Optakt: Omloop van het Houtland Lichtervelde

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb tilbyder også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Serien af semiklassikere startede i slutningen af juli med GP Cerami og blev intensiveret med fem løb i den anden halvdel af august. Den kulminerede først i september med Brussels Cycling Classic, det klart største løb, dagen ind Antwep Port Epic, og efter en lille pause fortsattes der med en travl uge, der bød på hele fire løb på bare fem dage. Først gjaldt det onsdagens GP de Wallonie, på fredag fik sprinterne chancne i Kampioenschap van Vlaanderen, og det hele sluttede i weekenden med det småkuperede Primus Classic Impanis-Van Petegem og det relativt nye, men ret flade Gooikse Pijl.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Under VM-ugen tager serien sig traditionelt en pause, og det gælder faktisk for det meste af cykelkalenderen. Der er dog to undtagelser, som særligt giver sprinterne en chance for at holde gang i benene frem mod afslutningen på den relativt flade belgisk-franske kalender, der tager fat igen i oktober, og som kulminerer med Paris-Tours, mens klatrerne afslutter deres sæson i Italien. Onsdag gælder det i Belgien Omloop van het Houtland Lichtervelde og søndag det franske Paris-Chauny, der begge har givet sig i kast med udfordringen at konkurrere om opmærksomheden med løbene i Yorkshire.

Omloop van het Houtland Lichtervelde betragtes måske som et af de mindre belgiske løb, men der er tale om en begivenhed med en flot historie, der rækker helt tilbage til 1945, hvor André Maelbrancke vandt den første udgave. Siden da har store navne som Roger de Vlaeminck, Patrick Sercu, Herman Van Springel, Walter Planckaert og Johan Museeuw alle vundet, men løbet har aldrig for alvor slået igennem internationalt. Faktisk var det frem til og med 2006 kun tre udgaver, der blev vundet af udlændinge, og to af dem var endda hollændere. Det har imidlertid ændret sig i de senere år, hvor løbet har vundet popularitet blandt ryttere, der ikke skal til VM, og faktisk er kun fem af de seneste elleve udgaver blevet vundet af belgiere. Danske Martin Pedersen har sågar også stået øverst på podiet.

I kraft af løbets flotte og uafbrudte historie smertede det, da man i 2016 for første gang siden starten i 1945 måtte aflyse løbet. Løbet er en af de få belgiske semiklassikere, der var i fare for at forsvinde grundet økonomiske problemer, og da man måtte opgive at gennemføre arrangementet, frygtedes for fremtiden. Heldigvis kom man tilbage i 2017, og da det lykkedes at tiltrække et ganske stærkt felt med tre WorldTour-hold synes løbet igen at være tilbage i en god forfatning. Sidste år havde løbet det endda lidt lettere, da det grundet en generel forskydning af kalenderen afvikledes sammen med mange af de andre løb i ugen inden VM, og det gav et boost til startlisten, men i år er det tilbage i sin vanlige position. Løbet er fortsat et 1.1-løb på UCI-kalenderen.

Mange belgiske endagsløb er meget flade og ender derfor ofte i en massespurt. Omloop van het Houtland Lichtervelde falder i denne kategori. Langt de fleste af de seneste udgaver er blevet vundet af sprintere - blandt andre har Marcel Kittel sejret to gange i de senere år - men det kan af og til lade sig gøre at snyde de hurtige folk. Det lykkedes blandt andet for Jelle Wallays, der var bedste mand fra et udbrud i 2014, og Tom Devriendt, der var hurtigt blandt tre mand i 2017.

Sidste år endte det hele dog i den klassiske massespurt, og her lykkedes det Jonas van Genechten at tage sin første sejr for Vital Concept og stille sig øverst på et rent belgisk podium, der også talte Jasper de Buyst og Timothy Dupont. Van Genechten er imidlertid ude med en skade og har ikke kørt løb siden juli, og da de Buyst endte sin sæson med en podieplads i Primus Classic i lørdags, er kun Dupont en genganger fra sidste års podium.

Ruten

Omloop van het Houtland Lichtervelde følger samme model som mange andre belgiske semiklassikere. Det betyder, at det indledes med en strækning mellem start- og målbyen og derefter afsluttes med omgange på en afsluttende rundstrækning. Indtil nu har der både været start og mål i byen Lichtervelde, men tidligere i år indgik man en aftale med kystbyen Middelkerke, der tidligere var vært for både det hedengange Driedaagse van West-Vlaanderen og det stærkt forkortede Driedaagse van de Panne, om, at byen i de kommende år vil genindtage sin plads på cykelscenen som vært for starten på dette løb.

Årets løb fører feltet over 186,3 km fra Middelkerke til Lichtervelde og indledes med to omgange på en helt flad 16,5 km lang rundstrækning i det helt flade terræn syd for startbyen. Derefter tager man hul på endnu en omgang, men fortsætter midtvejs mod syd væk fra kysten og ud til en ny, helt flad rundstrækning. Her køres der en hel omgang, inden man kører mod øst og syd ned til en helt flad og lige vej, der fører mod nordøst nord om Diksmuide. I udkanten af byen Torhout bliver vejene igen mere kringlede, men de er stadig helt flade, mens man snor sig mod sydøst ned mod den afsluttende rundstrækning.

Målstregen krydses for første gang efter 104,7 km, og løbet afsluttes nu med otte omgange på en 10,2 km lang rundstrækning i området nord for Lichtervelde. Også den er helt flad og i den anden halvdel er der heller ikke mange sving. Faktisk går det ligeud i det meste af de sidste 5 km, hvor der kun er ét sving med 800 m igen.

Løbet byder på i alt bare 713 højdemeter.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

I forhold til sidste år er den indledende del af løbet lavet helt om, men den afsluttende rundstrækning er den samme, som den har været i flere år.

Vejret

Som i de fleste belgiske løb er det vejret, der kan skabe mere splittelse end ventet, og måske vil det ske i år. Det er nemlig ikke kun VM og England, der er ramt af regnvejr. Onsdag ventes således at byde på let regn gennem hele løbet, men heldigvis en hæderlig temperatur på 18 grader. Endnu vigtigere er det, at det vil være voldsomt blæsende med en vind på knap 30 km/t fra sydvest. Det giver primært med- og modvind på den første rundstrækning, dernæst sidemodvind ned mod den anden rundstrækning og medvind på den lange vej frem mod Lichtervelde. På den sidste rundstrækning vil de først være med- og sidemedvind, dernæst direkte modvind og til slut medvind på de sidste 800 m.

Favoritterne

Omloop van het Houtland Lichtervelde har ikke uden grund ry for at være et sprinterløb. Ruten er helt flad, og derfor er det som regel kun vejret, der kan forhindre en massespurt. Det skyldes ikke mindst, at langt de fleste hold møder op med hurtige folk og har som intention at arbejde for en afgørelse blandt de hurtige ryttere.

I år ser det som sagt ud til, at vejret kan komme i spil. Ikke blot bliver det drivvådt, det bliver også voldsomt blæsende, betydeligt mere end i Kampioenschap van Vlaanderen, hvor feltet blev revet i stykker. Samtidig afvikles en stor del af løbet i området syd for den belgiske kyst, hvor vi fra forårets løb ved, at det kan være pivåbent, og hvor feltet som regel splittes ved svagere vindstyrker end disse.

Spørgsmålet er bare om vindretningen er rigtig. På både den indledende og sene rundstrækning er der stort set kun med-eller modvind og på stykket mellem Middelkerke og Lichtervelde er der stort set kun sidemod- eller medvind. Undtagelsen er rundtrækningen, der kommer midt mellem de to byer, hvor der burde være et relativt farligt og langt stykke med sidemedvind, men det kommer med betydeligt mere end 100 km til mål.

Det er formentlig her, at splittelsen skal ske. Vi tror ikke, at den afsluttende rundstrækning og dermed de sidste godt 80 km kan bruges til meget, da retningen her synes uegnet til splittelse, især fordi der er direkte modvind på næsten halvdelen af rundstrækningen. Til gengæld føler vi os overbeviste om, at feltet vil splittes tidligt i løbet, og da sidevindsstykket efterfølges af et længere medvindsstykke, kan det sagtens ske, at forskellene kan bevares resten af vejen. Derefter vil det imidlertid være svært at gøre yderligere forskelle.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Med andre ord tror vi på en yderst nervøs indledende fase, hvor et udbrud sikkert etableres omkring Middelkerke, men hvor feltet derefter splittes i sidevinden. Herefter kan der ske en regruppering på vejen frem mod rundstrækningen, så vi alligevel får et fuldt felt, der skal slås om det til sidst, men vi kan også sagtens se, at det bliver en betydeligt mindre gruppe, der kommer fri, og ender med at afgøre det, specielt fordi mange meget vel kan forlade løbet, hvis de bliver sat af i de våde og ublide betingelser.

Til slut skal det afgøres på rundstrækningen, og her kan det bestemt lade sig gøre at snyde sprinterne, når vinden har været voldsom, og vejene er våde. Omvendt er der lidt for meget knaldhård modvind og lidt for få sving til, at vi tror, at sprinterne for alvor kan bringes ud af fatning. Nok er det kun Jumbo, der for alvor vil arbejde for en spurt, men der kan altid komme allierede i et løb, hvor de fleste hold har en hurtig afslutter. Særligt Sunweb med Cees Bol og Wanty med formstærke Timothy Dupont kan tænkes at give en hånd med. Derfor hælder vi til, at det alligevel ender i en spurt, men efter en opslidende og generel miserabel dag. Selve spurten er teknisk ukompliceret, og der vil være gode muligheder for, at de hurtigste kan sætte sig igennem.

På den baggrund er det også umuligt ikke at pege på Dylan Groenewegen som favorit. Sidste uge blev en gigantisk skuffelse for hollænderen, der kunne se Jannik Steimle snyde ham og Jumbo fredag i Koolskamp, inden Edward Theuns gjorde det samme lørdag i Primus Classic. Til gengæld viste han fin form ved at klare sidevinden fredag og bakkerne lørdag, og fredag vandt han feltets spurt, mens han lørdag kom flyvende ind på en 4. plads trods en ringe position. Han støttes af det vel nok stærkeste hold, der er fremragende i sidevind, og han kan derfor også begå sig, hvis det bliver selektivt. Han mangler sit faste tog, men Danny van Poppel og Timo Roosen kan levere et solidt lead-out i et felt uden forkromede sprinterhold og i en ukompliceret finale. I dette felt er Groenewegen så meget hurtigere end rivalerne, at det formentlig kun er en misset massespurt samt dårlig position på de våde veje, der kan koste, og derfor må han være manden, der skal slås.

Og så er der alligevel grund til at tage et forbehold. Vi er stadig ved at finde ud af, præcis hvor hurtig Tim Merlier er. Hans sejr over Fabio Jakobsen i Elfstedenronde var i hvert fald imponerende, og selvom han i andre løb kun har haft begrænset modstand, har han været meget overbevisende, især ved de belgiske mesterskaber og i Danmark Rundt. Til gengæld synes formen ikke at være helt i top, efter at han i fredags måske nok klarede sidevinden, men ikke havde kræfter til at spurte. Det viser dog, at han sagtens kan klare et sidevindsløb, og mens det har knebet lidt med positioneringen, kan han se frem til en ukompliceret finale med et stærkt tog med Joeri Stallaert og Roy Jans. Når man kan slå Jakobsen, kan man også true Groenewegen, og derfor må Merlier være manden, der kan snyde favoritten.

Trek flyver på en lyserød sky, efter at det i weekenden lykkedes at snyde sprinterne med Edward Theuns om lørdagen og med Mads Pedersen om søndagen. Her kommer de med et knap så stærkt hold, men de har stadig noget at skyde med, især i sidevinden, hvor de er blandt de bedste. Spørgsmålet er, om der skal spurtes med formstærke Edward Theuns eller med Matteo Moschetti, der normalt er den hurtigste, og som efter en gigantisk formkrise viste liv ved i første omgang at klare fredagens sidevind. Senere blev han dog sat af igen, og det vil derfor formentlig afhænge af hans ben undervejs. Theuns ved godt, at han ikke slår Groenewegen i en spurt, og derfor vil vi tro, at han hellere vil forsøge at udnytte betingelserne til at gentage lørdagens nummer, mens Moschetti så kan gemmes til en spurt. Italieneren har vist, at han har farten til at true de bedste, og med et tog, der tæller Theuns og Koen de Kort, og dermed den måske bedste støtte, bude han kunne være med i kampen om sejren. Kører de i stedet spurten for Theuns, bliver det sværere, da Moschetti slet ikke har samme erfaring og styrke i toget, og Theuns har ikke farten til for alvor at true de bedste.

Den måske mest formstærke sprinter lige nu er Timothy Dupont. Efter en 2. plads bag Merlier ved de belgiske mesterskaber blev han nr. 4 i Cerami, hans første løb efter sommerpause, og siden dengang har han været mere stabil end Jens Olsens Verdensur. Han vandt 1. etape i Vallonien, og siden er hans placeringer i massespurter blevet 1, 7, 6, 10, 7, 4, 2, 5, 2, 3, 3 og senest 5 i Primus Classic og 3 i Gooikse Pijl i weekenden. Faktisk har Dupont ikke været udenfor top 5 i en spurt siden hans 7. plads i BinckBank Tour den 14. august, og det skyldes bestemt ikke, at han har haft en løbsfattig periode - tværtimod. Den stabilitet vidner om, at han har genfundet sin gamle positioneringsevne, men til gengæld er det måske også meget sigende, at han kun har vundet én gang. Farten er stadig ikke som i gamle dage, og derfor kan det være lidt svært at tro på sejr. Omvendt så han meget overbevisende ud i weekenden med en meget lang spurt lørdag og en fremragende afslutning søndag, hvor han ellers var ved at blive jordet af Peter Sagan. Kombinerer man den gode form med et stærkt tog med Boris Vallee, Pieter Vanspeybrouck, Tom Devriendt og Trond Trondsen, ligner han en sikker mand på podiet. Spørgsmålet er mere, om det også bliver til sejr.

Sunweb kommer med både Cees Bol og Max Walscheid . Lidt overraskende har de meldt ud, at Bol er kaptajn, for normalt kører de for Walscheid i de helt flade løb. Det er da nok også den i Vueltaen så formstærke tysker, der er den hurtigste af de to, for Bol så alt andet end imponerende ud i England, hvor han specielt skuffede fælt i et reduceret felt på sidste etape, hvor han ikke var oppe mod klassiske sprintere. Til gengæld viste han med sine tre sejre i foråret, at han ikke er langsom, slet ikke når det har været hårdt, og han har derfor glæde af et sidevindsløb. Formen var generelt fremragende på bakkerne i England og i sidevinden forleden. Udfordringen er som altid for ham positioneringen, men i en ukompliceret finale med et stærkt tog med Walscheid, Max Kanter, Casper Pedersen og Asbjørn Kragh burde han kunne klare den udfordring. Formstærke Walscheid kan formentlig kun komme i spil i tilfælde af uheld eller dårlige ben for Bol.

Vi bliver også nødt til at nævne Niccolo Bonifazio, men det er ikke med den store overbevisning. Italieneren var flyvende i sidste del af Touren og kom bragende tilbage i konkurrence i august med to 1.1-sejre på to dage i Belgien. Siden havde han en skuffende første weekend i september og styrtede i Coppa Bernocchi, og i sidste uge meldte han i sidste øjeblik afbud til alle sine løb. Direct Energie har ikke givet en forklaring, men det kunne tyde på, at han har været syg. Det gør det svært at være meget optimistisk i et sidevindsløb, der ikke er hans kop te, men hans fart og gode positionering gør, at han altid vil tælle som en af favoritterne, når han samtidig har god støtte fra Adrien Petit. Skulle han igen falde fra, har holdet Petit og Romain Cardis som alternativer, men de får svært ved at vinde.

En meget spændende kandidat er Attilio Viviani . Elias lillebror har været flyvende og tog noget så sjældent som en stagiairesejr, da han vandt 1.1-løbet Schaal Sels foran Dupont. Det vidner om en fremragende fart, men siden da har han arbejdet for holdets mange andre sprintere. Normalt vil holdet formentlig også køre for stabile Hugo Hofstetter, men selvom han er god i sidevind, mangler han farten til at vinde. Den synes Viviani at have, og da Hofstetter skifter hold, og Viviani har skrevet kontrakt med Cofidis for de kommende to sæsoner, kunne det tænkes, at italieneren får prioritet. Toget med formstærke Damien Touze, Bert van Lerberghe, Dimitri Claeys og Filippo Fortin, der har været skadet og næppe bliver holdets sprinter, er i hvert fald et af de absolut stærkeste.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

I dette løb har kontinentalholdene også gode chancer. Særlig Roubaix har en meget potent duo i Emiel Vermeulen og Pierre Barbier. Det er nok særligt førstnævnte, der er interessant, for han synes at være i storform efter sejr i 1.2-løbet I Nogent-sur-Oise den 1. september, en 7. plads i fredagens sidevind og senest en 4. plads i søndags i Isbergues. Han har i hvert fald vist, at han kan klare sidevinden. Holdet har også Barbier, der egentlig plejer at være den hurtigste af de to, men efter fremragende kørsel i Poitou-Charentes har han været knapt så overbevisende i september.

Det bliver også yderst interessant at følt den spændende Arvid de Kleijn. Det hollandske talent har ligesom Viviani vundet et 1.1-løb, da han vandt massespurten i Druivenkoers-Overijse foran blandt andre Dupont. I de seneste uger er han blevet nr. 2 i det lille De Kustpijl, og i søndags blev han nr. 5 i Gooikse Pijl. Det viser, at han har både farten og formen til at være med på allerhøjeste niveau, og at det er lidt af et mysterium, hvorfor han endnu ikke har sikret sig en professionel kontrakt.

Sport Vlaanderen har Amaury Capiot, der kørte helt fantastisk i BinckBank Tour og Danmark Rundt. Siden tog han sig en pause, og forud for sidste uges løb var han syg, hvorfor han udgik af Primus Classic. I forvejen er han ikke verdens hurtigste, og derfor kan det blive svært for ham at vinde, men hans positionering gør ham stabil. Holdet har den måske endnu hurtigere Christophe Noppe, men han synes ikke at have sin bedste form. Endelig kan de køre spurten for formstærke Jordi Warlop, men han er ikke en klassisk sprinter til et løb som dette.

Wallonie kommer med Baptiste Planckaert¸ men selvom en 10. plads i sidevinden i fredags viste, at formen ikke er helt ringe, har han ikke haft sit bedste efterår. I forvejen går han i stigende grad udenom klassiske spurter, og han skal nok have et hårdt løb for at gøre sig gældende. Som alternativ har holdet Lionel Taminiaux, der har vist sig hurtigere, men som ikke har været alt for formstærk på det sidste.

En anden spændende kontinentalrytter er Herman Dahl. Nordmanden har flere gange viste, at han sagtens kan være med i skrapt selskab, og han kommer til løbet med fine top 10-placeringer fra Arctic Race og Danmark samt en 6. plads i søndagens Gooikse Pijl. Han har hidtil manglet den sidste fart, men han synes at have formen til at levere et resultat.

Egentlig burde Lorrenzo Manzin nævnes som en af favoritterne, da han på papiret må regnes som en af de hurtigste. Desværre er han ofte helt ude af form, og det har han i særlig grad været i dette efterår. Et hårdt sidevindsløb er ikke noget for ham i den forfatning, men som en af de hurtigste med et stærkt tog bestående af Jeremy Lecroq, Bert de Backer og Kris Boeckmans kan han ikke udelukkes.

Lotto er ét af tre WorldTour-hold, men efter at Caleb Ewan og Jasper de Buyst har sagt tak for i år, er holdet uden sprintere. Jens Keukeleire, Lawrence Naesen og Nikolas Maes kan alle afslutte, men især fordi Keukeleire har spurtet skidt i år, virker det helt urealistisk med en spurtsejr. Til gengæld vil de være blandt de stærkeste i sidevinden, ikke mindst med formstærke Keukeleire, og det kan være deres chance at lave ”en Theuns” eller ”en Pedersen”.

Rally kommer med alle deres hurtige folk, og det ligner et løb for Ty Magner. Amerikaneren har ofte vist sig frem på sin egen side af Atlanten, hvor han har vundet på højt niveau, men det har knebet i Europa. Her er det gået langt bedre for Colin Joyce , men han er ikke en klassisk sprinter med høj fart. Endelig er John Murphy tilsyneladende ophørt med at spurte.

Beat kommer med den lovende Piotr Havik, der blev nr. 2 i Halle-Ingooigem og vandt i Zottegem, men han har i de klassiske spurter manglet det sidste. Wouter Wippert har hos EvoPro momentvist vist, at han stadig kan være med, men han synes at være formsvag. Endelig har Roompot egentlig bragt Michael van Staeyen tilbage på sporet i august, men et styrt og en skadespause har formentlig kostet formen.

Læs også

Bora mangler stjerne i Liege-Bastogne-Liege

Skal man pege på ryttere, der i sidevinden kan snyde sprinterne, springer særligt Jens Keukeleire, Edward Theuns, Timo Roosen (der dog primært skal støtte Groenewegen), Nikolas Maes, Lawrence Naesen, Koen de Kort, Martijn Tusveld, Casper Pedersen, Adrien Petit, Damien Touze, Jonas Rickaert, Jan-Willem van Schip, Arjen Livyns, Baptiste Planckaert, Piet Allegaert, Martijn Budding og Piotr Havik i øjenene.

OPDATERING: Planckaert stiller ikke til start.

***** Dylan Groenewegen

**** Tim Merlier, Matteo Moschetti

*** Timothy Dupont, Cees Bol, Edward Theuns, Niccolo Bonifazio, Attilio Viviani

** Emiel Vermeulen, Arvid de Kleijn, Max Walscheid, Pierre Barbier, Hugo Hofstetter, Amaury Capiot, Adrien Petit, Lionel Taminiaux, Lorrenzo Manzin

* Christophe Noppe, Michael van Staeyen, Ty Magner, Wouter Wippert, Piotr Havik, Jens Keukeleire, Lawrence Naesen, Nikolas Maes, Timo Roosen, Koen de Kort, Casper Pedersen, Damien Touze, Romain Cardis, Filippo Fortin, Jordi Warlop, Colin Joyce, John Murphy

Danskerne

Casper Pedersen tester VM-formen en sidste gang på Sunweb, der også har Asbjørn Kragh til start, og de skal begge støtte Cees Bol.