Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Nokere Koerse

Optakt: Nokere Koerse

14. marts 2017 22:01Foto: A.S.O.

Mens det meste af cykelverdenen har øjnene rettet mod Italien og opvarmningen til Milano-Sanremo, genoptages den belgiske klassikersæson langsomt efter en lille pause. Denne uge byder på to forberedelsesløb til de første store brostensklassikere i næste uge. Først gælder det semiklassikeren Nokere Koerse, hvis berømte spurt op ad Nokereberg gør det til den perfekte test for stærke sprintere og klassikerryttere.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 

Løbets rolle og historie

Nokere Koerse har muligvis ikke samme prestige som de større løb i næste uge, men der er tale om en solid semiklassiker, som enhver sprinter vil elske at have på sit generalieblad. Med sin lange historie, der rækker helt tilbage til 1944, hvor Marcel Kint vandt den første udgave midt under 2. Verdenskrig, har løbet en stærk tradition og er blevet erobret af de fleste af de store belgiske sprintere. I år gælder det udgave nummer 72, der i lighed med de senere års tradition fremstår som en stor mulighed for unge talenter.

 

Den belgiske klassikersæson blev startet i åbningsweekenden, og det første vallonske løb, Le Samyn, blev holdt forrige onsdag. Efter Dwars door West-Vlaanderen sidste søndag har der været en lille pause, mens fokus har været rettet mod de store WorldTour-etapeløb i Frankrig og Italien, men nu starter klassikersæsonen for alvor. Fra nu af bygges det stille og roligt op med gradvis større løb, indtil det hele kulminerer med Flandern Rundt om lidt over to uger.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Denne uge byder på to muligheder for at varme benene op. Nokere Koerse og fredagens Handzame Classic er traditionelt en chance for nogle af de mindre ryttere til at få en kaptajnrolle og en chance for sprinterne til at gå efter sejren, mens de helt store navne kommer sig ovenpå Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Flere stjerner vil møde op til næste onsdags Dwars door Vlaanderen, og alle de store navne til være til start næste fredag i E3 Harelbeke. Det er den store generalprøve forud for Flandern Rundt, og dernæst gælder det Gent-Wevelgem, der som den næststørste flamske klassiker afvikles ugen inden det store belgiske monument.

 

Nokere Koerse blev som sagt afviklet for første gang i 1944, hvor Kint vandt den første udgave, og siden da er det kun i 1959, 1962 og i 2013, hvor den europæiske vinter var brutal, at løbet har været aflyst. Løbet har aldrig hørt til blandt de største i Belgien, og de største navne mangler derfor på vinderlisten. Samtidig har det heller aldrig haft den store internationale appel, og faktisk skulle man frem til 1981, før løbet fik sin første udenlandske vinder i Gerrie Kneteman. Michel Cornelisse var næste hollænder til at bryde den belgiske dominans i 1993, men som det er tilfældet for de fleste løb, er feltet blevet meget mere internationalt i de seneste 20 år. Det startede med Scott Sunderlands sejr i 1998, og faktisk var der frem til og med 2009 kun fire belgiske vindere. I de senere år har værtsnationen imidlertid igen haft overtaget, idet mange af landets bedste sprintere har vundet den berømte spurt på Nokereberg. Det gælder således eksempelvis Wouter Weylandt, Jens Keukeleire, Gert Steegmans, Kenny Dehaes, Kris Boeckmans og Timothy Dupont, der alle har vundet inden for det seneste årti.

 

Sidste år steg løbet betragteligt i graderne, da det blev rykket op fra 1.1- til 1.HC-status i UCI-hierarkiet, og det har gjort det muligt at invitere flere WorldTour-hold. En konflikt med Quick-Step betyder, at det store hjemmebanehold er fraværende, men man kan stadig præsentere et felt, der tæller Lotto Soudal, BMC, Bora-hansgrohe, Katusha, LottoNL-Jumbo og Sunweb fra det øverste hierarki samt adskillige professionelle kontinentalhold.

 

Nokere Koerse er karakteriseret ved den berømte stigning, Nokereberg, der er en helt typisk belgisk stigning md brosten. Den er slet ikke lige så svær som mange af de værste belgiske hellingen, men da målstregen er placeret på toppen efter flere omgange på en rundstrækning, er der stadig tale om et hårdt løb. Traditionelt har løbet været som skabt til stærke sprintere, da det er blevet afgjort i en spurt op ad bakken, og det har ofte været rammen om et gennembrud for fremtidige klassikertalenter. Det var eksempelvis tilfældet i 2010, hvor Jens Keukeleire vandt løbet som led i en helt fantastisk start på sin professionelle karriere, eller for Wouter Weylandt to år tidligere.

 

Sidste år var det Timothy Dupont, der indledte sin helt fantastiske 2016-sæson med at tage, hvad der vel må betragtes som karrierens største sejr, ved i spurten af slå den senere U23-verdensmester Kristoffer Halvorsen - endnu en ung sprinter, der har brugt løbet som scene for et stort gennembrud - samt løbets store forhåndsfavorit Dylan Groenewegen. Både Dupont og Halvorsen er med igen, men der er ingen Groenewegen, idet den hollandske mester i år har øjnene rettet mod større løb.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL KLASSIKERNE INDEN PÅ LØRDAG

 

Ruten

Den 72. udgave af Nokere Koerse vil blive afholdt på en ganske klassisk 192,3 km lang rute, der starter i Deinze og slutter i Nokere. Først begiver man sig ud på en tur på 55 km, der fører sydpå fra start til mål, og som inkluderer Tiegemberg efter 36,1 km, inden man rammer Nokereberg for første gang. Derefter tilbagelægger man en rundstrækning på 27,4 km, der inkluderer de to små brostensstykker Kloosterstraat og Huisepontweg efter henholdsvis 73,6 og 76,7 km. Dernæst rammer man Nokereberg for anden gang.

 

Efter at have krydset målstregen efter 82,4 km afslutter løbet med 7 omgange på en 15,7 km lang rundstrækning. Den starter med nedkørslen fra Nokereberg og har derefter en lang, gradvis opkørsel, der efterfølges af en kort nedkørsel og derefter endnu en lille stigning. Derefter er det fladt i et par kilometer, indtil feltet rammer den sidste nedkørsel, der fører frem til den røde flamme. Herefter kører man direkte hen til bunden af den 350 m lange brostensstigning, der stiger med 5,7% i gennemsnit og når et maksimum på 7%. Inden for de sidste 3 km er der to skarpe højresving, inden man rammer bakken.

 

I forhold til sidste år har man forlænget rundstrækningen med 900 m, men til gengæld kører man en omgang færre, så den samlede distance bliver reduceret med 7,2 km. Der er imidlertid i alt væsentlighed tale om en uforandret rute.

 

 

Læs også
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

 

 

Vejret

Som det gælder for ethvert belgisk cykelløb, er det i høj grad vejret, der bestemmer, hvor hårdt Nokere Koerse er. I år ser det ud til, at vi får perfekte betingelser, idet onsdag ventes at byde på flot solskin og en temperatur på 15 grader. Det vil endda næsten være vindstille, idet der kun vil blæse en svag vind fra nord. Det giver hovedsageligt med vind først på løbet, mens der på finalerundstrækningen vil være sidevind næsten overalt. Forud for Nokereberg vil der være et kort medvindsstykke, mens der vil være sidevind på selve bakken.

 

Favoritterne

Historien viser, at det er meget svært at undgå en massespurt i Nokere Koerse, og faktisk skal vi helt tilbage til 2006 for at finde den seneste udgave, der ikke blev vundet af en sprinter. Det siger meget om, at den sidste rundstrækning ikke er særligt svær, og der skal ganske vanskelige vejrforhold til, hvis sprinterne skal trues.

 

Det bliver bestemt ikke tilfældet i år, hvor det næsten vil være vindstille. Samtidig møder de fleste hold op med en sprinter, og specielt Cofidis, Veranda’s Willems og måske Sunweb og Bora vil arbejde stenhårdt for at holde samlet. Ganske vist stiller BMC og Katusha op med stærke hold af aggressive ryttere, men det kræver meget stor styrke at snyde de hurtige folk under disse betingelser.

 

Det betyder, at alt peger på en massespurt, men da det foregår op ad Nokereberg er det klart, at der er tale om en helt speciel spurt, der ikke kan sammenlignes med en spurt på flad vej. Den stigende opløbsstrækning betyder, at de eksplosive puncheurs har en chance for at blande sig, men på den anden side er brostenene en fordel for de tungere ryttere. Det vil imidlertid være en fejl at overdrive spurtens sværhedsgrad, idet den er blevet vundet af folk som Francesco Chicchi og Graeme Brown, der er kendt som helt rene sprintere.

 

Med udsigt til en massespurt er det vanskeligt ikke at pege på Nacer Bouhanni som manden der skal slås. Franskmanden er løbets eneste absolutte topsprinter og på papiret hurtigste mand. Bouhannis form er imidlertid svær at vurdere. Cofidis siger, at han var fremragende kørende forud for Paris-Nice, men han blev slået ud af kulden og måtte udgå allerede på 2. etape. Derfor måtte han ændre sine planer og inkludere dette løb som sidste forberedelse til Milano-Sanremo.

 

Bouhanni har hele året været langt fra sin bedste form, men Cofidis siger som sagt, at det ikke er tilfældet. Det vil trods alt også være overraskende, hvis han ikke er tæt på 100%, idet Milano-Sanremo sammen med Touren er årets hele store mål. Han er måske ikke skabt til brosten, men en spurt op ad bakke passer ham glimrende. Samtidig har han med folk som Kenneth Vanbilsen, Hugo Hofstetter, Jonas Van Genechten og Michael van Staeyen løbets bedste tog. Det er ikke hans sædvanlige hold, men i dette felt bør de kunne køre ham frem til en god position. Sker det, bør Bouhanni vinde i dette felt, og derfor er han vores favorit.

 

Vi er næsten nødt til at pege på den forsvarende mester Timothy Dupont som Bouhannis største rival. På papiret er belgieren den eneste, der har farten til at matche franskmanden, og han viste sidste år, at han ved, hvordan denne vanskelige spurt skal håndteres. Desværre har Dupont efter sin helt fantastiske 2016-sæson, hvor han vandt adskillige store løb, været nærmest fornærmende ringe, og der er intet, der tyder på, at det skulle ændre sig. Med udsigt til et nemt løb bliver det imidlertid i højere grad et spørgsmål om fart end holdbarhed, og det giver belgieren en reel mulighed for at forsvare titlen.

 

Sunweb møder op med et ungt hold, der er bygget op om Phil Bauhaus . Tyskeren viste mod slutningen af 2016, at han har nået et nyt niveau, blandt andet med sejren på sidste etape af Danmark Rundt. I år viste han klassen med en 5. plads i Abu Dhabi, hvor verdens bedste sprintere var samlet, og han har før været i top 5 i netop denne spurt. Med Bert De Backer og Zico Waeytens har han holdet, der kan bringe ham i position til at spurte om sejren.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

 

Wanty stiller med et stærkt hold, der har flere muligheder i spurten. Normalt er Kenny Dehaes holdets hurtigste mand, men belgieren har i år ikke ramt topformen. Han er imidlertid en mester i at spurte op ad en bakke som denne, og derfor vil det være naturligt for holdet at satse på ham, da han har den bedste chance for at vinde. Andrea Pasqualon er også specialist op ad bakke og kan være plan A i en spurt som denne. Danilo Napolitano har på det seneste vist god form, men denne spurt passer ham ikke ideelt, og han bruges normalt som lead-out man. Endelig kan Pieter Vanspeybrouck blande sig i en hård spurt som denne, men han skal med stor sandsynlighed arbejde for sine hurtigere holdkammerater.

 

Roy Jans har ikke haft den store succes hidtil for Veranclassic, men han har før vist, at han kan vinde spurter på dette niveau. Samtidig er han ikke dårlig til at spurte op ad bakke, som han viste, da han var mm fra at vinde Brussels Cycling Classic. Han har formstærke Kevin Ista og Justil Jules til at køre lead-out, og da han på papiret er en af de absolut hurtigste, må han være en af topfavoritterne.

 

Også Bora-hansgrohe stiller med et hold, der har utallige mulige kaptajner. Erik Baska er på papiret den hurtigste, men denne spurt er ikke skræddersyet til ham. I stedet er det mere naturligt at køre for Michael Schwarzmann, der er specialist i hårde spurter, og som sidste år var meget tæt på at vinde en massespurt i Vueltaen. Også sølvvinderen fra U23 VM Pascal Ackermann kunne få en mulighed, og han har vist, at han er alsidig nok til at gøre det færdigt i en finale som denne.

 

Lotto Soudal stiller til start med den tidligere vinder Kris Boeckmans, der før sit grimme styrt var næsten umulig at slå i spurter som disse. Han er imidlertid stadig ikke tilbage ved tidligere tiders styrke, og derfor vil holdet nok satse på en meget formstærk Jasper De Buyst, der senest vandt spurten om tredjepladsen i Ronde van Drenthe. Han er normalt ikke hurtig nok til at vinde, men i en hård finale og med Boeckmans, Sean De Bie og ikke mindst Marcel Sieberg kan det sagtens lade sig gøre for den stærke belgier.

 

Sidste år overraskede Kristoffer Halvorsen stort med sin 2. plads, og senere på året slog han mange topsprintere i GP d’Isbergues. Året blev kronet med en sejr ved U23 VM, og han er et af de helt store sprintertalenter. Han har vist, at han kan håndtere denne finale, men da han udgik af sit hidtil eneste løb er formen et stort spørgsmålstegn.

 

Aqua Blue Sport har både Adam Blythe og Leigh Howard, men da det er førstnævnte, der har vist bedst form, må den britiske mester være kaptajn. Han blev nummer to i spurten bag De Buyst i Ronde van Drenthe, og han viste ved de britiske mesterskaber, hvor han slog Cavendish, at han er stærk efter et hårdt løb. Vi tvivler imidlertid på, at han kan vinde i et stigende opløb som dette.

 

Roman Maikin, Alexey Tsatevich og Bert Van Lerberghe er alle specialister i at spurte op ad bakke, og specielt førstnævnte har vist som stærk i hårde spurter. Vi tvivler imidlertid på, at de er hurtige nok til at vinde her. Også Coen Vermeltfoort er meget stærk i denne type finaler, men også han må formodes at mangle topfarten til at vinde.

 

Vi vil også pege på Silvan Dillier, Jhonatan Restrepo og Jose Goncalves, der alle er i god form og må formodes at være blandt de allerstærkeste, hvis løbet bliver hårdt. De er alle gode i en spurt op ad bakke, men løbet bliver nok for let til, at de kan slå de rigtige sprintere.

 

Endelig kan det ventes, at også Amund Grøndahl Jansen, Alan Banaszek, Frantisek Sisr, Ryan Anderson, Boris Vallee, Guillaume Boivin, Jason Lowndes, Nicolas Marini, Andre Looij, Joeri Stallaert, Barry Markus, Louis Verhelst og Jelle Mannaerts vil blande sig i spurten, men de er enten for langsomme eller for tunge til at vinde her.

 

***** Nacer Bouhanni

**** Timothy Dupont, Phil Bauhaus

*** Kenny Dehaes, Roy Jans, Michael Schwarzmann, Jasper De Buyst, Kristoffer Halvorsen

** Andrea Pasqualon, Erik Baska, Adam Blythe, Pascal Ackermann, Kris Boeckmans, Roman Maikin, Alexey Tsatevich, Bert Van Lerberghe, Coen Vermeltfoort

* Boris Vallee, Amund Grøndahl Jansen, Jhonatan Restrepo, Jose Goncalves, Silvan Dillier, Leigh Howard, Danilo Napolitano, Aidis Kruopis, Alan Banaszek, Frantisek Sisr, Pieter Vanspeybrouck

 

Danskerne

Meget formstærkt Lasse Norman Hansen fortsætter sin klassikerkampagne som del af Aqua Blue Sport. Han får sikkert lov at køre sin egen chance i udbrud, men skal i finalen arbejde for Adam Blythe eller måske Leigh Howard. Mads Würtz Schmidt er til start for et Katusha-hold, der primært vil satse på Jhonatan Restrepo og Jose Goncalves, men som formentlig vil forsøge at gøre løbet hårdt.


SÆT DIT MANAGERHOLD TIL KLASSIKERNE INDEN PÅ LØRDAG

DEL
INFO
Nokere Koerse
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?