Optakt: Lørdagens kongeetaper i Holland, Frankrig og Slovenien

Lørdag gælder det 4. etape i Ster ZLM Toer samt 3. etape i Tour de Slovenie og Route du Sud.

Du kan læse overordnede optakter til Ster ZLM Toer, Tour de Slovenie og Route du Sud.

Ster ZLM Toer - 4. etape

Ruten

Hvert år siden 2005 har løbet haft præcis den samme 186,7 km lange kongeetape fra Verviers til La Gileppe i Belgien om lørdagen, og den tradition skal der ikke ændres på i år. Det betyder, at feltet igen skal forcere klassiske stigninger fra Liege-Bastogne-Liege som La Roser og La Redoute, inden de mod slutningen udfordres af en svær rundstrækning med en rigtig puncheur-finish, hvor ardennerspecialister kan brillere.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Som sagt skal der tilbagelægges 186,7 km mellem Vervier og La Gileppe, der ligger ganske tæt på hinanden i hjertet af Ardennerne. Starten er hårdt, idet man allerede efter 18 km kommer til dagens første bjergspurt, Baronheid, efter at være kørt opad nærmest uafbrudt siden begyndelsen. Det fortsætter med at stige frem til første pointspurt efter 34,0 km, inden en længere nedkørsel leder ned til La Gileppe. Her rammer man for første gang målbakken, på hvis top der er bjergpoint på spil ved første passage af stegen efter 54,4 km.

Næste del af etapen består nu af en omgang på en 99,9 km lang rundstrækning i det mest klassiske terræn, Ardennerne kan byde på. Her er der ikke meget fladt, og man skal undervejs over La Rosier efter 87,7 km, La Redouet efter 110,5 km og Cote d’Annette et Lubin efter 133,8 km samt flere mindre bakker. Der er også en sidste pointspurt efter 131, 8 km. Dernæst krydser man stregen igen efter 154,3 km, hvor der igen er bjergpoint på spil. Etapen afsluttes med to omgange på den 16,4 km lange finalerundstrækning. Den fortsætter med at stige lidt efter stregen, hvorefter et fladt stykke og en nedkørsel igen leder frem til målbakken. De sidste 2,5 km stiger relativt irregulært med to mindre nedkørsler undervejs. Det stejlest stykke er de sidste 250 m. Finalen er meget teknisk med hele tre skarpe sving på de sidste 1100 m og en vej, der konstant snor sig.

Det er dog som regel ardennerspecialister, der har domineret, hvilket afspejles af vinderlisten. Sidste år vandt Sep Vanmarcke i en duel med Wout Van Aert, Moreno Hofland vandt i 2015, Philippe Gilbert vandt i 2014, 2011 og 2009, Lars Boom tog sejren i 2013 og 2012, og Adam Hansen, Enrico Gasparotto, Vasil Kiryienka, Jens Voigt og Erwin Thijs har alle sejret én gang siden debuten i 2015.

Vejret

Der er ikke meget sommer over Belgien i disse dage. Lørdag byder på overskyet vejr med en 25% risiko for regn samt en temperatur på 22 grader. Der vil være en let vind fra nordvest, hvilket giver sidevind på store dele af etapen. På rundstrækningen vil der først være medvind og dernæst modvind. Med 3 km igen kører man ind i sidemedvind og medvind.

Favoritterne

Favoritterne

Efter to dage med imponerende arbejde af det stadigt stærkere LottoNL-tog samt flotte spurter af Dylan Groenewegen, der mere og mere ligner en etapevinder i Tour de France, er det tid til at finde ud af, hvem der skal vinde årets Ster ZLM Toer. Kongettapen har været kørt mange gange, og derfor ved vi, hvad vi skal forvente. Som regel ender det i et udskilningsløb, hvor de bedste puncheurs slutter med at spurte om sejren på bakken, og sådan bør det også ende i år.

Egentlig vil LottoNL-Jumbo gerne have taget bonussekunder ud af ligningen, men da klassementet er så tæt, at de ikke kan tillade at lade et udbrud køre hjem, er de nødt til at kontrollere etapen. Lotto Soudal tror 100% på Moreno Hofland, der tidligere har vundet, og Quick-Step må have en vis tro på Maximilan Schachmann. Finalen er skræddersyet til Søren Kragh, så Sunweb vil sandsynligvis også bidrage til at kontrollere løbet. Dermed vil de fleste af WorldTour-holdene arbejde, og dermed bør det blive afgjort mellem de bedste puncheurs.

Finalen er velkendt, og den er lidt speciel, fordi mange forskellige ryttertyper kan sidde med, De sværeste stigninger kommer så langt fra mål, at sprinterne som regel kan hænge på helt frem til sidste stigning. Da Greipel vandt samlet i 2015, blev han endda nummer 10, bare 1 sekund efter en anden sprinter, Moreno Hofland, der sågar vandt etapen. Omvendt har man de fleste gange set, at det er puncheurs, der løber med sejren.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

I år er der ikke mange specialister i denne type finale til start, og det gør etapen meget åben. Der er dog én markant undtagelse, og han er dansk. Søren Kragh Andersen har altid været stærk i denne type finaler, men han viste med den store sejr på en meget hårdere stigning i Tour of Oman, hvor langt han nu er kommet på højeste niveau også. Siden fulgte han det op med en imponerende præstation på de eksplosive stigninger i Gent-Wevelgem, og han har utvivlsomt alle egenskaber til at vinde denne etape. Alt afhænger af formen efter en skadesperiode, men den gode prolog tyder på, at han nærmer sig niveauet fra Oman. Er det tilfældet, er han den største specialist i denne afslutning, og derfor er han vores favorit.

Hvis Kragh er den bedste puncheur, er Primoz Roglic den bedste klatrer. Sloveneren har i år i Algarve, Tirreno og Romandiet vist, at han kan blande sig med de bedste i bjergene på WorldTour-niveau, og i dette selskab er han klart den bedste på stigningerne. Desværre en han ikke så eksplosiv, og derfor er denne finale bestemt ikke skabt til ham. Han har dog et fornuftigt punch, og han er normalt konkurrencedygtig i denne type finaler. Måske er afslutningen ikke perfekt, men vi vil ikke blive overraskede, hvis Roglic vinder etapen på ren styrke.

Havde dette været 2015, havde Jose Goncalves været etapens storfavorit. Portugiseren er en mester i denne type finaler, hvilket han flere gange har vist i både Portugal Rundt og Vueltaen. 2017 har imidlertid været et skidt år, hvor han aldrig rigtigt har fundet sit topniveau. Giroen indikerede imidlertid, at formen er i fremgang, og han kørte også en fin prolog. Er han virkelig tilbage på 100%, bliver han svær at have med at gøre på denne etape.

Moreno Hofland er som sagt tidligere vinder af denne etape, og han udgør et af etapens store spørgsmålstegn. På den ene side har han vist, at han kan vinde i denne finale, og der er ingen tvivl om, at han har et Lotto-hold helt til sin rådighed. På den anden side har han ikke ramt sit topniveau i de seneste to år, og det er specielt holdbarheden, der har manglet. Denne gang er der nogle ganske gode klatrere i feltet, og vi har en del tvivl o, hvorvidt Hofland vitterligt er stærk nok til at gentage sejren.

Alex Kirsch er specialist i denne type finaler. Det er således ingen tilfældighed, at han sidste år blev nummer 3 i Tour de Luxembourg, der er kendetegnet ved mange afslutninger af denne type. Desværre har han i år ikke nået helt samme niveau grundet sygdom i maj. Alligevel var han stærk i Luxembourg, og mon ikke han er endnu bedre nu. Hvis han nærmer sig niveauet fra sidste år, har han det rette punch til at vinde her.

Florian Senechal banker på til den store sejr, som endnu ikke er kommet. Måske har han chancen her på en etape, der passer ham. I hvert fald er han stærk på korte stigninger, har en god spurt og har vist god form i det nylige Belgium Tour og Boucles de la Mayenne. Desværre synes han altid at mangle det sidste, men det må snart være på tide, at han vinder et løb som dette. Cofidis har også Christophe Laporte, der normalt vil være et oplagt bud, men han er netop kommet tilbage fra en skade, og det gør hans form usikker. Hugo Hofstetter kan måske også gøre det godt.

Quick-Step satser på Maximilan Schachmann, der i Romandiet viste, at han har en fornuftig spurt på toppen af en stigning. Hans form er god, og han er motiveret af, at han kan vinde samlet. Vi tvivler dog på, om han er hurtig nok til at vinde.

Formstærke Xandro Meurisse ville have været en af de store favoritter, hvis ikke han havde slået sit knæ i et styrt i dag. Nu er det mere usikkert, hvad vi kan forvente, men formen er helt sikkert god. Han var stærk i Luxembourg og kørte senest meget stærkt i Dwars door de Vlaamse Ardennen i sidste weekend. Forhåbentlig er han ikke så medtaget, at han ikke kan vise sin gode form.

Roompot har Pim Ligthart , der har hurtigheden til at vinde, men som ikke har været imponerende i år. Sunweb har udover Kragh Lennard Kämna, der i Norge viste, at han er stærk i dette terræn, men måske mangler han eksplosiviteten til at vinde. Den har Maxime Vantomme, men han har ikke vist storform, og det har heller ikke Sebastien Delfosse. Et bedre bud fra Veranclassic er måske en formstærk Kevin Ista, der også har et fint punch. Også Sport Vlaanderens Eliot Lietaer, Piet Allegaerts og Thomas Sprengers vil være med fremme, ligesom Lars van der Haar og Antonio Santoro.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Feltet.dks vinderbud: Søren Kragh Andersen

Øvrige vinderkandidater: Primoz Roglic, Jose Goncalves

Outsidere: Moreno Hofland, Alex Kirsch, Florian Senechal, Maximilan Schachmann

Jokers: Xandro Meurisse, Pim Ligthart, Lennard Kämna, Christophe Laporte, Eliot Lietaer, Maxime Vantomme, Sebastien Delfosse, Kevin Ista

Route du Sud - 3. etape

Ruten

Lørdag er altid dagen for løbets kongeetape, og det ændres der ikke på i år. Typisk skal man undervejs op over Col du Tourmalet, og heller ikke den tradition brydes i 2017. Resten af ruten varierer imidlertid fra år til år, og det er ikke altid, at etapen har budt på en bjergafslutning. Det gør den dog denne gang, hvor rytterne skal slutte på toppen af den ikke specielt kendte stigning Gavarnie-Gèdre, som utvivlsomt vil afgøre, hvem der skal vinde årets løb.

I alt bydes der på 167 km mellem Saint-Gaudens og Gavarnie-Gèdre. Starten går nord for Pyrenæerne, og derfor er første del af etapen flad. Her bevæger sig mod øst igennem lt terræn forbi den første spurt, der kommer efter 50,7 km og videre frem til den kendte by Bagneres-de-Bigorre, der ofte har været benyttet som mål for Tour-etaper. Her ændrer etapen imidlertid brat karakter, idet man drejer mod syd direkte ind i hjertet af Pyrenæerne og kører op over det mægtige kategori 1-bjerg Col du Tourmalet (17,2 km, 7,4%). Toppen kommer efter 99,7 km, hvorfra man følger nedkørslen mod sydvest tilbage til dagen. Her slår man en lille sløjfe ved at køre op ad kategori 2-stigningen RF de Gaborisse (), der har top efter 132,7 km, inden man vender tilbage til dalen.

Resten af etapen består af, at man kører mod syd ad let stigende veje, og det gør faktisk opad de sidste 25 km. Den sidste spurt kommer med 19 km igen, og herefter stiger det med 4,6% i gennemsnit frem til målstregen, der kommer på toppen af kategori 1-stigningen. Der er ikke megen information om stigningen, men den synes at blive stejlere mod toppen, hvor de sidste 5,8 km stiger med 6,6% i gennemsnit, inden man rammer den 150 m lange opløbsstrækning.

Gavarnie-Gèdre har ikke været for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

De varme betingelser fortsætter. Lørdag byder på en skyfri himmel og en temperatur i målområdet på 20 grader til trods for de placeringen højt oppe i bjergene. Der vil være en let vind fra nord, hvilket giver sidevind på den første del, og dernæst hovedsageligt sidemedvind og medvind. Der vil være medvind næsten uafbrudt fra toppen af næstsidste stigning.

Favoritterne

Forud for løbet var det ventet, at klassementet mere eller mindre ville blive kogt ned til resultatet af denne etape, men den overraskende udvikling på 1. etape har skabt en helt uventet situation. Nu er der en gruppe stærke klatrere bestående af Julien Loubet, David Arroyo, Brice Feillu, Kenny Elissonde, Luis Angel Mate og Richard Carapaz, der reelt kan gøre sig håb om, at kan holde favoritterne bag sig.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Det bringer specielt Sky i et dilemma. Stoler man på, at Kenny Elissonde kan vinde, eller skal man få løbet til at eksplodere, så Geraint Thomas, Sergio Henao og Wout Poels kan vinde? Der er ingen tvivl om, at det britiske mandskab er det i særklasse stærkeste, og de kan i høj grad bestemme, hvad der skal ske.

Cannondale kan dog også komme i spil. Holdet har i Rigoberto Uran og Pierre Rolland to af de bedste klatrere, men de smed umiddelbart klassementet væk i torsdags. Derfor må hovedmålet være at vinde denne etape, og det vil de gøre alt for. Desværre har de slet ikke holdet til at kontrollere i så svært terræn, men det vil ikke undre, hvis Rolland går i et stort togt på Tourmalet.

Det bliver dog nok svært at forhindre Sky i at lægge løbet i et jerngreb. Det primære formål med løbet er trods alt at forberede sig til Touren, og Geraint Thomas, Sergio Henao og Wout Poels har brug for at grave dybt én gang inden de store slag i juli. Derfor tror vi, at de vil lægge hårdt pres på, også selvom det kan bringe Elissonde i vanskeligheder. På papiret er franskmanden en af de stærkeste blandt de ryttere, der ligger til i klassementet, og derfor er det ikke nødvendigvis skidt for deres samlede muligheder heller. Derfor tror vi, at Sky vil skabe udskilning på Tourmalet, inden det hele skal afgøres i et slag på sidste stigning, hvor de ikke vil holde noget tilbage.

De tre store navne på holdet er Geraint Thomas, Sergio Henao og Wout Poels, og det kan i virkeligheden afhænge lidt af tilfældigheder, hvem af dem der vinder, hvis det udvikler sig til en taktisk affære, hvor de kan angribe på skift, og rivalerne ikke kan følge dem alle. Vi tror imidlertid mest på Thomas. Briten har været helt forrygende kørende hele året, hvor han har vist, at han som klatrer har nået et helt nyt niveau. I Tirreno var han næsten i stand til at matche en ellers suveræn Quintana, og i Tour of the Alps var han i særklasse den stærkeste rytter i et meget stærkt felt. Desværre ødelagde det berømte styrt hans Giro, men nu er han tilbage på sporet, klar til at hjælpe Froome i Touren. Der går rygter om, at han skal være plan B for det britiske hold, der har forhåbninger om, at han har samme niveau som i Giroen. Hvis det er tilfældet, bør han være stærkeste mand i dette løb, specielt på en stigning som den, der vil afgøre det her. Den passer ham helt perfekt, og vi tror ikke, at nogen kan matche ham, hvis han er på 100%, og det kunne han meget vel være, selvom han har nedspillet forventningerne.

Det skulle da lige være holdkammeraten Sergio Henao. Colombianeren var sidste år Froomes stærkeste hjælper i den første halvdel af Touren, og i år må han formodes at være endnu stærkere. Det skyldes, at han sidste år stadig var på vej tilbage efter en knæskade, mens han denne gang har et år mere i benene. Han vandt Paris-Nice, men derefter havde han et lidt skuffende forår, hvor han ikke ramte formen til klassikerne. Siden da har han trænet i Colombia, og det gør hans form lidt usikker. Sidste år var han ikke flyvende i Dauphiné, og hvis han igen skal bruge et par løb til at finde benene, vil han næppe kunne vinde her. Er han imidlertid på sit højeste, kan han meget vel være stærkeste mand.

Holdets værste rival vil sandsynligvis være Rigoberto Uran, der har udset sig dette løb som sidste forberedelse til Touren. Colombianeren har siden sit fremragende efterår, hvor han var meget tæt på at vinde Il Lombardia, været på sit bedste niveau i mange år, og i det tidlige forår klatrede han generelt fremragende. Han havde en skuffende klassikersæson, men nu må han formodes at være tæt på topformen igen. Han plejer at være meget god til at træne sig i form, og derfor kan han meget vel stille til start på et meget højt niveau. På papiret ligner han manden, der kan true Skys dominans.

Skys tredje topmand er Wout Poels. I kraft af sine præstationer i Touren i de seneste to år burde han måske være løbets største favorit. Desværre har han misset hele foråret med en skade, og han er i et kapløb med tiden for at blive klar til Touren. I dette løb skal han bevise, at han kan nå det, og håbet er, at han er langt fremme. Der er dog meget usikkerhed om ham, og han har helt sikkert ikke haft samme forberedelse som Thomas og Henao.

Cannondales anden kaptajn er Pierre Rolland, der bruger løbet som bro mellem Giroen og Touren. Han kører efter etapesejre til juli, men her vil han sikkert gå efter klassementet. Den bjergrige rute passer ham i hvert fald, og han burde være en af de bedste på lange, udmarvende stigninger som disse. Det er dog tvivlsomt, om han har trænet voldsomt meget mellem de to grand tours, og det vil være lidt en overraskelse, hvis han har formen til at slå det stærke Sky-mandskab.

BMC stiller med Samuel Sanchez, men siger samtidig, at man stiller uden leder. Det kunne tyde på, at spanieren ikke er i topform, og derfor er det usikkert, hvad vi skal forvente. Han var ikke på sit højeste niveau i Californien eller Hammer Serie og har måske haft en lille pause efterfølgende, inden han skal bygge form op mod Vueltaen. Han viste imidlertid inden sit styrt i Baskerlandet, at han stadig er at regne for en af verdens bedste klatrere, og han er en af de få, der på papiret kan true Sky. Holdet har også unge Manuel Senni, der får lov at køre sin egen chance, men alt afhænger af formen efter Giroen, hvor han aldrig ramte sit højeste niveau.

Læs også

Kron før 2. etape: Håber på at vise noget

Movistar giver her Daniel Moreno en sjælden chance for at køre for sig selv. Spanieren har imidlertid i de senere år ikke været på sit tidligere niveau, og han imponerede bestemt ikke i Dauphiné. Et af problemerne er, at han i de senere år er blevet ustabil, men han viser af og til, at der stadig er liv i de gamle ben. Stigningen er ikke meget svær, og hans spurt giver ham et godt våben. Holdet har også Richard Carapaz og Jose Herrada, men de vinder næppe.

Sergio Pardilla har ikke haft sit nemmeste år, men han er altid farlig i et løb som dette. Sidste år viste han i Vuelta a Burgos, hvor god han kan være, da han vandt kongeetapen foran Alberto Contador. Han har i år ikke helt været på samme niveau, men hvis han rammer sit topniveau kunne han næppe have ønsket sig en bedre rute.

Ag2r kommer med veteranen Hubert Dupont , der altid er god i dette klatreløb, der passer ham som fod i hose. Han fandt aldrig helt sine bedste ben i Giroen, men i Tour of the Alps kørte han fremragende. Historien viser, at han ofte kører stærkt her efter den italienske grand tour. Holdet har unge Francois Bidard som plan B.

Astana stiller med altid stærke Andrey Zeits, der er kendt som en fantastisk hjælperytter. Sidste år ved OL viste han imidlertid, at han også kan køre sin egen chance, og det vil han være klar til her. Hans form er usikker efter et skidt forår, men hvis han nærmer sig Tour-formen, kan han komme langt. Sergey Chernetskiy, der på papiret er holdets kaptajn, så til gengæld ikke godt ud i Dauphiné.

Cofidis stiller med et alsidigt hold med mange gode klatrere. Det gælder specielt Nicolas Edet og Luis Angel Maté, der begger sluttede lige uden for top 10 i Californien og var blandt de bedste i Luxembourg. Begge burde være mere komfortable i dette løb og synes generelt i år at have nået et helt nyt niveau. Mate kan endda køre for den samlede sejr, men han har været syg inden løbet og havde ikke trænet i flere dage, hvilket har fået ham til at nedspille forventningerne.

Fortuneo har Eduardo Sepulveda, men han har desværre slet ikke ramt sit højeste niveau længe. Intet tyder på, at han gør det denne gang, men da Touren er hans store mål, kan man håbe på, at formen pludselig er kommet ud af det blå.

Feltet.dks vinderbud: Geraint Thomas

Øvrige vinderkandidater: Sergio Henao, Rigoberto Uran

Outsidere: Wout Poels, Pierre Rolland, Daniel Moreno, Samuel Sanchez, Sergio Pardilla

Jokers: Andrey Zeits, Hubert Dupont, Nicolas Edet, Luis Angel Mate, Richard Carapaz, Manuel Senni, Eduardo Sepulveda, Garikoitz Bravo

Tour de Slovenie - 3. etape

Ruten

Løbets kongeetape har som regel været afviklet om lørdagen, hvor den sammen med enkeltstarten typisk har været afgørende for klassementet. Efter sidste år at have været afviklet allerede fredag er den i år tilbage på sin vante plads, og med fraværet af en tidskørsel ventes den i år helt at afgøre løbet. Vinderen skal således med stor sandsynlighed findes på Rogla-stigningen, der for første gang siden 2001 er tilbage på ruten og vil give de rigtige klatrere en chance for at gøre en forskel.

Etapen byder på i alt 167,7 km mellem Celje og Rogla. Først kørte man en omgang på en 31,3 km lang rundstrækning i det hele flade terræn i området vest for startbyen. Herefter fortsætter man igennem fladt terræn mod øst, inden man drejer mod nord for at køre ind i bjergene. Her snor man sig rundt i et kompliceret system af rundstrækninger for at komme op over kategori 2-stigningen Padeski Vrh (7,1 km, 6,7%), der har top efter 90,2 km, for siden via fladt terræn at køre frem til kategori 3-stigningen Veliko Tinje (5,2 km, 6,5%), hvor top kommer med 42 km igen. En nedkørsel og et fladt stykke leder herefter frem til bunden af den sidste kategori 1-stigning, Rogla, efter at man har kørt om pointspurter efter hhv. 118,1 og 146,6 km. Målbjerget stiger med 7,5% over 13,7 km, hvoraf de sidste 3 km stiger med 6,8% i gennemsnit.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Rogla blev senest besøgt i 2001 på en bjergenkelstart, der blev vundet af Faat Zakirov.

Vejret

Det varslede regnvejr spillede en markant rolle på dagens etape, men heldigvis vil været være anderledes lørdag. Her vil der være solskin og en temperatur på 22 grader i bunden af Rogla-stigninge. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst. Det giver sidevind først på etapen, men dernæst hovedsageligt modvind i den kuperee fase. På sidste stigning vil der først være sidevind, dernæst modvind og til slut sidevind på de sidste 4 km.

Favoritterne

Efter to dage for sprinterne er det tid til at finde ud af, hvem der skal vinde årets Tour de Slovenie. Det endelige klassement ventes i høj grad at afspejle udfaldet af lørdagens kongeetape, og løbets mange klatrere har haft det som mål at komme helskindet frem til denne dag. Det er lykkedes for de fleste, selvom vi i går mistede Jacques Janse van Rensburg, og Iuri Filosi i dag mistede tid på grund af et styrt.

Rafal Majka har kørt meget opmærksomt de seneste dage og dermed tydeligt markeret, at han er kommet for at vinde. Derfor vil Bora kontrollere etapen, og de vil få hjælp af Orica-Scott samt UAE, der har store ambitioner med hhv. Jack Haig og Jan Polanc. Derfor bør det hele blive afgjort i et slag mellem klatrerne på sidste stigning.

Dermed er det som udgangspunkt løbets bedste klatrer, der vil vinde løbet. Det er dog værd at bemærke, at der vil være modvind på Rogla-stigningen i kongeetapens finale. Da der i forvejen ikke er tale om et voldsomt stejlt bjerg, kan det gøre det mere taktisk, end man umiddelbart skulle tro, reducere udskilningen og øge betydningen af et godt punch og en god spurt.

Alligevel vil vi pege på Rafal Majka som løbets klare favorit. Polakken har ganske overraskende valgt det korte etapeløb som sin sidste forberedelse til Touren, og han stiller op som løbets store stjerne. Ganske vist har han ikke altid kørt meget stærkt i optakten til sine grand tours, mn han er aldrig helt væk. Det vil han næppe være denne gang heller, hvor han har haft en sæson, der har været lagt fuldt til rette med henblik på juli måned. Derfor er han også startet relativt langsomt ud, men i de senere måneder har formen været stigende. I april nærmede han sig endelig topniveauet med en top 10 i Liege, og han var om muligt endnu stærkere i Tour of California, hvor det kun var en dårlig enkeltstart, der frarøvede ham den samlede sejr.

Siden har han forberedt sig til Touren, og derfor kan han være lidt rusten. Han har imidlertid haft to dage til at finde løbsrytmen, inden det store slag i bjergene, og her har han set meget stærk og motiveret ud. Han bør simpelthen være den stærkeste. Modvinden er ikke til hans fordel, men da han faktisk har et fint punch og en god spurt, tror vi, at det bliver til polsk sejr inden Touren.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Sidste år blev Jack Haig nummer 2 samlet i det eneste løb, hvor han som nyprofessionel fik sin egen chance. Det vidner om talentet hos den tidligere nummer 2 i Tour de l’Avenir, der i år bare er blevet endnu stærkere. Måske er det ikke blevet til mange topresultater, men det skyldes alene, at han har kørt som hjælper. Han har været meget synlig i bjergene i Tour de Romandie og senest i Dauphiné, hvor han imponerede ved at sidde med langt fremme på de hårdeste etaper. Det vidner om, at formen er god, og han er klart stærkere, end han var sidste år. Denne klatrerute er helt ideel for ham, og han har klart motivationen til at gå efter et topresultat. Selvom han styrtede i dag - tilsyneladende uden konsekvenser - betragter vi ham som Majkas værste rival.

Slovenerne håber på, at det bliver til sejr til Jan Polanc, og det er ikke uden grund, at de drømmer om en hjemmesejr. Således har sloveneren i år fået sit store gennembrud med en 11. plads og en stor etapesejr i Giroen. Ganske vist har det længe været kendt, at Polanc er et stort talent, ikke mindst efter den store Giro-etapesejr i 2015. Det er imidlertid aldrig tidligere blevet til klassementsresultater, først og fremmest i kraft af stor ustabilitet, men det synes han nu at være kommet sig over. Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan han er kommet sig efter Giroen. Han var tydeligvis træt mod slutningen, men med en suveræn sejr ved de slovenske enkeltstartsmesterskaber indikerede han, at han stadig har lidt at skyde med. Denne klatrerute passer ham perfekt, så hvis han vitterligt er kommet sig, vil han være en af de bedste på Rogla.

Mattia Cattaneo, der slog Fabio Aru i Bay-Giroen som ung, var gået helt i stå, men han er som genfødt i år. Han vandt kongeetapen i Tour La Provence og var senest med helt fremme i Slovakiet Rundt. Han har været med fremme i stort set alle de løb, han har kørt i år, og den nylige præstation tyder på, at formen stadig er god. Han bør være en af de bedste klatrere i dette løb.

En depression var meget tæt på at ødelægge karrieren for stortalentet Manuel Bongiorno, der var så tæt på at vinde Giro-etapen til Monte Zoncolan i 2014. I sidste øjeblik fik han kastet en livline af det lille Sangemini-mandskab, og det to lidt tid at inde formen. Den nylige sejr i Albanien Rundt indikerer imidlertid, at der måske er lys for enden af tunnelen for rytteren, der engang blev betragtet som den næste italienske topklatrer. Måske får vi svaret i denne uge på en klatrerute, der passer ham.

Alexander Foliforov er som altid en joker. Russeren er på sine bedste dage en stærk klatrer, men det meste af sæsonen tilbringer han i gruppettoen. Han ramte aldrig formen i Giroen, men viste dog fremgang i den tredje uge, og alt afhænger af, om han har kunnet holde det momentum i sin træning. Sidste år kørte han en skidt bjergetape og en god enkeltstart, men i år er det bjergene, der skal afgøre det. Det bør egentlig passe ham fint, men som altid kan det ende med hvad som helst - desværre oftest med negativt udfald.

Desværre mistede Bahrain i dag deres bedste bud, Kanstantsin Siutsou, der styrtede. Man har dog stadig

Giovanni Visconti, der på papiret burde være en af favoritterne. Han har dog lidt af tendonitis og bruger nok primært løbet til at finde form frem mod de nationale mesterskaber. Holdets officielle kaptajn er talentet Domen Novak , men han er næppe god nok til at vinde.

Nippo stiller med tre kaptajner, hvoraf Matteo Busato er det bedste bud. Han havde ikke den bedste Giro og er heller ikke ren klatrer, men normalt burde han være en af de bedste i et løb som dette. Alt afhænger af, hvordan han er kommet sig efter Giroen. Den var til gengæld rigtig skidt for de to klatrere Daniel Martinez og Ilya Koshevoy, der endte langt tilbage på alle bjergetaper. Det giver ikke de store forhåbninger forud for dette løb, men da man aldrig ved, hvordan de har absorberet den store løbsmængde, er der en chance for, at de har fundet formen.

Edward Ravasi og Gregor Mühlberger er begge store klatretalenter, der netop har kørt Giro. Desværre er de låst af at skulle arbejde for hhv. Polanc og Majka, men skulle kaptajnerne falme kan de få chancen. Mühlberger viste med sejren i Köln, at han er i god form, mens Ravasi efter en knæskade og en grand tour-debut måske nu endelig er klar til at indfri de store forventninger, der følger af en andenplads i Tour de l’Avenir.

Radoslav Rogina er altid med fremme i dette løb, men de dage, hvor han kan vinde, er nok ovre. Det samme er tilfældet for Ivan Santaromita, der ikke for alvor har fået gang i karrieren igen efter skiftet til Nippo. Mere spændende er det at se, hvad talentet Pawel Cieslik, der gav prøver på evnerne i Schweiz og Polen Rundt sidste år, kan, efter at karrieren i sidste øjeblik er blevet reddet.

Feltet.dks vinderbud: Rafal Majka

Øvrige vinderkandidater: Jack Haig, Jan Polanc

Outsidere: Mattia Cattaneo, Manuel Bongiorno, Alexander Foliforov, Giovanni Visconti

Jokers: Matteo Busato, Daniel Martinez, Edward Ravasi, Gregor Mühlberger, Radoslav Rogina, Pawel Cieslik, Domen Novak, Hermann Pernsteiner