Optakt: Lombardiet Rundt

Giro di Lombardia eller ’Il Lombardia’ udgør det femte og sidste af cykelsportens monumenter, men siden World Cuppens afvikling og indførelsen af WorldTouren har løbet levet en mere ensom tilværelse, set i lyset af, at de fire andre monumenter køres i foråret. Derfor har Lombardiet Rundt ikke altid kunnet love lige så stærke felter, da løbet ligger så sent på året.

I stedet har Lombardiet Rundt udviklet sig til lidt af en VM-revanche. Noget der står endnu mere klart i år, da UCI har gennemført en relativ hidsig kalenderjustering af de klassiske italienske efterårsløb. Løbet er nu rykket en uge frem og køres således under en uge efter VM, hvorfor der vil være meget få af de bakkestærke profiler fra VM, som ikke føler, de ikke lige kan træde den sidste form ud i årets sidste, store løb - specielt da det samtidig er den klassikker, som velsagtens passer de letteste ryttere bedst. Men form, motivation og træthed betyder altid meget så sent på sæsonen, hvilket ikke nødvendigvis gør Lombardiet Rundt mindre seværdigt.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Inden Lombardiet Rundt har de fleste af rytterne kørt enten det gamle og heldigvis nu genopstandne Milano-Torino eller Giro del Piemonte, men det er Lombardiet Rundt, det hele drejer sig om. Resultatet af denne kalenderkabale er, at Giro dell’ Emilia tager Lombardiet Rundts gamle plads, og at UCIs nykonstruktion Tour of Beijing markerer WorldTourens afslutning. 

Det er svært ikke at tolke denne kalenderleg, som et politisk udspil fra UCIs side – en måde at sikre det kinesiske globaliseringsmonster-af-et-løb så meget omtale som muligt – men i dette tilfælde er skaden lille. For de fleste cykelfans vil billederne af fugtig norditaliensk efterår altid markere cykelsæsonens sande afslutning, ligegyldigt hvad nu end UCI-bureaukraterne i Schweiz bliver enige om.  

Ruten

Løbet har det kære øgenavn ’de faldende blades løb’ som hentyder til efterårsscenerne, der typisk er så markante på denne årstid i det nordlige Italien, hvor løbet køres, og foruden et spændende cykelløb, tilbyder Il Lombardia også nogle af de smukkeste og mest sceniske landskabsbilleder tænkeligt. Løbet køres i de skønne omgivelser ved Como-søen i det nordlige Italien, men ruten ændres og fintunes ofte lidt her og der.  

Efter traditionelt at have startet i Varese har de senere år set Milano agere startby og nu er turen altså kommet til Bergamo, lidt nordøst for Milano, men ellers er rutens grundlæggende struktur intakt. Således er længden blevet lidt længere med årene og er i år på 251 kilometer. Hvis det samtidig regner og er koldt, er Lombardiet Rundt derfor ikke et løb, hvor mange ryttere kan forventes at nå i mål så sent på sæsonen.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Selvom der ligger nogle stigninger undervejs, så begynder finalen som altid ved stigningen Madonna del Ghisallo, der i år ligger omkring 195 kilometer fra start og efter toppen, er der godt 46 kilometer til mål. Selvom stigningen forinden, Colma di Sormano, måske er endnu hårdere end Ghisallo, så er det svært at tro, at favoritterne vil begynde ballet så tidligt. Tidligere har Colma di Sormano ligget efter Ghisallo, så tanken er måske at tilskynde lange angreb og finaler, og det bliver spændende, om det lykkes. 

Efter Sormano og især Ghisallo vil den første udskilning helt sikkert været sket, og bagefter venter der godt 36 kilometers nedkørsel og (relativ) flad vej til dagens sidste stigning, Villa Vergano (3.2 kilometer, 7.4% gns, max 15%), som ikke er jordens hårdeste stigning, men efter 240 kilometer skal den nok skabe spredning. Fra toppen er der godt ti kilometer til målstregen i Lecce, og stigningen er altså en oplagt affyringsrampe til et soloangreb.  

Favoritterne

Efter et VM, hvor han viste sig at være i sin helt egen klasse, er det svært ikke at have Phillipe Gilbert (BMC) som superfavorit til at tage sin tredje sejr i Il Lombardie, denne gang iført de regnbuefarvede striber. Man kan altid frygte, at Gilbert har festet lige gevaldigt meget oven på VM-sejren, men meldingerne går på, at den nye verdensmester er motiveret til at tage sin første sejr i trøjen. Som vi var vidne til i sidste års Ardenner-klassikkere, så er Gilbert ikke sen til at gå ’kanibal’ og samle alle de sejre, han kan.

Kommer Gilbert sammen med de andre favoritter til Villa Vergano, er det nærmest utænkeligt, at belgieren ikke skulle vinde. Derfor ligger det til de andre, typisk mere lette og bjerglette favoritter, at gøre løbet hårdt på Ghisallo og Sormano, for Gilbert skal trættes og sættes på de længere stigninger, for ellers vinder han. Han må og skal altså angribe tidligt - ellers løber belgieren med al æren igen, som det også var tilfældet i 2009 og 2010.

Favoritfeltet er på mange måder identisk med dem, som vi så føre sig frem i finalen til VM. Førsteudfordrerne må uden tvivl være Vincenzo Nibali (Liquigas-Cannondale) og Alberto Contador (Team Saxo Bank-Tinkoff Bank). Nibali var tæt på at gennemføre et imponerende soloangreb i årets Liège-Bastogne-Liège, og han får brug for faktisk at gennemføre et lignende togt i Lombardiet. Nibali virker sulten og frisk her sidst på sæsonen, men efter en sæson der har været flot og konstant, mangler han stadig kronen på værket, og det kunne meget vel blive Il Lombardia. Nibali viste dog modsat Contador ikke de bedste takter i Milano-Torino, men undertegnede forventer, at Nibali bevidst har holdt lidt igen med henblik på lørdagens monument.

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Sejren i Milano-Torino var Contadors første sejr i et endagsløb, og det var en fantastisk præstation. Contadors store fordel er, at han ikke bøvler med den samme sæsontræthed som feltets andre favoritter. Men der er langt fra Milano-Torino til Il Lombardia i den forstand, at sidstnævnte blev afgjort på en simpel lang bakkespurt. Lombardiet Rundt er et meget mere kompliceret løb af den slags, hvor det handler mere om udspekuleret venten og kalkuleret timing end spansk impulsivitet. Men et er sikkert: Contador angriber, hvilket, som skitseret for oven, også er den eneste måde at slå Gilbert.  

Herefter følger en trekløver af spaniere, nemlig Samuel Sanchez (Euskaltel-Euskadi), Alejandro Valverde (Moviestar) og Joaquin Rodriguez (Katusha). For alle tre gør det sig gældende, at formen og motivationen synes svigtende, og for Sanchez’ vedkommende, som om den aldrig rigtig er kommet til efteråret. Topplaceringer til alle tre virker ganske sandsynligt – specielt fra Rodriguez’ side – men omvendt er det også svært faktisk at se  en af de tre vinde.

Mere oplagt er det faktisk med en stor overraskelse. I fjor så vi netop en stor outsider, den kommende Saxo Bank-Tinkoff Bank-rytter Oliver Zaugg (RadioShack-Nissan) tage en flot sejr, og selvom det er noget nær utænkeligt, at Zaugg skulle kunne gentage kunststykket, så er der en række andre outsidere, som banker på. Her tænkes på ryttere som Alexandr Kolobnev (Katusha), Rigoberto Uran (Team Sky) samt Daniel Moreno (Katusha). Og oven på Milano-Torino er det nødvendigt især at fremhæve navne som Diego Ulissi (Lampre-ISD), Fredrik Kessiakoff (Astana) og Carlos Betancur (Acqua & Sapone).

For Team Saxo Bank-Tinkoff hedder løbets taktik ’alt for Contador’, hvilket naturligvis har betydning for holdets to danske deltagere, Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen. Chris Anker Sørensen viste dog pludselig en fortrinlig form i Milano-Torino, og havde det ikke været for Contador, var det ikke utænkeligt, at danskeren kunne have kørt sig i top-15 på lørdag. 

Favoritvurdering

*****: Philippe Gilbert

****: Alberto Contador, Vicenzo Nibali

***: Alejandro Valverde, Joaquin Rodriguez, Rigoberto Uran

**: Diego Ulissi, Fredrik Kessiakoff, Alexandr Kolobnev, Samuel Sanchez

*: Eros Capecchi, Carlos Betancur, Daniel Moreno, Chris Horner, Ryder Hesjedal