Optakt: OL - Linieløb

Tidligere tiders lidt ringeagt blandt cykelryttere for landevejsløbene ved OL er efterhånden fuldstændig udryddet og i stedet bliver en olympisk guldmedalje betragtet som en eftertragtet triumf næsten på linie med verdensmesterskabet på trods af at løbet ved OL ikke giver vinderen ret til at køre rundt med en trøje. Det skyldes selvfølgelig den helt særlige prestige der er ved at vinde noget, der kun kan vindes hvert fjerde år og det betyder også, at der ikke er noget at komme efter for rytterne; enten giver de sig fuldt ud på lørdag eller også kan de stort set glemme drømmen om at stille sig på præmiepodiet med en olympisk medalje rundt om halsen.

Hvis man samtidig tager i betragtning, at der er på papiret er tale om en helt enestående interessant rute og at en lille udvalgt skare af verdens bedste endags- og etapeløbsryttere er til start i løbet, så kan det næsten ikke skuffe, det skulle da lige være at den selektive rute alt for hurtigt afgør løbet.

Ruten
Meget er blevet sagt om ruten i Beijing og det meste passer. Starten i Beijing er nok mere for kameraernes skyld for turen ud af byen rummer stort set alle de seværdigheder, der er at finde i metropolen. Som tilskuer kan man kun håbe på skyfri himmel, men meget tyder på at rytterne skal kæmpe mod den luftforurening, der er så omtalt her forud for Legene. Det burde dog ikke blive det store problem for rytterne, turen rundt i Beijing er af kortere varighed og snart bevæger feltet sig nordpå mod Jyjungguan og den kinesiske mur, hvor rytterne skal ud på syv omgange på en stenhård rundstrækning på i alt 23,8 kilometer. Vejret lover varme, høj luftfugtighed og masser af regn, men de fleste ryttere har inden lørdag opholdt sig i Beijing i længere tid og vil således have vænnet sig til det.

Det er den måske simpleste rundstrækning man kan støde på til et cykelløb, men netop simpliciteten gør den meget underholdende. Den går nemlig først op, så kommer der et meget kort stykke, så går den ned og når rytterne så starter ud på den næste omgang går det op igen.

De første 80 kilometer er helt flade, men forvent alligevel god underholdning, når rytterne først er kommet ud af Beijing, feltet er nemlig spækket med ryttere, der vil være fuldstændig chanceløse, når de kommer frem til rundstrækningen og så kan kræfterne ligeså godt bruges her til at komme i fjernsynet. Efter 90 kilometer rammer rytterne for første gang rundstrækningen og så går det rigtige cykelløb i gang.

Der er endnu ikke kommet helt detaljerede specifikationer ud omkring stigningen, men den skulle være omkring otte kilometer lang og stiger med 350 højdemeter, hvilket giver en stigningsprocent på cirka 4,5 %, men stigningen er stejlere i starten og flader så en smule ud jo nærmere toppen man kommer. Herefter kommer der så et fladere stykke på omkring fem kilometer og derefter går det ned igen. Målstregen ligger et lille stykke inde på stigningen, så hvis det skulle blive til en spurt blandt flere ryttere er det godt at have i baghovedet, at det stiger en smule på opløbet.

Favoritterne
Selv om løbet i sin opbygning minder meget om et verdensmesterskab, så gør tildelingen af pladser, at der formentlig blive tale om et meget anarkistisk løb, der bliver svært at kontrollere for favoritterne. De store favoritlande har nemlig kun fem ryttere til start og da de fleste hold satser på mere end én rytter, så er der pludselig meget få ryttere tilbage til at styre begivenhederne. Den selektive rute gør selvfølgelig sit for det er lettere for favoritterne at sidde og bruge kræfter i front på stigninger end på flade stykker, men stadig skulle der være god mulighed for en overraskelse blandt de første ti.

En anden spændende faktor er at rytterne kæmper mod hinanden på tværs af de hold de kører for normalt. De senere år har nationerne vist glimrende sammenhold (sikkert motiveret af store pengepræmier hos nationer som Spanien og Italien), men et hold som CSC Saxo Bank har eksempelvis 16 ryttere til start, hvilket svarer til lidt mere end 1/8 af alle startende ryttere og hvis to af dem sidder i det afgørende udbrud er det svært at se dem decideret køre på hinanden.

Kun 125 ryttere stiller til start og af dem vil jeg vurdere cirka halvdelen til at være væk allerede på den første omgang af rundstrækningen, hvis der ellers bare bliver kørt nogenlunde til. Italien er i mine øjne de helt store favoritter, de har bygget et hold op omkring den forsvarende mester Paolo Bettini (Quick-Step) og har derudover Davide Rebellin (Gerolsteiner) som den anden beskyttede rytter. Det må formodes at Franco Pellizotti (Liquigas) har frihed til at forsøge at skabe løbet, når løbet nærmer sig finalen og ellers må Vicenzo Nibali (Liquigas) og Marzio Bruseghin (Lampre) betragtes som arbejdsheste.

Opbygningen af holdet skyldes selvfølgelig at Damiano Cunego (Lampre) måtte melde afbud, men jeg kan godt lide idéen om at man stadig forsøger at gøre sig som et hold, der har en på forhånd anlagt taktik, der gerne skulle medføre at Bettini sidder med frem indtil afslutningen, hvorefter han gerne skulle vinde spurten.

Den anden store nation, Spanien, har valgt at gøre det helt anderledes, her har man basalt set bare udtaget landets fem største stjerner og så må man ellers se om det hele går op i en højere enhed. Spanien har nu altid fået det til at fungere, men udtagelsen af Oscar Freire virker lidt mærkelig ruten taget i betragtning, men han skal selvfølgelig aldrig undervurderes. Umiddelbart køres der for Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne), men ellers kunne Samuel Sanchez (Euskaltel) være et godt bud med den lange nedkørsel afhængig af hvor teknisk den er. Carlos Sastre (CSC Saxo Bank) og Alberto Contador (Astana) er nok mest med til at være hjælpere, men på den hårde rute kan de ikke siges at være chanceløse.

Meget tyder på at kampen om guldet kommer til at stå mellem disse nationer for Italien og Spanien har de senere år vist sig at have både de dygtigste taktikere og så selvfølgelig de dygtigste cykelryttere og med Bettini og Valverde som frontfigurer skal løbet skabes ude fra af de andre nationer og spørgsmålet er om de har styrken til det. Luxembourg har et meget interessant mandskab med Fränk og Andy Schleck (CSC Saxo Bank) og Kim Kirchen (Colombia), men hvordan man taktisk griber løbet an med tre stjerner og ingen hjælperyttere er svært at sige, umiddelbart vil jeg skyde Fränk Schleck til at have de bedste muligheder på den hårde rute.

Herefter tynder favoritfeltet ud og selv nogle af de større nationer har udtaget nogle lidt overraskende ryttere i betragtning af de mange højdemeter som rytterne skal over. At Tyskland for eksempel udtager en sprinter som Gerald Ciolek (Colombia), der er en god rytter i bakkerne, men som vel næppe har udviklet sig til en bjergstjerne endnu er mærkelig og de må nok sætte deres forhåbninger til Stefan Schumacher (Gerolsteiner), der dog nok mere satser på enkeltstarten i næste uge. Rusland kan overraske med Sergei Ivanov (Astana) og Alexandr Kolobnev (CSC Saxo Bank), men russerne lykkes sjældent med at få det til at fungere som et hold og er således mere afhængige af enkeltmandspræstationer som den der skaffede Kolobnev VM-sølv sidste år.

Ellers skal der holdes øje med Robert Gesink (Holland – Rabobank), Kantstansin Sioutsou (Hviderusland – Colombia), Cyril Dessel (Frankrig – AG2R), Christian Pfannberger (Østrig – Barloworld) og Maxime Monfort (Belgien – Cofidis) og så måske den unge tjekke Roman Kreuziger (Liquigas), der viste flotte takter i Tour de France.

Danmark stiller til start med Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen (CSC Saxo Bank) og Brian Vandborg (GLS – Pakke Shop), sidstnævnte må dog betragtes som værende med alene for at køre enkeltstarten, hvorfor han primært skal bruge sine kræfter i starten af løbet. Det er Chris Anker Sørensen, der er holdets kaptajn, men hvordan den unge dansker klarer presset og vilkårene i Beijing er svært at sige, mens rutinerede Nicki Sørensen ved flere lejligheder har kørt gode mesterskabsløb og han må efterhånden være ved at være udhvilet efter Touren. Ambitionerne for det danske hold er en top 10-placering og med det lille felt og de små mandskaber hos de store nationer må dette betragtes som en absolut realistisk målsætning.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr