Optakt: Omloop Het Nieuwsblad

nullIndtil i år var det tilstedeværelsen af det for årstiden pompøse Tour of California, der gjorde én småforvirret. Her var der både TV, stort udbud af kampklare stjerner og et set-up, der på mange måder dragede mindelser om kalenderens senere højdepunkter. Nu hvor arrangørerne har taget den dubiøse beslutning at flytte Tour of California til maj, er der således kommet lidt normalitet i tilværelsen; man kan se ting for hvad de er.

Således er det nu atter helt åbenbart, at alt forinden Omloop Het Nieuwsblad ikke kan betragtes som andet end midlertidige adspredelser. Tour of Qatar og Oman er glimrende for hvad de er, altså fine og solide optaktsløb. De er velorganiserede, indbydende og ideelle for årstiden, men deres eksistensberettigelse ligger mere i at få rytternes motorer i gang end at få cykelsportens hjerter i kog. Ligeledes kan vi nu gruppere den triste australske del af ProTouren sammen med langrend og hurtigløb på skøjter i cykelsportens vinterligning. Nok udgør sådanne begivenheder store momenter for de særligt involverede – være det globaliseringshungrende UCI-bureaukrater, cykelinteresserede sydaustraliere eller riffelglade nordmænd – men for den konservative og traditionsbevidste race, som cykelsportsfanatikere typisk udgør, så kan hverken langrend eller Tour Down Under betragtes som andet end nødvendige overspringshandlinger, der får ventetiden til at gå bare lidt hurtigere.

Og det alle de nostalgiske cykelsportsinteresserede går og venter på er netop lørdagens Omloop Het Nieuwsblad, der tidligere gik under navnet Het Volk. Årets udgave bliver nummer 65 af det klassiske og traditionsrige løb. Navneændringen hænger sammen med Het Volk, en avis, der i fjor blev overtaget af rivalen Het Nieuwsblad. Det nye navn ligger dårligere på tungen, og blandt de fleste cykelinteresserede vil ’Het Volk’ blive taget i brug som en form for trods i mange år endnu. Cykelsportens konservative tilhængere og skal dog ikke blot indfinde sig med en navneændring, men også at arrangørerne har besluttet at ændre dele af den klassiske rute, nemlig afslutningen.

Ruten
Grundlæggende er der dog ikke blevet ændret det store ved ruten. Jovist er både start og mål nu i Ghent rettere end den historiske målby Lokeren, byen der indtil 2008 ellers for det meste har ageret målby. Og strukturelt er løbet uændret: vi har stadig tolv af mest kendte flamske ’hellingen’, og udfordringerne er stadig placeret på en måde, hvorledes finalen bliver lang og uforudsigelig. Men den absolutte afslutning er blevet ændret.

Modsat tidlige vil opløbsstrækningen ikke være på den let stigende vej Charles de Kerchovelaan, men vil i stedet blive rykket til den samme store plads, hvor starten også går. Hvad dette vil betyde er, at den let stigende afslutning udgår. Denne ændring kan potentielt komme til at spille en vis betydning skulle løbet ende i spurt, da ryttere som netop har speciale i let stigende opløbstrækninger – ryttere som sidste års vinder Thor Hushovd – altså fratages en fordel og må finde en anden måde at vende løbet til deres fordel.

Og ruten i Omloop Het Nieuwsblad byder da også på masser af udfordringer. Løbet er 204 kilometer langt, hvor størstedelen af udfordringerne ligger fra kilometer 70-180. Her ligger alle de 12 stigninger placeret. Løbet kan reelt afgøres hvor som helst, men Eikenberg – der efterfølges af Wolvenberg of Molenberg umiddelbart efter – må betragtes som rutens absolutte nøglepunkter. Molenberg er den sidste stigning og fra den er der over 30 kilometer til mål, men undervejs mod mål skal flere brostensstykker forceres. Og da opløbsstrækningen tilmed er blevet rykket, betyder det, at den sidste sande udfordring – det 2,5 lange brostenstykke Lange Munte – ligger under 20 kilometer fra målet i Ghent.

Favoritter
Da størstedelen af feltet kommer direkte fra Tour of Qatar og Tour of Oman, forekommer det altid let at fremhæve de oplagte navne fra disse løb. Sagen er dog den, at Mellemøsten tilgodeser en speciel type ryttere, nemlig sprintere, og selvom mange sprintere da også er blandt de største brostenspecialister, så er pointen stadig, at formen hos rytterne stadig er relativt uafgørlig, og løbet derfor meget svært at spå om.

Da vejudsigten vidner om regn, så er det lig et koldt, hårdt og selektivt løb, hvor rytterens sande form endelig vil blive røbet. Mange navne trænger sig på, men i det følgende vil vi begrænse os til at kigge på løbets ypperste favoritter samt nogle af de ryttere som har fortjent lidt omtale på baggrund af sæsonen hidtil.

Blandt cykeleksperter er der gået sport i at udnævne Tom Boonen til storfavorit i Omloop Het Nieuwsblad. Og det er da også underligt, at Boonen endnu ikke har vundet et løb, der ellers er ham skræddersyet. Også her på siden har vi adskillige gange fremhævet Boonen. I år lader vi være i håb om, at han således kan slå til i et løb, han simpelthen må vinde på et tidspunkt.

Men målt på forsæsonen – altså alt det før Het Nieuwsblad – er der ingen tvivl om at Edvald Boasson Hagen (Team Sky) må betragtes som løbets største favorit. Nordmanden var specielt forrygende i Tour of Oman, hvor han både var løbets stærkeste og hurtigste rytter, om end ikke den mest kløgtige eller snarrådige.

Næst på favoritstigen finder vi den tidligere dobbelte vinder, nemlig Phillipe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) og førnævnte Tom Boonen (QuickStep). Hvor Boonen allerede har skovlet flere sejre ind og kæmper mod historien, så har Gilbert historien med sig, men mangler at give nogle helt utvetydige indikationer på form. Gilbert er dog sjældent i dissideret dårlig form, og i et løb som Het Nieuwsblad er han altid en farlig trussel.

Blandt de mere perifere favoritter må man fremhæve de tre italienere Daniele Bennati (Liquigas-Doimo), Filippo Pozzato (Team Katusha) og Allessandro Ballan (BMC Racing Team). Bennati har efter et længere skadesforløb endelig fundet vinderben frem, mens den tidlige vinder Pozzato altid er farlig fra sæsonstart af. Ballan har ikke fået meget resultatmæssigt ud af sæsonen endnu, men har været meget aktiv i udbrud, og virker ganske ivrig efter at påbegynde kampen for de vigtige WildCards, som BMC-holdet sådan ønsker sig.

Blandt de interessante outsidere vil vi fremhæve to ryttere, som allerede har hentet resultater, nemlig, arbejdsmanden Sébastien Rosseler (Team Radioshack) og Johnny Hoogerland (Team Vacansoleil). Rosseler trådte virkelig i kraft i Volta ao Algarve med en etapesejr og en flot enkeltstart, og da Team RadioShacks andre brostesnprofiler alle døjer med småskader burde han få relativt frie tøjler. Hoogerland derimod er sit holds største profil, og selvom det var i efterårets spanske bjerge han slog sig navn fast, så lavede han også flere resultater på brostenene i fjor og hollænderen har i flere løb vist at formen ikke fejler noget.

Danske Team Saxo Bank stiller atter op uden deres største profil, Fabian Cancellara, men holdet tæller stadig rigeligt med kvalitet. Når vi ikke rigtig tror på dem, hænger det sammen med holdets historie og det faktum, at holdet primært satser på senere løb. Tidligere har holdet også været hæmmet af en amerikansk træningslejr, men i år kommer jetlag i det mindste ikke i vejen. De største forhåbninger må man stille til trekløveret Matti Breschel, Stuart O’Grady og Baden Cooke. Selvom vi ville hilse en veloplagt Breschel velkommen, så virker Baden Cooke som det bedste bud på det danske hold – australieren har været i form hele sæsonen og har tidligere gjort det flot i løbet. Det samme har O’Grady, men den skadesplagede veteran virker lidt som om, at han stadig er et godt stykke fra topformen.


Husk du kan følge løbet her på Feltet.dk lørdag fra kl. 14.30.