Optakt: Paris-Camembert

STREAM GIRO DI SICILIA, BRABANTSE PIJL OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

April måned er kendt som årets vigtigste for de store endagsryttere. Først kæmper de tunge drenge om sejrene i de store brostensløb, inden det lette kavaleri bringes ind forud for ardennerklassikerne. Sideløbende med de store internationale begivenheder er samme periode imidlertid også den vigtigste for de franske ryttere, der i disse uger oplever den klart travleste periode i deres meget prestigefulde Coupe de France-løbsserie.

Coupe de France-løbene er i sig selv store mål for alle de franske hold, men de fungerer samtidig som perfekt forberedelse for de af franskmændene, der også har ambitioner i de større løb på den internationale kalender. Det er måske allermest tydeligt i et af de ældste løb på den franske kalender, Paris-Camembert, der denne tirsdag genoptager den travle kalender efter forrige uges Route Adelié Vitré, og som er det sjette af syv løb, der afvikles på en måned inden en lille pause frem mod GP Morbihan og Tro Bro Leon i begyndelsen af maj.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Mange af løbene i Coupe de France er relativt nye, men det gælder ikke Paris-Camembert. Det blev afviklet første gang helt tilbage i 1934 under navnet Paris-Vimoutiers og fik sit nuværende navn i 1943. Som mange andre løb med en lang historie forbinder det ikke længere de to byer, der udgør dets navn, og det har i et par år faktisk sluttet i Vimoutiers, der var en del af det oprindelige navn. I år forbinder det imidlertid Magnanville og Livarot, og navnet er således meget misvisende.

Trods dets flotte historie har løbet altid været domineret af franskmænd. I 1990erne syntes det kortvarigt at etablere sig som et stort internationalt løb, og der var adskillige udenlandske vindere i det årti. Siden da har det imidlertid tabt lidt af sin prestige, og som de fleste andre Coupe de France-løb tiltrækker det ikke længere udenlandske WorldTour-hold.

I de senere år har Paris-Camembert været afviklet tirsdagen inden Amstel Gold Race, og dets kuperede terræn har gjort det til det perfekte forberedelsesløb til Ardennerne. Det var eksempelvis det, Alejandro Valverde brugte det til, da han vandt det i 2008. I 2014 og 2015 blev det imidlertid afviklet samme søndag som Flandern Rundt for at skabe mere synergi med Route Adelié Vitré. De to løb gav sammen to kuperede udfordringer på tre dage, men det mistede sin rolle som klassikerforberedelse. Bortset fra i 2021, hvor løbet grundet coronakrisen blev afviklet i juni forud for de franske mesterskaber, har det siden været tilbage på sin oprindelige plads som et 1.1-løb på den franske kalender, mens sprinterløbet La Roue Tourangelle i første omgang overtog den tidligere dato. Det har dog ikke længere samme internationale appel som tidligere, og faktisk har der siden 2010 kun været to udenlandske rytter på podiet, nemlig Andrea Vendrame i 2018 og Maurits Lammertink i 2020.

Løbet afvikles på en kuperet rute, der giver mulighed for adskillige mulige udfald, og som gør det til perfekt opvarmning til Amstel Gold Race. For det meste er det blevet vundet fra udbrud, men det er også blevet afgjort i reducerede massespurter, eksempelvis i 2014 og 2018, hvor hhv. Bryan Coquard og Nacer Bouhanni vandt.

Sådan blev det dog ikke sidste år, hvor en stærk gruppe med Anthony Delaplace, Valentin Ferron, Thibault Ferasse, Geoffrey Bouchard og Jimmy Janssens kørte væk i finalen. Bedst som Ferron og Ferasse håbede på at skulle spurte, stak uopslidelige Delaplace imidlertid af, og selvom Ferron satte efter, kunne han tage karrierens blot anden sejr - hele 11 år efter den første - mens en skuffet Ferron blev nr. 2 foran Ferasse, der vandt spurten om 3. pladsen. Delaplace vender tilbage for at forsvare titlen og vil igen være oppe mod Ferron, men der bliver ingen Ferasse, da franskmanden blev et offer for B&B-holdets lukning og derfor har indstillet karrieren.

STREAM GIRO DI SICILIA, BRABANTSE PIJL OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Som sagt forbinder løbet ikke længere Paris og Camembert, og i stedet var der i de mange af de nyere udgaver mål i Vimoutiers, der var målby for det første løb i 1934. I 2017 valgte man imidlertid at ændre løbets format ved at flytte målet til Livarot, mens starten bibeholdtes i Pont-Audemer. Det gav anledning til en helt ny rute, der viste sig at være langt nemmere end tidligere, og det hele endte derfor i en massespurt. Samme model genbrugtes i 2018, men det lykkedes med en hårdere finale at forhindre en spurt. Det gjorde det også i 2019, hvor man brugte tre nye rundstrækninger omkring Livarot, og i 2020, 2021 og 2022, hvor man opfandt en endnu hårdere finalerundstrækning.

I 2023 bliver løbet imidlertid betydeligt lettere. Starten flyttes nemlig til Magnanville, og det betyder, at den indledende, kuperede strækning erstattes af en stort set helt flad tur frem til målbyen, inden det hele slutter med omgange på rundstrækninger omkring målbyen, som det har gjort de seneste år. I 2019 opfandt man to nye rundstrækninger, der begge blev kørt hver én gang, og de genbrugtes i 2021 og i 2022. I 2021 og 2022 kortede man dog det første stykke af, men kørte til gengæld to omgange på den sidste af de to rundstrækninger. I år genbruger man finalerundstrækningen, der nu igen kun skal køres én gang, mens den første rundstrækning til gengæld er længere og mere kuperet end den, der blev brugt i sidste års udgave

Med en distance på hele 213,8 km var 2022-udgave den længste udgave siden 1993, men i år skal der ”kun” køres 209,3 km, der altså nu fører fra Magnanville til Livarot. Som sagt ligger den nye startby i en helt flad del af Frankrig, og derfor er det pandekagefladt, når man lægger ud med at køre mod vest og nordvest med retning mod målbyen. Efter 86,8 km når man frem til Bernay, hvor man drejer mod sydvest, og herfra bliver det mere kuperet med et par mindre bakker, når man kører det sidste stykke ind til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 128,8 km, dog fra den forkerte side.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Nu afsluttes løbet med omgange på to forskellige rundstrækninger. Den første af disse er 53,3 km lang og helt ny. Man lægger ud med næsten med det samme at køre mod sydøst op ad Cote de l’Angleterre (1,7 km, 5,2%), der har top efter 131,2 km, hvorefter man snor sig mod sydvest og syd ned til Cavée de Crouttes (600 m, 10,7%), hvis top passeres efter 142,4 km. Derfra kører man mod sydvest og sydøst ned til det sydligste punkt, hvorfra det går mod nordøst og derefter nord op ad Cote de Charlotte Cordey (1,0 km, 4,4%), hvis top passeres efter 152,9 km.

Derfra går det mod syd og nordøst ind til byen Camembert, hvor man efter 158,5 km kører over to bakker lige i rap, først 1500 m med 5,1% og siden 1300 m med 5,7%. Derfra går det mod nordvest tilbage til endnu en passage af Cavée de Crouttes (600 m, 10,7%), denne gang med top efter 168,1 km, hvorfra man kører mod nordøst og nord frem til Saint-Fouy-de-Montgommery, hvor man drejer mod sydvest for at køre op ad Butte des Fondits (1,5 km, 6,8%), hvis top passeres efter 173,6 km. Slutteligt køer man mod nord ad en nedkørsel og derefter mod nord ad en flad og lige frem til stregen, der krydses efter 182,1 km, denne gang fra den rigtige retning.

Løbet afsluttes nu med én omgang på en 27,2 km lang rundstrækning, der også består af dele af den foregående rute, som er den samme som de seneste år, og som denne gang skal køres én og ikke to gange. Igen lægges ud med en passage af Cote de l’Angleterre (1,7 km, 5,2%) med top efter 186,5 km, inden man denne gang kører ad en anden og kuperet vej mod syd, nordøst, sydvest og vest frem til Butte des Fondits (1,5 km, 6,8%), der passeres efter 199,8 km, er dagens sidste udfordring og er ujævn med først 1000 m med 9-10% og slutteligt 500 m med 0,2%. Fra sidste passage resterer fortsat 9,5 km, der indledes med en nedkørsel, inden de sidste ca. 5 km er helt flade. Finalen er teknisk helt ukompliceret med et sidste sving ca. 1,5 km fra mål og derefter en lang, lige vej, der leder frem til stregen.

Løbet byder på i alt 1960 højdemeter mod 2769 højdemeter i 2022, 2660 højdemeter i 2021, 2304 højdemeter i 2020 og 2051 højdemeter i 2019.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

STREAM GIRO DI SICILIA, BRABANTSE PIJL OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter en flot uge byder den kommende uge på regn og blæst, men rytterne er heldige. Regnen melder nemlig først sin ankomst sidst på tirsdagen, og måske når de tørskoede i land. Det vil være en overskyet dag med en temperatur ved starten på 11 grader og på 13 grader i målbyen, og det er først fra kl. 15, at der ventes en bygerisiko på 25%, voksende til 65% kl. 16, mens løbet har forventet sluttid kl. 16.11. Det vil være en smule blæsende med en jævn til frisk vind (16-21 km/t), først fra vest, men primært fra sydvest. Det giver mod- og sidemodvind på det lange stykke frem mod rundstrækningerne, hvor vinden vil komme fra alle retninger. På finalerundstrækningen vil der være sidevind på l’Angleterre og derefter primært mod- og sidemodvind frem til Butte des Fondits, hvor der vil være direkte modvind. Efter toppen får man sidemedvind hele vejen hjem.

Favoritterne

Rutens karakter og den aggression og mangel på kontrol, der altid præger Coupe de France-løbene, har gjort Paris-Camembert til en meget uforudsigelig affære. Oftest er det et stærkt udbrud, der har afgjort løbet, og selvom ruten er hård, kræver det altid en vis portion held at vinde i et sådant scenarium. Selv de største favoritter kan mistime deres angreb, og det er meget let at blive låst i en taktisk situation. På den anden side er løbet også blevet afgjort i en reduceret massespurt, og det har givet muligheder for de mest klatrestærke af de hurtige folk.

I 2017 fik løbet et helt nyt element af uforudsigelighed som følge af den nye rute, der var betydeligt lettere end den gamle. I hvert fald lykkedes det Cofidis at holde feltet samlet til en massespurt vundet af Nacer Bouhanni, hvilket ellers har været et sjældent udfald i løbet. I 2018, 2019 og 2020 ændrede man så igen på de afsluttende rundstrækninger, hvilket gjorde terrænet hårdere, og vi undgik en spurt, som vi også gjorde det i 2021 og 2022, hvor rundstrækningerne fra 2020 genbrugtes.

I 2018 lykkedes det Lilian Calmejane at køre alene hjem, inden også Valentin Madouas og Andrea Vendrame kørte væk på den sidste bakke i finalen. Bag dem sad imidlertid en ret stor gruppe, der også talte relativt tunge sprintere, men de var 38 sekunder bag Calmejane. I 2019 kørte ni af løbets bedste puncheurs væk, og det blev senere til solosejr til Benoit Cosnefroy, mens et lille felt med kun de mest klatrestærke sprintere spurtede om 10. pladsen hele 37 sekunder senere. I 2020 var vi meget tæt på at få en spurtsejr til Nacer Bouhanni foran Vendrame og Eduard Grosu, men Dorian Godon og Maurits Lammertink, der var kørt op til det tidlige udbrud inden for de sidste 30 km, holdt akkurat hjem med et forspring på 20 sekunder.

Det scenarium gentog sig i 2021, hvor det var fire mand, der snød feltet - igen med Godon som vinder - men denne gang var der kun 14 mand tilbage i feltet. De fleste sprintere var sat, men en halvtung fyr som Lorrenzo Manzin sad med hjem. Sidste år så vi det samme, da de fem bedste kørte væk, inden Anthony Delaplace tog en choksejr ved at snige sig væk i den taktiske finale til sidst, inden resten af feltet kom ind spredt over flere grupper med 9 mand i første grupper, herunder sprintere som Edvald Boasson Hagen, Luca Mozzato og Damien Touzé.

Læs også

Danmarksmester kører sig til nyt topresultat

I år bliver det mere uforudsigeligt af den nye rute. Det er en stor skam for de ryttere, der vil have et hårdt løb, at hele starten nu er flad. Det reducerer antallet af højdemeter fra ca. 2800 til ca. 2000, og det gør det til en betydeligt lettere affære. Til gengæld er den nye næstsidste rundstrækning umiddelbart hårdere end den gamle, og der bliver mindre fladland i finalen af, at man kun kører én omgang på finalerundstrækningen. De færre højdemeter er altså koncentreret mod slutningen, og det kan derfor alligevel nok gøres hårdt, hvis man vil. Chancen for en spurt må dog være større på denne rute.

En anden faktor er vejret. Vinden vil være relativt kraftig, men næppe nok til at skabe splittelse, da der plejer at være for megen læ. Modvinden i den flade indledning vil give et meget lettere løb, og det er tillige skidt for puncheurtyperne, at der vil være en hård og direkte modvind på nøglestigningen Butte des Fondits, der er den sidste og sværeste. Mange ting taler således for, at en spurt kan være mere sandsynlig denne gang, selvom vi ikke har haft en siden 2017.

Det væsentligste element i et løb som dette er altid holdenes taktik, nu hvor vejret ikke ser ud til at hjælpe med at gøre det væsentligt hårdere. Her er det utvivlsomt det meget stærke FDJ-hold, der vil forsøge at gøre det så hårdt som muligt, så Valentin Madouas kan teste sine ardennerben en sidste gang. Jeg forventer, at de vil lægge et benhårdt pres, når vi når den kuperede finale, hvorefter Madouas og Lenny Martinez - måske sammen med Lewis Askey - skal angribe. Det eneste hold, der har en klar interesse i en spurt, er Cofidis, men de vil helt sikkert lade Anthony Perez, for hvem dette er et vigtigt løb af hensyn til Coupe de France, og sikkert også Benjamin Thomas og Guillaume Martin gå med i angrebene. Kun hvos de misser vil de jagte. Det samme med Total, der har Valentin Ferron til det hårde løb, men også flere hurtige folk som backup.

Jeg tvivler på den baggrund på en spurt. FDJ vil gøre alt for at gøre det hårdt, og der er meget få hold med en klar interesse i en spurt. Spørgsmålet er så, om FDJ med de ugunstige vejrforhold og den lettere rute kan skabe så lille en gruppe, at de også kan samarbejde. Det kan jeg have min tvivl om, og derfor er en spurt en option - mere end i tidligere år. Mest af alt tror jeg dog på det typiske scenarium, nemlig at en lille gruppe af de stærkeste skal afgøre det til sidst. Det kan så ske i en spurt, som det typisk sker, men også via taktik, som da Delaplace sneg sig væk sidste år.

Jeg vælger at gå med Valentin Madouas. Med det, han i år har vist i Strade og E3, er han den i særklasse bedste puncheur, og i E3 viste han, at formen stadig er intakt. Problematisk er det dog, at han skuffede i Dwars og udgik af Flandern med sygdom. Det skaber tvivl om hans nuværende niveau, men sygdommen handlede vist bare om lidt maveproblemer. Han bør stadig være i særklasse her, og det kan ikke udelukkes, at han kan køre alene hjem. Det bliver dog nok svært i modvinden, men da han også er blandt de hurtigste puncheurs, står han meget stærkt.

FDJ har dog flere kort at spille. Lenny Martinez viste storform i Catalonien, og selvom han ikke er eksplosiv, vil han være blandt de bedste på bakkerne. Spurte kan han ikke, men sidder han og Madouas i en lille gruppe, kan han udnytte overtallet til at snige sig væk. Det tredje kort er Lewis Askey, der har vist fornem form på brostenene, senest i søndags, men er han virkelig kommet sig efter Roubaix? Der er også bedre klatrere til så hårde stigninger, men til gengæld er han hurtig og hjælpes af modvinden. En mere sandsynlig vinder er Paul Penhoët, der i fredags viste, at han sidder med hjem til en spurt i dette terræn. Her vil han være største trussel mod Coquard. Reuben Thompson har haft det svært i år og må være hjælper.

Den største trussel er vel Anthony Perez. Franskmanden har været flyvende i år og satser nu på Coupe de France og dermed også dette løb. Han skuffede dog i Vitré, og måske er den bedste form væk. Vinden vil hjælpe med at følge Madouas, og han viste senest i Cholet og Tourangelle, at han har en fin chance for at slå Madouas i en spurt. Endnu hurtigere er Benjamin Thomas, der er skræddersyet til dette løb, men efter fredagens fadæse, hvor han slet ikke kunne hjælpe Coquard, synes han stadig for formsvag.

Et langt bedre kort er derfor Bryan Coquard, der bekræftede formen i fredags. Han er den klare favorit til en spurt, men med modvind har han også en chance for at blande sig på bakkerne. I fredags var det ifølge ham selv alene overraskelse, der gjorde, at han ikke kom med i angrebene, og han så da også meget stærk ud i sin ensomme jagt. Madouas er dog så god, at han skal stramme sig an for at følge med. Holdets sidste kort er Guillaume Martin, der har skuffet i år, og hvis form er ukendt efter en pause. Han bør dog være med de bedste på bakkerne, men hans eneste vej til sejr er ”en Delaplace”. Her kan det hjælpe, hvis han og Perez sidder i overtal.

Vi skal vel også regne med Fredrik Dversnes nu. Ikke blot vandt han i Vitré, i fredags viste han også fornem form ved at køre alene op til frontgruppen. Det vidner om, at han lige nu er blandt de bedste på bakkerne. Trods sin choksejr i fredagens spurt har han bekræftet, at han altså ikke er specielt hurtig, og derfor kan det blive svært at vinde. Fredagen viser dog, at det måske kan lade sig gøre i en spurt, hvis han timer den rigtigt. Ellers må han udnytte det taktiske spil, som han gjorde med sejren i Vitré. Uno-X har også de hurtige Stian Fredheim og Erlend Blikra, men fredagen viste, at dette bør blive for hårdt.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Arkea har lottokuponen Louis Barré, der startede så flyvende, men siden faldt helt sammen. Pludselig genfandt han dog benene på Barcelona-etapen i Catalonien, og hvis de har holdt vej, passer dette løb ham perfekt. Han kan spurte, men der er nok hurtigere folk end ham. Et mere sikkert kort er Elie Gesbert , der i Catalonien og særligt Indurain endelig fandt formen. Han bør være blandt de bedste, men i en flad spurt får han det svært. Her er holdets hurtigste Laurent Pichon, men som vi så i fredags får han det nok for svært. I et hårdt løb har holdet også Ewen Costiou, der virkelig imponerede i Laigueglia og passer til disse stigninger. Også han mangler dog fart på flad vej. Endelig har holdet den forsvarende vinder Anthony Delaplace, men han er næppe flyvende efter styrtet i Catalonien, uhyre spurtsvag og formentlig for tung til det stærkere felt i år.

Total kommer med sidste års nr. 2, Valentin Ferron. Han har haft en længere skuffende tid, men han viste fornem form i fredags. Finalen kan blive for hård i dette selskab, men med modvind er chancen rimelig. Spurter han som i Besseges, har han også en chance i en spurt i en lille gruppe. Endnu hurtigere og mere velegnet til dette løb er Julien Simon, men som vi senest så i fredags mangler han stadig for meget på sin form efter den svage start. Unge Thomas Bonnet er spændende og passer til terrænet, men helt fremme kan han ikke være. Til en spurt har holdet Edvald Boasson Hagen, der sidste år sad med feltet hjem og burde have en chance for at overleve, men han har også Roubaix i benene, hvad han ikke havde sidste år. Derfor skal vi måske mere tro på Sandy Dujardin, der også er holdbar, men knap så hurtig. Han har dog skuffet med sin holdbarhed i år. Et tredje kort Matteo Vercher, der jo chokerede med sin klatring i Veneto sidste år, men han har intet vist i år.

Ag2r kommer uden bedste folk. Geoffey Bouchard har klatret godt i år og er gået i top 5 to gange i træk. Han bør være blandt de bedste på bakkerne igen, men i kraft af sin manglende spurt skal han være pokkers heldig for at vinde. Holdet har også lottokuponen Nans Peters, der jo pludselig fandt sig selv med sejren i Laigueglia. Har han samme ben, kan han være med i front, men også han skal spille det taktiske spil. Holdets eneste hurtige puncheurtype er Paul Lapeira, der jo viste form i finalen i Loire, men det er tvivlsomt, om han kan være med de bedste på bakkerne her. Bastien Tronchon er formsvag grundet sygdom.

I teorien har Euskaltel et godt kort i hurtige og holdbare Antonio Soto, der startede sæsonen så stærkt. Siden han missede en række løb med sygdom, har han dog skuffet, som han senest gjorde i fredags. Han bør dog være kandidat til et godt resultat i en spurt. Mikel Azparren er lidt for tung til bakkerne, og Juan Jose Lobato er faldet sammen.

Det er svært at to på de tre sidste professionelle hold. Flanders har ingen tilstrækkeligt klatrestærke folk, og bedste chance er nok en spurt med Aaron Van Poucke og Lindsay De Vylder, der dog mangler fart. Milan Fretin og Ruben Apers overlever næppe. Hos Lotto har klatreren Johannes Adamietz slet ikke vist form, og ruten er for hård for Rüdiger Selig og Michael Schwarzmann. Bolton har hverken holdbare eller hurtige folk, da James Fouché ikke har vist meget.

På kontinentalholdene er det værd at holde øje med Jeremy Leveau, der overraskede i fredags og kan spurte, men disse længere stigninger bør være for hårdt. Samuel Leroux har derimod ikke vist megen form. På samme måde imponerede halvhurtige Nolann Mahoudo i fredags, men også han vil lide under det sværere terræn, mens Yael Joalland har været meget formsvag. Auber har et af de bedste kort til en spurt i form af formstærke Romain Cardis, der dog får svært ved at slå Coquard, samt den spændende og holdbare Thomas Gachignard, der dog mangler en spurt og ikke var med de bedste i fredags. Hos Tarteletto kan Gianni Marchand og Andreas Goeman komme længst, og det gælder på Nice vel for Andrea Mifsud og Maxime Urruty.

***** Valentin Madouas

**** Anthony Perez, Bryan Coquard

*** Paul Penhoët, Fredrik Dversnes, Lenny Martinez, Guillaume Martin, Louis Barré

** Valentin Ferron, Geoffrey Bouchard, Elie Gesbert, Lewis Askey, Benjamin Thomas, Julien Simon, Romain Cardis, Edvald Boasson Hagen, Sandy Dujardin, Nans Peters, Laurent Pichon, Ewen Costieu

* Paul Lapeira, Jeremy Leveau, Nolann Mahoudo, Antonio Soto, Thomas Gachignard, Thomas Bonnet, Anthony Delaplace, Matteo Vercher, Stian Fredheim, Mikel Azparren, Aaron Van Poucke, Gianni Marchand, Andreas Goeman, Linday De Vylder, Milan Fretin, Ruben Apers, Johannes Adamietz, Samuel Leroux, Erlend Blikra

Danskerne

På Uno-X skal Niklas Larsen, Lasse Norman og Marcus Sander Hansen støtte formstærke Fredrik Dversnes, men måske også jagte udbrud. På Nantes skal Rasmus Søjberg formentlig også jagte udbrud samt derudover støtte Nolann Mahoudo.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Anthony Delaplaces sejr fra 2022, Dorian Godons sejre fra 2021 og 2020, Benoit Cosnefroys sejr fra 2019, Lilian Calmejanes sejr fra 2018, Nacer Bouhannis sejr fra 2017, Gyril Gautiers sejr fra 2016 og Julien Loubets sejr fra 2015.

STREAM GIRO DI SICILIA, BRABANTSE PIJL OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE