Optakt: Mont Ventoux Dénivelé Challenge

Løbets rolle og historie

Cykelsporten har sine traditioner, der ofte bunder i sportens lange historie, men det er ikke altid, at det er let at finde god forklaring på rutinerne. Nogle forhold relaterer sig til de mange uskrevne regler og love, men også inden for rutdesign er der en række grundregler, man kun sjældent bryder.

Én af disse er, at rigtige bjerge er noget, der hører etapeløb til. Det er således yderst sjældent, at man i endagsløb gør brug af de mest mytiske bjergpas. Egentlig er de store bjerge det, mange ”sommerfans” forbinder med cykelsporten, men reelt er klatring begrænset til en relativt lille del af sæsonen. Bjergene hører først og fremmest til grand tours samt til visse udvalgte ugelange etapeløb, mens endagsløb som regel sørger for at holde sig under 1000 m højde.

Anderledes forholder det sig for motionister. I de senere år er det blevet mere og mere populært at deltage i det stadig stigende antal motionsløb, der afvikles i Europas mest bjergrige egne. Mest berømt er vel La Marmotte, men i de senere år har Touren også afviklet et større motionsarrangement på (dele af) en af løbets sværeste etaper. Andre løb findes i blandt andet Østrig og Italien, hvor ganske almindelige mennesker får chancen for at prøve sig af på nogle af de stigninger, de ellers kun ser i fjernsynet.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Den trend er der en flok innovative franske arrangører, der har besluttet sig for at bygge videre på. Mont Ventoux er en af sportens mest mytiske stigninger, som et hav af cykelmotionister har prøvet kræfter med, og nu får de også chancen for at gøre det under mere organiserede forhold. I denne weekend er der nemlig for første gang blevet afviklet Santini Granfonde Mont Ventoux, hvor mere end 2500 motionister har haft chance for at teste sig selv på Det Skaldede Bjerg i Provence.

I sig selv er et nyt motionsarrangement ikke interessant for de professionelle, men her forholder det sig anderledes. Bagmændene har nemlig besluttet sig for den følgende mandag også at arrangere et stort UCI-løb, Mont Ventoux Dénivelé Challenge. Planerne blev lanceret under stor fanfare i anden halvdel af 2018, hvor man håbede, at man vil kunne overtale en stor del af Dauphiné-stjernerne til at blive i området en ekstra dag og forsøge at prøve kræfter med et bjerg, alle drømmer om at vinde på.

Sådan er det desværre ikke gået. Ambitionen om at få flere Tour-stjerner til at køre et knaldhårdt endagsløb dagen efter afslutningen på et af sportens allerhårdeste løb var næppe nogensinde realistisk, og de store hold og ryttere har da også valgt løbet fra. Blandt de internationale WorldTour-hold er det således kun EF, der har følt sig fristet, og de får naturligvis selskab af de franske hold, Ag2r og FDJ. Faktisk består det beskedne felt bare af 12 mandskaber, herunder to udenlandske prokontinenal- og to udenlandske kontinentalhold, i et løb, der i første omgang primært er en fransk affære.

Heldigvis har Romain Bardet valgt at drage til Provence direkte fra afslutningen på Dauphiné, og alene hans tilstedeværelse vil sørge for at kaste stjernestøv over arrangementet. Da Mont Ventoux i sig selv altid er spektakulær, og der er sikret international tv-dækning, burde den første udgave således tiltrække sig en vis interesse, og det kan måske lægge grunden til noget større i fremtiden. 2019 markerer i hvert fald begyndelsen på noget relativt nyt, nemlig et rigtigt bjergløb afviklet over bare én dag. Tiden må vise, om det kan vokse sig så stort, som rutens karakter berettiger til.

Ruten

Det nye løbs identitet er naturligvis Mont Ventoux, og hele ideen med løbet er, at det skal slutte på toppen af det berømte bjerg. Det ligger som bekendt som en ensom gigant midt i et ellers relativt fladt område, og derfor er Tourens Ventoux-etaper kendetegnet ved et relativt fladt indløb, inden det hele kulminerer med den frygtede stigning.

Provence er imidlertid ikke helt fladt, og arrangørerne har været kreative i deres forsøg på også at gøre den første del af ruten vanskeligere, end man ofte ser det på Tour-etaper. Således har man designet et løb, der over mindre end 175 km byder på ikke mindre end 4150 højdemeter. Det gør det til et rigtigt bjergløb, der bestemt kan måle sig med mange af de sværeste grand tour-etaper.

Løbet er i alt 171,0 km langt og fører feltet fra Vaison-la-Romaine til toppen af Mont Ventoux. Startbyen ligger næsten for foden af bjerget, og faktisk går der en direkte vej fra byen op til toppen. Løbet består imidlertid af en stor tur rundt om bjerget, inden man klatrer op til toppen via den mest kendte opkørsel fra byen Bedoin.

Fra start kører man igennem relativt fladt terræn mod nordøst og sydøst frem til bunden af dagens første stigning Col de la Peyronniere (5 km, 3,7%), hvis top passerer efter 18 km. Herefter følger et let stigende stykke, der fører videre mod sydøst ned til Col des Aires (3 km, 4,9%), der har top efter 30,5 km. Heller ikke her er der meget nedkørsel, for det fortsætter med at stige let, inden man kører mod nordøst og syd op til toppen af Col de l’Homme Mort (11,6 km, 4,9%), hvis top rundes efter 55 km.

Herefter bliver løbet lettere, når man følger et let faldende stykke øst om bjerget. Først går det mod syg og siden sydvest, indtil man når løbets sydligste punkt i byen Gordes. Her sætter man kursen mod nord for atter at køre tilbage mod bjerget, og det sker først via de to små Cote de Gordes (4,5 km, 4,9%) og Col des Trois Termes (2,2 km, 7,8%), der har top efter hhv. 114 og 118 km, inden en nedkørsel fører mod nordvest og nord ned til Cote de Blauvac (2,2 km, 5,7%), hvis top rundes efter 135 km. Derfra går det igennem let kuperet terræn mod nord og nordvest frem til byen Bedoin.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Her indledes finalen, når rytterne drejer mod øst og siden nordøst og nordvest for at køre op ad den frygtede stigning, der stiger med hele 8,7% i snit over intet mindre end 21 km. De første 5 km er lette, men når man rammer skovstykket, ligger stigningsprocenten over 8 km på ca. 10. Herefter flader det lidt ud omkring Chalet-Reynard, hvor stigningsprocenter er 7-8, endda med et fladere stykke undervejs. Til slut tager stigning fat igen med 9-10% over de sidste 3 km i det berømte månelandskab. Vejen bugter sig konstant, men på de sidste 3 km er der kun ét skarp sving mindre end 100 m fra stregen.

Løbet byder på i alt 4150 højdemeter.

Vejret

Mont Ventoux er kendt for både bagende hede og kraftig vind, men til dette løb bliver kun førstnævnte en udfordring. Mandag vil være næsten helt skyfri, og temperaturen i Bedoin vil nå op på solide 29 grader. Der vil bare være en let til jævn vind fra vest, hvilket betyder sidemedvind fra start, dernæst sidemodvind og til slut primært sidevind på stykket frem mod sidste stigning. Her vil der være sidemedvind frem til plateauet ved Chalet-Reynard og til slut sidemodvind gennem det åbne månelandskab på de sidste kilometer.

Favoritterne

Nye løb kan altid være svære at gennemskue, fordi man har behov for at lære ruten at kende. Det behov har vi imidlertid ikke til dette løb. Mont Ventoux er et bjerg, der kendes af de fleste, og som en af sportens sværeste stigninger er den en sand benbrækker. Her er der sjældent plads til tilfældigheder og taktik, og som regel er det stærkeste mand, der sejrer på det mytiske bjerg.

Forskellen fra dette løb og de typiske grand tour-etaper er, at den første del er mere kuperet, end man typisk ser det på Ventoux-etaper. Det betyder, at indledningen faktisk kan blive ganske svær at kontrollere, men vi må formode, at det alligevel skal afgøres blandt favoritterne. Ag2r kommer med et klassemandskab anført af Bardet, og han vil formentlig meget gerne vinde på et af Frankrig mest mytiske bjerge. Vi vil tro, at de vil sørge for, at der bliver skabt samling inden Ventoux, hvor de bedste klatrere skal afgøre løbet.

Udfordringen på Ventoux er ofte vinden, der kan være benhård på i det åbne månelandskab. Desværre vil der denne gang være sidemodvind, når de kommer ud af skoven, og det kan gøre det hele lidt mere taktisk. Feltet er dog så svagt, at man må formode, at det vil eksplodere til atomer på det stejle stykke i skoven, men man kan ikke helt udelukke, at det kan blive en anelse mere taktisk, hvis der stadig er flere folk samlet, når de rammer det åbne stykke nær toppen

Det ændrer dog ikke på, at Romain Bardet må være favorit. Det er i hvert fald hævet over enhver tvivl, at franskmanden er løbets bedste klatrer, og selvom han talte om dårlig form inden løbet, viste han på kongeetapen i Dauphiné, at benene ikke er helt ringe. Det er klart, at han har stor ulempe af, at han kommer med et af de hårdeste etapeløb i benene, og han vil helt sikkert have samme friskhed som rivalerne. Omvendt burde Bardet være så stærk, at han med støtte fra Ag2rs superhold burde kunne være med i kampen om sejren alligevel, ikke mindst fordi antallet af klatrere i dette felt, er stærkt begrænset. Derfor tror vi, at Bardet sikrer sig selvtillid inden Touren ved at tage sæsonens første sejr.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Hans værste rival må være Joe Dombrowski, men hvor han står, er helt åbent. Amerikaneren er nemlig yderst svingende, og han er oftere meget ringe, end han er meget god. I årets Giro viste han imidlertid for første gang i to år, hvorfor han er tidligere vinder af Baby-Giroen, og selvom han faldt lidt sammen mod slutningen, endte han løbet som nr. 12 samlet. Han er typen, der både kan komme flyvende ud fra en lille pause og komme tilbage som en hængt kat. Har han stadig formen, vil han elske et langt, stejlt bjerg som Mont Ventoux.

Egentlig burde vi ikke have Jesus Herrada som en af topfavoritterne. Spanieren er nemlig ingenlunde en typisk klatrer, men det kompenserer han for med sin form. Han kommer til løbet med to etapesejre og samlet triumf i Luxembourg samt en 2. plads i Plumelec i frisk erindring, og samtidig har han i år i Tour of Oman vist, at han også klatrer hæderligt på længere stigninger. Det er klart, at et bjerg som Ventoux er noget helt andet end Green Mountain, men det skal blive spændende at se, hvor langt den gode form kan føre ham. Cofidis har også Darwin Atapuma, der virkelig burde elske Ventoux, men som i Dauphiné desværre viste, at han stadig er en tam, tam skygge af sig selv.

Ag2r satser formentlig på Bardet, men er han træt efter Dauphiné, kan andre få chancen. Mest nærliggende er det med Alexis Vuillermoz, der begyndte at finde formen i Giroen, indtil astma slog ham ud. Har han bevaret de gode ben, har han med sine top 15-placeringer i Touren og Giroen viste, han også klatrer godt i høje bjerge. Til gengæld er stigningen nok lidt for svær for Tony Gallopin, der meldes at have trænet godt, men udgik af Giroen med en skade. En fjerde kandidat kunne være Giro-etapevinderen Nans Peters, men både han og den erfarne klatrer Hubert Dupont , ventes at skulle hjælpe kaptajnerne.

Euskadi-Murias kommer med et spændende hold. Egentlig er det den talentfulde Vuelta-etapevinder Oscar Rodriguez, som burde være det bedste vinderbud, mens hans præstation i Luxembourg tyder ikke på den allerbedste form. Til gengæld vil Mikel Bizkarra, der viste god form de sidste dage i Tour of the Alps samt i Vuelta a Asturias, som ren klatrer elske dette lange, seje bjerg. I det hele taget har baskerne masser af kort at spille, da også Mikel Iturria, Mario Gonzalez og Sergio Samitier kan gøre det godt, mens formsvage Garikoitz Bravo nok ikke har benene, slet ikke fordi han styrtede ud af løbet i Luxembourg.

Rein Taaramae er slet ikke den rytter, han engang var, men han viste senest i Tour de l’Ain, at han stadig klatrer hæderligt. Her førte han uafbrudt på Grand-Colombier i jagten på Pinot, indtil han blev overmandet af angreb til sidst. Har de samme ben her, vil han gøre det godt. Til gengæld er stigningen for lang for Jonathan Hivert, men han har dog med sejren på La Camperona i Vuelta a Castilla y Leon, at han også kan klare sig på lidt længere stigninger.

Det samme har Elie Gesbert . Franskmanden er egentlig mest kendt som puncheur, men i år er han blevet nr. 5 på Green Mountain og senest nr. 2 bag suveræne Pinot på Grand-Colombier i Tour de l’Ain. Desværre er han også meget svingende, og han skuffede fælt i Plumelec. Arkea har også den unge klatrer Jeremy Maison, der kan gøre det hæderligt, mens dagene efterhånden er talte for veteranen Amael Moinard.

EF har Lachlan Morton som en joker ved siden af Dombrowski. Det australske stortalent, der knuste al modstand på den amerikanske kontinentalscene for et par år siden, er faldet helt sammen efter sin tilbagevende til WorldTouren. Heldigvis viste han lidt tegn på fremgang i Californien. Kan vi stole på det, kan han måske vise glimt af tidligere tiders klasse i en finale, der passer ham.

Caja Rural har endelig fået Sergey Chernetskii i gang igen efter sin skadespause, men han mangler stadig at finde formen. Nu har han imidlertid haft en god træningsperiode, og finder han benene fra sensommeren, hvor han kørte fremragende i Polen og vandt Arctic Race, burde han kunne gøre det godt, også selvom han er bedre på kortere stigninger. Holdet har også den meget formstærke og stadig mere imponerende Alex Aranburu, der virkelig imponerede i Hammer Series, men som nok finder stigningen for lang. Endelig har de klatrerne Christian Rodriguez og Julen Amezqueta, der kan gøre det hæderligt, men ikke prangende, mens veteranen Sergio Pardilla desværre kun gør comeback efter en alenlang skadespause.

Delko kommer med en meget formstærk Julien El Fares, der kørte stærkt i både Ain og Luxembourg. Desværre så vi også på Grand Colombier, at han altså stadig har sine begrænsninger på lange stigninger. Spanierne Delio Fernadez og Javier Moreno viste manglende form i Luxembourg, men her gav talentfulde Remy Rochas prøver på evnerne, hvor han måske kan overraske.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

FDJ prioriterer ikke dette løb højt, men de har dog unge Leo Vincent. Han har haft en meget svær tid som professionel, men sidste års 18. plads i Dauphiné viste, at evnerne ikke er helt forsvundet. Desværre har han intet vist i år, og han har ikke kørt mange løb på det seneste. Det samme gælder for Vital Concepts Arthur Vichot, der kører sit første løb, efter at han fik konstateret en virussygdom, og hans holdkammerat Patrick Müller er trods alt for stor til Ventoux.

Endelig er der et par kandidater fra kontinentalholdene. Det gælder særligt den engang så lovende Pierpaolo Ficara , der efter et grimt styrt er gået i stå, men som gjorde det ganske i Lugano forleden. Til gengæld er der ikke meget der tyder på, at hans holdkammerat Danilo Celano kan genfinde det fantastiske niveau fra 2017-sæsonen, og stigningen er for lang for Marco Tizza. Endelig har Interpro colombianeren Hernan Aguirre , der med sin samlede sejr i Tour of Qinghai Lake og nylige 4. plads i Tour de Langkawi har vist evner på stigningerne.

***** Romain Bardet

**** Joe Dombrowski, Jesus Herrada

*** Alexis Vuillermoz, Mikel Bizkarra, Rein Taaramae, Elie Gesbert, Lachlan Morton

** Sergey Chernetskii, Alex Aranburu, Oscar Rodriguez, Julien El Fares, Tony Gallopin, Nans Peters, Cristian Rodriguez, Darwin Atapuma, Pierpaolo Ficara, Leo Vincent

* Mikel Iturria, Delio Fernandez, Javier Moreno, Hernan Aguirre, Remy Rochas, Jeremy Maison, Jonathan Hivert, Mario Gonzalez, Danilo Celano, Sean Bennett, Garikoitz Bravo, Julen Amezqueta

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.