Optakt: Paris-Camembert

Løbets rolle og historie

April måned er kendt som årets vigtigste for de store endagsryttere. Først kæmper de tunge drenge om sejrene i de store brostensløb, inden det lette kavaleri bringes ind forud for ardennerklassikerne. Sideløbende med de store internationale begivenheder er samme periode imidlertid også den vigtigste for de franske ryttere, der i disse uger oplever den klart travleste periode i deres meget prestigefulde Coupe de France-løbsserie.

Coupe de France-løbene er i sig selv store mål for alle de franske hold, men de fungerer samtidig som perfekt forberedelse for de af franskmændene, der også har ambitioner i de større løb på den internationale kalender. Det er måske allermest tydeligt i et af de ældste løb på den franske kalender, Paris-Camembert, der denne tirsdag genoptager den travle kalender efter forrige uges Route Adelié Vitré og La Roue Tourangelle, og som er det første af tre løb, der afvikles på mindre end en uge. Således vil rytterne være tilbage i sadlen allerede i weekenden, hvor klassikerspecialisterne igen kommer i spil i lørdagens Tour du Finistere, inden det hele afrundes mandag, hvor Tro-Bro Leon afvikles på de berømte grusveje i Bretagne.

Mange af løbene i Coupe de France er relativt nye, men det gælder ikke Paris-Camembert. Det blev afviklet første gang helt tilbage i 1934 under navnet Paris-Vimoutiers og fik sit nuværende navn i 1943. Som mange andre løb med en lang historie forbinder det ikke længere de to byer, der udgør dets navn, og det har i et par faktisk slutter i Vimoutiers, der var en del af det oprindelige navn. I år forbinder det imidlertid Pont-Audemer og Livarot, og navnet er således meget misvisende.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Trods dets flotte historie har løbet altid været domineret af franskmænd. I 1990erne syntes det kortvarigt at etablere sig som et stort internationalt løb, og der var adskillige udenlandske vindere i det årti. Siden da har det imidlertid tabt lidt af sin prestige, og som de fleste andre Coupe de France-løb tiltrækker det ikke længere udenlandske WorldTour-hold.

I de senere år har Paris-Camembert været afviklet tirsdagen inden Amstel Gold Race, og dets kuperede terræn har gjort det til det perfekte forberedelsesløb til Ardennerne. Det var eksempelvis det, Alejandro Valverde brugte det til, da han vandt det i 2008. I 2014 og 2015 blev det imidlertid afviklet samme søndag som Flandern Rundt for at skabe mere synergi med Route Adelié Vitré. De to løb gav sammen to kuperede udfordringer på tre dage, men det mistede sin rolle som klassikerforberedelse. I de seneste tre år har det derfor været tilbage på sin oprindelige plads som et 1.1-løb på den franske kalender, mens sprinterløbet La Roue Tourangelle har overtaget den tidligere dato. Det har dog ikke længere samme internationale appel som tidligere, og faktisk var det først i 2018, at vi fik en udlænding på podiet for første gang siden 2009.

Løbet afvikles på en kuperet rute, der giver mulighed for adskillige mulige udfald, og som gør det til perfekt opvarmning til Amstel Gold Race. For det meste er det blevet vundet fra udbrud, men det er også blevet afgjort i reducerede massespurter, eksempelvis i 2014 og 2018, hvor hhv. Bryan Coquard og Nacer Bouhanni vandt.

Sidste år var det for anden gang en mere sprintervenlig rute, man benyttede, men modsat 20177-udgaven endte det denne gang ikke i en massespurt. Det lykkedes nemlig Lilian Calmejane med et stort soloridt at levere en sand magtdemonstration, mens Valentin Madouas og Andrea Vendrame med et sent angreb sikrede sig de sidste to podiepladser, inden sprinterne kæmpede om 4. pladsen. Calmejane vender i år tilbage i jagt på endnu en sejr og er igen oppe mod Vendrame, mens der denne gang ikke er deltagelse fra Madouas, der hviler efter et hårdt Baskerlandet Rundt.

Ruten

Som sagt forbinder løbet ikke længere Paris og Camembert, og i stedet har det i de senere år sluttet i Vimoutiers, der var målby for det første løb i 1934. I 2017 valgte man imidlertid at ændre løbets format ved at flytte målet til Livarot, mens starten bibeholdtes i Pont-Audemer. Det gav anledning til en helt ny rute, der viste sig at være langt nemmere end tidligere, og det hele endte derfor i en massespurt. Samme model genbrugtes i 2018, men det lykkedes med en hårdere finale at forhindre en spurt. I år er grundideen med tre rundstrækningen omkring Livarot den samme som tidligere, men da de alle er helt nye, er det atter op til fortolkning, hvor hårdt løbet vil være.

Årets rute er med sine 182,5 km en anelse kortere end sidste år og fører altså feltet fra Pont-Audemer til Livarot. Starten går i en relativt flad del af Frankrig, og man lægger derfor ud med at køre igennem fladt terræn mod sydvest, syd og til sidst vest, indtil man når frem til bakkerne omkring målbyen. Her venter den første udfordring i form af Cote de Cheffreville-Tonnencourt (1,0 km, 6,6%), der har top efter 59,0 km, inden man fortsætter mod sydvest ned til en 1900 m lang pavé, der rammes efter 65,0. Herfra slår man en sløjfe mod sydvest, inden man kører mod nord ind til Livarot, hvor streges krydses for første gang efter 75,5 km.

Den næste del af løbet består nu af en opgang på en 58,5 km lang rundstrækning i det kuperede terræn, der har udgjort finalen i den gamle udgave af løbet, og som findes i området syd for Livarot. Her skal man først over Cote de l’Angleterre (2,3 km, 4%), der har top 4,5 km senere, inden man efter yderligere 11 km skal over Cote de la Cavee (600 m, 11,1%). Derefter kører man igennem Camembert, hvor der venter en 1300 m lang bakke, der stiger med 5%, inden man atter efter 113 km atter skal over Cote de la Cavee, denne gang dog fra en anden side. Næste udfordring er Cote del Tortisambert (500 m, 7,4%) og Cote de la Becquetiere (500 m, 5,6%), der har top efter hhv. 121,0 og 122,5 km, inden man igennem fladt terræn kører tilbage til Livarot, hvor stregen krydses for anden gang efter 134,0 km.

Den næste del af løbet består af en 29,5 km lang rundstrækning, der i alt væsentligt er en forkortet udgave af den forrige. Her skal man først efter 143,0 km over Butte des Fondits (1200 m, 8,2%), inden det efter hhv. 151,0 og 152,0 atter gælder Cote del Tortisambert (500 m, 7,4%) og Cote de la Becquetiere (500 m, 5,6%). Til slut fører fladt terræn tilbage til mål, hvor stregen krydses for tredje gang efter 163,5 km.

Løbet afsluttes nu med en omgang på en 19,0 km lang rundstrækning, der indledes med en ikke-kategoriseret stigning, men som hovedudfordring har Butte des Fondits (1200 m, 8,2%), der for anden gang skal passeres med 9,5 km igen. Derefter venter et kort, fladt stykke og en nedkørsel, inden de sidste ca. 5 km er helt flade. Finalen er teknisk helt ukompliceret med et sidste sving ca. 2 km fra mål og derefter en lang, lige vej, der leder frem til stregen.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Løbet byder på i alt 2073 højdemeter.

Vejret

Der er ikke meget af det kolde, men solrige forår, vi oplevede i Frankrig i sidste uge. Tirsdag bliver en kedelig dag med let regn gennem det meste af eftermiddagen samt en temperatur på beskedne 14 grader. Det vil dog ikke være specielt blæsende med en let vind fra nordvest, hvilket giver sidemed- og siden sidemodvind på turen mellem start og mål. På de tre rundstrækninger vil der primært være sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel, Til slut vil der være sidevind på sidste stigning og derefter sidemodvind hele vejen tilbage til Livarot, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Rutens karakter og den aggression og mangel på kontrol, der altid præger Coupe de France-løbene, har gjort Paris-Camembert til en meget uforudsigelig affære. Oftest er det et stærkt udbrud, der har afgjort løbet, og selvom ruten er hård, kræver det altid en vis portion held at vinde i et sådant scenarium. Selv de største favoritter kan mistime deres angreb, og det er meget let at blive låst i en taktisk situation. På den anden side er løbet også blevet afgjort i en reduceret massespurt, og det har givet muligheder for de mest klatrestærke af de hurtige folk.

I 2017 fik løbet et helt nyt element af uforudsigelighed som følge af den nye rute, der var betydeligt lette end den gamle. I hvert fald lykkedes det Cofidis at holde feltet samlet til en massespurt, hvilket ellers har været et sjældent udfald i løbet. Sidste år ændrede man så igen på de afsluttende rundstrækninger, hvilket gjorde terrænet hårdere og gjorde det muligt for Lilian Calmejane at køre alene hjem, inden også Valentin Madouas og Andrea Vendrame kørte væk på den sidste bakke i finalen. Bag dem sad imidlertid en ret stor gruppe, der også talte relativt tunge sprintere.

I år er de tre rundstrækninger så ændret igen, hvilket igen gør det svært at forudsige, hvad der vil ske. Samlet set er strukturen fra de senere år bevaret, og med bare 2000 højdemeter er det helt sikkert et løb, der kan blive vundet af en hårdfør sprinter. Igen kommer de væsentligste stigninger relativt langt fra mål, og sidste år var det kun Calmejanes suverænitet, der gjorde det muligt at tage en solosejr i terræn, der minder om dette.

Den væsentligste ændring kommer på den afsluttende rundstrækning. Den nye bakke er stejlere end den gamle, men kommer til gengæld en anelse længere fra mål. Det virker usandsynligt, at man køre væk allerede på de tidlige stigninger, men den svære sidste stigning burde gøre det mere sandsynligt, at de bedste puncheurs kan køre væk og derved give anledning til enten en solosejr eller en afgørelse i en lille gruppe. Det kræver dog godt samarbejde at holde sig fri, og en reduceret massespurt er bestemt også en mulighed.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Problemet er bare, at der ikke er mange hårdføre sprintere til start, og faktisk er det kun Ag2r, der med Clement Venturini og Samuel Dumoulin kan se en klar ide i en samlet afgørelse. De har bare også det klart stærkeste hold, og da Romain Bardet skal teste ardennerbenene efter styrtet i Catalonien, er det usandsynligt, at de satser alt på en spurt. Derfor tvivler vi på, at vi får en spurtafgørelse, men snarere en afgørelse i en lille gruppe.

Det får os til at pege på Andrea Vendrame som vores favorit. Det italienske stortalent blev sidste år nr. 3 i løbet og kommer med en frisk sejr i bagagen, efter at han med et stærkt angreb på rundstrækningen sejrede på den svære sidste etape i Sarthe i fredags. Han har nu i to år vist, at han er fremragende i terræn som dette, og med de ben, han synes at have, burde han kunne køre med de bedste på bakkerne. Selvom han er bedst i en stigende spurt, viste han med 3. pladsen i GP Industria også sin fart på flad vej, og han ligner den hurtigste af feltets bedste klatrere. Derfor tror vi, at han kan spurte sig til sejr i en lille gruppe til slut og dermed fortsætte sin store succes.

Hans værste rival må være den forsvarende vinder Lilian Calmejane. Sidste år leverede franskmanden et stort soloridt, der gav ham en suveræn sejr, og det gjorde han endda i en sæson, hvor han slet ikke var på sit højeste niveau. Det har han til gengæld været i år, hvor han særligt imponerede i det kuperede endagsløb i Ardeche, da han slet og ret kørte fra folk som Pinot, Bardet, Vuillermoz og Madouas. Siden da har han kørt et hæderligt Paris-Nice og fået erfaring i brostensløbene, men nu er han tilbage i det kuperede terræn, der er hans. Formen burde være god inden Ardennerne, og han ligner derfor bedste bud på en mand, der kan køre alene hjem igen. Også i en spurt i en lille gruppe står han dog stærkt, og derfor kan det sagtens blive til et titelforsvar for Calmejane.

Ag2r har et brølstærkt hold, men blandt deres klatrere mangler de en afslutter. Derfor er deres bedste chance for at vinde løbet nok en reduceret massespurt, hvor de i Clement Venturini bør have den klare favorit. Franskmanden har i år spurtet endnu bedre end tidligere, og selvom han ikke foretrækker flade spurter, burde han være den hurtigste af de klatrestærke i dette felt. Han viste glimrende form ved at sidde med de bedste på kongeetapen i Sarthe, inden han på sidste etape skulle arbejde for Alexis Gougeard. Han får formentlig svært ved at køre med de bedste, hvis en gruppe kører væk - det kan dog ikke udelukkes - men i en reduceret massespurt, er han manden, der skal slås.

Det har ikke været et godt år for Julien Simon, der ikke har vist meget. Han viste dog stigende form i Sarthe, hvor han på sidste etape blev nr. 2 bag Mathieu van der Poel i feltets spurt. Dette burde da også være et glimrende løb for ardennerspecialisten Simon, der i storform er svær at sætte i terræn som dette. Kommer han med hjem i en lille gruppe, bør han være en af de hurtigste. Cofidis kan imidlertid også satse på en reduceret massespurt med hurtige og talentfulde Damien Touze, men han kan være for mærket bare to dage efter Paris-Roubaix.

En spændende kandidat er Rallys Colin Joyce . Amerikaneren viste sidste år, at han er stærk i dette terræn, da han imponerede i Yorkshire og endda vandt en hård etape i Arctic Race of Norway. Han kommer til løbet i storform efter en eminent klatrepræstation på Etna i Giro di Sicilia, hvor han arbejdede stenhårdt for Brandon McNulty. Heller ikke han kan gå med de bedste på stigningerne, men efter nogle flotte spurter på Sicilien ligner han et af de bedste bud i en reduceret massespurt.

Arkea har Elie Gesbert , der i år har fået sig lidt af et gennembrud med fornem kørsel først i Oman, siden i Paris-Nice og senest i Coppi e Bartali. Han kan være svingende, men har han stadig formen, burde dette være et løb for ham, da han er ganske hurtig i en lille gruppe. Holdet har til en reduceret massespurt også Kevin Ledanois, der netop er blevet nr. 2 på sidste etape i Sarthe, hvor han dog ellers var ganske skuffende, samt de hurtige og holdbare Laurent Pichon og Romain Hardy¸ der ikke længere har benene til at sidde med de bedste, men kan begå sig i en reduceret massespurt.

Euskadi kommer med Mikel Aristi, der i år har fået sig lidt af et gennembrud. Det startede med en podieplads i en massespurt i Besseges, og han fortsatte med flot kørsel i Oman og Catalonien. Han har stadig problemer i positionskampen, men han er klatrestærk og burde have gode chancer for at sidde med hjem til en reduceret massespurt, også selvom han faldt lidt sammen i sidste del af det catalanske løb, der heldigvis efterhånden er længe siden.

En anden stærk kandidat til en reduceret massespurt er Baptiste Planckaert. Belgieren har været ganske velkørende i år, men det er ikke blevet til de helt store resultater. Han har heller ikke spurtet så godt som tidligere, men en 7. plads i La Roue Tourangelle vidner om en vis fart. I et felt uden mange sprintere er han i hvert fald en af de hurtigste. Løbet er til gengæld med sikkerhed for hårdt til den endnu hurtigere holdkammerat Kenny Dehaes.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Også Auber har et par hurtige og holdbare folk. Det gælder især Anthony Maldonado, der sad med de bedste på kongeetapen i Sarthe og derfor burde være en af de hurtigste i en reduceret massespurt. Den anden option er den endnu mere holdbare, men knap så hurtige Kevin Le Cunff, der har kørt gode spurter på det seneste, og som sidste år vandt Coupe de France-løbet Boucles de l’Aulne i denne type terræn.

Ender det ikke en reduceret massespurt, har Ag2r andre kort at spille. Det gælder først og fremmest den tidligere U23-verdensmester Benoit Cosnefroy, der sidste år viste sin styrke i Paris-Tours. Han har været hæmmet af et styrt i Vitré, men sad alligevel med de bedste på kongeetapen i Sarthe. Han er dog nok ikke hurtig nok i en spurt i en lille gruppe og skal snige sig væk i en taktisk finale. Det samme skal holdets stjerne, Romain Bardet, der nok må sande, at afslutningen er for let til, at han kan køre alene hjem i sit første løb efter styrtet i Catalonien. Også Quentin Jauregui, der har en fin spurt, samt Geoffrey Bouchard kan måske angribe i en ukontrollerbar finale, og endelig skal man ikke helt afvise den formsvage Samuel Dumoulin i en reduceret massespurt, da han og Venturini formentlig begge vil spurte for at score point til Coupe de France-stillingen.

Vital Concept kommer med et svagt hold med en spurtsejr til Lorrenzo Manzin som bedste mulighed. Egentlig er han vel feltets hurtigste og normalt et godt bud på at klare stigningerne, men desværre har han i de seneste mange uger været langt fra formen. Uden chance er han dog ikke helt, og sidder han der i en spurt, ligner han værste rival til Venturini. Holdet har også den hurtige og klatrestærke Jeremy Lecroq, emn også han er helt ude af form.

Delko kommer til løbet med en spændende outsider i Iuri Filosi. Han lagde stærkt ud i Oman, men skuffede senest på stigningerne på Sicilien. Han er meget svingende, men rammer han en fin dag, burde han have en chance i en reduceret massespurt, ikke mindst på baggrund af en god spurt på Sicilien. Holdet har også de formstærke klatrere Julien El Fares og Romain Combaud¸ men de mangler formentlig farten til at vinde. Måske kan også hurtige Alessandro Fedeli sidde med hjem til en spurt.

Wanty kommer med et stærkt hold af klatrere, men desværre er ingen af dem hurtige. Efter sejren på Sicilien er Guillaume Martin ellers fyldt med selvtillid, men løbet her er nok for let til, at han bare kan køre væk fra de andre. Han skal håbe på en ukontrollerbar finale, hvor han sammen med de velkørende Fabien Doubey og Thomas Degand kan angribe på skift.

Endelig er der FDJ, der kommer med et relativt svagt hold. Sidste år sad sprinteren Daniel Hoelgaard dog med feltet hjem, og selvom det bliver svært at gentage det, burde han i en spurt være en af de hurtigste. Derudover må holdet i offensiven med evigt aggressive Benjamin Thomas, men han har desværre haft svært ved at indfri de mange løfter fra det flotte 2017. Løbet er for let for klatreren Kilian Frankiny, der ellers kørte flot i februar, men måske kan unge Kevin Geniets, der netop er blevet nr. 8 i U23-Flandern overraske.

***** Andrea Vendrame

**** Lilian Calmejane, Clement Venturini

*** Julien Simon, Colin Joyce, Elie Gesbert, Mikel Aristi, Baptiste Planckaert

** Anthony Maldonado, Kevin Le Cunff, Damien Touze, Benoit Cosnefroy, Lorrenzo Manzin, Samuel Dumoulin, Iuri Filosi, Guillaume Martin, Romain Bardet, Daniel Hoelgaard, Julien El Fares

* Amaury Capiot, Quentin Jauregui, Geoffrey Bouchard, Jeremy Lecroq, Benjamin Thomas, Gianni Marchand, Alessandro Fedeli, Laurent Pichon, Kevin Ledanois, Romain Combaud, Fabien Doubey, Romain Hardy, Lennert Teugels, Thomas Degand, Kilian Frankiny, Julien Antomarchi

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.