Optakt: Mercan’Tour Classic Alpes-Maritimes

STREAM MERCAN'TOUR CLASSIC OG CRITERIUM DU DAUPHINÉ UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Cykelsporten har sine traditioner, der ofte bunder i sportens lange historie, men det er ikke altid, at det er let at finde god forklaring på rutinerne. Nogle forhold relaterer sig til de mange uskrevne regler og love, men også inden for rutedesign er der en række grundregler, man kun sjældent bryder.

Én af disse er, at rigtige bjerge er noget, der hører etapeløb til. Det er således yderst sjældent, at man i endagsløb gør brug af de mest mytiske bjergpas. Egentlig er de store bjerge det, mange ”sommerfans” forbinder med cykelsporten, men reelt er klatring begrænset til en relativt lille del af sæsonen. Bjergene hører først og fremmest til grand tours samt til visse udvalgte ugelange etapeløb, mens endagsløb som regel sørger for at holde sig under 1000 m højde.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Der har dog været undtagelser. Mellem 1991 og 2004 blev Classique des Alpes et ganske stort og populært endagsløb, der blev vundet af nogle af sportens største navne som Laurent Jalabert, Iban Mayo, Santiago Botero, Francisco Mancebo og Oscar Pereiro. Med ASO som arrangør var det ikke mærkeligt, at det relativt nye løb hurtigt blev en stor succes, og med sin placering i begyndelsen af juni var det for mange en første trædesten frem mod Touren. Det fandt nemlig sted i Alperne og inkluderede således rigtige bjerge.

Med indførelsen af ProTouren i 2005 forsvandt løbet dog, og det er aldrig siden blevet genskabt. Til gengæld blev arven delvist løftet, da den første udgave af Mont Ventoux Dénivelé Challenge blev afviklet i 2019. Modsat forgængeren finder det nye løb, der stadig afvikles og synes at trives, ikke sted i Alperne, men med mål på toppen af ikoniske Mont Ventoux er det allerede blevet et af de mest imødesete endagsløb. Løbet har endda delvist overtaget den gamle kalenderplacering, da det afvikles i juni umiddelbart efter Criterium du Dauphiné.

Nu er der imidlertid kommet en mere direkte efterfølger til den gamle alpeklassiker. En gruppe entreprenører fra Alperne annoncerede i sommeren 2019, at de ville skabe en stor cykelbegivenhed i bjergene, hvor et professionelt løb blev kombineret med motionsløb, der alt sammen havde til formål at promovere regionen. Projektet fik hurtigt fast grund under fødderne og blev godkendt af UCI, der placerede det på sin kalender for 2020 med en afvikling d. 18. maj. Her ville det ganske vist kollidere med Giroen, men ideen var, at det som Alpeklassikeren skulle være en første trædesten for Tour-rytterne frem mod sommerens store mål.

Desværre kom coronapandemien i vejen for det nye projekt, og derfor skulle vi frem til 2021, inden den første udgave af det nye løb blev afviklet. Det skete på en rigtig alperute, der med tre store bjergpas og en bjergafslutning gav flere mindelser om en bjergetape under Touren end et endagsløb. Løbet blev da også en stor succes med direkte tv-transmission og et ganske pænt felt for en første udgave af et løb, der trods alt kun er på 1.1-niveau i UCI-hierarkiet.

Det var imidlertid også tydeligt, at løbet kom for tidligt. Midt i maj er de fleste Tour-ryttere stadig på højdetræningslejr, og derfor var vinderen Guillaume Martin det eneste større Tour-navn i feltet. Derfor var det også kun naturligt, at man til den anden udgave rykkede datoen til noget, der minder mere om det, vi så hos Alpeklassikeren. Nu afvikledes det tirsdagen efter Giroen, og selvom det stadig er en anelse tidligt for Tour-rytterne, er det nu en god lejlighed for de ryttere, der gerne vil have et første løb i benene inden den helt store Tour-opvarmning i Dauphiné, der starter den efterfølgende søndag. Den placering synes nu at være fast, for den genbruges i 2023 til den tredje udgave.

Resultatet er da heller ikke udeblevet. Hvor EF i den første udgave var det eneste udenlandske WorldTour-hold, kunne man i 2002 præsentere Movistar, Lotto, Israel-PT og Intermarché som supplement til de tre franske WorldTour-hold, der naturligvis deltager i alle større franske løb. Startlisten var også betydeligt mere stjernespækket, da den talte store navne som Michael Woods, David Gaudu, Ion Izagirre, Warren Barguil, Tim Wellens, Jesus Herrada, Pierre Latour, Clement Champoussin, Jakob Fuglsang, Thibaut Pinot og Louis Meintjes.

I år er der ganske vist kun tre udenlandske WorldTour-hold, nemlig EF, Astana og Intermaché, men dertil skal lægges Lotto og Israel-PT, der jo talte med i det regnskab sidste år. Stjernerne møder også op igen, da løbet kan præsentere navne som Richard Carapaz, Guillaume Martin, Jakob Fuglsang og Louis Meintjes samt en række af de mest spændende unge talenter. Med den nye kalenderplacering er der således skabt grobund for, at løbet kan blive samme succes, som forgængeren var, indtil den forsvandt efter 2004-sæsonen.

Succesen tog altså for alvor fart sidste år, og her blev det en sand israelsk fest. Efter at FDJ havde arbejdet for David Gaudu hele dagen, fangede Israel-PT ham i en sandwich på målbjerget, hvor han var oppe mod Jakob Fuglsang og Michael Woods. De to veteraner fik skovlen under den unge franskmand, da Fuglsang kørte væk, og Gaudu lykkedes med Woods på sit hjul aldrig at hente den danske veteran, der tog sæsonens eneste sejr. Bag ham overspurtede Woods let Gaudu, hvormed det blev til dobbeltsejr, mens franskmanden måtte tage til takke med 3. pladsen. Fuglsang vender i år tilbage for at forsvare titlen, men han må denne gang klare sig uden Woods, og da Gaudu også skipper løbet, bliver danskeren eneste genganger fra sidste års podium.

STREAM MERCAN'TOUR CLASSIC OG CRITERIUM DU DAUPHINÉ UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Ruten

Løbets identitet er som sagt, at det skal være et bjergløb i Alperne, og det kom i den grad til udtryk i den første udgave i 2021. Her designede man nemlig en voldsom rute, der over en kort distance sendte rytterne op over hele tre bjergpas. Som opvarmning skulle rytterne således over La Colmiane og Col de la Couillole, inden det hele sluttede på toppen af den 12 km lange Valberg-stigning, der med jævne procenter er et bjerg af den type, der dominerer i de franske alper.

Om det format er tænkt som en konstant for fremtiden, er uklart, men i hvert fald var 2022-ruten stort set en kopi af den, der blev brugt til debuten. Ganske vist forlængede man den meget korte distance på kun knap 150 km med ca. 20 km, men hele finalen med de tre bjergpas var helt uforandret, og de ekstra kilometer fandtes således alene i den flade indledning, der også var det eneste flade terræn, der fandtes på ruten i det, der sagtens kunne være en stor alpeetape i Touren. I 2023 genbruger man total sidste års rute.

I alt skal der tilbagelægges 169,2 km, der fører feltet fra Puget-Théniers til bjergbyen Valberg. Startbyen ligger midt i Alperne, men i den indledende fase er arrangørerne nådige, da man holder sig til dalen. Således kører man fra start mod øst ad en let faldende dalvej, indtil man kortvarigt kører mod nordøst væk fra dalen og igennem småkuperet terræn, der byder på to mindre stigninger med top efter hhv. 17,5 km (2,3 km, 6,2%) og 27,0 km (3,6 km, 3,8%). En nedkørsel leder mod nord tilbage til dalen, og herfra følger man en let faldende dalvej mod sydøst og syd, inden man efter 47,0 km vender rundt for at køre mod nordøst, nord og nordvest ad en dalvej, der nu er stigende, mod slutningen også ganske kraftigt med procenter på 4-5, og som over 41,0 km bringer rytterne fra 150 m til 1500 m over havets overflade.

I byen Saint Martin Vesubie kører man en spurt efter 82,3 km, hvorefter man med det samme kører mod nord og sydvest op ad kategori 1-stigning La Colmiane (7,5 km, 7,2%), der stiger jævnt med 6-8% frem til toppen, som rundes efter 90,3 km.

Herefter gælder det en periodevis teknisk nedkørsel, der fører mod vest og sydvest, inden man kortvarigt kører mod nordvest ad en flad dalvej frem til dagens anden spurt, som kommer efter 109,3 km. Bare 1500 m senere drejer man mod vest for at køre op ad Col de la Couillole (15,8 km, 7,3%, max. 20%), der er uden for kategori og en meget jævn stigning, der har 500 m med 12,2% på den nedre del og flere 500 m-segmenter på stigningsprocenter på over 9, men generel ligger jævnt med procenter på 5-8.

Toppen rundes efter 127,3 km, og leder op til et plateau, som følges mod sydvest, hvor det er let faldende, inden det går videre mod sydvest og nordvest, idet det nu er let stigende (6,3 km, 3,9%) frem til målbyen Valberg, hvor man efter 141,3 km krydser stregen for første gang i forbindelse med en spurt, dog fra den forkerte side.

Nu skal man en tur ned i dalen og op igen. Derfor kører man mod nordvest og sydvest ad en i starten meget teknisk og siden meget nem nedkørsel ned til byen Guillaumes, der nås efter 155,8 km. Her vender man med det samme rundt for at køre mod nordøst op ad Col du Valberg, der er i kategori 1 og stiger med 7,4% over 12,0 km. Der er tale om en meget jævn stigning med stigningsprocenter på 6-8% stort set hele vejen. Toppen rundes efter 168,3 km, og derfra resterer 900 m, der over de første 500 m stiger let med 2,5%, inden afslutningen er helt flad. Stigningen har en del hårnålesving, det sidste med 1800 m igen, hvorefter der er to skarpe kurver. Efter toppen bugter den 6 m brede vej sig kun ganske let, indtil man rammer den 80 m lang opløbsstrækning.

I alt er der 4733 højdemeter mod 4394 højdemeter på den kortere, men næsten identiske rute i 2021.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

STREAM MERCAN'TOUR CLASSIC OG CRITERIUM DU DAUPHINÉ UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Vejret i bjergene kan på denne tid af året være en eksplosiv affære, og tirsdagen bliver ikke som ønsket. Jo, løbet vil starte under en skyfri himmel med temperaturer på 21-22 grader, men fra 14-tiden ventes regn med en risiko på 65-80%. Temperaturen i bunden af målbjerget vil være 21 grader, mens vinden vil være svag til (7-11 km/t) og komme fra syd. Det giver generelt side- og sidemedvind frem til bunden af La Colmiane, hvor der vil være medvind på første del og modvind på anden del. Frem til Couilloie vil der være skiftevis side-, sidemod- og sidemedvind, mens man får sidemedvind på selve bjerget. Herfra vil der hovedsageligt være sidevind, indtil man på nedkørslen får først med- og siden sidemodvind. På målbjerget vil der være sidevind stort set hele vejen, dog vekslende en smule i forbindelse med hårnålesvingene. Over se sidste 1600 vil der være med- og sidemedvind.

hvorefter der vil være sidemod- og modvind frem til bunden af sidste stigning, hvor der vil være sidemed- og medvind hele vejen. Efter toppen vil der være direkte medvind over de sidste 900 m.

Favoritterne

Det er ganske usædvanligt at have et endagsløb i bjergene. Den slags finder vi normalt kun i etapeløb, men her taler vi om en rute, der sagtens kunne fungere som en stor alpeetape i Touren. Det giver en anderledes dynamik til løbet, for normalt afvikles bjergetaper med fokus på klassementet og kun med etapesejren som en sekundær interesse. I morgen vil dynamikken være som i et endagsløb, og det gør det til noget særligt.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Det så vi også ved den første udgave i 2021. Her viste det sig at være en overordentlig vanskelig opgave at kontrollere, og der blev angrebet i ét væk, også på de første bjerge og på nedkørslerne. Det skyldtes imidlertid også, at feltet ikke var imponerende. Tværtimod var Guillaume Martin tårnhøj favorit, og det blev derfor ”alle mod Cofidis”. Franskmændene kom på arbejde for at holde kontrol, men i sidste ende kunne Martin tage en knusende suveræn sejr med næsten to minutter ned til Aurelien Paret-Peintre og Bruno Armirail, der spurtede om 2. pladsen. Alene det forhold, at Armirail kan ende som nr. 3 i et bjergløb, fortæller, at der manglede klatrere.

Det gjorde der til gengæld slet ikke sidste år. Ideen med at rykke løbet tættere på Dauphiné-starten har været genial. Antallet af WorldTour-hold voksede fra 4 til 6, og vi fik mange flere Tour-ryttere til start. Feltet var således af en helt anden kaliber, end vi så det i 2021, og det gav med det samme et helt anderledes kontrolleret løb. FDJ og Israel-PT styrede begivenhederne, inden deres kaptajner, David Gaudu, Jakob Fuglsang og Michael Woods afgjorde det hele på sidste stigning.

Samme form for kontrol får vi formentlig i år. Denne gang er der endda syv WorldTour-hold til start, og dermed skal vi nok ikke regne med noget festfyrværkeri af angreb. I stedet vil jeg forvente, at særligt EF vil kontrollere løbet, med mulig hjælp fra FDJ, Cofidis og Israel-PT. Alle de hold har en kaptajn, hvor håbet er, at han kan gøre det færdigt på målbjerget, og derfor vil jeg forvente samme scenarium som sidste år, nemlig at særligt EF, men måske også et eller flere af nævnte hold vil lægge pres på og skabe udskilning, inden det skal afgøres til sidst.

Det betyder ikke, at det ikke kan blive aggressivt på de tidlige stigninger. Der er mange, der skal favoritterne i forkøbet. I dette tilfælde, hvo de bedste hold har en ret klar kaptajn, vil det dog undre mig meget, hvis det kan forhindre det klassiske scenarium.

Mest sandsynligt er det altså, at det skal afgøres på Valberg. Det er bestemt ikke verdens sværeste stigning, men derimod en rigtig klassisk alpestigning, dvs. lang og jævn, men uden de voldsomme procenter. Vi så dog sidste år, at den sagtens kunne gøre forskelle i et felt af denne kaliber, da Fuglsang og Woods fangede Gaudu i en sandwich, som de udnyttede til en dobbeltsejr md Fuglsang foran Woods, men bag de tre var forskellene store. Kun top 6 var inden for to minutter af vindertiden, og de fleste kom ind én og én.

Den dag havde man imidlertid også medvind. I morgen kommer vinden primært fra siden, og i bjergene kan det derfor ofte være svært at sige, om det i sidste ende giver mod- eller medvind. Til gengæld vil det ventede regnvejr bidrage til vanskeligheden, og derudover er feltet af en kaliber, hvor forskellene må formodes at være store, da der er relativt få topklatrere - akkurat som sidste år. Det ændrer dog ikke på, at stigningen ikke er rasende svær - det er mere det samlede løb, der er svært - og derfor kan det ikke udelukkes, at man får brug for en spurt i den flade finale. Derudover så vi sidste år, at et overtal kan være en stor fordel på en stigning som denne, hvor det sagtens kan blive taktisk. Mit gæt vil være, at EF, FDJ eller Cofidis vil lægge presset fra bunden, men at kaptajnerne skal dyste relativt langt udefra, som de gjorde det sidste år.

Feltet er pænt, men desværre er vi temmelig meget på bar bund. For næsten alle favoritterne er det første løb efter den højdetræningslejr, der skal bringe dem på kurs mod Touren, og derfor aner vi ikke, hvor de står. Det giver betydelig usikkerhed om, hvem der vil have overhånden, og derfor famler vi i blinde.

Det er derfor også med megen tøven, at jeg peger på Lenny Martinez. Som 18-årig hjælper for Gaudu leverede han her et af sine første store resultater, da han endte som nr. 8, men nu er han langt stærkere. Det så vi med hans fornemme 6. plads på kongeetapen i Catalonien i et felt, der er betydeligt stærkere end dette, og i Besancon var han også entydigt stærkeste mand, selvom den eksplosive stigning ikke gjorde det muligt at vinde i et felt, der kan minde om dette.

Der er ingen tvivl om, at Martinez fortsat er overmatchet af særligt Richard Carapaz, men når jeg alligevel peger på ham, skyldes det forventninger til formen. Modsat de andre favoritter skal han ikke køre Tour. Hans sommermål er Dauphiné, der starter på søndag, og derfor må han antages at være tæt på 100%. Betyder det, at han har det niveau, han havde i Catalonien, bliver han ikke let at slå i et rent bjergløb som dette. Der er imidlertid også to problemer, nemlig hans manglende spurt på flad vej, der tvinger ham til at køre alene, samt ikke mindst vejret. Særligt sidstnævnte er en udfordring, for vi så i Jura og Romandiet, at kulde slog den spinkle klatrer helt ud. Denne gang bliver det imidlertid ikke koldt, og regnen kommer forhåbentlig så sent, at det først eventuelt er den sidste nedkørsel, der kan gøre ham kold. Det er naturligvis også en stor risiko, men med relativt høje temperaturer og et forventeligt formmæssigt overskud tror jeg på sejr til det 19-årige supertalent.

Læs også

Journalist med godt nyt om Quintana

Han er ikke alene. Han ledsages af det andet supertalent Romain Gregoire, der efter den samlede sejr i Dunkerque kommer til løbet i form. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men man må forvente, at så voldsomt et bjergløb er en anelse for hårdt for ham. Helt afskrive ham tør jeg ikke, for han har vist evner i dårligt vejr og er rasende hurtig. Det tredje kort er unge Reuben Thompson, men han har manglet en del og må antages at være hjælper.

Løbets store stjerne er Richard Carapaz, men han er samtidig løbets store spørgsmålstegn. Ecuadorianeren har haft et elendigt år, hvor han i foråret som følge af sin vinteroperation aldrig fandt formen og endte med at skippe Ardennerne. Nu har han forberedt sig frem mod Touren, og spørgsmålet er, hvor han står. Mit gæt er, at løbet kommer lidt for tidligt, for han plejer først for alvor at finde formen til sit sidste forberedelsesløb. Her plejer han til gengæld også at stå knivskarpt, men altså tættere på grand tour-starten. Omvendt er dette felt af en kvalitet, hvor Carapaz bør vinde, hvis han er bare nogenlunde tæt på 100%, også i et vejr, han elsker. Spørgsmålet er bare, om han efter sit svage forår er kommet langt nok, nå der stadig er en måned til Tour-start.

Ha ledsages af løbets joker. Det er Mark Padun altid. Det er længe siden, vi har set den bedste Padun, men finder han det niveau, han senest havde i begyndelsen af Vueltaen, kan han sagtens vinde her. I år har han slet ikke været i nærheden af det, og som regel er han på sit meget lave bundniveau, men efter en lang pause er man nødt til at give ham ”the benefit of the doubt”. Jeg er også uhyre spændt på stortalentet Andrea Piccolo, der efter sit stærke efterår har haft et elendigt og uheldigt forår. Hvor står han efter pausen? Selv den bedste Piccolo vil nok finde etapen lidt for svær, men når man kan blive nr. 11 i Lombardiet, kan man altså godt klatre. Holdet har også Diego Camargo, der af og til viser sit talent, men ikke har vist noget, der gør en sejr sandsynlig. Merhawi Kudus har set bedre ud i år, men ikke på et niveau, der gør en sejr realistisk, og Sean Quinn har skuffet gennem hele året, mens løbet må være lidt for svært for den i år ellers fint kørende James Shaw.

Jeg er meget spændt på Felix Gall. Østrigeren fik sit helt store gennembrud i foråret, hvor han kørte så stærkt i Alperne og Baskerlandet, at han fluks blev taget af Giro-holdet og sendt til Touren i stedet. Hvor står han nu? Han kommer direkte fra højderne, og spørgsmålet er, om det er lidt for tidligt. Det er det omvendt også for stort set alle hans rivaler, og kommer han tæt på forårsniveauet, bliver han svær at slå i dette felt. Han er god i regnvejr og kan slå de fleste i en spurt, men til gengæld har han også indtil nu været bedst i lidt mere eksplosivt terræn. Han ledsages af Clement Berthet, der i dette felt bør gøre det hæderligt, men i år har vist, at han fortsat mangler lidt for meget. I år har Nans Peters været genfødt, og han vil i hvert fald elske vejret, men denne etape bør være en anelse for voldsom. Franck Bonnamour er fortsat på vej tilbage efter en skade, mens man kan håbe på livstegn fra Jaakko Hänninen, der jo var godt kørende i Ain, men har været helt væk siden styrtet i Burgos helt tilbage i august.

Guillaume Martin vandt løbet suverænt i 2021 og vender nu tilbage i et meget skrappere felt. Han har haft et ganske elendigt år, men fandt nået form i april, hvor han var blandt de bedste i Jura-løbene - men under Martinez’ niveau - inden han med et lidt heldigt og veltimet angreb blev en fornem nr. 6 i Liege. Hvor han står nu, ved vi ikke, men hans motor synes i dag at skulle bruge lidt tid på at komme i gang, ligesom hans niveau har været dalende i de seneste år. I dette felt bør han med aprilniveauet kunne vinde, men det kræver, at mine større favoritter mangler flere procent, end han gør.

Han ledsages af Jesus Herrada, der sidste år blev en for mig uventet nr. 4. Han har imidlertid ikke været på samme niveau i år, selvom han har et par resultater i løb, der var svagere besat end dette. Som udgangspunkt er denne stigning for lang til, at han kan vinde, men har han sidste års niveau, kan han godt lave et fint resultat, selvom han plejer at underpræstere i regnvejr. Det tredje kort er Victor Lafay, men mens han er en fremragende puncheur, har vi set, at højdemeterne hurtigt bliver for mange, og dette løb er formentlig lidt for svært, også fordi han ikke var flyvende i Dunkerque. Jose Herrada kan også gøre det pænt i dette felt, mens unge Harrison Wood har manglet lidt for meget, og ruten må være for svær for Anthony Perez.

Intermarché kommer med Louis Meintjes, der jo er skabt til et bjergløb som dette. Hans dieselmotor er til gengæld slet ikke skabt til endagsløb, og han plejer tillige at skulle bruge nogen tid på at komme i gang. Han har ikke vist meget i år, men det er altid først på denne tid af året, han begynder at finde formen. Han mangler formentlig for meget endnu, men rammer han det niveau, han havde på Sicilien, og kan han klare regnen, bør han komme langt i dette felt. Han ledsages af Rein Taaramae , der jo har klatret bedre end i mange år siden Vueltaen, og i dette felt bør komme ganske langt, hvis han efter sin pause er i form. Det vil dog undre mig, hvis han kan slå klatrerne. Ruten er lidt for voldsom for Georg Zimmermann, der ellers har kørt hæderligt i år, mens den også er for svær for Lilian Calmejane. Endelig har holdet unge Alexy Faure Prost, men han er overmatchet på dette niveau.

En meget spændende kandidat er Lennert Van Eetvelt. Det belgiske stortalent viste i Catalonien, at han sagtens kan være med på dette niveau, også selvom Martinez gjorde det bedre. Efter den såkaldte ”dopingsag” er han kommet fremragende tilbage, og han har netop tørret gulv med Oscar Onley i Rhone-Alpes Isere Tour. Han er altså i form, men niveauet her er altså også et andet. Jeg ser dog så meget hå i hans kørsel på La Molina-etapen i Catalonien, at han burde komme meget langt her.

Hvordan klarer Maxim Van Gils et bjergløb som dette? Formentlig er det lidt for voldsomt, for han beskriver sig selv som puncheur. Han var god i Oman, men det var på korte, stejle stigninger helt uden dette antal højdemeter. Sandt er det imidlertid også, at han har nået et uhyre højt niveau i år, ikke mindst med de fremragende resultater i Ardennerne. Det gør ham spændende, også til dette løb, men stigningerne bør være lidt for voldsomme. Det tredje Lotto-kort er Sylvain Moniquet, der i Ungarn endelig begyndte at ligne sig selv, men det var i et svagere felt og i et andet terræn. Med det, vi har set i år, tror jeg, at dette løb er lidt for voldsomt. Den fjerde klatrer er Edoardo Sepulveda, der dog synes at have toppet og ikkke har haft et stort år, mens Johannes Adamietz har haft det svært gennem hele sæsonen.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Sidste år tog Jakob Fuglsang mig på sengen ved at vinde dette løb. Det skete i en periode, hvor han her og i Tour de Suisse viste, at hans topniveau fortsat er højt. Det så vi imidlertid ikke i resten af sæsonen, der endda endte for ham uhørt dårligt, og han er som bekendt kommet meget skidt i gang i år med sin lange skadespause. Heldigvis var han i Ungarn meget mere konkurrencedygtig end ventet, og han må antages at have forbedret sig betydeligt siden dengang. Det er også nødvendigt, hvis han skal klare sig i dette felt, der er stærkere end i Ungarn, og skal han vinde her, skal han formentlig være tæt på det niveau, han havde sidste år. Det er på baggrund af Ungarn heller ikke umuligt, men med tanke på hans generelle niveaufald, en motor, der i dag synes at være langsom til at blive varm, og den dårlige forberedelse vil det undre mig, hvis han vinder igen - også selvom vejret hjælper ham.

Han ledsages af Ben Hermans, der stille og roligt begynder at ligne sig selv igen efter coronaproblemerne, men senest i Ungarn manglede han stadig en del. Det tredje kort er Chris Froome. Det var faktisk i dette løb, at han sidste år endelig gav håb om, at han kunne finde det niveau, han fandt i Touren, men han kommer til løbet efter at have misset Romandiet og Ungarn med en skade. I det lys vil det undre mig, hvis han er lige så god sim sidste år, hvor niveauet trods alt også kun rakte til en 11. plads. Hugo Houle har haft et skidt år, og selv den bedste Houle vinder ikke så svært et løb i dette felt.

Arkea kommer med Cristian Rodriguez, der burde komme langt i et bjergløb som dette på dette. Han har imidlertid ikke fundet sit bedste niveau, men der var lidt håb i Baskerlandet, hvor stigningerne endda passede ham dårligere. Han har trænet i højderne og derfor ikke uden forberedelse, men skal han være med helt fremme, skal det ske via et niveau, vi ikke har set tidligere i år - og han hader også dårligt vejr. Han ledsages af Clement Champoussin, men det er efterhånden svært at tro på den engang så lovende franskmand. Der var lidt håb undervejs i Baskerlandet, men ellers har han igennem lang, lang tid været langt fra sit niveau. Det tredje kort er Elie Gesbert , der også har haft det svært i lang tid. Han var hæderligt kørende i Catalonien, men vi kom ned på jorden igen i de ikke særligt stærkt besatte Jura-løb. Det vil være overraskende, hvis han pludselig er helt fremme. Løbet må være for svært for deres puncheur, Louis Barré.

Euskaltel stiller med Mikel Bizkarra, hvis dieselklatrestil gør ham skabt til dette løb. Han har oplevet en lille genfødsel i år, og har han det niveau, han havde i Alperne, Catalonien og Baskerlandet, kommer han langt i dette felt, hvor han også kan håndtere regnen. Hans form er dog ukendt efter en pause, og han plejer at skulle bruge løb på at få motoren varmet op. Hos sig har han veteranen Luis Angel Maté, der periodevist har gjort det godt i år, som også Joan Bou, Txomin Juaristi og Ibai Azurmendi har det, men de kommer ikke alt for langt i dette felt.

Kern Pharma stiller med Roger Adria, der i år har nået helt nye højder. I Fleche og Jura-løbene var han fremragende, men det er også kun i eksplosivt terræn, han har begået sig. Vi så en ret tydelig forskel i Fleche og Liege, og jeg vil forvente, at dette løb er for voldsomt. Derudover er han en lottokupon, hvis form altid er usikker efter en pause. Han ledsages af den engang så lovende Jose Felix Parra, der i Asturien gav håb om, at han endelig er kommet i gang efter en svær sæsonstart, og han passer i hvert fald bedre til ruten end Adria. Pablo Castrillo viste også et uventet og lovende niveau i Alperne, der bør føre langt, mens Urko Berrade til gengæld har skuffet fælt, senest i Dunkerque, mens løbet er lidt for svært for Jon Agirre.

Astana kommer med veteranen Andrey Zeits, der imidlertid er en skygge af sig selv. Det har været helt galt i år, men sidste år viste han heller intet inden sin pause frem mod Touren. Efterfølgende blev han nr. 22 i Dauphiné og nr. 8 i Ventoux-løbet, og kommer den aldrende kasak ud fra pausen i samme form denne gang, kommer han et pænt stykke i dette felt. Unge Igor Chzhan har intet vist siden det lovende resultat i Arctic Race.

Det er svært at tro på Total, der kommer næsten uden klatrere. De mest klatrestærke er Alan Jousseaume og Jeremy Cabot, men de har intet vist i år, slet ikke Cabot. Store Paul Ourselin er altid i stand til at forsvae sig, men potentialet i så svært et løb er begrænset.

På kontinentalholdene er det særligt værd at holde øje med Nantes, der har Jordan Jegat og Yael Joalland, der kan begå sig på dette niveau, som vi så i Jura-løbene. De er dog netop kun blevet hhv. nr. 9 g 7 i 2.2-løbet i Rhone-Alpes Isere i et meget, meget svagere felt. Auber har Joris Delbove, der sidste år viste fornemme evner i Jura-løbene, men har skuffet fælt i år og senest var formsvag i Dunkerque. Nice har klatreren Andrea Mifsud, der intet har vist i en menneskealder, mens Electro Hiper synes chanceløse, da Alejandro Ropero er faldet helt sammen.

***** Lenny Martinez

**** Richard Carapaz, Felix Gall

*** Guillaume Martin, Louis Meintjes, Mark Padun, Lennert Van Eetvelt, Jakob Fuglsang

** Maxim Van Gils, Romain Gregoire, Andrea Piccolo, Rein Taaramae, Jesus Herrada, Cristian Rodriguez, Mikel Bizkarra, Sylvain Moniquet, Clement Champoussin, Clement Berthet, Victor Lafay, Elie Gesbert, Roger Adria, Nans Peters, Ben Hermans

* Diego Camargo, Jose Felix Parra, Merhawi Kudus, Hugo Houle, Chris Froome, Andrey Zeits, Pablo Castrillo, Edoardo Sepulveda, Joan Bou, Lilian Calmejane, Anthony Perez, Jordan Jegat, Yael Joalland, Georg Zimmermann, Reuben Thompson, Jaakko Hänninen, Alan Jousseaume, Jose Herrada, Luis Angel Maté, Ibai Azurmendi, Txomin Juaristi, Jon Agirre, Sean Quinn, Joris Delbove, Jeremy Cabot, Johannes Adamietz, Igor Chzhan

Danskerne

På Israel-PT skal Jakob Fuglsang forsøge at forsvare sidste års titel, hvorfor han er omtalt ovenfor. På Nantes skal Rasmus Søjberg støtte Jordan Jegat og Yael Joalland.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Jakob Fuglsangs sejr fra 2022 og Guillaume Martins sejr fra 2021.

STREAM MERCAN'TOUR CLASSIC OG CRITERIUM DU DAUPHINÉ UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE