Optakt med etapevinderbud: Okola Slovenska/Tour de Slovaquie

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VM I EFTERÅRSSPILLET

Løbets rolle og historie

Efteråret handler stort set kun om endagsløb. Efter at Circuit Franco-Belge/Tour de l’Eurometropole er blevet reduceret til et endagsløb har Tour of Britain og Vuelta a Espanai nogle år faktisk været det eneste større etapeløb på europæisk grund, og de afsluttes som bekendt allerede i første halvdel af september. Resten af den europæiske sæson har traditionelt været en sag for klassikerryttere, der udover et fokus på VM har kunnet boltre sig i et hav af løb på belgisk, fransk og især italiensk grund, hvor snart sagt alle ryttertyper har kunnet komme i spil, inden det hele i midten af oktober kulminerer med Il Lombardia og Paris-Tours.

Måske er etapeløb bare ikke et hit så sent på sæsonen, hvor rytterne er trætte og mest af alt bare vil have ferie, men alligevel er der modige arrangører, der i de senere år har givet sig i kast med projektet. Mest markant er Okola Slovenska - eller på dansk Slovakiet Rundt - der i de senere år har forsøgt at rykke ud af en skyggetilværelse som et beskedent 2.2-løb, der afvikledes først på sommeren i begyndelsen af juni. Allerede i 2017 tog man første skridt ved af UCI at blive opgraderet til 2.1-status, men en placering i en periode, hvor man skal bruge mere end én hånd for at tælle antallet af større etapeløb i Europa, lykkedes det ikke at få deltagelse af et WorldTour-hold.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det forsøgte man at rette op på i 2018, hvor løbet blev rykket til midten af september med en placering i den sidste uge af Vueltaen. Det blev en stor succes, da det lykkedes at tiltrække både Quick-Step og Bora-hansgrohe, og særligt det forhold, at belgierne mødte op med noget nær deres A-hold bestående af Julian Alaphilippe, Fabio Jakobsen, Bob Jungels, Iljo Keisse, Yves Lampaert, Zdenek Stybar og Niki Terpstra gav løbet stor opmærksomhed. Desværre var resten af feltet stadig af relativt beskeden kvalitet, og derfor blev det et lidt ensidigt show, hvor de to storhold fordelte de fem etaper imellem sig, og hvor Quick-Step på prologen eksempelvis besatte fem af de første otte pladser.

Løbet er imidlertid åbenlyst i vækst, og derfor er det i 2019 lykkedes at overgå succesen. Denne gang har man nemlig skubbet løbet en uge tid tættere på VM - på bekostning af en løbsdag, så det afvikles over fire og ikke fem dage - og det har gjort konkurrencen mindre. Derfor har man denne gang deltagelse af ikke færre end fem af de bedste hold, idet CCC, UAE og FDJ gør Deceuninck og Bora selskab, og selvom belgierne denne gang ikke kommer i helt samme superformation, kan man ikke klage over en startliste, der tæller navne som Elia Viviani, Bob Jungels, Yves Lampaert, Emanuel Buchmann, Alexander Kristoff, Arnaud Demare, David Gaudu og Stefan Küng. For Jungels, Lampaert, Kristoff og Küng er det et sidste skridt på vejen mod VM, og dermed synes løbet af have fundet en niche som alternativ til de endagsløb, der i samme uge afvikles i Belgien og Italien.

Egentlig er løbet en ældgammel sag, der første gang blev afviklet helt tilbage i 1954. Selvom Slovakiet dengang var en del af Tjekkoslovakiet, havde man det, der dengang var et regionalt etapeløb, men før Murens fald var det i sagens natur en meget østeuropæisk sag. Nok var der i perioden en enkelt vinder fra hhv. Italien, Frankrig og Holland, men derudover var løbet næsten et rent tjekkoslovakisk anliggende, når ikke sejren en sjælden gang gik til ryttere fra Ungarn, DDR eller Sovjetunionen.

Efter østblokkens kollaps fortsatte løbet, og det blev naturligvis et nationalt etapeløb, da Tjekkoslovakiet få år senere blev delt. Det ændrede nu ikke på, at løbet næsten udelukkende havde tjekkiske eller slovakiske vindere frem til 2005, men siden dengang er det blevet en langt mere international sag. Faktisk er det siden dengang kun tjekken Petr Vakoc, der i 2013 lykkedes med at vinde et løb, der ellers er blevet vundet af ryttere fra Polen, Holland, Danmark, Australien, Slovenien, Rusland, Italien, Ukraine og Frankrig. Og med det nye spring op i rækkerne, er der udsigt til, at løbet kun vil blive endnu mere internationalt fremover.

Slovakiet er nok et kuperet land, men det er ikke bjergrigt. Derfor er det heller ikke sportens sværeste etapeløb, og løbet består primært af etaper med flade finaler. Undervejs forsøger man ofte at finde bakker, men i langt de fleste tilfælde er selve afslutningerne lette. Da løbet samtidig traditionelt har haft en prolog, har det gerne været et løb for relativt hurtige folk, der kan klatre fornuftigt og køre en god indledende tidskørsel.

Sidste år var der dog en etape med en afslutning på en lidt længere stigning, og det udnyttede Julian Alaphilippe til bare ugen efter den samlede sejr i Tour of Britain at vinde endnu et etapeløb. En god prolog efterfulgt af sejr på kongeetapen var nok til at vinde med 16 sekunder ned til den forsvarende vinder, Jan Tratnik, og 22 sekunder ned til Cesare Benedetti. Alaphilippe kører i år færre løb frem mod VM og forsvarer derfor ikke sin titel, og da Bahrain-Merida ikke deltager, forsøger Tratnik ikke at gå i top 2 for tredje år i træk. Da Bora heller ikke tager Benedetti med denne gang, skal der findes et helt nyt podium i år.

Ruten

Nok har Slovakiet Tatr-bjergene mod nord, hvor man kan komme op i pænt over 1000 m højde, men noget alpeland er det ikke. Det meste af landet er relativt fladt, og derfor har løbet typisk været mere for klassikerryttere og stærke sprintere, ligesom også de klassiske sprinter som regel har haft en del muligheder. Det gør sig også gældende for årets rute, der på mange måder følger traditionen og ikke er den sværeste i løbets historie.

I år er løbet som sagt forkortet fra fem til fire dage, men da man samtidig har indlagt to halvetaper som åbning om onsdagen, er der stadig fem etaper på menuen. Den traditionelle prolog er taget af programmet og i stedet erstattet af en ganske kuperet og nærmest urimeligt teknisk 7,4 km lang enkeltstart onsdag eftermiddag. På en rute, der ellers er gearet til sprintere og puncheurs, kan de være den bedste mulighed for at gøre forskelle.

Det skyldes, at løbets kongeetape i Tatr-bjergene, som sidste år havde mål på toppen af en lang, men blød stigning, og som igen i år afvikles på andendagen, i år slutter med næsten 80 flade kilometer. En lille bakke på de sidste 500 m kan skabe overraskelser, men det ligner en sag for de hårdføre sprintere og måske puncheurtyper. Sidstnævnte vil slikke sig om munden ved udsigten til fredagens 3. etape, der hovedsageligt er flad, men slutter på toppen af en 500 m lang bakke, som stiger med 7,15%. Derudover er der naturligvis også mere klassiske massespurter på onsdagens formiddagsetape og på lørdagens afslutningsetape, hvor en bakke med 20 km til mål dog måske kan skabe en smule udskilning, inden de hurtige folk formentlig runder løbet af med et stort sprinteropgør.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Etape 1a

I de senere år har det bæret en relativt fast tradition, at løbet er blevet indledte med en prolog, men den ide går man bort fra i 2019. Det betyder ikke, at løbet ikke har en kort enkeltstart på første dag, men denne gang kommer den som en ”rigtig” enkeltstart lidt senere på dagen. Løbet skydes nemlig om formiddagen i gang med en kort linjeløbsetape, der bestemt ikke er helt flad, men som burde være et anliggende for de hurtige folk.

I alt skal der tilbagelægges en for en halvetape relativt lang distance på 138,2 km, som afvikles på to forskellige rundstrækninger omkring byen Bardejov. Den første af disse er 40,1 km lang og er placeret i området syd for byen. Fra start går det mod sydvest og syd via et let stigende og siden let faldende stykke ned til det sydligste punkt, hvor man skal over kategori 2-stigningen Vaniskovsce (700 m, 10,7%), som har top efter 19,0 km, inden et igennem let kuperet terræn går mod nord tilbage mod målstregen, der krydses for første gang.

Etapen afsluttes dernæst med tre omgange på en kortere 32,7 km lang rundstrækning i området vest for byen. Her kører man fra start mod nordvest over en lille bakke og igennem let stigende terræn, inden det begynder at falde let, mens man kører mod sydøst. Til slut går det mod nordøst ind til mål, hvor man med 3 km igen skal over en lille bakke, er synes at stige over en lille kilometer med ca. 4%, inden det med 2 km igen begynder at fald frem mod de sidste 500 m, der stiger let. Finalen er ekstremt teknisk, idet der er skarpe sving med 2700, 1900, 900, 600 og bare 300 m igen. Der er en pointspurt ved anden passage af målstregen efter i alt 72,8 km.

Etapen byder på i alt 1192 højdemeter.

Den sidste lille bakke er overhovedet ikke velbeskrevet, men den synes ikke at være nogen svær sag. Den vil måske kunne sætte nogle af de tungeste sprintere ud af spillet, men for langt de fleste vil det være en overkommelig opgave. Med hele tre af verdens bedste sprintere i feltet ser det ud til, at sprinterne skal dyste om den første førertrøje.

Bardejov har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Etape 1b

Som sagt er løbet traditionelt blevet indledte med en prolog, og selvom det ikke er tilfældet i år, skal tempocyklerne alligevel frem på førstedagen. Efter formiddagens formodede massespurt venter nemlig om eftermiddagen det, der må formodes at være løbets vigtigste etape i form af en kort og ikke helt flad enkeltstart. Med en distance på 7,4 km er der tale om en længere tidskørsel end en klassisk prolog, men en meget teknisk rute gør, at den er helt sammenlignelig med den slags korte enkeltstarter, der ofte har åbnet løbet.

Også denne etape er henlagt til Bardejov, hvor der skal tilbagelægges 7,4 km i den vestlige del af byen. Den uhyre kringlede rute indledes med, at man over de første kilometer snor sig mod sydvest igennem hele otte sving, inden man når etapens midtpunkt. Undervejs stiger og falder det let, inden man rammer en flad vej, der fører mod nordvest. Her drejer man rundt i en U-vending, inden man kører mod øst via et sving, inden man slår en sløjfe mod syd og kringler sig mod nordøst og stil slut syd igennem seks sving på de sidste 2,5 km, hvor man også skal lige igennem to rundkørsler. Undervejs er der en lille bakke (400 m, 5,25%), der har top 2 km fra stregen, inden det falder ned mod den sidste kilometer, der er flad.

Etapen er modificeret grundet tekniske problemer, og vi kender ikke det præcise antal højdemeter for den nye. Inden modifikationen havde den 700 m kortere rute 84 højdemeter, og det er formentlig nogenlunde det samme på den nye rute, hvor man erstatter en indledende bakke med en langt mere teknisk fase i begyndelsen, hvor det som sagt også er stigende og siden faldende.

Inden modifikationen var etapen ikke alt for teknisk, men nu er der tale om et sandt helvede af sving. Der bliver ikke megen plads til at finde ind i en rytme, slet ikke fordi der undervejs altså også er to bakker, som over den korte distance giver næsten 100 højdemeter. Med andre ord er der tale om en rute, der burde passe rigtigt prologspecialister med gode tekniske evner og et godt punch på små bakker.

Bardejov har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

2. etape

Slovakiet er ikke et bjergland, men det har ganske kuperet terræn i dele af nationen. Derfor har man som regel haft en sværere etape i det normalt ellers relativt flade løb, og det har man også i år, hvor løbets kongeetape afvikles om torsdagen. Modsat sidste år, hvor den sværeste etape sluttede på toppen af en lang, men blød stigning, kommer udfordringerne denne gang alle langt fra mål og er alle lange og bløde bakker, og det kunne derfor ligne en dag for de hårdføre sprintere, selvom en meget dårligt beskrevet bakke i finalen måske kan bringe puncheurs i spil.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

I alt skal der tilbagelægges hele 226,6 km, der fører feltet fra Bardejov til Ruzomberok. Hele dagen køres der mod vest og sydsvest langs grænsen til Polen, hvor man skærer igennem Tatr-bjergene, som kendes fra de sværeste etaper i Polen Rundt (faktisk er man i den sværeste fase kun få km fra Bukowina Tatrzanska og Zakopane, der år efter år er rammen om den afgørende etaper i WorldTour-løbet). Fra start går det igennem let stigende terræn langs grænsen mod vest frem til kategori 2-stigningen Obrucne (2,8 km, 5,4%), der har top efter 21,8 km, inden man igennem fladere terræn kører mod vest og nordvest op til kategori 2-stigningen Stranavska Sedlo (6,5 km, 2,4%), hvis top passeres efter 65,2 km. Derfra falder det ned mod dagens første spurt, der kommer nærmest på selve grænsen efter 78,4 km.

Herfra indledes etapens sværeste del, når man kører mod syd igennem let stigende terræn, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 1-stigningen Magurske Sedlo (3,9 km, 5,2%), hvis top passeres efter 100,9 km. En nedkørsel fører mod syd, inden man kører mod vest og sydvest igennem let stigende terræn forbi dagens anden spurt, som er placeret efter 128,8 km, og frem til kategori 2-stigningen Stary Smokovec (4,5 km, 3,0%), der har top efter 134,8 km. Den leder næsten direkte ind på kategori 1-stigningen (9,5 km, 3,2%), hvis top i 1257 m højde passeres efter 148,9 km, hvoraf de sidste næsten 40 km har været næsten uafbrudt stigende.

Herfra resterer imidlertid hele 77,7 km, som er meget lette. Faktisk falder det let nærmest hele vejen, mens man kører mod vest, sydvest og til sidst igen vest, idet det langsomt bliver fladere og fladere. Undervejs passerer man den sidste spurt efter 183,0 km, inden man fortsætter frem mod mål. På de sidste 3 km er der en ultrakort bakke med 2 km igen, inden man med 500 m igen rammer en 250 m bakke, der baseret på profilen synes at stige med helt op til 8%, inden de sidste 250 m er flade. Finalen er igen meget teknisk, idet der på de sidste 2 km er sving med 1800, 1200, 800 og 600 m igen, inden man med 250 m igen skal rundt i hele to U-vendinger, inden man rammer den 100 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2485 højdemeter.

Nok kan profilen se voldsom ud, men vi taler, om at de fleste af højdemeterne vindes over en næsten 40 km lang stigning, der stiger med 2-3%. Det kan ikke ryste mange af de hårdføre sprintere i dette felt, og med navne som Elia Viviani, Arnaud Demare og Alexander Kristoff i feltet bør der være masser af interesse i at holde det samlet. Udfordringen kan i stedet blive den dårligt beskrevne bakke til sidst, for taler vi her om de 8%, som profilen kunne antyde, vil også puncheurs måske kunne blande sig, selvom stigningen er meget kort.

Ruzomberok har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

3. etape

Efter en dag med mange højdemeter venter en betydeligt fladere etape, men det betyder ikke, at der er tale om en helt enkel sag. På tredjedagen skal rytterne ganske vist hovedsageligt køre igennem helt fladt terræn, men til slut venter der en lille overraskelse i form af en rigtig puncheurbakke, der med 500 m med 7,15% og mål på toppen lægger op til, at det er en sand for eksplosive afsluttere og slet ikke klassiske sprintere.

Med en distance på 200,6 km er der igen tale om en lang etape, der fører feltet fra Ruzomberok til Hlohovec. Fra start kører man igennem næsten helt fladt terræn mod nordvest, inden man fortsætter mod sydvest igennem småkuperet terræn med nogle små, stejle stigninger ned mod dagens udfordringer. De indledes, når man drejer mod vest for senere at køre op ad kategori 2-stigningen Vysehradne (1,3 km, 5,1%), som har top efter 81,9 km. Herefter er det hovedsagelig faldende, mens man snor sig mod sydvest ned til dagens første spurt, som kommer efter 104,8 km i bunden af kategori 2-stigningen Bojnicky Vrch (2,4 km, 6,1%), som har top efter 107,5 km. Herfra går det mod nordvest via et plateau, inden det falder ned mod dagens sidste spurt, som er placeret efter 117,1 km.

Herefter er etapen meget enkel. Først kører man igennem let faldende terræn, inden det går mod sydvest igennem terræn, der enten falder ganske, ganske let eller er fladt. Undervejs passerer man den sidste spurt efter 161,4 km, inden man i udkanten af målbyen drejer mod nordvest for at passere kategori 2-stigningen Hlohovec (2,7 km, 2,7%), der har top med 7,1 km til mål. Herfra falder det mod sydvest, inden det flader ud med 4 km igen, hvor man følger en let snoet vej, der har skarpe sving med 2400 og 1900 m igen. Med 800 m igen drejer man skarpt til venstre, inden man med 500 m igen drejer ind på den sidste bakke, der stiger med 7,15% og leder op til mål.

Etapen byder på i alt 1802 højdemeter.

Ligesom på den foregående etape er anden halvdel af ruten ufatteligt let, og den sidste lille kategori 2-stigning kan ikke bringe sprinterne i skyggen af vanskeligheder. Det kan imidlertid den sidste bakke, der er så stejl, at kun de hårdføre afsluttere kan være med, og de skal formentlig slås med puncheurs, der på en bakke som denne kan øjne muligheder for at gå efter sejren.

Hlohovec har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

Læs også

Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr

4. etape

Hvis sprinterne var frustrerede over, at der var små bakker i finalerne på både 2. og 3. etape, kan de glæde sig over, at der ikke synes at være noget, der kan stoppe dem på lørdagens sidste etape. Her er både dette meste af etapen nemlig flad, og selvom der er en halvstejl kategori 2-stigning på den afsluttende rundstrækning, kommer den så langt fra mål, at den ikke kan bruges til meget andet end at skille de tungeste fra, inden der venter en formodet massspurt som afslutning på den hidtil stærkest besatte udgave af det gamle løb.

Med en distance på bare 142,1 km er der efter to lange dage tale om en kort sag, der fører feltet fra Hlohovec til Senica. Starten er hård, idet man kører mod nordøst og siden sydøst op ad kategori 2-stigningen Holy Vrch (2,7 km, 4,8%), der fra den modsatte side blev besteget i finalen af den foregående etape og passeres efter bare 2,9 km. Herfra går det igennem fladt terræn mod øst, nordøst og nordvest, inden man drejer mod vest ind på kategori 2-stigningen Havran (3,5 km, 4,7%), som har top efter 29,9 km. En nedkørsel leder mod vest, inden det igennem fladt terræn går mod nordvest, indtil man drejer mod vest ind på kategori 2-stigningen Kolsariska (2,5 km, 3,4%), som har top efter 59,3 km. Bare 700 m senere venter dagens første spurt, og derefter snor man sig mod vest igennem helt fladt terræn med en enkelt lille bakke frem til målbyen, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning og kører trekvart omgang, inden man krydser stregen i forbindelse med den anden spurt efter 93,9 km.

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 24,1 km lange rundstrækning. Den indledes med, at man igennem fladt terræn kører mod øst frem til kategori 2-stigningen Brestova (1,5 km, 5,3%), hvis data kan være en anelse misvisende, da den sidste kilometer faktisk stiger med 6,0%. Fra toppen resterer imidlertid hele 19,9 km, som indledes med en kort nedkørsel, der leder mod sydøst, inden det bliver helt fladt, mens man kører mod syd og siden vest, nordvest og nord tilbage til mål. Også de sidste 3 km er næsten helt flade og for en gangs skyld ukomplicerede, idet eneste udfordring er en rundkørsel lige inden den røde flamme.

Etapen byder på i alt 1325 højdemeter.

Den sidste stigning er stejlere end de fleste bakker i løbet, men den kommer langt fra mål. Gives der gas, vil tunge sprintere falde fra, men det er ikke et problem for folk som Viviani, Demare og Kristoff. Derfor ligner den en afsluttende massespurt for sprinterne, der endelig kan se frem til at lade benene tale i en finale, der ikke bare handler om positionering og tekniske evner, som det har været tilfældet i de kringlede afslutninger tidligere i løbet.

Senica har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

Læs også

Jayco vil forlænge med Yates, men økonomien er tvivlsom

Favoritterne

Det er som sagt relativt nyt, at Slovakiet Rundt tiltrækker ryttere på WorldTour-niveau, og igen i år er der ganske stor niveauspredning i det slovakiske løb. Heldigvis betyder deltagelsen af fem WorldTour-hold mod sidste års to, at vi forhåbentlig kan undgå sidste års lidt ensidige Quick-Step-show, hvor de ganske vist på to af de fem etaper blev snydt af Bora, men hvor de allerede fra prologen lagde løbet i et jerngreb, som kun blev strammet af Julian Alaphilippes forventede sejr på kongeetapen.

I år ser kampen ud til at være langt mere lige, for selvom Deceuninck igen kommer med et klassemandskab, møder FDJ op med en trup, der nærmer sig A-kæden i denne type terræn. Lægger man dertil, at også UAE kommer med et ganske potent mandskab med flere formstærke ryttere, er der i hvert fald to hold, der har muskelstyrken til at true verdens mest vindende hold. Til gengæld møder hverken CCC eller Bora op med de bedste mandskaber, og da resten af feltet består af professionelle kontinentalhold, som ikke synes at have tillagt løbet den allerstørste vægt, samt kontinentalhold og et landshold, ligner det stadig en ret ensidig affære domineret af ganske få hold, men hvor udfaldet er langt, langt mere åbent, og hvor det kan være ganske svært at pege på en soleklar favorit.

Sidste år betød kongeetapens afslutning på en stigning, at man skulle klatre fornuftigt for at være i spil til sejren. Sådan er det ikke i år, hvor vi taler om en betydeligt nemmere sag. Faktisk kunne det se ud til, at vi vil få fire spurtafgørelser i tillæg til enkeltstarten, og det betyder, at det formentlig vil være en løb, der vil blive afgjort af de forskelle, der kan gøres på tidskørslen, samt ikke mindst bonussekunder i finalerne og i de indlagte spurter.

Helt trivielt er det dog ikke. Særligt 2. etape har ganske mange højdemeter, og da i hvert fald CCC med et ret klatrestærkt hold må tænkes at lægge pres på, kan vi forvente, at der vil ske nogen udskilning. De sidste 80 km er imidlertid meget lette, og i et felt med Elia Viviani, Arnaud Demare og Alexander Kristoff må man formode, at der er tre hold, der har en interesse i en spurt. For holdbare sprintere som dem er stigninger som disse ikke noget problem, da vi taler om lange, jævne opkørsler med stigningsprocenter på bare 2-4. Derfor vil det formentlig være et ganske stort felt, der skal spurte om sejren.

Det, der gør det hele lidt svært at spå om, er løbsbogens ringe karakter. Finalerne er ikke specielt velbeskrevet, men det fremgår af La Flamme Rouge, at bakken på 3. etape stiger med 7,15% over 500 m. Det er så kort, at folk som særligt Viviani og Demare nok kan være med, men det er også så stejlt, at de kan blive slået af puncheurs. Endnu mere uforudsigelig er 2. etapes spurt, der baseret på den officielle profil på de sidste 500 m har en 250 m lang bakke med stigningsprocenter på helt op til 8, men som på La Flamme Rouge ser ganske let ud. Også den kan klares af de holdbare sprintere, men også her kan puncheurs være med, selvom afslutningen er for let til, at de for alvor kan true de hurtigste. Etape 1a og 4 bør ende i mere klassiske spurter, men det er værd at bemærke, at finalerne onsdag, torsdag og fredag alle er urimeligt tekniske, og at det handler uhyre meget om god position.

Vigtigst er naturligvis enkeltstarten. På den officielle profil ser den ud til at være helt flad, men to bakker byder altså på næsten 100 højdemeter over bare 7,4 km. Det er slet ikke så lidt, og kombinerer man det med det helvede af sving, der bydes på, er det langt fra en enkeltstart for klassiske specialister. Den er lidt for lang til at være en rigtig prolog, men med så mange sving og to eksplosive bakker skal vi se i retning af sprintere og prologryttere med punch og gode tekniske evner mere end store tempotonsere.

Det, der kan true sprinterfesten, er naturligvis vejret, og det er måske en faktor, der skal indregnes på onsdagens etape 1a, hvor det vil være blæsende. Desværre er der på den sidste rundstrækning næsten udelukkende med- eller modvind, og det synes derfor ikke at blive det store drama. Herefter lægger vinden sig i en fantastisk flot uge, der blot byder på begrænset vind, masser af sol og temperaturer, der stiger dag for dag fra 14 grader om onsdagen til 18 grader om lørdagen.

Konklusionen er således, at vi regner med, at løbet skal afgøres af enkeltstarten samt bonussekunder og de huller, der vil opstå i finalen på især 3. etape. Nok vil der være hold med interesse i offensiv kørsel - det kunne især være interessant, hvis Deceuninck er bagefter efter enkeltstarten - men med tre store sprinterhold, godt vejr og lette afsluttende dele af etaperne, tror vi, at det bliver et knivskarpt opgør på sekunder mellem hårdføre sprintere, puncheurs og temporyttere/prologspecialister, der hver især skal udnytte deres forcer til at vinde tid. Samlet set vil der være 36 sekunder at vinde, hvis man gør rent bord på de fire linjeløbsetaper - husk, at en halvetape kun giver 6-4-2 bonussekunder mod de normale 10-6-4 til de tre første - ligesom der vil være 3-2-1 sekunder i de indlagte spurter, der sagtens kan spille en rolle i et formentlig helt tæt løb.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Løbet har et ret bredt favoritfelt, hvor mange har en chance for at vinde, men det vil være en gigantisk overraskelse, hvis ikke vinderen findes på enten Deceuninck, FDJ, UAE eller Bora. Efter moden overvejelse vil vi pege på Elia Viviani som favorit, men det er ikke med stor overbevisning. Italienerens historik som temporytter er nemlig yderst begrænset, og man skal lede længe for at finde et mærkbart resultat. Bedst er hans 11. plads på prologen i Paris-Nice helt tilbage i 2013, men den var blot 2,9 km lang. Den viser imidlertid, at Viviani godt kan køre en prologagtig enkeltstart, og selvom denne er meget længere, burde en teknisk dygtig banespecialist med godt punch på bakkerne kunne forsvare sig hæderligt.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VM I EFTERÅRSSPILLET

Det er dog på bonussekunder, at Viviani skal vinde. Dem kan han imidlertid også score mange af, for han kan i teorien vinde de fire øvrige etaper. Nok er sprinterkonkurrencen stor, men Viviani er feltets hurtigste mand, og hans tog med Yves Lampaert, Florian Senechal og Michael Mørkøv vil gøre ham decideret modbydelig i de ekstremt tekniske finaler. Lægger man dertil, at Viviani med sine utallige sejre siden Touren har vist storform, senest i weekenden i Coppa Bernocchi, hvor han kørte et overraskende offensivt løb, som han alligevel var tæt på at vinde, vil han stå stærkt alle fire dage. Udfordringen er bakkerne i finalerne torsdag og fredag, og særligt fredagens puncheurafslutning vil være til den stejle side. Den form, Viviani viste i Bretagne og ved EM var dog så god, at vi tror, at italieneren kan score tilstrækkeligt med sekunder til at vinde løbet.

Blandt løbets tre topsprintere er der én, der ofte kører gode enkeltstarter. Arnaud Demare har vundet enkeltstarten i Poitou-Charentes og har været med helt fremme i Algarve, hvor feltet altid er meget stærkt. Lidt overraskende er alle resultaterne imidlertid kommet på relativt lange ruter, og han er ikke den typiske eksplosive sprinter, der kører gode prologer. Derfor er denne enkeltstart nok ikke ideel for ham, men som bakkestærk sprinter bør han gøre det hæderligt. Herefter handler det om at score mange bonussekunder, og da finalen på 3. etape ligner den, han sejrede i på 1. etape af Paris-Nice for et par år siden, står han stærkt især på den vanskeligste af de fire etaper, men også 2. etape kunne passe ham. Udfordringen er positioneringen i de kringlede finaler, men her har han endelig glæde af sit supertog med Jacopo Guarnieri og Ramon Sinkeldam, der sagtens kan true Deceuninck. Han kørte en ganske godt spurt i Brussels Cycling Classic fra en ringe position og klatrede flot i Bretagne Classic, så formen synes efterhånden at være blevet glimrende.

Yves Lampaert kommer til løbet i fabelagtig form efter den samlede 3. plads i det stærkt besatte Deutschland Tour. Her klarede han bakkerne flot og overspurtede gentagne gange deciderede sprintere. Her skal han køre finaler for Viviani, og derfor skal han finde sine sekunder på enkeltstarten og i de indlagte spurter, men det kan ikke udelukkes, at han måske sammen med Viviani kan få lov at prøve sig af i en puncheurfinale, hvor han med den nuværende form formentlig vil være med i kampen om sejren. Det er dog først og fremmest på enkeltstarten, at han skal vinde løbet, og selvom han er bedst over længere distancer, har han tidligere kørt i top 6 i BinckBank Tour, top 5 i Tirreno og top 2 i sidste års prolog her, og da han er ganske eksplosiv, er det ikke en ringe rute for ham. Kombinerer man det med, at Deceuninck meget vel kan gå efter nogle indlagte spurter med ham, hvis han kører en god enkeltstart, kan han sagtens vinde løbet

Løbets førende prologrytter er vel Tom Bohli. I de seneste to år er han kørt i top 3 på prologen i Romandiet, hvor vi har den eneste rigtige WorldTour-prolog i disse år. I år var han endda mindre end et sekund fra at vinde og slog en vis Primoz Roglic, der i den periode var i en klasse for sig. Han havde gerne været bakkerne foruden, men han viste i Romandiet sidste år, at han godt kan køre kuperede prologer. Med andre ord er dette en rigtig Bohli-enkeltstart, men hans problem er, at han ikke kan spurte og derfor skal finde al sin tid onsdag eftermiddag. Det kan blive et problem at forsvare en føring, når Deceuninck går på jagt efter bonussekunder med Viviani, Lampaert og Senechal, ligesom han sagtens kan tabe et par sekunder på fredagens bakke op mod mål.

Løbets førende temporytter er til gengæld Stefan Küng. Desværre har schweizeren ikke kørt specielt gode enkeltstarter i år, men i BinckBank Tour, hvor vinden var imod ham, viste han tegn på fremgang. Han kommer til løbet i storform efter en højdetræningslejr frem mod VM og weekendens solosejr i det stærkt kuperede Tour du Doubs. Problemet er, at ruten her ikke rigtigt passer Küng, der ikke er specielt eksplosiv og får svært ved at gøre brug af sine enorme power. Ikke desto mindre blev han i år nr. 7 på prologen i Romandiet, så prologer er ikke en by i Rusland. Ligesom Bohli har han til gengæld det problem, at al tid skal vindes på enkeltstarten, men med den tilsyneladende sublime form er det bestemt også muligt.

Bora kommer ikke med deres stærkeste hold, men de har en solid vinderkandidat i Maciej Bodnar . Desværre har polakken med ganske få undtagelser kørt skuffende enkeltstarter i nu snart 3 år. På sine store dage kan han imidlertid stadig, som han viste med 2. pladsen på den 9,5 km lange indledende enkeltstart i Schweiz i år, men til gengæld blev han blot nr. 9 på prologen i Romandiet, der minder mere om denne. Tekniske enkeltstarter passer ham imidlertid slet ikke så dårligt, men med ham handler det altid om dagsformen. Den kan være meget svær at vurdere, da han efter Touren intet har vist, og han synes ikke at være på toppen. Samtidig skal også han vinde enkeltstarten for at vinde samlet, og selv hvis det lykkes, kan han tabe tid på 3. etape, ligesom det ikke specielt stærke Bora-hold vil få svært ved at forhindre Deceuninck i at score et hav af bonussekunder.

Løbets tredje topsprinter er Alexander Kristoff, men han får sværere ved at vinde. Egentlig har han haft for vane at køre nogle fabelagtige enkeltstarter i De Panne, men det er også det eneste sted, hvor det er sket. I intet andet løb har vist noget, og en teknisk rute synes slet ikke at være sagen for en powersprinter som Kristoff, der har mere fart end antrit. Formen var til gengæld forbløffende god i Tyskland, og han synes velforberedt frem mod VM. Hans to er svagt, og det er et problem mod Demare og Viviani i de tekniske finaler, men heldigvis er han god i positionskampen. Desværre er han nok også den tungeste på bakkerne på 2. og 3. etape, for selvom han godt kan lide stigende spurter, skal procenterne helst være under 5 for den tonstunge nordmand.

Læs også

Journalist med godt nyt om Quintana

Sidste år vandt Bob Jungels prologen, og det viser, at han godt kan køre korte enkeltstarter. Grundlæggende kører Jungels dog som regel kun godt, når han enorme motor er blevet varm - og helst sent i en grand tour. Til gengæld synes han at komme til løbet i form efter en flot enkeltstart i et uheldsramt BinckBank Tour, hvor han blev nr. 6 på en bare 8,4 km lang, men mindre teknisk rute, og efter et stærkt løb i Bretagne, hvor han arbejdede som et æsel for Viviani. Bakkerne på enkeltstarten favoriserer ham, men distancen er stadig en anelse for kort. Samtidig må han være hjælper på de øvrige etaper og skal derfor vinde enkeltstarten for at komme i spil.

En spændende outsider er Aliaksandr Riabushenko. Den tidligere U23-europamester var en gigantisk skuffelse i sin første halvanden sæson på WorldTouren, men siden den flotte kørsel i Burgos har han fundet sig selv. Senest slog han motorcyklen Lutsenko i lørdagens Coppa Agostoni og angreb i finalen af Coppa Bernocchi. Til gengæld er hans tempohistorik lig 0, men netop på en teknisk og eksplosiv rute bør en puncheur som ham kunne gøre det godt. Han kunne ligne Vivianis og Demares store rival på puncheuretapen, men til gengæld skal han køre for Kristoff på de andre etaper. Derfor bliver det svært at vinde samlet, selvom han selv er ganske hurtig.

Deceunincks fjerde kandidat er Florian Senechal. Tempospecialist er han ikke, men på den tekniske prolog i Boucles de la Mayenne er han blevet hhv. nr. 2 og 5. Derfor burde dette faktisk være en glimrende enkeltstart for en eksplosiv og bakkestærk rytter som Senechal. Problemet er, at han nok ikke vinder, og da han er langt nede i Deceuninck-hierarkiet, skal han overraske stort på enkeltstarten for at få sin chance. Lykkes det, har han til gengæld form - det viste han i Bretagne - og kan jagte bonussekunder i de indlagte spurter med sin hurtighed.

CCC kommer slet ikke med en trup til dette løb, men måske kan Gijs van Hoecke overraske. Belgieren har nemlig to gange i træk kørt gode enkeltstarter i Belgium Tour, så på en kort rute kan han sagtens begå sig. Han er også holdets hurtigste på et sprinterløst mandskab, og derfor burde han nok kunne få sin chance for at jagte bonussekunder. Det bliver svært i det skrappe selskab, men han burde i hvert fald få chancen. Derudover har holdet Kamil Gradek, der er en hæderlig - men heller ikke mere end det - temporytter, og han kan måske gøre det fornuftigt, men enkeltstarten passer til gengæld slet, slet ikke til den teknisk svage og antieksplosive Riccardo Zoidl.

På WorldTour-holdene er det svært at finde andre kandidater. Petr Vakoc må nok sande, at han ikke få sin chance på Deceuninck, selvom løbet er på hans halve hjemmebane. Lukas Pöstlberger er stærk, men kører ikke gode enkeltstarter, og enkeltstarten passer slet, slet ikke til en dieselmotor som Emanuel Buchmann. Den kunne passe eksplosive Oscar Gatto, men han har altid foragtet enkeltstarter, og løbet passer slet, slet ikke til David Gaudu og Sebastien Reichenbach, mens Ignatas Konovalovas og Vegard Stake Laengen ikke har kørt gode enkeltstarter i en menneskealder.

Skal man finde kandidater uden for WorldTour-holdene, skal man være kreativ. Med enkelte undtagelser blandt specialisterne får ryttere på mindre hold altid gigantiske klø på enkeltstarter, og det gør det selvsagt svært at røre de store hold i dette løb. Vi vil dog fremhæves enkelte.

En af dem er Lars Boom. Hollænderen er måske nok en skygge af sig selv, men for nylig viste han faktisk form i grusvejsløbet Antwerp Port Epic, hvor han dog var slemt uheldig. Det gjorde han også i foråret i Le Samyn, og selvom hans sidste gode enkeltstart er en gammel sag, burde en prologspecialist som ham kunne gøre det fornuftigt i dette selskab.

Naturligvis er der også veteranen Jan Barta. Han er faldet gevaldigt af på den, men i år vandt han faktisk prologen i Ungarn Rundt, selvom hans speciale er lange enkeltstarter. Der har dog også være svagere prologer med en 10. plads i Alsace og en 3. plads i Dookola Mazowsza, der var svagt besat, og selvom han sikkert kan gøre det fint, kan han ikke længere vinde.

En anden kandidat er Eduard Grosu. Rumæneren har før kort gode prologer på hjemmebane i Sibiu Tour, og han burde kunne forsvare sig på denne rute, fordi han er teknisk meget agil. Han vil elske de tekniske finaler og har generelt spurtet fremragende i år. Dertil kommer, at han er blevet holdbar og i Burgos imponerede med en stigende spurt i stil med dem, der venter her, og han kommer til løbet med form efter god kørsel i Turul Romaniei i sidste uge.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

Sunwebs udviklingshold har også to gode kandidater i Niklas Märkl og Leon Heinschke, der blev hhv. nr. 1 og 5 på prologen i Istrian Spring Trophy. Holdet har ambitioner i klassementet med Heinschke, men da Märkl er holdets sprinter, er han måske et endnu bedre bud. Begge burde de dog med en god enkeltstart kunne gøre det hæderligt.

Endelig har sprinteren Dusan Rajovic kørt pæne prologer, ligesom sprinterne Emils Liepins og Gasper Katrasnik har gjort det, mens Michael Kukrle, Adam Stachowiak og de lokale Jan Andrey Cully og Marek Canecky kører hæderlige enkeltstarter. Det gør Anton Vorobyev til gengæld slet ikke længere.

OPDATERING: I sidste øjeblik har Israel Cycling Academy og Riwal udtaget hhv. Matthias Brändle og Rasmus Quaade, der begge burde kunne gøre det godt på enkeltstarten. Brändle er ikke sig selv længere, men vandt trods alt prologen i Estland Rundt og vil kunne lide ruten. Quaade er i fremragende form, men vil til gengæld nok finde ruten for kort og teknisk.

***** Elia Viviani

**** Arnaud Demare, Yves Lampaert

*** Tom Bohli, Stefan Küng, Maciej Bodnar, Alexander Kristoff, Bob Jungels

** Aliaksandr Riabushenko, Florian Senechal, Matthias Brändle, Lars Boom, Gijs van Hoecke, Jan Barta, Eduard Grosu, Rasmus Quaade, Niklas Märkl, Leon Heinschke

* Ignatas Koovalovas, Kamil Gradek, Lukas Pöstlbeger, Maurits Lammertink, Emils Liepins, Dusan Rajovic, Emanuel Buchmann, David Gaudu, Erik Baska, Gasper Kastrasnik, Marek Canecky, Jan Andrej Cully, Michael Kukrle

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VM I EFTERÅRSSPILLET

Danskerne

Michael Mørkøv kommer til at spille en nøglerolle som lead-out man for Elia Viviani, mens Ludwig Anton Wacker på Sunwebs udviklingshold skal støtte Niklas Märkl og Leon Heinschke. På Riwal har man i sidste øjeblik udtaget formstærke Rasmus Quaade, der kan køre klassement og er omtalt i bemærkningen ovenfor. Nicolai Brøchner eller Rasmus Bøgh Wallin måske forsøge sig i en spurt for en trup, der også tæller danskerne Jonas Aaen og Tobias Mørch Kongstad.

Etapevinderbud

En travl uge gør det umuligt at nå daglige etapeoptakter, men vi vil nedenfor hver dag give en kortere favoritvurdering.

Etape 1a

Som nævnt ovenfor bliver det en ganske blæsende onsdag, men den nordvestlige vind betyder, at der på den sidste rundstrækning nærmest udelukkende vil være med- eller modvind. Mange vil også gerne spare kræfter til eftermiddagens enkeltstart, og derfor forventer vi en relativt kontrolleret sprinteretape, hvor Deceuninck, UAE og FDJ vil sætte det op til en spurt. Den sidste lille bakke kan måske presse de allertungeste, men ikke folk som Viviani, Kristoff og Demare. Udfordringen er i stedet den nærmest urimeligt tekniske finale med hele tre sving på de sidste 900 m, og det er derfor en afslutning, der handler langt mere om positionering end noget som helst andet.

Derfor må Elia Viviani være favorit. Ikke blot er han feltets hurtigste, hans tog med Yves Lampert, Florian Senechal og Michael Mørkøv må også være det stærkeste. I denne finale er det en gigantisk fordel, og det gør den formstærke italiener til manden, der skal slås. Med Jacopo Guarnieri tilbage efter sin skade har Arnaud Demare imidlertid sit supertog samlet, og sættes han perfekt op af Ramon Sinkeldam og italienere kan den stadig mere formstærke franskmand måske slå til.

Læs også

Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege

Alexander Kristoff er god i positionskampen, men hans tog er svagt, og det kan gøre det svært mod de bedre tog. Spændende bliver det også at følge Erik Baska på hjemmebane, for slovakken har vel aldrig været bedre end ved EM, hvor han med lidt held kunne have været med i kampen om medaljerne, ligesom han kørte stærkt i Czech Cycling Tour for en måned siden. Matteo Pelucchi er skrøbelig og kan få problemer på bakken, men han viste fornem form med etapesejren i et ellers uheldsramt Poitou-Charentes. Den tekniske finale er dog et problem for det lille Androni-hold.

En teknisk finale er som guf for Eduard Grosu, der har kørt flotte spurter i år, og det er også i afslutninger som disse, at Justin Jules virkelig trives. Han har dog været formsvag, og derfor kan Wallonie tænkes at køre for Emils Liepins, der dog har det sværere i positionskampen. Boy van Poppel har ikke spurtet godt i år, men blev overraskende nr. 3 i Fourmies - dog delvist på grund af et styrt - og det skal blive interessant at følge Alois Kankovsky , der har vundet to 2.1-etaper i år. Dusan Rajovic har ligeledes spurtet godt i år - senest med en 2. plads i Czech Cycling Tour - og har hos sig en anden sprinter, Gasper Katrasnik, der har mange top 5-placeringer i år. Til gengæld virker Rudy Barbier formsvag, og Mihkel Raim har ikke spurtet meget i år. Gijs van Hoecke, Andrea Peron, Sergey Shilov, Nicolai Brøchner, Rasmus Bøgh Wallin,Niklas Märkl, Frantisek Sisr, Sylwester Janiszweki, Dominik Neumann, og måske især Pawel Franczak kan alle tænkes at prøve, men et topresultat vil være overraskende.

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Arnaud Demare, Alexander Kristoff

Outsidere: Erik Baska, Eduard Grosu, Matteo Pelucchi, Justin Jules, Emils Liepins

Jokers: Rudy Barbier, Boy van Poppel, Alois Kankovsky, Dusan Rajov, Gasper Katrasnik, Mihkel Raim

Etape 1b

Enkeltstarten er så vigtig, at vi har gennemgået favoritternes styrker og svagheder i den overordnede favoritvurdering ovenfor. Eneste ekstra faktor er vejret, da vinden vil aftage I løbet af eftermiddagen. Det kan være en fordel for de sidst startende, hvilket formentlig vil være sprinterne, men da startrækkefølgen først kendes efter formiddagsetapen, er det svært at tage hensyn til i denne tidlige vurdering. Det kan dog godt betale sig at holde sig lidt til i massespurten.

Gennemgangen ovenfor giver anledning til nedenstående vurdering.

Feltet.dks vinderbud: Yves Lampaert

Øvrige vinderkandidater: Tom Bohli, Stefan Küng

Outsidere: Maciej Bodnar, Bob Jungels, Arnaud Demare, Matthias Brändle, Elia Viviani

Jokers: Florian Senechal, Gijs van Hoecke, Rasmus Quaade, Jan Barta, Lars Boom, Alexander Kristoff, Aliaksandr Riabushenko, Niklas Märkl

2. etape

For løbets skyld var det en gave, at Stefan Küng sejrede i dag. Det betyder nemlig, at løbets stærkeste hold, Deceuninck, er nødt til at finde på noget. De har stadig to sandsynlige muligheder for at vinde løbet, nemlig at Yves Lampaert kan finde de tre manglende sekunder som bonussekunder undervejs, eller at Elia Viviani med mulighed for tre top 3-placeringer på de sidste tre etaper kan gøre det samme. Bolden synes således stadig at være i belgiernes lejr, for det synes sandsynligt, at en af de to ting lykkes.

Spørgsmålet er, hvordan de griber torsdagens kongeetape an. Skal løbet gøres knaldhårdt for at sætte Lampaert i scene, eller skal man kontrollere løbet for Viviani? Uanset hvad kan de bløde slovakiske bakker ikke knække den formstærke Stefan Küng, der netop har vundet Tour du Doubs i Jura-bjergene, så det vil være optimistisk at tro, at løbet kan gøres så hårdt, at schweizeren kan sættes.

Vi vil dog stadig tro, at belgierne vil køre et aggressivt løb, da der ikke er meget at miste ved at sende eksempelvis Bob Jungels i offensiven. Også CCC og de mindre hold har alle en interesse i at angribe, men det virker svært usandsynligt, at FDJ kan bringes ud af fatning. Franskmændene er her med en ganske stærk trup, og UAE vil arbejde stenhårdt for en selvtillidsfuld Alexander Kristoff, ligesom Bora efter i dag må tro på den stadig mere imponerende Erik Baska. Vejret vil ikke just hjælpe Deceuninck, da vinden blot vil være let til jævn, og da der trods et længer sidevindsstykke på den lange bakke op til det højeste punkt vil være sidemodvind på det lange, lette stykke ind mod mål. Mest interessant bliver det nok, om de kan bringe de tre indlagte spurter i spil, men da de alle ligger mere end 40 km fra etapens to ender, kan det blive lidt af en opgave.

Læs også

Pogacar klar til at bryde Alpecins monumentstime

Vi tror derfor på en reduceret massespurt, og da bakkerne er bløde, bliver det næppe noget blodbad. Som beskrevet ovenfor er jokeren, hvor hård den sidste bakke er. Selv hvis vi taler om 250 m med 8%, er der dog tale om så kort en sag, at et felt med 60 km/t nærmest vil flyve op over, og selvom det naturligvis vil have en indvirkning, vil det næppe ændre hierarkiet voldsomt. Mere interessant er det nok, at der igen er tale om en helt urimeligt teknisk finale, hvor det handler mere om position end fart.

Derfor må Elia Viviani igen være den klare favorit. Deceuninck mislykkedes med deres lead-out i dag, men at Michael Mørkøv og Viviani alligevel ender som nr. 2og 3 siger meget om togets power, der styrkes af folk som Lampaert, Jungels og Florian Senechal. Bakken taler også til fordel for formstærke Viviani, og han må således være manden, der skal slås.

Hans værste rival må være Alexander Kristoff. Nordmandens sejr i dag bekræftede hans fremragende form fra Tyskland, og efter 225 km i hårdt terræn med en lille bakke til sidst er nordmanden svær at bide skeer med. Problemet er det svage tog i en teknisk finale, hvor han dog er god til at positionere sig, og han kan måske være en anelse mærket af styrtet på enkeltstarten. Derudover er det en god afslutning for Arnaud Demare, der har et tog næsten på niveau med Deceunincks og er den, der drager mest fordel af bakken. Desværre er Jacopo Guarnieri stadig formsvag, og klarer han ikke bakkerne, kommer Demare formentlig til kort i positionskampen.

Efter dagens kørsel må man også fremhæve Erik Baska, der normalt ikke er holdbar, men er i sit livs form og klarede bakker som disse i Czech Cycling Our, men kommer han ikke med hjem, kunne det måske være dagen, hvor Oscar Gatto skal vise lidt af sin gamle hurtighed. Det burde også være en god afslutning for Eduard Grosu, der i Burgos viste sig frem som en overraskende god puncheur, og som er blevet meget holdbar. Det er Emils Liepins ikke, når han ikke er i form, men hvor han står nu er lidt uklart. Som alternativ har Wallonie den holdbare Justin Jules, men meget tyder på, at han stadig er langt fra formen.

Al logik siger, at Matteo Pelucchi ikke klarer bakkerne, men da han synes i hæderlig form, skal man ikke udelukke ham, og han har farten til at være med helt i front. Hos Israel Cycling Academy synes Rudy Barbier for formsvag, men som alternativ har man den mere holdbare Mihkel Raim, der viste form i grusvejsløbet Antwerp Port Epic. Boy van Poppel har klatret skidt i år, men normalt er han en holdbar herre. Det er også Sergey Shilov, men han mangler nok farten til at vinde. Det samme gør Gijs van Hoecke, ligesom Niklas Märkl, der ellers burde kunne komme med hjem, gør det. Endelig skal det blive interessant at se, om kontinentalsprinterne Frantisek Sisr, Dusan Rajovic, Pawel Franczak, Gasper Katrasnik eller Dominik Neumann, hvoraf det dog kun er førstnævnte, der har en vis holdbarhed.

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Alexander Kristoff, Arnaud Demasre

Outsiders: Erik Baska, Eduard Grosu, Emils Liepins, Justin Jules, Boy van Poppel

Jokers: Matteo Pelucchi, Mihkel Raim, Rudy Barbier, Sergey Shilov, Frantisek Sisr, Niklas Märkl, Dusan Rajovic

3. etape

En kombination af modvind og overraskende dårligt og koldt vejr gjorde, at den i forvejen ikke specielt vanskelige kongeetape, knap gjorde nogen forskel, men alligevel blev den afgørende i kampen om den samlede sejr. Deceuninck valgte at satse på at få Yves Lampaert i top 3 og dermed i førertrøjen og ofrede dermed en potentiel etapesejr til Elia Viviani. Missionen lykkedes, og da Stefan Küng ikke just er nogen supersprinter, skal meget gå galt, hvis ikke Lampaert skal vinde samlet.

Det bliver nu interessant, hvordan Deceuninck vil gribe 3. etape an. Den sidste bakke er ganske stejl, og selvom de første to finaler har været ganske hårde, er der her tale om et nyt niveau. 7,15% taler for, at vi skal over i puncheurtyper som Lampaert, men bakkens længde på bare 500 m taler for, at sprinterne som Viviani også kan være med. Med andre ord er det en etape, der umiddelbart kan vindes af begge typer.

Man må igen formode, at det bliver en spurt. Vejret snød os i dag, men i morgen bør der ikke være tvivl om, at vi får en solskinsdag med temperaturer på 17 grader og en kun en let til jævn vind fra nordvest. FDJ har endnu ikke vundet med Demare, UAE kan vinde med både Kristoff og Riabushenko, og forspringene er stadig så små, at Deceuninck formentlig også skal jagte, selvom de i teorien sikkert gerne vil ”spille sikkert” og lade bonussekunderne forsvinde. Delko har helt sikkert også interesse efter dagens resultat, og derfor taler meget for, at vi får en spurt.

Igen er der tale om en finale, hvor position frem mod de sidste to sving betyder alt, og det giver nok engang Deceuninck den store forskel, fordi deres tog er i særklasse. Spørgsmålet er nu blot, om de satser på Yves Lampaert eller Elia Viviani. Vi tror faktisk, at man med klassementet in mente og finalens karakter vil satse på belgieren, der i Tyskland blev nr. 2 bag Sonny Colbrelli i en puncheurspurt, og med hans superform ligner han en mand, der kan gøre det færdigt. Derfor er han vores favorit. Holdet kan imidlertid også satse på italieneren, der skal VM i holdløb søndag og derfor kan tænkes at rejse hjem, nu hvor han ikke kan vinde samlet, hvorfor dette kan være hans sidste chance. Finalen er stejl for ham, men det er ikke et sted en formstærk Viviani ikke kan vinde.

Deres værste rival ligner Arnaud Demare, der meldes i god form og gjorde det godt i dag, og blandt sprinterne er den bedste i en finale som denne, og som har det næstbedste tog. Dernæst vil vi pege på formstærke Aliaksandr Riabhushenko, der netop har slået overmennesket Lutsenko i Coppa Agostoni, og som viste sin styrke som puncheur i Burgos. Det samme gjorde dog også dagens vinder Eduard Grosu, der efterhånden sammen med Demare synes at være den bedste af sprinterne i denne type finaler, men selvom han er god i positionskampen, kan hans hold blive et problem. Formstærke Alexander Kristoff er også i spil, men han vil formentlig finde afslutningen for stejl.

Stigningens karakter gør også, at det kunne være noget for en puncheur som Maurits Lammertink, ligesom Justin Jules elsker stigende spurter og viste god form i dag. Boy van Poppel er et grænsetilfælde, der nok vil finde den lidt stejl. Bora vil formentlig igen prøve med Erik Baska, der normalt er for tung, men er i sit livs form, men det ville i gamle dage også have været en god finale for Oscar Gatto, ligesom Lukas Pöstlberger måske vil prøve. CCC har pludselig valgt at køre for en formstærk Kamil Gradek, men han bør være for tung til denne bakke. Det samme bør gøre sig gældende for Emils Liepins og i hvert fald for Matteo Pelucchi, men Androni kan i stedet satse på Matteo Montaguti og Marco Frapporti. Holdbare sprintere som Sergey Shilov, Niklas Märkl og Frantisk Sisr vil sikkert kunne være med, og man kan vel heller ikke afvise, at det kunne være noget for Mihkel Raim eller Dennis van Winden, der her bør få chancen i stedet for Rudy Barbier.

Feltet.dks vinderbud: Yves Lampaert

Øvrige vinderkandidater: Elia Viviani, Arnaud Demare

Outsidere: Aliaksandr Riabushenko, Eduard Grosu, Alexander Kristoff, Maurits Lammertink, Justin Jules

Jokers: Boy van Poppel, Erik Baska, Sergey Shilov, Frantisek Sisr, Emils Liepins, Mihkel Raim, Dennis van Windern, Niklas Märkl

4. etape

Efter dagens etape venter nu den anden helt oplagte sprinteretape, og den kan blive mere interessant end som så. Arnaud Demare er bare 7 sekunder efter Yves Lampaert og kan nu lugte den samlede sejr. Med i alt 19 bonussekunder at vinde på etapen må man formode, at FDJ lugter blod. Til gengæld kan man nu regne med, at Deceuninck gerne vil lade et ufarligt udbrud køre, så bonussekunder forsvinder, og det vil derfor formentlig være op til FDJ og UAE at sikre en massespurt. De kan imidlertid regne med hjælp fra Delko, der har en Grosu med selvtillid, og da det bliver en flot sommerdag med næsten igen vind, bør det være muligt at skabe samling.

Ideelt set sørger FDJ for at hente udbruddet, så Demare kan få bonussekunder i en af de to første spurter. Lykkes det ikke, skal han nemlig vinde etapen for at tage den samlede sejr. Omvendt kommer den sidste spurt så tæt på mål, at det ikke kan være sjovt at køre fuld gas her så tæt på den spurt, der trods alt skal give ham sejren i sidste ende. Samtidig er Lampaert jo ikke just langsom, og der vil være en vis risiko for, at han blot henter et enkelt sekunder. Som følge af hundrededelene fra enkeltstarten er det ikke nok til at gøre en 2. plads på etapen tilstrækkelig, og derfor vil vi tro, at FDJ satser hele butikken på at vinde etapen.

Udfordringen er den sidste bakke, der er lang og stejl nok til at bringe mange sprintere i problemer. Her kan man sagtens forestille sig, at Deceuninck vil angribe med folk som Bob Jungels og Florian Senechal. Problemet er, at FDJ har Stefan Küng som nr. 2 i klassementet, og sender de ham med, er faren neutraliseret og Deceuninck pludselig i defensiven. Det gør det svært for belgierne at spille den offensivt, og de kan bare håbe, at et udbrud stjæler sejren.

FDJ og UAE vil formentlig kunne sikre en reduceret massespurt - bakken vil skabe nogen udskilning - og denne gang er der tale om en hel enkel medvindsspurt, hvor det er farten, der bestemmer. Lampaert er ikke langsom, men han kan ikke slå Demare, så en strategi kunne være at plante ham på franskmandens baghjul, for kan han holde det, vil han med stor sandsynlighed vinde. Samtidig kan man så lade Senechal og Mørkøv sætte Elia Viviani op til massespurten, da en sejr til italieneren - i fald de indlagte spurter ikke har ændret billedet - er nok for Lampaert. Da Viviani er i storform og har det bedste tog, tror vi, at han vinder etapen og sikrer den samlede sejr til Lampaert.

Det er dog en spurt som denne, Arnaud Demare kan vinde. I Giroen viste han, at han på sine dage godt kan slå Viviani, og i dag bekræftede han det, han hele tiden har sagt: at formen er god. Nok får han ikke Guarnieri med over bakken - ellers har han et tog, der kan true Vivianis - men i en ukompliceret spurt, har han måske farten til at slå Viviani. Det har en tilsyneladende uhyre formstærk Alexander Kristoff også, for uden gode ben bliver den store nordmand ikke nr. 3 på en puncheuretape. En powerspurt passer ham, men toget er svagt, og spørgsmålet er, om løbet har været hårdt nok til, at han kan slå Viviani.

Normalt ville Erik Baska ikke kunne klare en bakke som denne, men med den form, han har, bliver han farligere, især i en finale, hvor toget ikke spiller så stor en rolle. Derudover har Eduard Grosu vist, at han kan være med, men sidst vandt han på sine tekniske evner mere end farten, og denne spurt er nok for enkel. På fart er Matteo Pelucchi farligere, men han kommer næppe over bakken. Det bør formstærke Emils Liepins og en efterhånden mere velkørende Justin Jules gøre, og særligt førstnævnte har farten tilat være med. Rudy Barbier synes ikke at have formen til at klare bakken, men Israel Cycling Academy kan håbe på en dog ikke formstærk Mihkel Raim, og Boy van Poppel synes heller ikke at have sin allerbedste form, selvom han normalt kan klare en bakke som denne. Sergey Shilov og Frantisek Sisr klarer bakken, men mangler fart, og så bliver Dusan Rajovic solndende med den form, han viste i dag. Det samme gør danske Nicolai Brøchner i en finale, hvor han ikke lider så meget under manglende støtte.Måske kan Sylwester Janiszewski, Andrea Peron, Dominik Neumann og Gasper Katrasnik også lave et resultat.

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Arnaud Demare, Alexander Kristoff

Outsidere: Erik Baska, Eduard Grosu, Emils Liepins, Matteo Pelucchi, Justin Jules,

Jokers: Boy van Poppel, Dusan Rajovic, Rudy Barbier, Mihkel Raim, Frantisek Sisr, Nicolai Brøchner