Optakt: Nokere Koerse

Løbets rolle og historie

Nokere Koerse har muligvis ikke samme prestige som de større løb i næste uge, men der er tale om en solid semiklassiker, som enhver sprinter vil elske at have på sit generalieblad. Med sin lange historie, der rækker helt tilbage til 1944, hvor Marcel Kint vandt den første udgave midt under 2. Verdenskrig, har løbet en stærk tradition og er blevet erobret af de fleste af de store belgiske sprintere. I år gælder det udgave nummer 75, der i lighed med de senere års tradition fremstår som en stor mulighed for unge talenter.

Den belgiske klassikersæson blev startet i åbningsweekenden, og det første vallonske løb, Le Samyn, blev holdt forrige tirsdag. Efter GP Monseré sidste søndag har der været en lille pause, mens fokus har været rettet mod de store WorldTour-etapeløb i Frankrig og Italien, men nu starter klassikersæsonen for alvor. Fra nu af bygges det stille og roligt op med gradvis større løb, indtil det hele kulminerer med Flandern Rundt om lidt over to uger.

Denne uge byder på to muligheder for at varme benene op. Nokere Koerse og fredagens Bredene Koksijde Classic (tidligere Handzame Classic) er traditionelt en chance for nogle af de mindre ryttere til at få en kaptajnrolle og en mulighed for sprinterne til at gå efter sejren, mens de helt store navne kommer sig ovenpå Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Flere stjerner vil møde op til næste onsdags Classic Brugge-De Panne, og alle de store navne vil være til start næste fredag i E3 Harelbeke. Det er den store generalprøve forud for Flandern Rundt, og dernæst gælder det Gent-Wevelgem, der som den næststørste flamske klassiker afvikles ugen inden det store belgiske monument. Dwars door Vlaanderen er den sidste test onsdagen inden Flanderns største løb.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Nokere Koerse blev som sagt afviklet for første gang i 1944, hvor Kint vandt den første udgave, og siden da er det kun i 1959, 1962, 2013, hvor den europæiske vinter var brutal, og i 2020, hvor coronaen hærgede, at løbet har været aflyst. Det har aldrig hørt til blandt de største i Belgien, og de allerstørste navne mangler derfor på vinderlisten. Samtidig har det heller aldrig haft den store internationale appel, og faktisk skulle man frem til 1981, før løbet fik sin første udenlandske vinder i Gerrie Kneteman. Michel Cornelisse var næste hollænder til at bryde den belgiske dominans i 1993, men som det er tilfældet for de fleste løb, er feltet blevet meget mere internationalt i de seneste 20 år. Det startede med Scott Sunderlands sejr i 1998, og faktisk var der frem til og med 2009 kun fire belgiske vindere. I de senere år har værtsnationen imidlertid igen haft overtaget, idet mange af landets bedste sprintere har vundet den berømte spurt på Nokereberg. Det gælder således eksempelvis Wouter Weylandt, Jens Keukeleire, Gert Steegmans, Kenny Dehaes, Kris Boeckmans og Timothy Dupont, der alle har vundet inden for det seneste årti.

I 2018 steg løbet betragteligt i graderne, da det blev rykket op fra 1.1- til 1.HC-status i UCI-hierarkiet, og den positive udvikling er fortsat i 2021, hvor løbet er blevet en del af den nye ProSeries. I 2018 havde man for første gang hele syv WorldTour-hold til start, og det overgik man endda i 2019, hvor ikke færre end ni mandskaber var at finde i feltet sammen med adskillige professionelle kontinentalhold. I år slår man dog klart rekorden med deltagelse af hele 13 af de bedste mandskaber i et felt, hvor der kun er blevet plads til ét kontinentalhold.

Nokere Koerse er karakteriseret ved den berømte stigning, Nokereberg, der er en helt typisk belgisk brostensbelagt bakke. Den er slet ikke lige så svær som mange af de værste belgiske hellingen, men da målstregen er placeret på toppen efter flere omgange på en rundstrækning, er der stadig tale om et hårdt løb. Traditionelt har løbet været som skabt til stærke sprintere, da det er blevet afgjort i en spurt op ad bakken, og det har ofte været rammen om et gennembrud for fremtidige klassikertalenter. Det var eksempelvis tilfældet i 2010, hvor Jens Keukeleire vandt løbet som led i en helt fantastisk start på sin professionelle karriere, eller for Wouter Weylandt to år tidligere. I 2018 havde man i et forsøg på at gøre løbet hårdere lagt flere brosten ind, men det fik ikke den helt store indvirkning på udfaldet, da det alligevel endte i en massespurt.

Det gjorde det også, da løbet før corona sidst blev afviklet i 2019, hvor Sunweb for første gang gav unge Cees Bol chancen som kaptajn. Den greb han til fulde, da han i spurten på Nokereberg nærmest slog storfavoritten Pascal Ackermann og Jasper Philipsen. Bol kommer sig dog efter Paris-Nice og forsvarer ikke titlen, og da Ackermann gør det samme, er heller ikke han med denne gang. Det er til gengæld Philipsen, der er eneste genganger fra seneste podium.

Ruten

Nokere Koerse har i mange år haft en relativt fast rute, der i alt væsentligt har bestået af omgange på en fra år til år svagt modificeret rundstrækning, der har haft afslutning på toppen af brostensbakken Nokereberg. I 2018 fik løbet imidlertid en ansigtsløftning. Nokereberg var igen løbets omdrejningspunkt, og der blev da heller ikke ændret på den ikoniske finale. Denne gang afsluttedes løbet dog med to omgange på en lidt længere rundstrækning, der bød på flere brostensstykker end tidligere, og det var arrangørernes håb, at det ville bidrage til at skabe større udskilning.

Det lykkedes ikke i nævneværdig grad i hverken 2018 eller 2019, og i år ændrer man igen lidt på formatet. Hvor man tidligere kørte omgange på den korte, lette rundstrækning inden de to store omgange med flere brosten, fjerner man nu omgangene på den korte rundstrækning og kører i stedet fire omgang på den lange, hvilket giver færre passager af Nokereberg, men flere brosten. Rundstrækningen er modificeret en anelse, men den har præcis de samme nøglepunkter. Den indledende del af løbet frem til rundstrækningen er til gengæld helt uforandret.

Den 75. udgave af Nokere Koerse vil blive afholdt over i alt 195,0 km og har som altid start i Deinze og mål i Nokere. Løbet kan inddeles i to dele. Først begiver man mod syd tæt forbi målet i Nokere for herefter at køre en tur rundt i det relativt flade terræn syd for målbyen. Her skal man efter 20,3 km over pavéen Huisepontweg (1600 m), efter 40,1 km op over den kendte Tiegemberg-stigning (750 m, 5,6% max. 9%) og 60,1 km op over Holstraat (1000 m, 5,2%, max. 12%), inden man når tilbage til Nokere, hvor man efter 73,0 km for første skal op over den brostensbeslagte Nokereberg (350 m, 5,7%, max. 7%).

Anden del af løbet består af fire omgange på en ny 30,5 km lang rundstrækning omkring Nokereberg. Her skal man passere pavéen Herlegemstraat (500 m), den lille brostensbelagte Lange Aststraat (400 m, 5,2%, max. 7,2%) samt pavéerne Huisepontweg (1600 m) og Hoevenstraat (300 m), som alle passeres fire gange. Sidste gang skal man over Herlegemstraat med 25,3 km, inden Lange Astrstraat passeres for sidste gang bare 10,3 km fra stregen. Slutteligt skal man over de to sidste pavéer med bare 5,0 og 3,3 km igen, inden man afslutter rundstrækningen med at køre op ad Nokereberg, der altså skal forceres i alt fem gange.

I finalen er det stort set helt fladt på en ret smal, teknisk vej, indtil man ved den røde flamme rammer en nedkørsel, der leder direkte ind på målbakken. Den er bare 350 m lang og stiger med 5,7% i gennemsnit med et maksimum på 7%.  Den er tillige belagt med brosten. På de sidste 3 km kommer eneste skarpe sving med 1300 m igen, hvorefter der blot er to bløde kurver på den bugtende vej.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Løbet byder på i alt 1091 højdemeter, hvilket er stort set det samme som i 2019, selvom ruten som nævnt indeholder færre passager af Nokereberg og flere flade brosten.

Vejret

Som det gælder for ethvert belgisk cykelløb, er det i høj grad vejret, der bestemmer, hvor hårdt Nokere Koerse er, og denne gang bliver det ikke behageligt. Der ventes bygevejr det meste af eftermiddagen med en tiltagende risiko, indtil det går over i decideret regn i den sidste times tid. Det vil være koldt med en temperatur på bare 8 grader, og det vil være blæsende med en frisk vind (20-25 km/t) fra nord. Det giver vind fra alle retninger på det første stykke frem til rundstrækningen, hvor der vil være sidevind det meste af tiden. Det vil der også være på Lange Ast og Huisepontweg, mens man får sidemodvind på Hoevenstraat. I det sidste sving drejer man ind i medvind, inden vejen bugter sig rundt, så man får sidevind og slutteligt sidemodvind på Nokereberg

Favoritterne

Historien viser, at det er meget svært at undgå en massespurt i Nokere Koerse, og faktisk skal vi helt tilbage til 2006 for at finde den seneste udgave, der ikke blev vundet af en sprinter. Det siger meget om, at den traditionelle rundstrækning ikke er særligt svær, og der har skullet ganske vanskelige vejrforhold til for at true sprinterne.

Som sagt blev finalen forandret i 2018, og tilføjelsen af flere brosten i finalen gjorde løbet mere selektivt. Undervejs kørte en stærk gruppe med blandt andre Pascal Ackermann og Jasper Philipsen væk, da BMC lagde pres på i sidevinden, men i sidste ende spillede de på den forkerte hest. En spurt kunne ikke undgås, og da det gjaldt til sidst, havde de brugt for mange kræfter. I 2019 var det næsten vindstille, og der var aldrig fare for, at løbet ikke ville ende i den ikoniske spurt på Nokereberg.

I år burde chancerne for et mere selektivt løb være til stede. Jeg kunne forestille mig, at det skyldes coronarestriktioner, at man dropper den klassiske rundstrækning og nu kun kører omgange på den nye, store rundstrækning. Nu er der nemlig ikke et publikum ved mål, der skal underholdes - snarere tværtimod. Det giver ganske vist færre passager af Nokereberg, men til gengæld tilbringer man mere tid ude i terrænet, hvor ruten tillige er krydret med de nye brosten. Nokereberg vil aldrig være svær nok til at skabe splittelse. Det skal ske via vinden og i mindre grad brostenene, og derfor er det for løbets underholdning kun godt, at vi nu kører fire omgange på den store rundstrækning.

Det er altså vejret, der skal snyde sprinterne, og her ser vejrudsigten lovende ud - i hvert fald hvis man vil have et hårdt løb. Regn, kulde, vind… Vi får det hele denne gang, og hvad der er mere lovende, er den nordlige vindretning. Med en rundstrækning, hvor man i altovervejende grad kører enten mod øst eller vest, giver det sidevind i langt hovedparten af de sidste 120 km.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Erfaringsmæssigt skal man passe på med at tro på den store splittelse i dette løb. Som sagt sker det aldrig rigtigt, men med den nye rute og det elendige vejr, er betingelserne sjældent gode denne gang. Jeg tror, at det bliver et ganske hårdt løb med betydelig udskilning undervejs. Om det bliver et decideret udskilningsløb til sidst, hvor det vil blive brutalt og med mulighed for at køre alene på ren power fra en ganske lille gruppe, er jeg bestemt ikke sikker på, men hvis vi får en spurt, vil jeg forvente, at det bliver i et betydeligt mindre felt, end vi vanligvis ser det.

Chancen for en eller anden form for spurt er stadig ganske glimrende, og det er derfor et godt løb for hårdføre sprintere, der kan klare brosten, bakker og vind og afslutte i den ikke helt lette spurt på Nokereberg. Samtidig vil det være et løb, hvor kollektivet betyder noget. Ender det i et sidevindsræs, er mandskabet ofte afgørende, særligt hvis man kan skabe et overtal og på ægte Deceuninck-maner angribe på skift. Det er dog værd at huske på, at bakkerne er ganske beskedne. Det er ikke dem, der som i Flandern Rundt gør forskellen. Det er vinden og brostenene, der dog slet ikke har Roubaix-karakter, og man skal derfor ikke være nogen let puncheur for at sidde med - måske snarere tværtimod.

Da afslutningen foregår op ad Nokereberg, er der tale om en helt speciel spurt, der ikke kan sammenlignes med en spurt på flad vej. Den stigende opløbsstrækning betyder, at de eksplosive puncheurs har en chance for at blande sig, men på den anden side er brostenene en fordel for de tungere ryttere. Det vil imidlertid være en fejl at overdrive spurtens sværhedsgrad, idet den er blevet vundet af folk som Francesco Chicchi og Graeme Brown, der er kendt som helt rene sprintere.

Det dårlige vejr gør også løbet meget mere uforudsigeligt, end det kunne have været, og det er derfor med usikkerhed, at jeg peger på Jasper Philipsen. Belgieren kom lidt rustent fra start, men der ser ud til at være hul igennem nu. Hans 20. plads på 6. etape i Paris-Nice var mildt sagt imponerende for en fyr som ham, og det vidner om, at han endelig har de ben, han skal bruge. Løbet burde også passe ham, da han kan køre brosten, og han burde også være en glimrende sidevindsrytter. Vejret og den stigende spurt giver utrolige mindelser om hans Vuelta-etapesejr, og dermed kan han klare både kulden, ligesom han er en af de allerbedste bakkesprintere i løbet. Hans positionering har i år været skuffende, men normalt positionerer han sig godt, og i et lille felt efter et udskilningsløb handler det også mere om overlevelse og friskhed.

Min største usikkerhed er holdet. Alpecin kommer bestemt ikke med A-kæden, og det kan blive dyrt, hvis den splitter i vinden. Helt ringe står han dog ikke med brølstærke Jonas Rickaert, der selv kan lave et resultat, hvis det bliver et løb for de hårde drenge, den lovende Tobias Bayer og den altid svingende Edward Planckaert , der vil kunne spurte selv, hvis Philipsen har en offday. Kan han få hjælp af i hvert fald Rickaert, vælger jeg at tro, at han med sin fine Paris-Nice-form kan tage den sejr, han var ganske tæt på med 3. pladsen for to år siden.

Jeg var dog meget tæt på i stedet at pege på Danny van Poppel. Hans kørsel i Le Samyn, hvor han gik med Van der Poel og Senechal på de sidste brosten, er svær at glemme, men til gengæld kom han uhyggeligt skidt fra start i Paris-Nice. Heldigvis var det vist bare en af hans dårlige dage, for han rejste sig med ganske stærk kørsel i Biot og på kongeetapen. Det tyder på, at han vitterligt er tilbage, og selvom man altid skla forvente en offday for Van Poppel, bliver han svær, hvis han kører som i Le Samyn. Den stigende brostensspurt er også en drøm for Van Poppel, da den minder meget om den Vallonien-etape, han har vundet på Mur de Thuin, og om Binche-Chimay-Binche, som han også har vundet. Også for ham er udfordringen et meget svagt hold, da løbet må være alt for hårdt for holdets anden sprinter, Riccardo Minali . Van Poppel skal vinde løbet på egen hånd, men et hårdt udskilningsløb i dårligt vejr vil være en gave til den Van Poppel, vi så i Le Samyn - men også en katastrofe for den Van Poppel, vi så på 1. etape i Paris-Nice.

Bora kommer med et meget interessant hold med deres to unge sprintere, Jordi Meeus og Matthew Walls, der begge burde kunne gøre det godt. Hvem der køres for, er uklart, men umiddelbart er det Meeus, der er den råstærke klassikertype med muligheder i en stigende spurt. Han lagde forrygende fra land med en 6. plads i puncheurspurten på 1. etape i Besseges, og dette burde være en perfekt afslutning for store Meeus, der allerede i Tjekkiet sidste år viste, at han kan slå WorldTour-sprintere. Det er klart, at han mangler erfaring, men han er god i disse hårde endagsløb, som vi har set med 5. pladsen på grusvejene i Antwep Cape Epic og 2. pladsen på grusvejen i U23-udgaven af Paris-Tours. Er han kommet sig efter Paris-Nice, vil jeg tro, at han kan køre et fremragende løb, når det bliver hårdt. Walls er som udgangspunkt mindre robust, men han var overraskende holdbar på 2. etape i Provence, og derfor er han en glimrende plan B, også fordi samme etape viser, at han nok også kan spurte på en bakke. Bora har også de mere klassiske sprintere Martin Laas og Erik Baska samt brølstærke Lukas Pöstlberger, men sidstnævnte får svært ved at vinde, og de to førstnævnte skal formentlig kun spurte, hvis de unge drenge er faldet fra.

Ineos kommer med et lille hold med Ethan Hayter, der burde stå uhyre stærkt. Han var meget overbevisende på Muren i Omloop, og han har dermed vist sin styrke i hårde, selektive endagsløb. En stigende spurt burde også være perfekt for Hayter, der allerede vandt en reduceret massespurt sidste år, og han har vist form også med kørslen i Besseges. Problemet er, at holdet er lille, og det kan mangle muskelkraft i sidevinden, der ligner den største trussel mod Hayter. Til gengæld tror jeg, at han efter en hård dag kan slå de fleste på Nokereberg. Holdet har også den så uhyre formstærke Jhonatan Narvaez, der imponerede stort i åbningsweekenden og er en god plan B i en stigende spurt, der passer ham. Til gengæld er han nok ikke prototypen på en sidevindsrytter, og der er ikke rigtigt bakker nok til, at løbet virkelig passer ham. Måske er det snarere Owain Doull , der skal sidde hos Hayter, og han vil kunne spurte sig til en top 10, hvis han er eneste mand fra holdet.

En rytter, jeg har meget svært ved at vurdere, er Jake Stewart. Briten er en sand komet, der allerede er blevet nr. 2 i Omloop og kørte en også for ham selv sensationel enkeltstart i Besseges. Han er endda bedst i stigende spurter, og han vil elske selve afslutningen til sidst. Jeg er dog ikke helt overbevist om hans hurtighed mod sprinterne i dette felt, for hidtil er han kommet til kort i sine spurter, hvor han også døjer med positioneringen. Mest bekymret er jeg dog for holdet, der står svagt i sidevinden, hvor han kunne blive en taber. Sidder han ordentligt med til sidst, vil jeg dog frygte ham i spurten. FDJ har Fabian Lienhard som en plan B til spurten, men han vinder næppe. Stærke Alexys Brunel skal forsøge at køre alene, hvis det bliver rigtigt brutalt og mand mod mand.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Jeg vil utroligt gerne have Jannik Steimle højt på denne liste. Tyskeren kunne nemlig måske have slået Philipsen i den stigende regnvejrsspurt i Vueltaen, hvis ikke han havde begået en fejl, og det vidner om, at han vil stå stærkt i denne finale. Samtidig er han en rigtig klassikertype, der kun har glæde af brosten og sidevind. Når jeg alligevel rangerer ham lidt længere nede, skyldes det, at jeg frygter, at han skal køre spurten for Mark Cavendish , for han har været ren hjælper i alle sine løb indtil nu. Til gengæld tror jeg, at han kan vinde, hvis Cavendish falder fra. Hvad med Cavendish selv? Han er bestemt ikke uden chance. I Le Samyn var han holdbar, og hans spurt i GP Monseré var uventet god. Til gengæld faldt han helt igennem, da han skulle køre den stigende spurt i Le Samyn efter en hård dag. Jeg tror ikke, at han kan vinde på en bakke som denne, men måske kan et godt lead-out gøre forskellen. Deceunincks tredje afslutter er Shane Archbold , men han må være nummer 3 i hierarkiet. Og så skal man ikke udelukke folk som Iljo Keisse og Josef Cerny, der vil kunne angribe på skift, hvis Deceuninck sidder i det ventede overtal efter sidevinden.

Den stigende spurt er også guf for Amaury Capiot, der faktisk blev nr. 2 i løbet i 2018. Også i Le Samyn kørte han en god stigende spurt, og han er samtidig en holdbar type, der er god på brosten og bakker. Min bekymring er, om han er lige så god i sidevind, særligt når han er omgivet af et ikke alt for stærkt hold. Sidder han der til sidst, vil han til gengæld have en god chance for at vinde. Arkea har også Bram Welten, der er en mere klassisk sprinter, men på Nokereberg bør de køre for Capiot, der som sagt har været tæt på tidligere og er lagt mere holdbar. Desværre synes Benjamin Declercq og Christophe Noppe at være alt for formsvage, mens unge Markus Pajur må være hjælper.

Trek kommer også med et lille, kompakt hold anført af Edward Theuns. Belgieren burde elske en let stigende spurt som denne, og han har i den grad glæde af det dårlige vejr. Han og Alex Kirsch er formentlig blandt de bedste sidevindsryttere i løbet, og selvom holdet ikke er stort, burde de have dem begge med i finalen. Theuns var i gamle dage lynhurtig, men jeg er stadig lidt i tvivl, om han stadig er hurtig nok mod de unge drenge. Til gengæld har han i Kirsch en forrygende lead-out man. Kirsch selv er faktisk også en udmærket afslutter, og han vil selv have en vinderchance, hvis det bliver uhyre selektivt. Egentlig er det også en god spurt for Alexander Kamp, men intet tyder desværre på, at han har formen til at være andet og mere end hjælper.

Timothy Dupont vandt løbet i 2016 og har dermed vist, at han kan vinde på Nokereberg. Han er også i glimrende form, som vi så i det hårde Le Samyn, og hans hurtighed har vi set med sejren i Besseges og 3. pladsen i Monseré. Jeg tror sagtens, at han kan klare vind og brosten, men jeg er lidt usikker på, om han stadig er en af de allerhurtigste i en stigende spurt. I hvert fald gik hans spurt i Le Samyn ikke prangende. Bingoal har også kometen Arjen Livyns , der formentlig igen er en af de allerstærkeste, men løbet her er nok for let til, at han kan vinde, medmindre det bliver uventet brutalt. Milan Menten og Stanislaw Aniolkowski er hurtige, men de kan næppe havne i en position, hvor de ikke skal køre for Dupont. Sean de Bie er helt formsvag.

Er vejret dårligt nok til, at Sep Vanmarcke kan vinde? Der er næppe tvivl om, at belgieren er løbets stærkeste på pavéerne og bakkerne, og hvis sidevinden virkelig raser, skal man bestemt ikke udelukke, at han kan gøre arbejdet færdigt, enten alene eller i en spurt mod et par mand til sidst. Faktisk kan han også spurte i en større gruppe, som 3. pladsen i Omloop viser, og han står endnu bedre i denne spurt. Spørgsmålet er bare, om Nokereberg er svær nok til, at han kan slå sprintertyperne. Det tvivler jeg lidt på. I en større gruppe skal han formentlig køre spurten for Tom van Asbroeck, der bestemt ikke er uden chance i dette vejr. Han har nemlig vundet den tilsvarende spurt i Binche i 2019 og kan gentage det med et godt lead-out fra Vanmarcke. Holdet drømmer sikkert om at spurte med Rudy Barbier, men jeg ser ham ikke klare sidevinden og brostenene eller for den sags skyld vinde så svær en spurt. Heller ikke hurtige Taj Jones eller Norman Vahtra kan ventes at komme med hjem.

Bliver det et let løb, har jeg ret meget fidus til Juan Sebastian Molano. Colombianeren viste sin enorme hurtighed i Tour Colombia sidste år, og hans 4. plads i Matera under Giroen viser, at han kan køre en stigende spurt. Med andre ord vil han være en af mine tunge favoritter, hvis han sidder med til sidst, men spørgsmålet er, om han er god på brosten og sidevind. Det er jeg stærkt i tvivl om, og med kun ét løb i benene har han heller ikke vist nogen form endnu. Han bakkes dog op af sidevindsstærke Marco Marcato og Mikkel Bjerg, der kan lave et resultat i et brutalt sidevindsløb, men det skal flaske sig, hvis de skal vinde. Rui Oliveira kan måske også komme langt, men ikke vinde. Til gengæld er sidevind slet ikke noget for formsvage Alexandr Riabushenko.

Sidevind og brosten burde være godt for Max Walscheid , der har vist sig som en glimrende sidevindsrytter og melder om god form. Min bekymring er bare, om han kan vinde en spurt, der stiger så kraftigt som denne. Umiddelbart er der bedre bakkesprintere end store, stærke Walscheid, der af samme grund kørte for Bol for to år siden. Omvendt har Chicchi og Brown vundet her, og derfor er det ikke umuligt for den store tysker, der i hvert fald står stærkt i sidevinden. Qhubeka har også solide hjælpere i Reinardt van Rensburg og Lasse Norman, men deres form synes kun at række til hjælperroller. Løbet er for hårdt for Matteo Pelucchi, og Andreas Stokbro er trods sin hurtighed hjælper.

Ag2r kommer med Marc Sarreau, der må regnes som en af de hurtigste i dette felt. En stigende spurt kan han utvivlsomt også køre, og han har i Paris-Roubaix og Denain vist evner på brosten og i sidevind. Når han ender langt nede på listen, skyldes det, at han har virket meget formsvag hidtil, og medmindre der er sket meget over de sidste 14 dage, kan han nok ikke være med i et hårdt og selektivt løb. Ag2r har også stærke Alexis Gougeard, der dog ikke kan vinde, samt Julien Duval og Gijs van Hoecke, der efter et hårdt løb måske kan spurte sig i top 10, men skal de vinde, skal det være med Sarreau.

Hele verden opdagede vil Kristoffer Halvorsen , da han nærmest sensationelt blev nr. 2 i dette løb i 2016. Det viser, at han mestrer denne spurt, men hvor god er han efter den lange løbspause? Hidtil har han sendt blandede signaler, og han har endnu ikke kørt én eneste spurt, der viser, om han stadig har sin fart. Falder han fra, er det en god spurt for Niklas Larsen, men hvor han står formmæssigt, er helt åbent. Derudover har Uno-X stærke Rasmus Tiller, der med sit overraskelsesangreb blev en overraskende nummer 2 i Le Samyn, men da han ikke er sprinter, skal det flaske sig i et benhårdt løb, hvis det resultat skal gentages. Erik Resell gjorde det godt i Kuurne, men kan ikke vinde dette løb.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Lotto kommer med et meget urutineret hold, og derfor er det dårlige vejr dårligt nyt. I en flad spurt er Gerben Thijssen ellers formentlig en af de allerhurtigste i dette felt, som han viste i Vueltaen, men jeg er usikker på hans evner i en spurt som denne. Først og fremmest tror jeg dog, at han får svært ved at overleve i sidevinden med så lidt støtte. Jeg tror, at han skal bruge et let løb for at have en chance. Holdet har også folk som Filippo Conca og Matthew Holmes samt deres unge klatrere Sylvain Moniquet og Xandres Vervloesem , men det er ikke et løb for dem. Det ligger bedre til de stærke Harry Sweeny og Sebastien Grignard, men de kan ikke vinde, så det er Thijssen, der er manden at satse på.

DSM kommer med Alberto Dainese til en spurt, men med det dårlige vejr ser jeg ikke en helt ren sprinter som ham gøre sig gældende. I forvejen kan spurten vise sig for hård, og han skal i hvert fald have et let løb for at være i spil. Holdet har også brølstærke Andreas Leknessund, men ligesom Thymen Arensman , der som klatrer faktisk er blevet nr. 3 i U23-Roubaix, skal han alene hjem for at vinde. Løbet passer dem ikke, og ingen af dem har vist form. Det har heller ikke Kevin Vermaerke, der tillige mere er ardennerrytter.

Cofidis har i Piet Allegaert en rytter, der burde kunne køre denne stigende spurt. Han er også en robust fyr, der godt kan være med på brosten og i sidevind, og han er faktisk tidligere blevet nr. 17 i Roubaix. Desværre frygter jeg, at han ikke er hurtig nok til at vinde. Holdet har også en mere klassisk sprinter i Szymon Sajnok, men han har tidligere kørt for Allegaert, der må ventes at være den bedste og mest holdbare i en stigende spurt efter en hård dag. Emmanuel Morin kommer næppe til at spurte og sidder næppe med til sidst.

B&B har tre afsluttere i Jonas van Genechten, Jens Debusschere og Luca Mozzato. De to førstnævnte burde egentlig elske denne stigende spurt, men deres form har i lang tid været så skidt, at de næppe kommer med hjem i et hårdt løb. Holdet tror meget på Mozzato, der da også er en god afslutter, men han er uhyre svingende. Jeg har svært ved at se ham klare sidevinden, men han viste i Bretagne i august, at han kan overraske. Til gengæld er det slut for Frederik Backaert med at lave resultater i denne slags løb, som ellers passsede ham tidligere.

Delko kommer med Eduard Grosu, der egentlig burde have en reel chance for at vinde denne stigende spurt. Desværre er han ikke en ørn i sidevind, og da han virker helt formsvag, tror jeg ikke, at han kommer med hjem. De har også lynhurtige Pierre Barbier, der senest blev nr. 4 i Monseré, men jeg tror, at løbet bliver for hårdt. Mere robust er August Jensen, der tillige er god i en stigende spurt, men han har ikke vist megen form indtil videre. Den fjerde sprinter, Dusan Rajovic, får det nok også for svært, mens Jose Goncalves er faldet helt sammen.

Det er svært at se vindere fra de øvrige hold. Bardiani har hurtige Giovanni Lonardi og Nicolas Dalla Valle, men de kommer aldrig med hjem, og det er ikke et løb, Mirco Maestri kan vinde. Rally har et par stærke folk i Stephen Bassett, Robin Carpenter, Adam de Vos og Magnus Sheffield, men deres afslutter, Pier-André Cote, kommer næppe med hjem. Sport Vlaanderen har stærke folk i Thomas Sprengers og Kenneth van Rooy, men de kan ikke vinde, og jeg ser ikke de hurtige Arne Marit og Ward Vanhoof komme med hjem. Total har Chris Lawless¸ men han er i så ringe form, at han knap kan gennemføre, og Geoffrey Soupe er ikke hurtig nok længere, ligesom brostensspecialisten Damien Gaudin er faldet helt af på den, Vinis eneste hurtige mand, Mattia Bevilacqua, kommer næppe med hjem, og det gør Alfdan de Decker og Enzo Wouters næppe heller for Tarteletto.

***** Jasper Philipsen

**** Danny van Poppel, Jordi Meeus

*** Ethan Hayter, Jake Stewart, Jannik Steimle, Amary Capiot, Edward Theuns,

** Timothy Dupont, Matthew Walls, Mark Cavendish, Sep Vanmarcke, Juan Sebatian Molano, Tom van Asbroeck, Max Walscheid, Marc Sarreau, Kristoffer Halvorsen, Gerben Thijssen, Jhonatan Narvaez, Alberto Dainese

* Piet Allegaert, Szmyon Sajnok, Eduard Grosu, August Jensen, Luca Mozzato, Jonas Rickaert, Edward Planckaert, Owain Doull, Martin Laas, Fabian Lienhard, Shane Archbold, Iljo Keisse, Josef Cerny, Bram Welten, Alex Kirsch, Arjen Livyns, Rudy Barbier, Marco Marcato, Mikkel Bjerg, Reinardt van Rensburg, Niklas Larsen, Jens Debusschere, Jonas Van Genechten, August Jensen

Danskerne

Finalen kunne passe Alexander Kamp, men sammen med Jakob Egholm må han på Trek skulle hjælpe Edward Theuns. Lasse Norman Hansen og Andreas Stokbro skal på Qhubeka støtte Max Walscheid, mens Mikkel Bjerg på UAE primært skal hjælpe Juan Sebastian Molano, selvom han i et sidevindsløb måske kan få lov til at køre aggressivt. På Uno-X må Niklas Larsen og Morten Hulgaard først og fremmest hjælpe Kristoffer Halvorsen, men som nævnt ovenfor er det ikke en dårlig finale for Larsen, hvis han skulle få en uventet chance.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Cees Bols sejr fra 2019, Fabio Jakobsens sejr fra 2018, Nacer Bouhannis sejr fra 2017 samt Timothy Duponts sejr fra 2016.