Optakt: Milano – Sanremo

Som et af sportens fem monumenter har Milano – Sanremo en helt speciel plads i cykelhistorien og udover den fantastiske liste af tidligere vindere, så er det samtidig den klassiker, der på papiret kan blive vundet af flest forskellige ryttere, idet løbet tiltaler både de bedste sprintere og de lette klassikerryttere med det hurtige antrit.

Løbets opbygning gør det til gengæld også meget forudsigeligt. Udfaldet afhænger mest af alt af om det lykkes nogen at slå et hul på Poggio eller om sprinterholdene formår at holde sammen på det hele og alt inden Poggio er stort set kun optakt til den ene og altafgørende begivenhed.

Det er svært at se hvordan arrangørerne kan foretage nye interessante ændringer uden at det går ud over løbets grundlæggende og historiske dynamik, så det er mere op til holdene at sørge for at bruge de få muligheder, der er for at lægge pres på sprinterne. Desværre forholder det sig tit sådan i cykelsporten, at sprinterholdene har lettere ved at finde kompromisser og samarbejdspartnere, så udover at skulle kæmpe mod en række storhold, så skal eventuelt eventyrlystne ryttere også kæmpe mod hinanden, hvor særligt det flade stykke mellem Cipressa og Poggio har vist sig at være en stor udfordring.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Ruten

Der er ikke sket den store udvikling i ruten de senere år og efter at arrangørerne havde en god men kortvarig succes med den seneste ruteændring før 2008-udgaven, så har sprinterne igen overtaget løbet.

Det betyder, at det er de samme 298 kilometer som også sidste år var på menuen og det betyder også at afslutningen, der de sidste 28 kilometer rummer de to stigninger Cipressa og Poggio, er den samme som den har været de sidste mange år. Inden rytterne når så langt, så har de allerede fra morgenstunden startet uden for Milano og først kørt 120 ret begivenhedsløse kilometer.

Den første stigning er også dagens højeste punkt, nemlig Passo del Turchino, der har sin top 522 meter over havets overflade. Stigningen er ikke særlig vanskelig og ligger med mere end 165 kilometer til mål, så den får ingen betydning for de senere begivenheder, men det kan den næste stigning, Le Mànie (4,7 km, 6,7 %), til gengæld godt. Det skal ikke forstås på den måde, at det afgørende angreb bliver sat ind her (der er trods alt 95 kilometer til mål), men et frisk fælles initiativ fra et af de hold uden en egentlig sprinter kunne godt sætte nogle af de tungere sprintere bagud.

Efter Le Mànie kommer der et længere fladt stykke inden nogle af rutens mindre stigninger, startende med Capo Mele over Capo Cervo til Capo Berta, der topper med 40 kilometer igen. Herefter går den egentlige finale i gang med førnævnte Cipressa (5,7 km, 4,1 %) som den første stigning og det er typisk her, at sprinterholdene skal på med arbejdshandskerne for at holde det hele samlet inden Poggio. Det lykkes som regel og det er stort set altid et samlet felt, der når frem til den lille stigning, der har så stor en plads i dette løb. Stigningen er ikke nogen speciel stor udfordring (3,7 km, 3,7 %), så det er faktisk mere den efterfølgende nedkørsel, der kan skabe splittelse, da den er rimelig teknisk og den slutter første med under tre kilometer til mål. Her vil sprinterholdene tage teten i et jagtende felt og indsatsen kan koordineres, så kan der hentes mange sekunder på forholdsvis kort tid, så det gælder for eventuelle udbrydere om at give den gas hele vejen til stregen.

Favoritterne

Oscar Freire (Rabobank) vandt løbet sidste år efter en helt klassisk udgave af løbet, der endte med en massespurt blandt 25 ryttere. Den efterhånden aldrende spanier har på trods af to sejre i år mistet en del af tidligere tiders hurtighed på stregen, men i de helt store løb med en distance på over 250 kilometer, er han stadig blandt de store favoritter på grund af sin fantastiske placeringsevne og taktiske snilde i mindre grupper. Han er dog ikke løbets største favorit; den ære tilfalder amerikaneren Tyler Farrar (Garmin-Cervélo)

Den 26-årige har allerede vist god form hidtil i sæsonen med tre sejre, heraf en for nylig i Tirreno – Adratico og han har efterhånden fundet frem til den alsidighed, der er nødvendig for at kunne sejre i et løb som Milano – Sanremo. Med til historien hører også at han har et helt igennem fantastisk Garmin-Cervélo – hold til at støtte sig i kampen for at nå først frem til stregen og verdensmester Thor Hushovd og Heinrich Haussler er begge selv glimrende bud på en mulig sejrsherre.

Alessandro Petacchi (Lampre – ISD) har efterhånden nået en alder, hvor chancerne for at gentage sejren fra 2005 bliver mindre og mindre. Selvom han sidste år fejrede et mindre comeback tilbage til toppen af sporten, så har starten på denne sæson ikke været overbevisende, men i Tirreno – Adriatico viste han at der stadig er liv i benene, på trods af at det ikke blev til nogen sejr. Vinderen fra 2009, Mark Cavendish (HTC – Highroad), virker derimod langt fra formen og selvom han stadig må betragtes som den hurtigste mand i feltet, så er der grund til at tvivle på, om han kan sidde med efter 298 kilometer.

Kigger vi på ryttere, der kan vinde løbet på en anden måde end i en massespurt, så springer vinderen fra 2008, Fabian Cancellara (Leopard – Trek), i øjnene. Han vandt enkeltstarten i Tirreno – Adriatico og har vist fin form indtil videre i år. Philippe Gilbert (OmegaPharma-Lotto) har evnerne til at slå hullet på Poggio, men har kun 3. pladsen fra 2008 som sit bedste resultat i løbet, der ikke ligger ideelt til den accelerationsstærke rytter. Edvald Boasson Hagen (Team Sky) og Giovanni Visconti (Farnese Vini) er to andre gode bud på ryttere, der i afslutningen kan slå det nødvendige hul til feltets sprintere.

Saxo Bank – SunGard stiller ikke til start som favoritter, men kan håbe at sprinteren Juan José Haedo kan sidde med over de afsluttende stigninger, hvorefter han vil være en farlig mand i Sanremos gader, særligt hvis rutinerede Baden Cooke og Matteo Tosatto sidder med til at guide ham gennem afslutningen. Nick Nuyens kan måske bruges til et angreb på Poggio, mens de to danskere Michael Mørkøv og Kasper Klostergaard nok skal regne med en hård dag enten som hjælper eller som del af et tidligt (og dødsdømt) morgenudbrud. Feltets øvrige danskere, Lars Bak (HTC – Highroad) og Anders Lund (Leopard – Trek) kan næppe heller forvente andet.

Læs også

Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Tyler Farrar

****: Alessandro Petacchi, Mark Cavendish, Fabian Cancellara

***: Edvald Boasson Hagen, Thor Hushovd, Giovanni Visconti, Oscar Freire

**: Juan José Haedo, Matthew Goss, Philippe Gilbert, André Greipel, Heinrich Haussler

*: Filippo Pozzato, José Joaquin Rojas,Tom Boonen, Allan Davis, Daniele Bennati