Optakt: Milano - San Remo

nullLøbet er blevet kørt siden 1907 og regnes blandt cykelsportens fem monumenter og som dét løb blandt de helt store, der er forbeholdt sprinterne, selvom det med jævne mellemrum også bliver til en udbrudssejr. Det er Eddy Merckx der med sine syv sejre er den mest vindende rytter i historien, men sidste år vandt sprinterfænomenet Mark Cavendish, da han kom som skudt ud af en kanonkugle og fangede Heinrich Haussler på målstregen. Dermed slog Cavendish også endeligt sin plads fast som feltets skarpeste sprinter og han gik fra triumf til triumf resten af sæsonen. Noget kunne dog tyde på at løbet skal have en ny vinder, da britens sæsonoptakt har været alt andet end optimal, og han har således ikke taget en eneste sejr endnu.

Ruten
Løbet begynder som tidligere nævnt i Milano og herfra kører man stort set stik syd ned til den italienske riviera, som man befinder sig ved resten af løbet, kun med enkelte små afstikkere ind i landet, hvor der venter en længere række mindre stigninger.

Selvom løbet er 298 kilometer langt, så kan man godt tillade sig at påstå, at løbet først begynder efter 135 kilometer, når rytterne rammer Passo del Turchino, der også er løbets længste stigning. Efter Turchino sker der ikke noget indtil man rammer den forholdsvis nye stigning, Le Manie, der er løbets vanskeligste på omkring fem kilometer og med en stigningsprocent på over seks.

Den taktiske finale indledes med Capo Mele med 50 kilometer til mål, men det er på Cipressa 30 kilometer senere, at favoritterne for alvor begynder at sætte pres på enten ved at gå i et tidligt udbrud eller ved at sætte sit hold i front for at holde højt tempo over stigningen og hen til Poggio, hvor løbet skal splittes, hvis ønsket er andet end en massespurt i San Remo.

Favoritterne
Kigger man på de potentielle kandidater til en sejr i løbet, så danner der sig hurtigt et broget billede af et favoritfelt, der ikke har nogen oplagt vinderkandidat, men derimod en lang række outsidere, der afhængig af vejr, form og erfaring kan komme til at spille en rolle. Optaktsløbene Paris-Nice og særligt Tirreno – Adriatico har givet nogle tegn, men ingen har entydigt skilt sig ud.

De to største kandidater til sejren er efter min vurdering Tom Boonen (QuickStep) og Alessandro Petacchi (Lampre). Når disse to skal nævnes skyldes det udover form og gode afslutningsevner, også at de er to af feltets mest rutinerede ryttere, der kan holde hovedet koldt i de stressede situationer, der let kan opstå, hvis der ikke er ét favorithold, der entydigt overtager styringen. Mens løbet er et af Petacchis store sæsonmål, så ligger Boonens virkelige forår 2-3 uger fremme i tiden og det er sjældent han spiller den helt store rolle i Milano – San Remo.

Blandt løbets andre sprintere er der grund til at nævne den dobbelte vinder Oscar Freire (Rabobank), der har taget nogle sejre i år, men han viste ikke noget i Tirreno – Adriatico og det er ikke til at sige, hvordan formen er. I dét løb gik det bedre for Daniele Bennati (Liquigas), der vandt en etape og han holdbarheden til at stå distancen, til gengæld må man også stadig konstatere, at han ikke helt har fundet sit tidligere niveau, når det gælder topfart. Andre navne som løbets forsvarende mester Mark Cavendish (Team Columbia) og Tyler Farrar virker på dette tidspunkt af sæsonen ikke som om, at de kan gøre sig gældende i længden, selvom en Cavendish på stregen under normale omstændigheder altid skal regnes som storfavoritten. Måske er de to Cervelo-rytter Thor Hushovd og Heinrich Haussler bedre kandidater selvom ingen af de to ligefrem har vist storform i optakten.

En der til gengæld er i fin form er Edvald Boasson Hagen (Team Sky) og han ligeledes den fordel at han taktisk både kan sidde med i de givne ryk på Poggio, men også vinde en massespurt. Som fremhævet tidligere har Hagen endnu ikke vist, at han kan stå imod den lange distance, men det må omvendt snart komme.

Mens sprinterne håber på ro og orden på løbets to afsluttende stigninger, så er der til gengæld en del andre ryttere, der har til opgave at få det hele til at gå i opløsning selvom alle de kommende navne bestemt heller ikke er dårlige afsluttere. Filippo Pozzato (Katusha) har vundet løbet før og selvom den efterhånden 28-årige italieners løbsform stadig er uforudsigelig, så må optakten betragtes som tilfredsstillende selvom han mangler en sejr.

Philippe Gilbert (OmegaPharma – Lotto) fik sit endelige klassikergennembrud sidste efterår, men han har ikke formået at gøre sig gældende i foråret. Det er vinderen af Tirreno – Adriatico, Stefano Garzelli (Acqua & Sapone) til gengæld, men som ryttertype mangler han nok det sidste til at kunne løbet.

Team Saxo Bank sætter deres lid til to ryttere, Matti Breschel og Fabian Cancellara, der begge vil satse på at komme af sted på Poggio, gerne sammen med en lille gruppe ryttere for selvom Breschel godt kan klare sig fint i en massespurt, så han vinder næppe over ryttere som Boonen og Petacchi. Cancellara har vigtigere mål 2-3 uger frem i kalenderen, men han har bevist, at han kan vinde løbet og skal ikke undervurderes selvom formen ikke er helt oppe og ringe. Den danske delegation består udover Breschel af Anders Lund og Frank Høj (Saxo Bank), men medmindre de kommer af sted i det tidligere morgenudbrud, så ser vi nok ikke meget til dem.