Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: Nationale linjeløbsmesterskaber
01. juli 2018 13:10 af Emil AxelgaardFoto: Feltet.dk

De sidste styrkeprøver inden Tour de France-starten, der går om et par uger, står altid i de nationale mesterskabers tegn, og således vil der i denne og den kommende uge over det meste af Europa blive fundet nye indehavere af de eftertragtede trikoter, der signalerer, at man er sin nations stærkeste rytter enten i linjeløb eller enkeltstart. Efter kampene om titlerne i enkeltstartsdisciplinen gælder det i weekenden de endnu mere prestigiøse linjeløbstrøjer, der signalerer, at man er sit lands stærkeste rytter og kan bæres med stolthed næsten i hvert eneste løb i de kommende 12 måneder.

Normalt afvikler stort set alle europæiske lande deres mesterskaber i ugen mellem afslutningen på Tour de Suisse og Tour-starten. I år er der på grund af VM i fodbold en ekstra uge mellem de to begivenheder, og det betyder, at mesterskaberne i år er fordelt over to uger. I den første uge er det særligt Belgien, Spanien, Norge, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Portugal og Polen, der vil tiltrække sig opmærksomhed, mens det i sidste uge af juni er Holland, Italien, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Kasakhstan, Luxembourg, Østrig, Irland, Rusland, Schweiz og Danmark, hvis mesterskaber vil møde særlig interesse.

 

Nedenfor kan du se en oversigt over, hvad der kan forventes i linjeløbene i de vigtigste lande. Artiklen vil løbende blive opdateret. Bemærk, at det kan være meget vanskeligt at få opdaterede startlister til nationale mesterskaber. Der tages derfor forbehold for sene ændringer i felterne.

 

UGE 2

 

 

Danmark (søndag d. 1. juli)

 

Forsvarende mester: Mads Pedersen

 

Ruten: Det danske mesterskab skal i år afvikles på Falster, hvor der skal tilbagelægges 217,5 km mellem Stubbekøbing og Nysted. Efter en indledende strækning på 55,5 km, der fører fra start til mål, afsluttes løbet med 13 omgange på en ca. 12,5 km lang rundstrækning. Med bare 1371 højdemeter over den ganske lange distance er der tale om en meget flad rute, der ikke byder på de store terrænmæssige udfordringer.

 

Favoritterne: DM er et af de sværeste nationale mesterskaber at forudsige. De dage, hvor Saxo Bank/CSC-mandskabet mødte op med det i særklasse stærkeste mandskab er for længst ovre, og i dag er de professionelle spredt på adskillige hold, hvorfor de alle er hæmmet af at være uden megen støtte. Samtidig er de oppe mod en stribe kontinentalhold, der har et talmæssigt overtag, og som ha ryttere, der er rigeligt stærke til at udfordre stjernerne. Det så vi i 2016, hvor Alexander Kamp løb med titlen, og i 2012, hvor Sebastian Lander tog hjem med Dannebrog.

 

Årets rute er stort set helt flad, og modsat sidste år, hvor sidevinden skabte drama, vil vejret denne gang ikke bidrage til spændingen. Tværtimod vil en sommerdag med let vind kun øge chancerne for en spurtafgørelse. Helt så enkelt er det imidlertid ikke ved DM, hvor kun de færreste har interesse i en spurt, og hvor det derfor sjældent ender i en massespurt.

 

I år udgøres WorldTour-feltet af Trek-duoen Mads Pedersen og Niklas Eg, Quick-Step-duoen Kasper Asgreen og Michael Mørkøv samt de ensomme Matti Breschel, Christopher Juul-Jensen og Mads Würtz Schmidt. Derudover kommer også Lasse Norman, Casper Pedersen, Mikkel Bjerg, Michael Carbel og Nicolai Brøchner fra de professionelle rækker, og derudover udgøres feltet af de hjemlige ryttere.

 

Blandt de professionelle vil Mads Pedersen, Michael Carbel, Nicolai Brøchner, Casper Pedersen og Michael Mørkøv alle tro på, at de kan gøre det færdigt i en spurt, hvor også Matti Breschel, Lasse Norman og Mads Würtz har farten til at blande sig. Ingen af dem kan dog satse 100% på en samlet afgørelse, for deres begrænsede mandskabsmæssige styrke betyder, at de meget let kan blive låst, hvis den rette gruppe med deltagelse af alle kontinentalmandskaberne kører. Selvom Mørkøv og Pedersen er hjulpet af hjælpen fra hhv. Asgreen og Eg, vil det på en rute som denne være lidt af et lotteri, hvor det i lige så høj grad vil være tilfældigheder og taktik som gode ben, der afgør løbet.

 

Det er derfor også svær at pege på én klar favorit, men skal man koge det ned til ét navn, må Mads Pedersen være manden, der skal slås. Andenpladsen i Flandern Rundt siger alt om, hvor stærk han er blevet, og efter en halvskuffende Giro, hvor han kun langsomt fandt benene, synes han atter at være i fin form. I hvert fald vandt han Fyn Rundt, hvor han viste, at han kan slå dem alle i en spurt. Det er klart, at han her er uden sit Trek-tog, og derfor får langt sværere ved at sætte sin hurtighed igennem, men på papiret er han efter et langt løb en af feltets hurtigste. Samtidig er han blandt de stærkeste, og han er som sagt ikke helt uden hjælp. Brikkerne skal stadig falde i hak undervejs, men er Pedersen med hjem til stregen, er han det bedste bud på en vinder.

 

Michael Mørkøv har ligeledes gode muligheder i en spurt og er også kommet du af Giroen i god form. Han spillede en nøglerolle for Fabio Jakobsen i Halle-Ingooigem, og ruten her burde passe ham. Så sent som i Giroen viste han, at han stadig selv kan blande sig i spurter på højeste niveau, og han er samtidig en af feltets stærkeste. Med brølstærke Kasper Asgreen ved sin side er han samtidig ikke uden støtte. Asgreen kan også selv komme i spil med den råstyrke, han for nylig viste i Adriatica Ionica Race.

 

Michael Carbel er en mere ren sprinterype, der dog ikke har samme styrke som sine WorldTour-landsmænd. Til gengæld viste sidste års medalje ved U23-VM, at han kan bevare sin hurtighed efter et hårdt løb, og han er stadig blandt Danmarks hurtigste. Han har haft et svært år hos Fortuneo, hvor han primært har ageret lead-out for Bram Welten, og derfor kan han være en smule rusten i spurtafgørelserne. Det ændrer dog ikke på, at han vil være meget farlig, hvis han er med hjem til stregen. Det samme vil Nicolai Brøchner, der ligeledes er uden holdkammerater, og har haft en flot første sæson hos Holowesko. Desværre har han stort set ikke kørt løb sin det tidlige exit fra Kroatien Rundt i april.

 

Matti Breschel, Mads Würtz, Casper Pedersen og Lasse Norman er alle i stort set samme situation. De er alle ganske hurtige og brølstærke, men får svært ved at vinde en massespurt. Samtidig er Breschel og Würtz helt uden holdkammerater, og derfor skal tingene flaske sig, hvis de skal løbe med titlen. Pedersen og Norman udgør til gengæld en farlig duo, hvor begge vil være ganske stærke i terræn som dette. Sværere bliver det for de formstærke Christopher Juul og Mikkel Bjerg, der formentlig skal alene til stregen og derfor ikke er begunstiget af den meget lette rute, slet ikke fordi også de er uden holdkammerater.

 

Fra den kontinentale scene er det Alexander Kamp, der med sejren på kongeetapen i Norge, har opnået det flotteste resultat. Han er som bekendt ganske hurtig og yderst formstærk, men han er ikke begunstiget af den meget flade rute. Hans holdkammerat Niklas Larsen har også vist storform, og derudover har Virtu altid stærke Torkil Veyhe, der netop har kørt stærkt i Frankrig, hurtige Asbjørn Kragh, der dog ikke synes at have fundet topformen, samt den ligeledes ganske hurtige Jakob Egholm og den klatrestærke Mikkel Honoré.

 

Riwal har haft en fin sæson, hvor særligt Jonas Gregaard med en samlet fjerdeplads i Tour of Laopolska har vist god form, men dette er ikke just hans rute. Også Andreas Kron med fjerdepladsen i Fleche du Sud og Andreas Stokbro med et hav af flotte resultater, herunder en 5. plads i U23-udgaven af Flandern Rundt, har haft en god sæson. Jonas Aaen har også vist glimt af fordums styrke, og i Patrick Clausen har man en stærk afslutter.

 

ColoQuick har naturligvis Julius Johansen som en glimrende vinderkandidat, efter at juniorverdensmesteren for nylig viste form med en sejr ved U23-DM. Emil Vinjebo har også gjort det godt i år, og det samme har den ganske formstærke Jonas Vingaard Rasmussen. Rasmus Bøgh Wallin vandt som bekendt UCI-løbet i Skive og var med fremme i UCI-løbene i Horsens og på Fyn, og Casper Folsach stillede sprinterevnerne til skue i Frankrig tidligere i år.

 

BHS-Almeborg-Bornholm har opnået fine placeringer i de danske UCI-løb med Nicklas Amdi Pedersen, Magnus Bak Klaris, Jannik Hyldtoft Hansen og Christoffer Lisson, ligesom Rasmus Quaade har gjort det godt i Frankrig.

 

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

 

 

 

 

Italien (lørdag d. 30. juni)

 

Forsvarende mester: Fabio Aru

 

Ruten: Årets løb afvikles på en 234,9 km lang rute, der har start og mål i Boario Terme, og kan inddeles i to dele. Først køres fire omgange på en 26 km lang rundstrækning, der hovedsageligt er flad, men efter hhv. 7 og 23,5 km byder på stigningerne Gionico (1,2 km, 6,5%) og Muro di Via Cornoleto (500 m, 10,2%). Derefter køres fire omgange på en længere 32,5 km lang rundstrækning, der ligeledes er flad med to stigninger. Først skal man over Berzo Inferiore (2 km, 6%), der har top 16 km fra stregen, inden man igen med 2,5 km til stregen skal over den stejle Muro di Via Cornoleto. På sidste omgang modificeres finalen dog en anelse, så toppen her kommer med 3,1 km til mål, hvorefter en flad kilometer og en knap 1 km lang nedkørsel efterfølges af 1200 flade kilometer i en teknisk finale. I alt er der 2148 højdemeter på programmet.

 

Favoritterne: Som altid har der i ugerne op til løbet været megen diskussion om, hvor svær årets rute er. Over 235 km er 2148 højdemeter ikke meget, og det er da også sandt, at det meste af terrænet er fladt. Det ændrer dog ikke på, at der er i alt 8 stigninger på programmet, herunder den meget eksplosive mur i den absolutte finale, og i et mesterskabsløb, hvor der ikke er mange hold til at kontrollere, skal der ikke meget til for at skabe splittelse. Mange har sammenlignet det med 2016-ruten, hvor Gianluca Brambilla og Giacomo Nizzolo kørte væk på en lignende bakke i samme type finale, og hvor Nizzolo løb med titlen.

 

Modsat mange andre store lande er Italien kendetegnet ved ikke at have et WorldTour-hold, og det betyder, at de bedste ryttere er spredt ud på langt flere hold. Der er derfor ikke ét hold, der kan lægge løbet i et jerngreb, og selv for de bedste kræver det derfor en del held og snilde at læse løbet rigtigt. Påen rute som denne er der ikke mange, der tør satse 100% på finalen, og særligt fordi flere hold har mange mulige vindere kan det meget vel ske, at en gruppe af outsidere får lov at køre hjem, og at favoritterne snydes.

 

I år er det svært at komme uden om, at Bahrain-Merida er holdet, der skal slås. Med Giovanni Visconti og Enrico Gasparotto har de to fremragende puncheurs, der kan gøre det færdigt med deres gode spurt efter et hårdt løb. Derudover har de jokeren Vincenzo Nibali, der måske ikke er skabt til denne rute, men som trods alt har vundet langt lettere løb, blandt andet i årets Milano-Sanremo, og med to titler på sit cv altid er livsfarlig. Holdets bedste kort er imidlertid nok Sonny Colbrelli, der virkede nærmest skræmmende stærk i Tour de Suisse, hvor han både klatrede og spurtede fremragende, og han er ikke nem at matche på denne rute, hvor han har et fremragende punch på en så kort mur - husk bare på, hvem der vandt kongeetapen i Dubai - ligesom han er en fremragende afslutter efter et hårdt løb. Ruten kunne også være god for Niccolo Bonifazio, der dog nok skal arbejde for den mere klatrestærke Colbrelli, ligesom også Domenico Pozzovivo kan vinde, hvis den rette taktiske situation opstår.

 

Mest tror vi dog på Colbrelli. Holdet vil næppe satse 100% på ham, og folk som Visconti. Gasparotto opg Nibali vil helt sikkert forsøge sig tidligere i løbet. Nippo, Quick-Step og UAE vil formentlig være intereseret i at satse på en afgørelse sidste tur op ad muren, og ender det sådan, bliver Colbrelli meget svær at slå. Han kan sagtens blive låst i et taktisk spil, men handler det alene om benene i finalen tror vi på ham. Derfor er han vores favorit.

 

Hans værste rival må være den meget formstærke Diego Ulissi, der kom flyvende ud af Giroen og tog en stor sejr i Tour de Suisse. Han er så godt kørende, at han og UAE formentlig tør satse 100%, at kaptajnen kan gøre det færdigt i en finale, der passer ham. Der er ikke mange, der har Ulissis punch på en strigning som denne, og han kan slå de fleste på stregen. Ruten måtte naturligvis gerne være hårdere, hvis han skulle være sikker på at komme af med Colbrelli, men det kan bestemt lade sig gøre for en formstærk Ulissi. Holdet har også en god plan B i Valerio Conti, der ligeledes er god i denne type finale, ligesom man har en velkørende Filippo Ganna samt den formstærke klatrer Edward Ravasi, der dog mangler punch til denne rute. Helt afskrive formstærke Simone Consonni kan man heller ikke, men muren bliver nok lidt for stejl.

 

Også Gianni Moscon er livsfarlig på denne rute, da han kan klatre, har punch og kan spurte, og han kan sagtens ende med titlen. Han har dog kun tre mand til at støtte sig, men skal det hele afgøres i finalen, vil han være en af de helt store favoritter. Det samme vil den ekstremt velkørende Andrea Pasqualon, der med stor autoritet vandt GP Plumelec og Tour de Luxembourg i lignende eksplosive finaler, og som er en af de få, der kan slå Colbrelli i en spurt. Han har dog kun Simone Antonini til at støtte sig og er i en taktisk svær situation.

 

Løbets store joker er ekstremt formstærke Elia Viviani, der netop har vundet fire ud af fem etaper i Adriatica Ionica Race. Han har løbet som et stort mål, og efter sejren på 2. etape i nævnte etapeløb har han vist, at klatrebenene er skruet rigtigt på. Med sin nuværende form kan det ikke udelukkes, at Viviani kan gøre sig gældende, men finalen er formentlig for svær. Han har tre dedikerede hjælpere, der helt sikkert vil gøre alt for, at det skal afgøres i finalen.

 

Trek har i Gianluca Brambilla en god kandidat, der i 2016 var meget tæt på at vinde på en tilsvarende rute, og som i Adriatica Ionica Race viste, at han stadig har god form. Hans holdkammerater Fabio Felline og Giacomo Nizzolo elsker ligeledes denne rute, men efter sygdom og skader mangler de nok den fornødne form. Det samme kan siges om den nyligt tilbagevendte Matteo Trentin, der ellers ville være skabt til denne rute. Også formstærke Marco Canola er som skabt til denne rute og har et stort Nippo-hold til at bakke sig op. Det gælder til gengæld ikke for Enrico Battaglin, der er helt alene, men som i topform ville være en af de absolutte topfavoritter. Desværre virkede han lidt for slidt i Tour de Suisse.

 

Andre gode kandidater er formstærke Mauro Finetto, der dog er temmelig alene, Andronis Francesco Gavazzi og Davide Ballerini, Astanas Davide Villella, Dario Cataldo og Oscar Gatto, BMCs Damiano Caruso, Boras Daniel Oss samt den meget lovende og spurtstærke Paolo Toto. Og så har veteranerne Davide Rebellin og Rinaldo Nocentini vist, at de stadig kan være med på højeste italienske niveau.

 

Feltet.dks vinderbud: Sonny Colbrelli

 

 

 

 

Holland (søndag d. 1. juli)

 

Forsvarende mester: Ramon Sinkeldam

 

Ruten: Årets løb afvikles over 226,5 km med start i Nispen og mål i Hoogerheide. Med bare 734 højdemeter er der tale om en næsten helt flad sag, der består af et indledende 53 km langt stykke mellem start- og målbyen og derefter 15 omgange på en flad 11,5 km lang rundtsrækning. Den indeholder et 500 m langt brostensstykke med 4 km til mål og er derudover præget af mange sving på snoede veje.

 

Favoritterne: Årets rute er som så ofte før i Holland næsten pandekageflad, og det ligner derfor en sag for sprinterne. På en varm sommerdag med temperaturer på 30 grader meldes der imidlertid om ganske kraftig vind, og det kan gøre løbet mere selektivt end som så.

 

Det ændrer dog ikke på, at Dylan Groenewegen må være storfavorit. Efter sejren i 2016 blev han sidste år overraskende slået af Ramon Sinkeldam, men det var på en langt hårdere rute. I Hoogerheide er terrænet langt bedre for den hurtige hollænder, der har feltets suverænt højeste topfart. Han er bakket op af et stort LottoNL-Jumbo-hold, der tækker hele 14 mand og formentlig vil gøre alt for, at det skal ende i en spurt. Her vil han have Timo Roosen og Danny Van Poppel, der er holdets plan B, til at agere lead-out. Med andre ord er han feltets hurtigste og har det bedste hold. Derfor bliver han meget svær at slå.

 

Manden, der kan gøre det, må være Fabio Jakobsen, der har haft en drømmedebut som professionel. Senest blev han nr. 2 bag Van Poppel i Halle-Ingooigem, og han burde fint kunne klare sig på denne rute. Hans problem er, at han kun har den formstærke Niki Terpstra til at støtte sig. Terpstra selv kan også blive farlig, hvis det for alvor blæser, for enkeltstartsresultatet indikerer storform, og han skal derfor ikke have mange meter på de smalle veje eller på brostenene.

 

Løbets store joker er fænomenet Mathieu van der Poel. Han havde ganske vist håbet på en hårdere rute, men så sent som i Boucles de la Mayenne vandt han en massespurt. Han er ganske hurtig på stregen, særligt i en teknisk kringlet finale, og kan derfor sagtens overraske.

 

Roompot kommer ligeledes med et stort hold bygget op om sidste års sølvvinder Wouter Wippert, der efter en svær start endelig har fundet formen. Han elsker en flad rute som denne og vil med et godt lead-out være en trussel. Holdet har også den formstærke Coen Vermeltfoort som plan B i en spurt, mens hurtige Pim Ligthart og Nick van der Lijke skal køre aggressivt.

 

Ramon Sinkeldam er forsvarende mester, og efter sejren i Paris-Chauny har han vist god form. Han er imidlertid helt alene, og derfor får han svært ved atter at slå Groenewegen i en spurt. Hans tidligere holdkammerater fra Sunweb har et fremragende hold med stærke folk som Tom Dumoulin og Wilo Kelderman, men de har brug for kraftig blæst for at gøre en forskel. I et hårdt løb kan hurtige Mike Teunissen dog tage sin chance. Endelig er der den unge sprinter Bram Welten, der er en af de hurtigste, men helt uden holdkammerater.

 

Trek har i Boy Van Poppel og Koen De Kort to gode lead-out men, men de mangler den nødvendige hurtighed til at vinde en massespurt. Det gør formentlig også den ensomme Moreno Hofland, der slet ikke har fordums styrke. Derudover er der den meget formstærke Dylan Van Baarle, der dog er alene og skal håbe på et hårdt sidevindsløb. Det samme skal den ligeledes isolerede Sebastian Langeveld, der er hæmmet af sin meget svage spurt.

 

Fra den kontinental scene er det især stortalentet Cees Bol, der med sin gode spurt kan overraske, ligesom sprinteren Raymond Kreder igen har fået gang i karrieren i Asien. Andre Looij har også genrejst sin sprinterkarriere, ligesom stærke Julius Van Den Berg og Jasper De Laat har imponeret. Endelig drømmer lynhurtige Wim Stroetinga om at få den titel, han var så tæt på for to år siden, ligesom Johim Ariesen altid er farlig i en spurt.

 

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

 

 

 

 

Frankrig (søndag d. 1. juli)

 

Forsvarende mester: Arnaud Demare

 

Ruten: Som altid er det franske mesterskab en lang affære, der i år skal afvikles over 232,3 km omkring byen Mantes-La-Jolie. Løbet består af i alt 11 omgange på en godt 21 km lang rundstrækning, der består af et faldt indløb til bunden af Cote de Fellainville (1,0, 5,5%), hvis top rundes med 11 km igen, en lille kontrabakke, en nedkørsel og 3 flade kilometer til slut. I alt bydes der på 2574 højdemeter.

 

Favoritterne: Det franske mesterskab er præget af, at de franske hold stort set kun består af franskmænd. Der betyder, at de store hold kommer med nogle gigantiske trupper, der giver dem ganske gode muligheder for at kontrollere løbet, hvis de spiller på én hest. Det er også tilfældet i år, hvor FDJ kommer med 18 mand, Direct Energie med 19, Ag2r med 18, Fortuneo med 18, Cofidis med 15 og Vital Concept med 15.

 

Årets rute er lidt svær at læse. På papiret ser den flad ud, men 21 gange på bakken giver faktisk ganske mange højdemeter. Det er imidlertid ikke mere, end en klatrestærk sprinter som Arnaud Demare kan klare, og i kraft af de store hold viser historien, at det franske mesterskab ganske ofte ender i en massespurt. De fleste hold vil formentlig gå ind med en ret åben plan, ikke mindst Ag2r, Fortuneo og Direct Energie, der næppe tør satse på en spurt, men FDJ vil formentlig lægge stort set alle deres æg i Demare-kurven. Vital Concept kan reelt kun vinde med Bryan Coquard og vil derfor sandsynligvis også gå efter en spurt, og selvom Cofidis næppe satser 100% på et sådant scenarium, kan også de blive en allieret.

 

Med 17 ryttere til at køre for Demare og 14 til at hjælpe Coquard tror vi på en reduceret massespurt efter et ganske aggressivt løb, og derfor er Arnaud Demare vores favorit til at tage endnu en titel. Han har i de seneste år været Frankrigs hurtigste, og ved at slå Gaviria i en direkte duel i Schweiz har han vidt fremragende fart. Hans problem er, at hans tog er udenlandsk, men han har dog i Marc Sarreau, der agerer plan B i tilfælde af uheld, og Mickael Delage god hjælp. I et reduceret felt vil positionskmapen være mindre hektisk, og derfor burde Demare kunne være i en position, hvor han med sin fart kan vinde. Holdet vil næppe satse på mange andre heste, men man kan ikke helt udelukke, at den meget formstærke og hurtige Arthur Vichot får lov at angribe på stigningen, og han er stærk nok til at gøre det færdigt.

 

Cofidis har en genfødt Nacer Bouhanni, der i en spurt er den klart værste trussel mod Demare. Klatrepræstationen i Rouet l’Occitanie tyder på storform, men han skal igen fordele opgaverne i det konfliktfyldte samarbejde med Christophe Laporte. Sidstnævnte har dog ikke mange chancer mod Demare i en flad spurt, og skal holdet vinde, skal de satse alt på Bouhanni. Gør man det, er en sejr til gengæld bestemt mulig, for modsat Demare har han sit tog med Julien Simon, Geoffrey Soupe og Laporte til rådighed. Simon, formstærke Anthony Perez samt Anthony Turgisvil formentlig få lov at køre aggressivt.

 

Bryan Coquard har sendt lidt blandede signaler, men har med flere sejre vist, at han stadig kan true de bedste sprintere. Han har ikke Demares og Bouhannis topfart, men har et godt tog med Lorrenzo Manzin, der er holdets plan B, og Kevin Reza, der sammen med formstærke Quentin Pacher kan gøre sig gældende, hvis der skal køres aggressivt.

 

Ag2r havde ønsket sig en hårdere rute, men har med Clement Venturini, der netop har besejret Bouhanni i Route l’Occitanie en meget holdbar sprinter, der dog får det svært i en flad spurt mod landets bedste. Rudy Barbier er måske hurtigere, men knap så holdbar. Holdets bedste chance er derfor aggressiv kørsel med særligt Samuel Dumoulin, Tony Gallopin, Alexis Vuillermoz, Poierre Latour, Alexandre Heniez og Alexis Gougeard.

 

Direct Energie er med Thomas Boudat ikke uden chance i en spurt, men det kræver lidt held, hvis den positionssvage franskmand skal gøre sig gældende. Han har dog god hjælp fra holdets plan B, Adrien Petit, men bedste chance er aggressiv kørsel med Jonathan Hivert, Lilian Calmejane, Sulvain Chavanel, Fabien Grellier og Angelo Tulik. Fortuneo kan omvendt ikke hpve på meget i en spurt, og skal håbe på, at folk som Maxime Bouet, Romain Hardy, Elie Gesberg, Antony Delapalce og Pierre-Luc Perichon kan gøre forskellen med deres punch.

 

Løbets store joker er Julian Alaphilippe, der formentlig vil være stærkeste mand på stigningen. Han kan sagtens ende med at køre alene væk på sidste omgang, men det bliver ikke let at holde hele vejen hjem. Selvom han er hurtig, får han det svært mod Demare i en spurt, men afskrive sportens supertalent kan man aldrig, heller ikke selvom han kun har to mand, herunder Florian Senechal, til at støtte sig.

 

Andre gode kandidater er hurtige folk som Damien Touze, Anthony Maldonado, Kevin Le Cunff, Jeremy Leveau, Yannis Yssaad, Pierre Barbier og Justin Jules.

 

Feltet.dks vinderbud: Arnaud Demare

 

 

 

 

Storbritannien (søndag d. 1. juli)

 

Forsvarende mester: Stephen Cummings

 

Ruten: Årets mesterskab afvikles over 185,1 km i området omkring Stanfordham, hvor der skal køres omgange på to forskellige rundstrækninger. Først køres en omgang på en 22 km lang runde, der stiger let i den første halvdel og herefter er faldende. Derefter gælder der fire omgange på en længere 35,5 km lang rundstrækning, der er en forlænget udgave af den foregående, så man med 10 km igen skal op over Ryal-stigningen (1,3 km, 4,6%). Løbet afsluttes med en sidste omgang på den korte af de to rundstrækninger. De sidste 5 km er stort set flade, og løbet byder på 1621 højdemeter.

 

Favoritterne: Det britiske mesterskab ender som regel i en gang indianercykelløb, som kan være ganske svært at kontrollere. Selvom ruten ofte er relativt betyder et meget blandet felt, at det sjældent ender i en spurt, og at det som regel er de stærkeste, der kører om sejren til slut.

 

Også i år er ruten relativt flad, og det gør, at alle øjne naturligt rettes mod Mark Cavendish, der viste stigende form i Adriatica Ionica Race. Hans problem er, at han kun har to holdkammerater i den forsvarende vinder Stephen Cummings samt unge Scott Davies, og at han er oppe mod et stærkt Sky-hold, der vil gøre alt for at undgå en spurt mod det britiske missil. Storholdet vil helt sikkert angribe utrætteligt, og derfor vil det være en overraskelse, hvis det ender med en afgørelse i en relativt stor gruppe. Cummings har nemlig ikke vist skyggen af form, og Cavendish er formentlig nødt til at klare ærterne selv. Da han ikke kan svare på alt selv, kan det meget vel ende med, at en gruppe med mindst én Sky-rytter skal afgøre det.

 

Det får os til at pege på formstærke Geraint Thomas som vores favorit. Selvom det ikke er hans rute, er han ubetinget feltets stærkeste mand. Når Sky-rytterne går i angrebsmode, er det ham, der har den største chance for at gøre det færdigt, alene i kraft af sin råstyrke. Da det samtidig bliver ganske blæsende, vil Thomas have endnu bedre chancer for at gøre forskellen, og vi tror derfor på en solosejr til waliseren. Men i virkeligheden kan stort set alle Sky-ryttere vinde. Særligt Owain Doull er med sin spurtstyrke et godt kort, men også brølstærke og halvhurtige Luke Rowe samt Ian Stannard og formstærke Tao Geoghegan Hart er gode kandidater. Og så har holdet også spurtstærke Chris Lawlees, der er den beskyttede sprinter.

 

Adam Blythe har tidligere vundet titlen og er største trussel mod Cavendish i en spurt, ikke mindst efter sejren i Elfstedenronde, men også han har kun to mand til at hjælpe sig. Også Ben Swift kan drømme om en spurtsejr og har måske i virkeligheden bedre chancer i kraft af sin store holdbarhed. Han har ikke vist storform, men i et aggressivt løb kan han sagtens være hurtigste mand i en gruppe, der skal spurte om sejren. Han er dog uden holdkammerater. Det samme er Dan McLay, der måske sammen med Cavendish er den allerhurtigste, men nok mangler holdbarheden til at klare et løb på egen hånd.

 

Den dobbelte vinder Peter Kennaugh er helt alene og er stadig på vej tilbage efter sin mentale nedtur. Han bør dog være en af de stærkeste og er hurtig på stregen. De professionelle James Shaw, Alex Dowsett. Mark McNally og James Knox, der ligeledes er alene, får det sværere.

 

Fra den kontinentale scene skal der især holdes øje med JLT Condor med den stadig mere imponerende Ian Bibby, Thomas Stewart og Oliver Woods, ligesom de i Matthew Gibson har en god sprinter. Farlig i en spurt er også den lovende Harry Tanfield, der har vist sig flot frem i år, samt talentfulde Christopher Latham fra ONE, der også har en stærk Tom Baylis og Peter Williams. Gabriel Cullaigh har gjort det godt for Team Wiggins, der også har supertalentet Tom Pidcock, som mange vil holde øje med. Der vil også være mange blik rettet mod nummer 5 fra Baby-Giroen, Stephen Williams.

 

OPDATERING: Efter enkeltstarten har Geraint Thomas igen forladt England. Vi tror i stedet, at Sky udnytter deres overtal til at sikre en solosejr med formstærke Luke Rowe.

 

Feltet.dks vinderbud: Luke Rowe

 

 

 

 

Tyskland (søndag d. 1. juli)

 

Forsvarende mester: Marcus Burghardt

 

Ruten: I år er det Tyskland, der har designet den suverænt letteste rute af alle europæiske lande. Over de 229,2 km er der bare 190 højdemeter på programmet, og lokale John Degenkolb har sagt, at selv en motorvejsbro vil virke som Alpe d’Huez på denne helt, helt flade rute i Einhausen. I alt skal der køres 19 omgange på en ca. 12 km lang rundstrækning, der som sagt er helt flad og stort set uden tekniske udfordringer.

 

Favoritterne: Det er egentlig meget passende, at landet med de mange supersprintere har designet en så flad rute, men spørgsmålet er, om de hurtige folk kan holde det samlet. De professionelle hold stiller med maksimalt seks ryttere, og det er trods alt de færreste, der har lyst til at spurte mod Marcel Kittel og André Greipel.

 

Særligt Bora med sine seks mand vil formentlig gøre meget for at undgå en spurt, men faktisk har de tre største WorldTour-hold, Katusha, Bora og Sunweb, alle en chance, hvis der skal spurtes om sejren. Derfor vil man næppe være helt utilfredse med en spurtafgørelse, og selvom Bora med angreb formentlig vil forsøge at trætte rivalerne, burde det på en rute som denne ende i en samlet afgørelse. Det skyldes først og fremmest, at Kittel denne gang har store motorer som Tony Martin, Nils Politt og Marco Mathis til at arbejde for sig, ligesom Marcel Sieberg vil støtte André Greipel. Lægger Sunweb også kræfterne bag Max Walscheid, skal der formentlig spurtes.

 

Derfor tror vi på Marcel Kittel. Tyskeren har haft en skidt sæson, men han får næppe en bedre chance for at blive tysk mester. Ruten kan ikke være fladere, og han vil derfor komme ganske frisk til mål. Han viste i Tirreno-Adriatico, at han stadig har farten, men det har knebet med hans tog, og reelt har han ikke kørt en ordentlig spurt i umindelige tider. Her har han dog et ganske stærkt hold til at køre for sig med Rick Zabel, holdets plan B, som lead-out man. I et mindre, mindre hektisk felt vil Kittel have det nemmere, og vi tror derfor, at det endelig vil lykkes.

 

Hans værste rival er naturligvis André Greipel, der i år har vist, at han stadig er en af de allerhurigste. Hans problem er, at han kun har Marcel Sieberg hos sig, og det er et problem for den positioneringssvage tysker. I dette felt drager også han fordel af det mindre felt, ligesom distancen burde give ham en bedre chance mod en mere ren sprintertype som Kittel.

 

Manden, der kan slå de to stjerner, er Max Walscheid, der har spurtet fabelagtigt på det seneste og på sidste etape i Californien viste en nærmest skræmmende topfart. Han er en helt ren sprinter, og derfor kunne han ikke have ønsket sig en bedre rute end denne. Distancen er måske et problem, men han har et sublimt tog med Phil Bauhaus og Nikias Arndt. Holdet kan også vælge at køre for Bauhaus, der i Abu Dhabi viste, at han er hurtig nok til at slå dem alle, men med Walscheids seneste præstationer er han det sandsynlige førstevalg.

 

Bora har en meget formstærk Pascal Ackermann, der netop har vundet en etape i Dauphiné, men han havde ønsket sig en lidt hårdere rute. Han er ikke helt så hurtig som Kittel, Greipel, Walscheid og Bauhaus. Til gengæld har han det bedste tog med Christoph Pfingsten, Michael Schwerzmann og Rudiger Selig, der alle også selv kan ende med titlen, hvis det lykkes Bora at spille de hurtige folk ud og dermed undgå en massespurt. Den forsvarende vinder Marcus Burghardt og 2016-mesteren Emanuel Buchmann får det til gengæld svært på denne rute.

 

John Degenkolb er ikke uden chance, men han er helt uden holdkammerater og har generelt haft en skidt, skidt sæson. Han er ikke hurtig nok i et fladt løb som dette, og han skal formentlig have heldet med sig i en lille gruppe, hvis han skal vinde. Det samme skal de ligeledes hurtige Roger Kluge, Jasha Sütterlin og Robert Wagner, der også er uden holdkammerater. Formstærke Nico Denz skal forsøge at skabe et mirakel med offensiv kørsel, og det samme skal meget talentfulde Maximilan Schachmann og erfarne Christian Knees. Jonas Koch er en hurtig afslutter, der ligeledes vil kære aggressivt

 

Fra den kontinentale scene er det særligt værd at fremhæve meget formstærke og hurtige Alexander Krieger, hurtige Nikodemus Holler og Jannik Steimle samt sprinterne Max Kanter, Aaron Grosser, Lucas Carstensen, Joshua Huppertz, Jonas Rapp og Marcel Meisen.

 

Feltet.dks vinderbud: Marcel Kittel

 

 

 

 

Luxembourg (søndag d. 1. juli)

 

Forsvarende mester: Bob Jungels

 

Ruten: I år skal der køres 158,0 km omkring Redange på en rute, der består af syv omgange på en ca. 22,5 km lang rundstrækning. Den første halvdel er stigende og kulminerer med 13 km igen på toppen af Roodt-stigningen (3,5 km, 4,4%), hvorefter kort fladt stykke leder frem til en faldende anden del. Med 3 km er der en lille bakke, hvorefter det falder ned til den flade sidste kilometer. I alt er der 2386 højdemeter på programmet.

 

Favoritterne: Det luxembourgske mesterksab er en meget speciel affære, fordi feltet er ekstremt lille. Derfor ender det næsten altid med et udskilningsløb mellem landets få professionelle. I år er der igen tale om en ganske hård rute, og derfor vil det formentlig atter være de bedste, der med benene kan gøre forskellen.

 

Det gør Bob Jungels til storfavorit. Quick-Step-stjernen har vundet fire og af de seneste femte gange, herunder de seneste tre år, og er i øjeblikket klart Luxembourgs bedste rytter. Han er i storform frem mod Touren, og den kuperede rute passer ham ganske glimrende. Der er ganske enkelt ingen, der kan matche Jungels i dette terræn, og derfor ligner det en solosejr og en femte titel til nationens stjerne.

 

Størst modstand må han ventes at få fra Alex Kirsch, der er glimrende i kuperet terræn som dette og samtidig ganske hurtig på stregen. Desværre har han ikke vist storform på det seneste, hvor han skuffede i Tour du Luxembourg, men hans mission er ret enkel. Kan han holde Jungels’ hjul, vil han have en god chance i en spurt.

 

Da Jempy Drucker ikke stiller til start, er det svært at se, hvem der ellers skal kunne blande sig i kampen om titlen. Ben Gastauer har fordel af den hårde rute og må være en af feltets stærkeste, men han kan hverken matche Jungels på stigningerne eller i en spurt. Det samme gælder for ligeledes klatrestærke Laurent Didier. Begge er de dog oplagte medaljekandidater på denne rute.

 

Derudover er det værd at fremhæve unge Pit Leyder, der kørte imponerende i Tour du Luxembourg, hvor han blev nr. 3 samlet. Derudover er Tom Wirtgen, Michiel Ries, der blev nr. 9 i Baby-Giroen, Pit Schlechter og Kevin Geniets kandidater til en topplacering.

 

Feltet.dks vinderbud: Bob Jungels

 

 

 

 

Østrig (søndag d. 1. juli)

 

Forsvarende mester: Gregor Mühlberger

 

Ruten: I år venter der en rigtig klatrerute med mål på toppen af Kahlenberg i udkanten af Wien. Der skal køres i alt 180,2 km og 3500 højdemeter fordelt over ni omgange på en ca. 19,5 km lang rundstrækning. De første ca. 15 km er alle ganske let faldende, hvorefter det hele ender med en tur op ad den 4 km lange Kahlenberg-stigning, der stiger med 6,3% i gennemsnit.

 

Favoritterne: På en så hård rute er der ikke meget hokuspokus. Her vil kun landets bedste klatrere kunne gøre sig gældende, og i et lille felt med stor niveauspredning vil det ende som et udskilningsløb, formentlig med store tidsforskelle.

 

Det får os til at pege på Gregor Mühlberger som vores favorit. Den forsvarende vinder har fået sit gennembrud i år, hvor han har leveret flotte præstationer på WorldTour-niveau. Han er senest blevet nummer 4 på kongeetapen i Schweiz, hvor han efter et langt udbrud næsten kunne følge Quintana til dørs, og frem mod Touren er hans form formentlig kun blevet endnu bedre. Han ligner den mest formstærke klatrer.

 

Bora er uden en træt Patrick Konrad, men har i Felix Grossschartner en anden topkandidat. Han kørte dog Giro, og selvom formen er usikker efter en tre uger lang pause, vil det undre, hvis han stadig har benene til at matche Mühlberger.

 

Farligst for den forsvarende vinder er genfødte Riccardo Zoidl, der var i særklasse i det netop overståede bjergløb Tour du Mont Savoie og vil elske denne klatrerute. Han har endda god støtte fra holdkammeraten og vinderen af Oberösterreich Rundfahrt Stephan Rabitsch, der ligeledes kan gøre sig gældende i dette terræn.

 

Det samme kan klatretalentet Hermann Pernsteiner, der som ren klatrer burde være begejstret for den hårde rute, ikke mindst fordi han med sejren i det hårde GP Lugano har vist fod form. Ruten burde også være god for Stefan Denifl, men efter hans lange skadespause mangler han formentlig stadig den sidste form. Derudover er veteranen Markus Eibegger altid farlig på en klatrerute som denne, ligesom det skal blive spændende at følge Felix Gall, der blev nr. 4 i Mont Savoie . Terrænet bliver derimod nok for hårdt for Michael Gogl.

 

Feltet.dks vinderbud: Gregor Mühlberger

 

 

 

 

Irland (søndag d. 1. juli)

 

Forsvarende mester: Ryan Mullen

 

Ruten: Årets rute hører ikke til blant de sværeste. Der skal tilbagelægges 175,9 km i området omkring Collooney, hvor der venter i alt 10 omgange på en godt 17,5 km lang rundstrækning. Den er i alt væsentlig flad, men byder med 9 km til stregen på stigningen Hawks Roche (1,2 km, 6,9%). De sidste 5 km er stort set flade. I alt er der 1410 højdemeter på programmet.

 

Favoritterne: Det irske mesterskab er, som det er tilfældet i mange mindre lande, præget af ret stor niveauspredning. Derfor ender det tit i en gang indianercykelløb, hvor det trods de ofte ret flade ruter som regel er de professionelle, der kan gøre forskellen. Damien Shaw overraskede i 2015, ligesom en ubg Ryan Mullen gjorde det i 2014, men derudover er det som regel landets store navne, der er løbet med titlen i nyere tid.

 

I år er ruten ikke voldsomt udfordrende, men Hawks Roche skal i et løb, der er svært at kontrollere, ikke undervurderes. En god klatrer kan sagtens køre alene hjem herfra, ikke mindst fordi der på de sidste omgange formentlig kun vil være få mand tilbage i spillet.

 

Vi vil dog pege på Sam Bennett som vores favorit. Bennett er ubetinget feltets hurtigste, og selvom han er alene og i en taktisk svær situation, fordi ingen vil spurte mod ham, virker han i øjeblikket så stærk, at han kan gøre, hvad der passer ham. Han klatrede og spurtede skræmmende godt i Giroen og viste fortsat forrygende form med en suveræn sejr i Rund um Köln. Om han stadig har samme ben, er usikkert, men vi ved, at løbet her er et stort mål. Har han stadig topformen, er et hårdt løb, der er lettere at kontrollere, faktisk en fordel for ham. Ender det som tidligere i en kamp mellem de professionelle, bliver Bennett svær at slå.

 

Edward Dunbar har i sit første år som professionel bekræftet det store talent og vil utvivlsomt være en af de stærkeste. Han imponerede på kongeetaperne i Yorkshire og Belgien og kan sagtens vise sig som stærkeste mand på stigningen. Samtidig er han ganske hurtig, og kan han komme af med Bennett, ser det ganske godt ud.

 

Nicolas Roche har vundet titlen flere gange, men hans form er yderst usikker, da han ikke har kørt løb siden det tidlige exit fra Giroen. På papiret er han dog løbets bedste klatrer, en af de stærkeste og ganske hurtig, og i et felt som dette vil Roche altid være blandt de bedste.

 

Den dobbelte vinder Ryan Mullen drømmer om en tredje titel og har løbet som et stort mål. Han er ikke voldsomt hurtigt, men til gengæld brølstærk i fladt terræn. Han er nu to gange kørt alene hjem, og det kan han naturligvis gøre igen i et udskilningsløb.

 

Store Connor Dunne er mest kendt for sine mange udbrud, men ikke for meget andet. Han bør dog være en af de stærkeste i dette felt og i dette terræn, og klarer han bakken sidste gang, kan alt ske.

 

Fra den kontinentale scene skal der særligt holdes øje med talentfulde Mark Downey, der er ganske hurtig og kørte en god Baby-Giro, samt Robert-Jon McCarthy og erfarne Damien Shaw. I en spurt kan Sean McKenna ligeledes komme i spil

 

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

 

 

 

 

Rusland (søndag d. 1. juli)

 

Forsvarende mester: Alexander Porsev

 

Ruten: I år skal der tilbagelægges 188,4 km på en rute omkring byen Kursk. I alt skal der køres 15 omgange på en ca. 12,5 km lang rundstrækning, der byder på to korte, stejle bakker midtvejs og derefter en flad finale. I alt er der 1971 højdemeter på programmet.

 

Favoritterne: Det vil være synd at sige, at det er let at finde informationer om det russiske mesterskab, og det gør det lidt kompliceret at forudsige slagets gang. Startlisten er ukendt, og ruten er ikke velbeskrevet. Antallet af højdemeter er dog ikke overvældende, og det synes ikke at være det allerhårdeste løb.

 

Alligevel ender det russiske mesterskab sjældent i en spurt. Niveauspredningen er stor, og tidligere har hold som Katusha og Gazprom-Rusvelo været så massivt repræsenteret, at de har kørt alt og alle i sænk. Også i år står Gazprom-Rusvelo med deres mange ryttere brølstærkt, og de vil formentlig som sidste år forsøge at skabe en situation, hvor et tidligt udbrud med mange af deres ryttere kan køre væk.

 

Det betyder også, at taktikken meget let kan gøre det hele lidt tilfældigt, men det er nærliggende at tro, at Gazprom ender med titlen. Vores favorit er hurtige Sergey Shilov, der er specialist i at spurte efter et hårdt løb. Ganske vist har han ikke været så stærk som tidligere, men i Adriatica Ionica viste han fin form. Han er den mest formstærke af de hurtige folk på Gazprom-Rusvelo, og det gør ham til en god kandidat på denne rute.

 

Holdet har også den forsvarende mester Alexander Porsev, der er feltets hurtigste mand, men efter en lang skadespause ikke er i topform og kan få det svært i et hårdt angrebsløb. Heller ikke holdets tredje sprinter Roman Maikin har været flyvende, men han synes faktisk at have timet formen glimrende og har gode chancer. Derudover har holdet den meget formstærke klatrer Ildar Arslanov, men han skal lukrere på taktik og alene til stregen, hvis han skal vinder. Det samme skal Ivan Rovny, Sergey Firsanov, Artem Nych, Aleksey Rybalkin og vinderen af Baby-Giroen, Alexander Vlasov, mens de halvhurtige Sergey Lagutin, Igor Boev og Nikolay Trusov alle har chancer i kraft af det taktiske spil.

 

Katusha har en god kandidat i stærke og hurtige Viacheslav Kuznetsov, der skal håbe på et knaldhårdt udskilningsløb, hvor han bakkes op af Maxim Belkov.  Endnu mere spændende er måske den yderst lovende Dmitry Strakhov, der både kan klatre og spurte og sammen med Alexander Evtushenko, hurtige Kirill Sveshnikov og Alexander Vdovin udgør et stærkt kollektiv. Ivan Savitskiy, Victor Manakov og Ivan Balykin vil være farlige i en spurt, og så kan man bestemt ikke afvise, at Pavel Sivakov og Sergey Chernetckii kan vinde alene i kraft af deres styrke, selvom ruten ikke umiddelbart passer dem. Endelig er erfarne Eduard Vorganov ikke uden chance, selvom han er ganske alene.

 

Feltet.dks vinderbud: Sergey Shilov

 

 

 

 

Schweiz (søndag d. 1. juli)

 

Forsvarende mester: Silvan Dillier

 

Ruten: Årets løb er et af de hårdere, idet der over 200,7 km i området omkring Schneisingen bydes på i alt 3308 højdemeter. Efter en relativt flad indledende 36,5 km lang rundstrækning skal der føres i alt otte omgange på en ganske svær 20,5 km lange runde. Den består ført af stigningen Baldingen (3,6 km, 4,7%), der har top 14 km fra stregen, hvorefter en nedkørsel og et fladt stykke leder frem til en ca. 5 km lang, ikke særlig stejl bakke, der ender bare 1 km fra stregen.

 

Favoritterne: Ruten er med 3300 højdemeter en af de hårdeste i årets mesterskaber, og i et felt med ret stor niveauspredning kan det derfor meget vel ende som et udskilningsløb. For at vinde her skal man være en ganske god klatrer, og det bliver derfor et løb, hvor det i højere grad bliver benene end taktikken, der bestemmer.

 

Det får os til at pege på Michael Albasini som vores favorit. I Tour de Suisse og Tour des Fjords har veteranen efter et sygdomsramt forår vist, at han stadig er en af feltets stærkeste. Det er klart, at han ikke er ren klatrer, men i terræn som dette bør han være en af de stærkeste. Han er som bekendt lynhurtig på stregen og kan slå alle i en spurt. Hans problem er, at han er helt alene, men i et udskilningsløb som dette vil det formentlig kunne udjævnes ganske hurtigt.

 

BMC er altid det stærkeste kollektiv, men ruten her kan vise sig at være en anelse for hård for deres ret tunge folk. Bedst chance har nok Stefan Küng, der synes at være i storform og klatrede fremragende i Tour de Suisse, men formentlig skal lukrere på taktikken for at køre tidligt væk og tage en solosejr, som hans daværende holdkammerat Silvan Dillier gjorde sidste år. Det samme skal de stærke Michael Schär og Danilo Wyss, der bestemt ikke klatrer dårligt, mens holdets klatrer Kilian Frankiny efter en flot Giro og god form i Tour du Mont Savoie kan håbe, at han kan blande sig med de bedste på stigningerne.

 

Her er det særligt FDJ med klatrerne Sebastien Reichenbach og Steve Morabito, der virker stærke, men begge er trætte efter en hård Giro, og Reichenbach så ikke skræmmende ud i Route l’Occitanie. Derfor er det måske i stedet Mathias Frank, der kan vise sig som bedste klatrer, men han skuffede ganske stort i Tour de Suisse. Hans holdkammerat Silvan Dillier skal ligesom sidste år forsøge at køre alene hjem fra distancen, og ligesom det gælder for Küng, er det ikke umuligt for den slidstærke forsvarende vinder, selvom ruten er lidt for hård for ham.

 

En meget spændende kandidat er den formstærke Patrich Schelling¸ der vandt to etaper i det knaldhårde Tour du Mont Savoie og er en god klatrer med en god spurt. Han bakkes endda op af klatreren Matteo Badilatti, der blev nummer 2 samlet i samme løb, samt den ligeledes klatrestærke Roland Thalmann og Gian Friesecke på et af de allerstærkeste mandskaber. Også Colin Stüssi vil være god på denne rute, lige

 

Feltet.dks vinderbud: Michael Albasini

 

 

 

 

UGE 1

 

Belgien (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Oliver Naesen

 

Ruten: Det 224,6 km lange løb afvikles over 13 omgange på en 17,6 km lang rundstrækning omkring byen Binche. Runden er meget nært beslægtet med den, der kendes fra efterårssemiklassikeren Binche-Chimay-Binche og indledes med en længere, jævn stigning, inden det falder ned mod den fra endagsløbet velkendte finale. Her slutter det hele MED to brostensstykker på de sidste to kilometer. Den første af disse er den 500 m lange bakke Rue de la Pepiniere, der har top bare 500 m fra stregen. Herefter flader det ud på et kort asfaltstykke, inden den sidste pavé melder sig på de sidste 200 m, der også stiger ganske svagt. De sidste to sving kommer med hhv. 2000 og 600 m til mål. I alt er der 2392 højdemeter.

 

Favoritterne: Årets rute er en sand lækkerbisken for ryttere med smag for brostensklassikerne, og finalen er skabt til den type specialister, som Belgien besidder til overflod. Det nationale mesterskab er imidlertid en sær størrelse, hvor meget afhænger af taktik, og det giver særligt Lotto Soudal, der stiller med hele 18 mand, en stor fordel, også i forhold til Quick-Step, der har bare syv lokale ryttere. I de senere år har vi set, at der tidligt er kommet en stor gruppe afsted, og da de store hold alle har været repræsenteret, har de kunnet afgøre løbet. Noget lignende vil sikkert ske denne gang, og det betyder, at selv den stærkeste rytter meget hurtigt kan sættes ud af spillet. Vi venter os derfor en gentagelse, hvor en stor gruppe kommer fri, og herefter vil de stærkeste afgøre det i en finale, der er skabt til de sande specialister.

 

I sidste ende tror vi, at Lottos overtal vil gøre forskellen, og derfor peger vi på Tiesj Benoot som vores favorit. Belgieren har gjort kolossale fremskridt i år og er tæt på topformen frem mod Touren. Samtidig er han en stærk afslutter i en finale som denne. Holdet har også en god kandidat i en meget formstærk Jens Keukeleire og i Jasper De Buyst, der vandt i Binche sidste efterår, samt måske i Tim Wellens, hvis den ustabile belgier kan finde benene, og Bjorg Lambrecht.

 

Løbets bedste afslutter er Greg Van Avermaet, men han har kun fire mand til at støtte sig, og da ingen vil have ham med til stregen, kan det blive svært for ham at vinde. Måske er Jurgen Roelandts, der dog har haft en lang pause, samt Dylan Teuns bedre alternativer. Quick-Step har ikke mange mand, men særligt en meget formstærk Yves Lampaert samt Philippe Gilbert, der er en sand mesterskabsrytter, er gode i denne finale.

 

Sep Vanmarcke, Jasper Stuyven og den forsvarende mester Oliver Naesen er ligeledes specialister i denne afslutning, men har meget lidt støtte og skal derfor være ganske heldige undervejs. Også Wout Van Aert elsker denne finale, men efter en meget lang pause er han næppe på toppen. Det er også værd at fremhæve de formstærke Sean De Bie, Jerome Baugnies og Xandro Meurisse samst gode afsluttere som Bert Van Lerberghe og Edward Theuns. Og endelig skal det blive spændende at se, hvad stortalentet Jasper Philipsen kan udrette.

 

Feltet.dks vinderbud: Tiesj Benoot

 

 

 

 

Spanien (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Jesus Herrada

 

Ruten: Løbet afvikles på en 210,8 km lang rute med start i Castello og mål i Benicassim og i alt 2451 højdemeter. Den indledende strækning er hovedsageligt flad og fører feltet fra start til mål med Alto de Alcudia (14,8 km, 2,7%) med top efter 67 km som eneste udfordring. Løbet afsluttes med tre omgange på en 29 km lang rundstrækning, der indledes i bunden af Alto Desierto de las Palmas (9,1 km, 4,5%), som midvejs stiger med 6-7,5% over 4 km og derefter flader ud på de sidste to kilometer. Fra toppen resterer 20 km, der består af en nedkørsel og til slut mere end 10 helt flade kilometer.

 

Favoritterne: Det spanske mesterskab er altid ”alle mod Movistar”, og det vil det helt sikkert blive igen. Holdet har haft den luksus, at de har kunnet give sejren til deres hjælperyttere i de senere år, men har altid haft Alejandro Valverde som en slags garanti. Også i år vil de helt sikkert foretrække, at en af de mindre ryttere kan tage sejren, og havner man lige som i tidligere udgaver i en situation, hvor man er trygge ved chancerne i et udbrud, vil holdet utvivlsomt lade dem sejle hjem. Problemet er, at det er sværere at skabe en sådan situation på en svær rute som denne, særligt fordi man er oppe mod stærke folk fra Bahrain og Astana, der har styrken til at lade benene tale på stigningen.

 

Det øger chancen for, at Alejandro Valverde selv må træde i karakter, og derfor tror vi på sejr til den spanske veteran, der både er den bedste på stigningerne og kan slå alle klatrerne i en spurt. Holdet har dog også stærke klatrere som Marc Soler, Ruben Fernandez, Victor De La Parte og Jaime Roson som kan spilles ud på stigningerne og udnytte det taktiske spil til at tage en sejr. Man kan heller ikke helt udelukke, at Jose Joaquin Rojas kan gøre sig gældende i dette terræn.

 

Movistars værste rivaler er umiddelbart de formstærke Omar Fraile og Luis Leon Sanchez fra Astana, der begge både kan klatre og spurte, men som er hæmmet af deres mandskabsmæssige undertal. Det samme gælder for de to brødre, Ion og Gorka Izagirre, der ganske vist bakkes op af Ivan Garcia, men som også mangler styrke i en flad finale og ikke just viste storform i Schweiz. Den forsvarende vinder Jesus Herrada er skabt til denne rute og bakkes endda op af to solide klatrere i sin bror Jose og Luis Angel Mate, men han viste ikke just storform i Dauphiné.

 

En af de få, der kan drømme om at slå Valverde på stregen er Eduard Prades, der ikke kunne ønske sig en bedre rute, men som desværre ikke længere syns at have samme guldform som i april og maj. Til gengæld har han et stort Euskadi-hold bag sig, og herfra vil også Garikoitz Bravo, Mikel Iturria og Mikel Bizkarra kunne spille en rolle. Det samme gælder for hurtige Daniel Moreno, der imidlertid er helt uden holdkammerater. Langt sværere ser det ud for Caja Rural, der trods deres store antal mangler stærke afsluttere, men har en formstærk Antonio Molina, der sammen med Jonathan Lastra og Alex Aranburu, kan gøre sig gældende i finalen. Derudover er det værd at fremhæve Delkos formstærke Javier Moreno, der også kan afslutte, Sky-duoen David De La Cruz og Jonathan Castroviejo, der er brølstærk, men mangler afslutningsevner i en flad finale, samt kontinentalrytterne Oscar Sevilla, Ibai Azurmendi, Jesus Del Pino, Marcos Garcia, Alejandro Marque, Raul Alarcon samt ikke mindst den hurtige og klatrestærke Benjamin Prades.

 

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

 

 

 

 

Norge (søndag d. 24. juni)

Forsvarende mester: Rasmus Tiller

 

Ruten: Årets mesterskab afvikles på en 208 km lang rute omkring byen Sandefjord. I alt skal der tilbagelægges 13 omgange på en 16 km lang rundstrækning, der indledes med en 950 m lang bakke, som stiger med hele 8,9% i gennemsnit. Herefter er terrænet let kuperet, inden det falder ned mod en flad sidste kilometer. Ruten har i alt 2548 højdemeter

 

Favoritterne: Det norske mesterskab er aldrig helt let at blive klog på, fordi de udlandsprofessionelle enten er alene eller har meget lidt opbakning og samtidig er oppe mod nogle meget talstærke kontinentalhold. Alligevel viser historien, at stjernerne som regel løber med sejren, og siden 2008 er det faktisk kun i 2014 og 2017 lykkedes for en kontinentalrytter at vinde. En af årsagerne er, at de store navne ofte får hjælp fra de lokale klubber. Blandt andet har Edvald Boasson Hagen ofte haft hjælp af den lokale Lillehammer-klub.

 

Årets rute gør det bestemt ikke lettere, for det er svært at vurdere, hvor selektiv den vil være. Bakken er ganske stejl og vil med 13 gentagelser gøre det af med en stor del af feltet. Der er imidlertid langt fra toppen til mål, og der vil være tid til at komme tilbage. Derudover kan det sagtens hænde, at et tidligt udbrud uden de store stjerner kører hjem, fordi der mangler folk til at jagte i feltet.

 

Ruten synes imidlertid skabt til Edvald Boasson Hagen, der formentlig er feltets bedste mand på en stigning som denne, og som samtidig er en af feltets hurtigste. Han er imidlertid helt alene og skal derfor have heldet med sig. Med hjælp fra Lillehammer-holdet og UAE kan det forhåbentlig lykkes at holde det nogenlunde kontrol, så Boasson Hagen selv kan gøre det færdigt på sidste stigning. Lykkes det, burde han være stærk nok til at køre væk sammen med en gruppe klatrere, som kan slås i spurten, og derfor er han vores favorit.

 

Alexander Kristoff klatrede ikke specielt godt i Schweiz, og man må frygte, at ruten her er for hård for nordmanden. Han har imidlertid hjælp af formstærke Vegard Stake Laengen og Sven Eik Bystrøm, der begge vil kunne tage deres chance, hvis løbet bliver enten for hårdt for Kristoff eller for taktisk, og kan de skabe samling efter stigningen, vil Kristoff blive meget svær at slå i en spurt.

 

En anden stærk kandidat er August Jensen, der både kan spurte og klatre, og som har vist fin form på det seneste. Han er imidlertid helt alene og er derfor afhængig af lidt held for at kunne gøre det færdigt. Ruten er til gengæld nok for hård for Kristoffer Halvorsen, Truls Korsæth og Daniel Hoelgaard, der også alle er uden holdkammerater.

 

Joker stiller med et stærkt hold med den forsvarende vinder Rasmus Tiller, der dog formentlig kommer til kort på denne rute. I stedet skal man sætte sin lid til de klatrestærke Andreas Vangstad, Markus Hoelgaard, Bjørn Tore Hoem og Carl Fredrik Hagen, men alle er de på stregen slået af Boasson Hagen. Måske kan hurtige Herman Dahl eller Kristoffer Skjerping overleve i stedet. Coop har den relativt holdbare sprinter Tronds Trondsen og Krister Hagen. Det er til gengæld svært at se sejren gå til et af de øvrige kontinentalhold eller til rytterne fra de norske klubber.

 

Feltet.dks vinderbud: Edvald Boasson Hagen

 

 

 

 

Tjekkiet (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Zdenek Stybar

 

Ruten: Årets mesterskab afvikles på en knaldhård 195,6 km lang rute omkring byen Plzen, hvor der skal klatres i alt 3138 højdemeter. Løbet består af 12 omgange på en 17 km lang rundstrækning, der efter en let kuperet først halvdel indeholder den lille Kysice-stigning (1,8 km, 4,4%), der har top med 7 km til stregen. Også de sidste 2 km er stigende.

 

Favoritterne: Det tjekkiske mesterskab kompliceres altid af, at løbet afvikles sammen med det slovakiske mesterskab, og at man derfor kører to løb i ét. Det kan skabe sære taktiske situationer, hvor eksempelvis en tjekke og en slovak, der sammen stikker af, begge har en interesse i at arbejde sammen hele vejen til stregen. På den måde kan der opstå pludselige alliancer, som betyder, at man måske alligevel kan finde samarbejdspartnere, selvom man ikke på papiret har holdkammerater til at støtte sig.

 

Mesterskabet er også præget af, at de store stjerner stort set alle er uden holdkammerater, og i år ligner det umiddelbart en kamp mellem de udlandsprofessionelle og det stærke Elkov-hold, der kan lukrere på deres overtal. Årets rute er imidlertid knaldhård, og det betyder, at det i højere grad vil være benene end taktik, der vil diktere resultatet. Selvom stigningen ikke i sig selv er hård, betyder de mange gentagelser formentlig, at de stærkeste kan sætte sig igennem, ikke mindst fordi niveauspredningen er ganske stor.

 

Det får os til at tro på endnu en sejr til Zdenek Stybar. Hans form er lidt usikker efter en ikke specielt imponerende Giro, men han burde være en af feltets stærkeste i terræn som dette. Måske er det samlede antal højdemeter til den voldsomme side, men stigningerne er ikke for lange for en klassikerrytter som Stybar, der samtidig er en glimrende afslutter i et stigende opløb. Han er ganske vist alene i år, men på så hård en rute tror vi, at Stybar vil lade benene tale.

 

Hans værste rival må være Roman Kreuziger, der også er uden holdkammerater. Desværre kørte han en rædselsfuld sidste del af Giroen samt et forfærdeligt Tour de Suisse, og han synes at være meget, meget træt. Hans chance er, at han i et relativt svagt felt alligevel kan bruge sin råstyrke på en rute, der kan blive for hård for Stybar. Blandt de stærkeste på stigningerne er også de to professionelle Michal Schlegel og Jan Hirt, men stigningerne er næppe lange nok til, at de to rene klatrere kan bruge deres styrke til at gøre arbejdet færdigt.

 

De fire stjerner skal alle forsøge at slå Elkov-mandskabet, der dog primært er et hold af sprintere. De har dog en meget formstærk kaptajn i Josef Cerny, der netop har vundet enkelstartsmesterskabet og er blevet nr. 7 i Tour de Slovenie, hvor han tillige blev nr. 3 på enkeltstarten. I kraft af sin gode form og spurt er han måske i virkeligheden Stybars værste rival. Holdet håber også, at Jan Barta måske med et tidligt angreb kan udnytte holdets kollektive styrke til at tage en solosejr i en ellers generelt skuffende sæson for den aldrende temporytter. Derudover kan de håbe på et resultat fra Jiri Polnicky. Israel Cycling Academys Daniel Turek kan måske gøre sig gældende, men ruten er formentlig for hård.  Endelig er det værd at holde øje med mountainbikestjernen Jaroslav Kulhavy, der skal blive ganske interessant at følge på en kuperet rute som denne.

 

Feltet.dks vinderbud: Zdenek Stybar

 

 

 

 

Slovenien (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Luka Mezgec

 

Ruten: Årets løb afvikles på en knaldhård 180 km lang rute omkring byen Mirna Pec, hvor der skal klatres hele 3358 højdemeter. I alt skal der køres 15 omgange på en 12 km lang rundstrækning, der indledes med Biska Vas-stigningen (1,3 km, 6,5%). Herefter venter yderligere to mindre bakker, hvoraf de sidste har top med 3 km igen. Herefter faldet det hele vejen ned til stregen.

 

Favoritterne: Der foreligger ikke en foreløbig startliste, og derfor skal nedenstående analyse tages med et vist forbehold. Under alle omstændigheder står det dog klart, at landets store stjerne, Primoz Roglic, ikke deltager, selvom han ville have været den naturlige favorit på en hård rute som denne.

 

I stedet er det Bahrain-Merida, der med hele syv WorldTour-ryttere er holdet, der skal slås. De burde have styrken til at kontrollere den indledende fase, og herefter vil benene tale på en rute med så mange højdemeter. Derfor er det naturligt at pege på Matej Mohoric som favorit. Den unge slovener er efter en hård Giro stadig i storform, hvilket den nylige 3. plads i Tour de Slovenie dokumenterede, og den kuperede rute med korte, eksplosive stigninger og en afsluttende nedkørsel passer ham perfekt. I terræn som dette er der ikke mange, der kan matche alsidige Mohoric, og da han samtidig er hurtig på stregen, er han manden, der skal slås. Holdet har også en plan B i Grega Bole, der i de seneste uger atter har lignet sig selv og har imponeret i både Eschborn Frankfurt og Tour of Japan. Han skal forsøge at bruge sin klatrestyrke til at overleve og herefter slå til i en spurt. Endelig har holdet klatreren Domen Novak, der måske kan få sin chance i et taktisk spil.

 

Holdets værste rival må være Jan Tratnik, der med sine puncheuregenskaber ligeledes er perfekt til en rute som denne. Han klatrede måske bedre end nogensinde i Luxembourg, og efter et skuffende Tour de Slovenie sluttede han flot af med en andenplads på enkeltstarten. Han er ganske vist uden holdkammerater, men på en rute som denne er det benene, der taler, og dem har Tratnik. Det samme har stortalentet Tadej Pogacar, der netop er sluttet på en 4. plads i Tour de Slovenie, hvor han var en af de bedste på stigningerne. Sammen med Simon Spilak, der var godt kørende i Schweiz, men hvis deltagelse endnu er usikker, er han den bedste klatrer, og de to kan måske køre alene hjem fra stigningerne. I teorien vil Jan Polanc have samme mulighed, men han har været langt fra formen.

 

Luka Mezgec er også helt alene, men viste sidste år, at han sagtens kan vinde alligevel. Dengang brugte han sine fremragende klatreevner til at overleve stigningerne og derefter slå til i en spurt. Også i år viste han storform med gode klatrepræstationer i Tour de Slovenie, men årets rute er hårdere end sidste år. Denne gang bliver det formentlig for svært for Mezgec, selvom man aldrig helt kan udelukke den yderst holdbare Mitchelton-rytter.

 

Blandt de kontinentale ryttere er det særligt Aria Mobils Janez Brajkovic, der viste lidt af sin gamle form i Tour de Slovenie, og Jure Golcer, der kan gøre sig gældende på den hårde rute, men de er begge bedre på længere stigninger. Erfarne Matej Mugerli er en hurtig og klatrestærk type, men han har ikke kørt løb siden marts. Endelig kan Ziga Groselj, der ligeledes kører for Adria Mobil måske gære sig gældende.

 

Feltet.dks vinderbud: Matej Mohoric

 

 

 

 

Slovakiet (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Juraj Sagan

 

Ruten: Årets mesterskab afvikles på en knaldhård 195,6 km lang rute omkring byen Plzen, hvor der skal klatres i alt 3138 højdemeter. Løbet består af 12 omgange på en 17 km lang rundstrækning, der efter en let kuperet først halvdel indeholder den lille Kysice-stigning (1,8 km, 4,4%), der har top med 7 km til stregen. Også de sidste 2 km er stigende.

 

Favoritterne: Det slovakiske mesterskab kompliceres altid af, at løbet afvikles sammen med det tjekkiske mesterskab, og at man derfor kører to løb i ét. Det kan skabe sære taktiske situationer, hvor eksempelvis en tjekke og en slovak, der sammen stikker af, begge har en interesse i at arbejde sammen hele vejen til stregen. På den måde kan der opstå pludselige alliancer, som betyder, at man måske alligevel kan finde samarbejdspartnere, selvom man ikke på papiret har holdkammerater til at støtte sig.

 

I de senere år har Bora-mandskabet domineret totalt, og det må de også formodes at gøre i år. Med hele fire ryttere i feltet er de både mandskabsmæssigt stærkt besat og har samtidig de klart stærkeste ryttere. Da eneste reelle trussel er Dukla Banska-mandskabet, der i terræn som dette slet ikke har samme styrke, er det meget svært at se, hvem der skal besejre Bora.

 

Peter Sagan er naturligvis i særklasse og kan vinde løbet, hvis han vil, men der er ingen tvivl om, at han vil give sejren væk, hvis det kan lade sig gøre. I de seneste to sæsoner er det lykkedes at forære sejren til bror Juraj Sagan. Det drømmer han om at gøre igen, men det bliver naturligvis vanskeligere at gøre på en svlr rute som denne, men da ingen af rivalerne er specielt klatrestærke, og da Juraj efterhånden klatrer ganske godt, tror vi, at det lader sig gøre for de to Sagan-brødre at køre væk, og at Juraj herefter vil færdiggøre sit hattrick. For holdets to øvrige ryttere, Michal Kolar og Erik Baska, er terrænet nok for hårdt, men det kan ikke udelukkes, at særligt Kolar kan tage sejren. Kun hvis det ikke lader sig gøre for en af holdkammeraterne at vinde, vil Peter tage sejren selv.

 

Eneste reelle trussel er Dukla Banska-mandskabet, men de er uden klatrestærke typer og får sværere ved at udnytte deres overtal på denne rute. Skal man pege på deres bedste bud, må det være Patrik Tybor, som er den eneste ikke decideret tunge rytter blandt holdets stærkeste.

 

Feltet.dks vinderbud: Juraj Sagan

 

 

 

 

Portugal (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Ruben Guerreiro

 

Ruten: Årets løb afvikles på en 181,6 km lang rute omkring Belmonte. Med sine 2153 højdemeter er det ikke den hårdest i landets historie, og den kan inddeles i tre dele. Først kører man en omgang på en hovedsageligt flad 58,5 km lang rundstrækning, der inkluderer Teixoso-stigningen (1km, 5,6%9 efter 45,5 km, inden man slutter på toppen af dagens nøgleudfordring, Viale Formoso-stigningen (1 km, 5,3%). Herefter følger en omgang på en ligeledes relativt flad 37 km lang rundstrækning, der atter ender på toppen af Viale Formoso, inden løbet afsluttes med fire omgange på en 22 km lang rundstrækning, der i alt væsentligt er flad, men ligeledes slutter på toppen af den lille bakke.

 

Favoritterne: Heller ikke her foreligger en foreløbig startliste, hvilket betyder, at der skal tages en del forbehold for nedennævnte analyse, men det tyder på, at landets store stjerne, Rui Costa, i hvert fald skipper løbet. Også det portugisiske løb har generelt været præget af kampen mellem et par isolerede udlandsprofessionelle og nogle meget stærke kontinentalmandskaber, men tendensen er, at de store navne har sat sig igennem. Faktisk skal vi helt tilbage til 2013 for at finde den seneste kontinentalsejr, selvom det bestemt ikke skorter på kvalitet i det hjemlige portugisiske felt.

 

Årets løb er lidt svært at læse, for ruten synes ikke at være voldsomt hård. Beslutter et af kontinentalholdene sig for, at det skal slutte i en spurt i puncheurfinalen, burde det være muligt at kontrollere. Det kan imidlertid også meget hurtigt blive en meget taktisk affære, hvor et udbrud kan køre hjem, og hvor de store navne skal være på dupperne, hvis de skal undgå at blive fanget bagude i en umulig situation.

 

Den relativt lette rute betyder dog, at det mest sandsynlige er en eller anden form for spurt på den lille målbakke, hvor en større eller mindre gruppe skal slås om sejren. Det får os til at pege på Jose Goncalves som vores favorit. Portugiseren er specialist i spurter som disse og har i Giroen og Tour de Romandie været bedre end længe. Han holdt stadig et fint niveau i Tour de Suisse og synes fortsat at være frisk på at presse et sidste stort resultat ud af formen. Han har klatrestærke Tiago Machado, der selv kan være et kort at spille ud i et udbrud, til at hjælpe sig. Alt sammen får det os til at tro på en Goncalves-sejr.

 

Den forsvarende vinder Ruben Guerreiro er ligeledes en fremragende afslutter i disse finaler, men han er altid et usikkert kort. Han har været enormt ustabil i sin tid som professionel, og det er ikke blevet mindre udtalt i år. Han viste god form i Californien, men efter sygdom i Dauphiné, er hans form usikker, ligesom han er hæmmet af at være uden holdkammerater. Sammen med Goncalves er han dog den største specialist i disse typer finaler.

 

Feltet af professionelle tæller også de tre klatrere Amaro Antunes, Jose Mendes Joaquim Silva og Ricardo Vilela, der dog formentlig vil finde denne rute en anelse for let. Brølstærke Nelson Oliveira er ligeledes uden megen hjælp, da han kun har Nuno Bico ved sin side, men er en farlig dark horse. Han kan ikke afslutte, men hans styrke betyder, at han ikke skal have mange meter i et løb, der ikke er let at kontrollere.

 

Fra den hjemlige scene er det særligt Cesar Fonte, Edgar Pinto, Daniel Mestre, Henrique Casimiro og Joni Brandao, der er farlige i kraft af deres punch på korte stigninger, mens ruten nok er for let for klatrererne Ricardo Mestre og Rui Vinhas. Måske kan de tungere folk som Domingos Goncalves, Rafael Reis og hurtige Samuel Caldeira gøre sig gældende. Endelig udgør de unge Axeon-talenter Rui Oliveira, Ivo Oliveira og ikke mindst Joao Almeida, der netop er blevet nr. 2 i Baby-Giroen, er farlig trio.

 

Feltet.dks vinderbud: Jose Goncalves

 

 

 

 

Polen (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Adrian Kurek

 

Ruten: Årets løb finder sted over 204,25 km omkring byen Ostroda. Det består af 10 omgange på en knap 20,5 km lang rundstrækning, der byder på nogle mindre bakker i en generelt stigende første del, inden det falder ned mod mål, hvor de sidste 3 km i alt væsentligt er flade. Løbet har bare 1507 højdemeter.

 

Favoritterne: Heller ikke her har de været muligt at finde en foreløbig startliste, hvorfor nedenstående analyse skal tages med forbehold for især de udlandsprofesionelles deltagelse. Særligt Michal Kwiatkowskis deltagelse må betegnes som usikker.

 

Årets rute hører helt klar til blandt de lettere og ligner en godbid til sprinterne. Der vil være en smule vind, men vindretningen synes ikke at være rigtig til at skabe kaos. Nationale mesterskaber kan dog være svære at kontrollere og ofte ser man, at en stor gruppe tidligt kører væk, hvorefter en aggressiv finale afgør løbet. Massespurter hører derfor til sjældenhederne.

 

I år tror vi imidlertid på et sådant udfald. Det stærke CCC-hold har to af feltets hurtigste og må have stor interesse i at skulle spurte om sejren. De behøver ikke nødvendigvis at holde det hele samlet, men kan forsøge at få en af deres talrige afsluttere med i de grupper, der vil køre. Dermed kan de forhåbentlig undgå at komme på bagkant med situationen, og en spurtafgørelse er derfor sandsynlig.

 

Holdets sprintertalent Alan Banaszek er den naturlige favorit. Med en andenplads bag Dylan Groenewegen i Tour of Norway har han vist sin klasse, og han er ubetinget Polens hurtigste mand. Problemet er, at han ikke er voldsomt holdbar, ligesom der er usikkerhed om formen efter en pause på mere end en måned. Heldigvis har holdet i den talentfulde banerytter Szymon Sajnok, og den store usikkerhed om Banaszek får os til i stedet at pege på ham. Han har været i fremragende form i juni, hvor han senest blev nr. 3 i Rund um Köln. Der viste han evnen til at spurte efter mere end 200 km, og dermed er han som skabt til denne rute. Det gør ham til vores vinderbud. Pawel Franczak løbets tredjehurtigste, og han er i kraft af sin holdbarhed et mere sikkert kort end Banaszek. Også han kan komme i spil som afslutter, hvis de to andre falder fra. Endelig har holdet nogle meget stærke fyre i den forsvarende vinder Adrian Kurek, Kamil Gradek, Piotr Brozyna, Mateusz Taciak, Pawel Bernas og de mere klatrestærke Pawel Cieslik og Lukasz Owsian, der kan udnytte holdets kollektive styrke til at angribe på skift og dermed tage en solosejr, som Kurek gjorde det sidste år.

 

Blandt de udlandsprofessionelle har Michal Kwiatkowski størst chancer. Ruten er formentlig for let, men polakken er så stærk og hurtig, at han også kan vinde et løb som dette, særligt hvis det bliver hårdt. Hans holdkammerater Michal Golas og Lukasz Wisniowski er ligeledes ganske hurtige på stregen og kan gøre det færdigt, hvis en af de tre Sky-ryttere skulle have held med at komme hjem i en mindre gruppe. Sværere ser det ud for Bora-trioen med Maciej Bodnar, Rafal Majka og Pawel Poljanski, der bestemt ikke har mange muligheder på denne rute. Størst chance har nok Bodnar, der måske kan køre alene hjem. Ensomme Tomasz Marczynski er altid farlig i dette løb, men også han vil finde ruten let. Heldigvis kan han godt afslutte i en mindre gruppe.

 

Fra den kontinentale scene er det særligt værd at fremhæve altid stærke Maciej Paterski, der er livsfarlig i en spurt i en mindre gruppe, samt Karol Domagalski, der har mange af de samme egenskaber. Også erfarne Marek Rutkiewicz er farlig, men han er knap så hurtig. I en massespurt vil Kamil Zielinski være livsfarlig, og her skal der også holdes øje med Grzegorz Stepniak og Eryk Laton. Endelig skal man holde øje med det polske fænomen Filip Maciejuk, hvis han stiller op hos de professionelle, samt hans ligeledes talentfulde holdkammerat Szymon Rekita.

 

Feltet.dks vinderbud: Szymon Sajnok

 

 

 

 

USA (søndag d. 24. juni)

 

Forsvarende mester: Larry Warbasse

 

Ruten: Ligesom sidste år afvikles løbet på en rundstrækning I Knoxille. I alt skal der tilbagelægges 192 km fordelt over 15 omgange på en knap 13 km lang rundstrækning, der tidligt byder på den stejle Sherrod Road, der over 800 m stiger med 9,5%, og som har top efter 2 km. Efter en nedkørsel er resten af ruten helt flad. I alt bydes der på 2961 højdemeter.

 

Favoritterne: Vi kender ruten fra sidste år, men det gør os ikke voldsomt kloge. Her endte Larry Warbasse, Neilson Powless og Alexey Vermeulen med at spurte om sejren i det, der generelt var en ret selektiv affære. Den rette tunge sprinter Eric Young sad imidlertid med i den ret store gruppe, der spurtede om 8. pladsen, og det vidner om, at det er svært at vurdere løbets hårdhed.

 

En klassisk massespurt er dog udelukket i et svært kontrollerbart løb med næsten 3000 højdemeter, specielt fordi WorldTour-rytterne i de fleste tilfælde har et ønske om at undgå en spurtafgørelse. Sidste år var det muligt for de stærkeste at køre være på den ret stejle bakke, og i et løb, der er sært at kontrollere, er det bestemt igen et realistisk scenarium.

 

Det får os til at pege på Alex Howes som vores favorit. Amerikaneren er som skabt til et løb som dette, hvor han kan udnytte sine klatreevne og sin gode afslutning. Han var fint kørende i Californien, hvor han blev nr. 7 på den hårde 3. etape, hvis sidste stigning minder meget om denne bakke, og han viste sidste år i Colorado Classic, hvor fremragende en klatrer han kan være. Har han samme form her, bliver han ikke let at sætte, og han kan slå de fleste på stregen. Han har samtidig klatrestærke Nathan Brown samt Logan Owen, der med sin gode spurt er en fremragende plan B, til at støtte sig. Derfor tror vi på sejr til Howes.

 

Farligst for Howes er måske Brent Bookwalter, der ligeledes er skabt til at spurte efter et hård løb. Han har ganske vist ikke været på toppen på det seneste, men bør dog stadig være en af de bedste klatrere. Hans holdkammerat Joey Rosskopf, der vandt enkeltstarten for andet år i træk, vil ligeledes have en fin chance, hvis han kan køre væk i et svært kontrollerbart løb.

 

Rally har i Colin Joyce en klatrestærk afslutter, der bestemt kan vinde på denne rute, og det samme kan den stærkere og ligeledes hurtige Robin Carpenter. Begge var sidste år i top 5. Supertalentet Brandon McNulty, Kyle Murphy samt stærke Evan Huffmann er en plan C, der skal alene hjem, og så kan man efter sidste år ikke helt afskrive holdets sprintere Eric Young og Ty Magner.

 

Bedst chance blandt sprinterne har den meget holdbare Travis McCabe, der vil kunne vinde fra en ret lille gruppe, men Unitedhealthcare har også de ligeledes hurtige Tanner Putt og Eric Marcotte samt ikke mindst Gavin Mannion, der må være en af de bedste klatrere, og som også kan afslutte.

 

Kiel Reijnen er livsfarlig på en rute som denne, hvor han vil kunne slå til i en spurt i en mindre gruppe, men han er hæmmet af at være eneste Trek-rytter i feltet. Også sidste års sølvvinder Neilson Powless vil forsøge sig igen og har en chance, hvis løbet bliver lige så selektivt som sidste år. Det samme har natyrligvis den forsvarende vinder Larry Warbasse, der har vist, at han kan begå sig på stigningerne og gøre det færdigt på stregen, men som Powless og Reijnen er også han helt alene. Endelig skal man naturligvis også fremhæve Hagens Berman-talenterne Sean Bennett, Ian Garrison og Christopher Blevins, der alle kan gøre det godt, samt sidste års nr. 3 Alexey Vermeulen, Taylor Eisenhart og Chad Haga, der dog er hæmmet af deres svage spurt.

 

Feltet.dks vinderbud: Alex Howes

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

VM-holdtidskørsel(CM) 23/09

Tour de l'Eurométropole(1.HC ) 22/09

Duo Normand(1.1) 23/09

Gooikse Pijl(1.1) 23/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 23/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 22/09

Trofeo Matteotti(1.1) 23/09

Hammer Zagreb(2.1) 20/09-22/09

VM-holdtidskørsel(CM) 23/09

Duo Normand(1.1) 23/09

Gooikse Pijl(1.1) 23/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 23/09

Trofeo Matteotti(1.1) 23/09

Famenne Ardenne Classic(1.1) 27/09

Tour of Almaty(2.1) 29/09-30/09

Tour de Vendée(1.1) 30/09

Ungdoms OL(JO) 01/10

Binche - Chimay - Binche(1.1) 02/10

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »