etapesejr sidste år. Desværre har han også været ramt af en hel serie af styrt, der har sat ham tilbage, hver gang han fandt formen. Senest blev han syg i Fleche Wallonne, og derfor er han næppe helt på toppen, særligt fordi han var i asfalten i både Catalonien og Baskerlandet. Omvendt viste han fin form i Finistere inden sygdommen, og med de takter, han har vist i år, burde han være en af de bedste klatrere i dette felt. Sammen med Bizkarra kan han måske snyde Movistar. Holdet har også Garikoitz Bravo, der dog også har været syg og formentlig får det svært på Acebo, samt Mikel Iturria, der lagde stærkt ud i Tour of the Alps, men faldt helt sammen mod slutningen samt i Giro dell’Appennino.

W52 er desværre uden 2017-vinderen Raul Alarcon, der for to år siden sensationelt slog Giro-favoritten Quintana, men det betyder ikke, at de er uden chancer. Holdet har nemlig Edgar Pinto, der med en 5. plads på kongeetapen og i klassementet i Tyrkiet har vist fin form. Desværre er han også mere puncheur end ren klatrer, og det vil være en overraskelse, hvis han kan matche Carapaz og Landa på Acebo.  der en regruppering, og kan han sidde med i 1. gruppe, ligner han med sin fine form en mand, der har alle chancer for at slå Movistar. Til gengæld viste sidste års nr. 3, veteranen Ricardo Mestre, og 2016-vinderen af Volta a Portugal, Rui Vinhas, skuffende form i dag. Plan B er derfor Joaquim Silva, der er i fin form, men som nok mangler topniveauet for at vinde.

I dag vandt Carlos Julian Quintero, men han får det sværere i morgen. Han er ellers virkelig blomstret op efter sit comeback på den professionelle scene og var bedre end nogensinde i Baskerlandet, hvor han imponerede på stigningerne. I Tour of the Alps var han til gengæld skuffende, indtil han fandt benene på sidste etape, hvor han med lidt mere omtanke formentlig kunne have slået Fausto Masnada i en tomandsspurt. Desværre er Acebo for svær en stigning til den relativt store colombianer, men skulle der ske en regruppering, står han fint med sin gode spurt. Aldemar Reyes var bedre end Quintero i Alperne og er ligeledes hurtig på stregen, men til gengæld har hans topniveau ikke været helt så højt, som det har for hans erfarne holdkammerat.

En meget interessant rytter er Vicente Garcia de Mateos. Spanieren er ufatteligt alsidig, og selvom han først og fremmest er kendt som puncheur og god afslutter efter hårde løb, klatrer han altså også godt. Således er han blevet nr. 2 på kongeetapen i Algarve, og sidste år blev han endda nr. 3 samlet i Volta a Portugal. Det viser, at han godt kan begå sig på lange stigninger, og med den store stabilitet, han har vist i år, synes han at være i god form. Formentlig får han svært ved at følge de bedste, men i en spurt i en mindre gruppe efter en regruppering vil han stå stærkt, også selvom han skuffede i dagens spurt.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Caja Rural havde egentlig en god kandidat i Sergey Chernetckii, men dette er hans comeback efter en skadespause, og han var langt efter i dag. Det bliver formentlig en opgave for formstærke Jonathan Lastra, der senest imponerede i sidevinden i Castilla y Leon, men som i år også har klatret bedre end tidligere. Desværre har han sine begrænsninger på lange stigninger, som vi så det i Baskerlandet, men han har et våben i sin spurt, hvis der sker samling. Holdet har en mere klassisk klatrer i Cristian Rodriguez, der kørte forrygende på kongeetapen i Catalonien, men viste skræmmende dårlig form i Baskerlandet, og som styrtede i  dag

De unge løver fra Kometa har den meget lovende klatrer Michel Ries, der sidste år blev nr. 10 i Tour de l’Avenir og nr. 11 i Tour de l’Ain. I år lagde han stille ud, men han begyndte at finde formen på Sicilien, hvor han med en 9. plads på kongeetapen sikrede sig samme placering i klassementet. Har han fortsat fremgangen, burde han kunne lide den lange, udmarvende Acebo-stigning. Han mangler dog stadig at vise, at han kan være med hos de allerbedste, og hans manglende spurtstyrke gør det svært for ham at vinde. En anden ren klatrer er den tidligere vinder af Vuelta a Colombia, Aristobulo Cala, fra det lille Coldeportes-mandskab

Israel Cycling Academy kommer med Krists Neilands, der sidste år var ganske lovende, men som desværre intet har vist i år. I dag blev han imidlertid nr. 5, og det tyder på, at han efterhånden har fundet formen. Også han vil nok finde Acebo en anelse for lang, men på dagens etape så vi, at han har muligheder i en spurt.

Fundacion Euskadi er uden Sergio Higuita, der vist er taget til USA for at forberede sig på en EF-debut i Tour of California, men det beyder ikke, at det lille baskiske hold er uden chance. De har nemlig den lovende Txomin Juaristi , der sammen med Higuita var med i den sekstet, der afgjorde det hårde Klasika Primavera, og som også er blevet nr. 6 samlet i Alentejo. Allerede i 2017, da han blev nr. 2 i U23-udgaven af Portugal Rundt viste han potentiale, og det er han klar til at bygge videre på i år på en rute, der burde passe ham. Han mistede tid i dag, men det er uklart, om det skyldes det sene styrt. Holdkammeraten Ibai Azurmendi viste klatrepotentiale i 2018, men har ikke haft samme niveau i år. Også Lokosphinx gør det altid godt i dette løb, og de har i Alexander Vdovin, der blev nr. 9 i både GP Indurain og i Alentejo en formstærk og dygtig klatrer, der bakkes op af den knap så stærke Savva Novikov. Begge mistede tid i dag, men det usikkert, om det skyldes styrtet.

Endelig er der et par hurtige folk, der egentlig klatrer hæderligt, men formentlig ikke kan klare så svær en stigning. Det lille Coldeportes-mandskab har en sådan kandidat i Johnatan Canaveral, mens Matrix har Orluis Aular, der blev nr. 2 i dag, og som med en 11. plads i Vuelta al Tachira har vist, at han klatret hæderligt. David Rodrigues kan måske også være med fremme, men han er ikke hurtig.

Feltet.dks vinderbud: Richard Carapaz

Øvrige vinderkandidater: Mikel Landa, Aleksandr Vlasov

Outsidere: Mikel Bizkarra, Oscar Rodriguez, Edgar Pinto, Carlos Quintero, Vicente Garcia de Mateos

Jokers: Jonathan Lastra, Michel Ries, Krists Neilands, Cristian Rodriguez, Mikel Iturria, Garikoitz Bravo, Aristobulo Cala, Ricardo Mestre, Aldemar Reyes