Optakt: Paris-Chauny

Løbets rolle og historie

To gange på sæsonen går cykelverdenen nærmest i stå og vender øjnene i bare én retning. Det gælder under Tour de France, hvor der stort set ikke afvikles andre større cykelløb, og det gælder under VM-ugen, hvor de vragede ryttere ikke får mange muligheder for at bruge den form, de havde håbet skulle føre dem til Yorkshire. Under sæsonens vel nok to største begivenheder har de fleste løbsarrangører opgivet kampen om opmærksomheden, og derfor handler begge perioder stort set kun om én ting.

Det er ellers ikke, fordi der mangler løb i september og oktober. Her er der nemlig gang i tre ganske righoldige klassikerkalendere i Italien, Frankrig og Belgien. I støvlelandet afvikles der over en måned hele 12 store endagsløb kulminerende med klatrehøjdepunktet Il Lombardia, i Frankrig bygges der med et par endagsløb op til sprinterhøjdepunktet Paris-Tours, og i Belgien er der en hel serie af relativt flade løb, der sammen med den franske kalender giver de tungere folk masser at se til i løbet af efteråret.

Den franske kalender er den smalleste af de tre, men den får i år et ekstra element. Efter La Polynormande i begyndelsen af august er den som regel fortsat med etapeløbene i Limousin og Poitou-Charentes samt den store WorldTour-klassiker Bretagne Classic i august, inden den Coupe de France-løbsserien i løbet af september er kommet i gang igen med GP de Fourmies, Tour du Doubs og GP d’Isbergues de tre søndage op til VM. Herefter har der været pause, inden Coupe de France i de senere år den følgende søndag er blevet afsluttet med Tour de Vendee, inden Paris-Bourges har ageret den sidste generalprøve inden Paris-Tours.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

I år er der imidlertid kommet et nyt element til. VM-pausen afbrydes nu af det lille Paris-Chauny, der har vokseværk og kæmper for at finde en plads på kalenderen. Efter at den første udgave som 1.1-løb sidste år blev afviklet i den ekstra uge mellem Giroen og Touren, hvilket efterlod et hul i skemaet, har arrangørerne i år været tvunget til at finde en ny plads. Det er lykkedes, men de kaster sig ud i et ganske modigt projekt ved at afvikle løbet samme dag som herreelitens VM, hvor det vil være meget svært at fange megen interesse fra andre end franskmænd.

Ikke desto mindre er der tale om en form for genfødsel af et ældgammelt løb. Løbet blev nemlig første gang afviklet helt tilbage i 1922, men det var først i 2015, at det blev en del af UCI-kalenderen. Siden blev det til sejre til Maxime Vantomme, Dieter Bouvry og Thomas Boudat, inden man sidste år for første gang fik mulighed for at invitere WorldTour-hold, hvilket gav sejr til FDJ og Ramon Sinkeldam. Det er den positive spiral, man i år forsøger at fortsætte med en ny kalenderplacering, og da det er lykkedes at tiltrække de to franske WorldTour-hold samt fem udenlandske prokontinentalhold samt naturligvis alle de franske mandskaber, er det lykkedes at holde momentum som kulminationen på udviklingen i en snart 100 år lang historie.

Som mange andre gamle løb med en historisk start i Paris indledes Paris-Chauny ikke længere i hovedstaden. I stedet finder det sted i det relativt flade område nordøst for millionbyen, og derfor har det altid været en lækkerbisken for sprinterne. Ganske vist er der et par mindre bakker i den indledende fase, men historien viser, at Paris-Chauny er et løb for de hurtige folk.

Det var det imidlertid ikke sidste år, hvor løbet afvikledes som opvarmning til de franske mesterskaber. Her kørte 16 mand tidligt væk, og da feltet resignerede, skulle de afgøre det i en spurt, hvor Ramon Sinkeldam vandt sit sidste løb som hollandsk mester foran Dion Smith og Quentin Jauregui. Sinkeldam vender tilbage som forsvarende mester, men denne gang formentlig som hjælper for Arnaud Demare, og han er atter oppe mod Jauregui, men ikke Smith, der efter skiftet til Mitchelton ikke længere har mulighed for at deltage, da hans nye arbejdsgiver ikke deltager.

Ruten

Som sagt finder løbet sted i det flade område nordøst for Paris, hvilket også er tilfældet i år. Den historiske start i Paris er for længst droppet, og i stedet for at rejse gennem fladt terræn fra hovedstaden består første del af løbet af, at man krøller sig rundt for at ramme alle de bakker, området kan frembringe. Den sidste del af løbet er imidlertid stort set helt flad, og derfor er løbet delt i to meget forskellige dele.

I alt skal der tilbagelægges 203,65 km mellem Compiegne og Chauny. Fra starten kører man mod nordøst igennem fladt terræn, der afbrydes af Cote de Nampcel (0,9 km, 4,0%), der kommer efter 26,5 km. Det bringer feltet frem til det kuperede område sydøst for Chauny, og i den følgende del af løbet krøller man sig rundt i terrænet i et sindrigt system og skal derfor op over et hav af stigninger. Det gælder Cote de la Montagne de Buin (1,4 km, 5,1%) efter 62,2 km, Cote de Barisis-Martial Gayant (2,1 km, 4,6%) efter 68,7 km, Cote de Fresnes-sous-Coucy (1,2 km, 4,5%) efter 72,7 km, Cote de Coucy-le-Chateau (2,1 km, 3,7%) efter 81,7 km, Cote de Premontre (1,0 km, 6,5%) efter 95,7 km, Cote du Carrefour du Poteau de Septvaux (1,8 km, 4,3%) efter 100,1 km og til slut Cote de Saint-Gobair (0,7 km, 7,2%) efter 115,1 km.

Fra toppen af den sidste stigning resterer stadig 88,55 km. Herfra kører man gennem fladt terræn mod vest og nordvest frem til Chauny, hvor man krydser stregen efter 134,6 km. Der venter her en omgang på en rundstrækning i området nord for byen, hvor den lille Cote de Guivry (1,1 km, 7,3%) indgår med 41,85 km igen. Efter anden passage af målstregen efter i alt 175,0 km afsluttes løbet med tre omgange på en helt flad 9,55 km lang rundstrækning. Der er tale om en teknisk sag med et hav af sving, de sidste 2000 m, 1000 m og til slut bare 300 m fra stregen. De sidste kilometer stiger let med 0,9% i gennemsnit.

Løbet byder på i alt 1821 højdemeter, hvilket er knap 100 mere end sidste år.

I forhold til 2018 er rutens indledende flade del forlænget med 5 km, hvorved en tidlig stigning udgår, men de sidste 180 km er uforandret.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret

Det er ikke bare i England og Danmark, at man kan se frem til en våd og blæsende søndag. Faktisk bliver vejret endnu værre i Nordfrankrig, hvor der venter en konstant bygerisiko på 40-50%, en temperatur på pæne 19 grader og først og fremmest en sydvestlig vind med en styrke på helt op til 35 km/t. Det giver direkte medvind på første del og vind fra alle retninger i den kringlede sektion med bakkerne. Derefter får man sidevind frem til den første af to rundstrækninger, hvor der primært vil være med- eller modvind. I den kringlede finale kommer vinden fra alle retninger, men med 2 km igen drejer man fra side- ind i modvind, som varer ved, indtil man får sidevind på de sidste 300 m.

Favoritterne

Nok er Paris-Chauny et ældgammelt løb, men som UCI-løb er det en nyskabelse. Derfor er vores erfaringsgrundlag også begrænset, og vi har blot fire tidligere udgaver at tage udgangspunkt i. Nok ligner det på papiret et sprinterløb, men faktisk er det kun i 2017, at vi har fået en spurt. Sidste år kørte 16 mand som sagt hjem, og tidligere er det akkurat lykkedes små grupper at holde hjem med få sekunder.

Paris-Chauny er bestemt heller ikke et fladt løb, og den første del indeholder ganske mange højdemeter. Selv i 2017 var det da også en ganske lille gruppe, der endte med at spurte om sejren, og det viser, at det ikke er en given ting, at sprinterne kommer til fadet.

I år virker en massespurt usandsynlig. Den rædselsfulde vejrudsigt og ekstreme vind gør, at det næsten må kunne splittes op. Nok er vindretningen ikke helt entydigt velegnet til splittelse, men når man kringler sig rundt i bakkerne, vil man på små, smalle veje ramme mange sidevindsstykker. Det vil man også gøre på stykket frem mod Chauny, men derefter er det nok tvivlsomt, hvor meget forskel, der kan gøres. Vi udelukker bestemt ikke en spurt, for det er ikke sikkert, at terrænet er åbent nok, men kombinerer man bakkerne og løbets sprintfattige historie med vejret, er det svært at se, at det skulle kunne holdes samlet.

Det betyder dog ikke, at det ikke vil ende i en eller anden form for spurt. Vinden og nervøsiteten vil nemlig gøre det svært for et tidligt udbrud at gentage sidste års nummer, og det vil formentlig være en kombination af bakker og vind, der vil splitte feltet tidligt. Vi regner med, at et decimeret felt vil nå til Chauny første gang, hvorefter det vil være hovedsageligt fladt med en vind, der ikke er velegnet til splittelse. Det er derfor sandsynligt, at et lille felt skal spurte efter et hårdt sidevindsløb, men den sidste del kan også være meget svær at kontrollere, som vi så sidste søndag, hvor Mads Pedersen på en blæsende og våd dag snød sprinterne i Isbergues.

Der kan ikke være skyggen af tvivl om, at FDJ kommer med det stærkeste hold, da de for første gang i år stiller med begge deres to sprintere, deres bedste tog samt to stærke hjælpere i form af Olivier Le Gac og Ignatas Konovalovas. Derfor vil det være dem, der har mest fordel af et sidevindsløb, og da de samtidig har feltets i særklasse hurtigste, kan der ikke være tvivl om, at Arnaud Demare er den store favorit. Franskmanden sled lidt med at finde formen i august, men i sidste uge viste han storform i Slovakiet, hvor han vandt en puncheurspurt, hvis stejlhed var på grænsen, ligesom han blev nr. 2 samlet, bare 1 sekund fra sejren. Nok betyder holdets styrke, at det ikke nødvendigvis kun er for ham, men husker man på, at Demare år efter år i Paris-Nice viser, at han og hans tog er konger af sidevind bliver han svær at sætte af, også i bakkerne. Derefter har han den forsvarende vinder Ramon Sinkeldam, Mickael Delage, Jacopo Guarnieri og Marc Sarreau til at sætte sig op i den tekniske finale, og som feltets hurtigste bør han gøre det færdigt i vejr, der passer ham fint. Naturligvis er Sarreau også i fornem form efter Vueltaen, og han har også glæde af et hårdt løb, men han vil formentlig kun være plan B, hvis Demare falder fra. Måske kan den forsvarende vinder, Sinkeldam, få lidt ekstra frihed i et løb, han har vundet, hvis det bliver umuligt at kontrollere, men Demare er utvivlsomt manden, der skal slås.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Den største trussel mod Demare må være formstærke Timothy Dupont. Med hele syv top 5-placeringer i belgiske 1.1-løb på en måned har han været en af efterårets mest stabile sprintere, og hans 5. plads i det stærkt besatte Primus Classic samt 3. pladsen i Gooikse Pijl viser, at han stadig er i form. Han har imponeret med sin holdbarhed på grusvejen i Port Antwerp Epic og burde have glæde af et hårdt sidevindsløb. Hans fart og gode positionering gør ham til Demares værste rival i en spurt. Wanty har dog også hurtige Boris Vallee og Tom Devriendt samt den lidt svingende klassikerspecialist Loic Vliegen , der vil kunne være med, hvis det splitter helt op.

En af efterårets store skuffelse har været Bryan Coquard. Franskmanden har egentlig spurtet udmærket, men hans holdbarhed har været dybt, dybt skuffende. I forvejen er han ikke en af de bedste sidevindsryttere, men heldigvis er han normalt holdbar. I et felt uden mange topsprintere er han en a de få, der kan true FDJ, og han viste med 5. pladsen i det regnvåde Isbergues, at han trods alt har lidt at skyde med. Desværre er hans hold svagt, da hverken Kevin Reza eller Kris Broeckmans synes sat være i form.

Corendon er naturligvis uden Mathieu van der Poel, men de har to ganske gode kort i Roy Jans og Joeri Stallaert. Jans kan være svingende, men imponerede i onsdagens sidevind i Licthervelde og viste i foråret, at han stadig er en af de hurtigste i dette felt. Stallaert var for nogle år siden en af de mest stabile kontinentalsprintere med et hav af topplaceringer i 1.1-løb og fin holdbarhed. Helbredet har sat ham ud af spillet i et par år, men i dette efterår har han været tilbage med blandt andet en 4. plads i Zottegem, en 7. plads i Gooik og en god spurt i feltet i onsdags. Generelt har Corendon dog flere kort at spille, da også Jimmy Janssens, Jonas Rickaert og Philippe Walsleben kan drage fordel af et hårdt sidevindsløb, hvis en lille gruppe kører væk.

Det har ikke været et godt år for Hugo Hofstetter, der slet ikke har nået højderne fra sidste år, hvor han vandt Coupe de France og Europe Tour. Heller ikke i dette efterår har han opnået meget, men han viste hæderligt form ved at sidde med i sidevinden i Kampioenschap van Vlaanderen. På toppen er han imidlertid ikke, og da han heller ikke er verdens hurtigste, skal tingene flaske sig. I et hårdt sidevindsløb er han dog en af de få, der har spurten til at gøre det færdigt, hvis de får bragt FDJ ud af fatning. Et lige så godt kort kan dog være formstærke Damien Touze, der er farlig, hvis en mindre ruppe kører væk, samt Julien Simon, der også kan gøre det færdigt. Sidevind burde også være godt for Pierre-Luc Perichon og Dimitri Claeys, men de synes at mangle noget form.

Direct Energie kommer med deres sprinter Thomas Boudat, der ikke har mange resultater i år, men som klarede sidevinden forrige fredag. Han er også klatrestærk og holdbar og i en spurt i en lille gruppe, kæmper han ikke så meget med positioneringen. Det kan dog sagtens være en tilsyneladende mere formstærk Adrien Petit, der ender som bedste mand, for han har virkelig glæde af betingelserne. Anthony Turgis er ikke i superform, men kan ikke afskrives i et hårdt løb. Det kan heller ikke hurtige Jonathan Hivert, for hvis udskilningen sker i bakkerne og ikke i vinden, er han en farlig mand i finalen, nu hvor han endelig er i form.

Ag2r kommer uden en klassisk sprinter, men det betyder ikke, at de er ude af billedet. De kan nemlig i den grad glæde sig over sidevinden, og umiddelbart er det kun FDJ, der har et bedre sidevindshold end dem. Det er særligt Dorian Godon , der med sin fine kørsel i Vueltaen og sin gode spurt, ligner en mand, der kan vinde et selektivt løb, men betingelserne er også gode for Julien Duval og især Quentin Jauregui, der også begge er hurtige.

Roubaix møder op med deres sprinter Pierre Barbier, der med sine spurter tidligere i år ligner en af feltets hurtigste. Hans holdbarhed i sidevinden er dog tvivlsom med den aftagende form, han har vist for nylig. Han vil dog elske den tekniske finale, hvis han sidder med. Holdet har også den stadg mere spændende og ganske hurtige Pierre Idjouadienne, men han synes langt om længe at være ved at tabe den bedste form efter en lang og flot sæson.

Sport Vlaanderen er et af de hold, der skal glæde sig over sidevinden. De har nemlig hurtige Amaury Capiot, der i august viste en fantastisk holdbarhed. Han er ikke voldsomt hurtig i en klassisk spurt, men han står godt i et reduceret felt. Det samme gør den yderst formstærke Jordi Warlop, og Thomas Sprengers kan køre offensivt. Milan Menten gør comeback efter styrtet i Danmark, men kan ikke ventes at være i form.

Wallonie kommer med Baptiste Planckaert, der ligeledes er en vinder i de hårde betingelser. Belgieren har dog ikke helt fundet samme form som i juni, og han har ikke imponeret på det seneste. I et reduceret felt eller en lille gruppe er han dog altid farlig. Holdet har også Lionel Taminiaux, der formentlig vil være manden til en større spurt, men han mangler holdbarhed.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

En yderst spændende dark horse er den tidligere dopingsynder Davide Appollonio, der med sin sejr i Portugal har fået et flot comeback. Spørgsmålet er bare, om han allerede nu har den rette holdbarhed. På papiret ligner han dog en af feltets hurtigste. Til et hårdt sidevindsløb har Amore e Vita også den stadig mere imponerende og ganske hurtige Marco Tizza.

Arkea kommer med Clement Russo, der i år tog en overraskende samlet sejr i Madrid og med sin crossbaggrund og gode spurt ligner en mand til et hårdt sidevindsløb. Desværre har han ikke været i god form i efteråret. Franck Bonnamour kørte stærkt i Tour du Doubs, men har siden skuffet. Sammen med Connor Swift kunne han dog være et kort, hvis en gruppe kører væk

Auber kommer med tre af deres hurtige folk i form af Romain Feillu, Tony Hurel og Kevin Le Cunff, men betingelserne må ventes at gøre det svært for Feillu og Hurel. Til gengæld er det perfekt for Le Cunff, der som holdbar sprinter vil elske et udskilningsløb. Desværre har han ikke vist meget form i efteråret.

Rally har egentlig flere hurtige folk i form af holdbare Colin Joyce samt den hurtigere Ty Magner, men begge synes desværre formsvage. Det gør Adam de Vos til gengæld ikke, men han får svært ved at vinde et løb som dette. Robin Carpenter er også helt uden form.

Endelig er der yderligere to kontinentalryttere, der skal nævnes. Wouter Wippert er ikke holdbar og synes ikke i form, men vi ved også af erfaring, at han er svingende, og han er på papiret en af løbets hurtigste. Derudover skal Leopard Alexander Krieger nævnes, for han ville normalt være en god kandidat i en reduceret massespurt. Desværre har han slet ikke fundet niveauet i år.

BEMÆRK: Corendon har i sidste øjeblik udtaget Tim Merlier. Han synes ikke at være i storform, men må i kraft af sin hurtighed stadig regnes som Demares værste rival. Vliegen deltager ikke.

***** Arnaud Demare

**** Tim Merlier, Timothy Dupont

***  Bryan Coquard, Marc Sarreau, Roy Jans, Hugo Hofstetter, Thomas Boudat

** Joeri Stallaert, Dorian Godon, Pierre Barbier, Adrien Petit, Amaury Capiot, Baptiste Planckaert, Davide Appollonio, Damien Touze, Boris Vallee, Julien Duval, Kevin Le Cunff, Clement Russo, Wouter Wippert

* Lionel Taminiaux, Marco Tizza, Alexander Krieger, Jordi Warlop, Julien Simon, Adam de Vos, Thomas Sprengers, Quentin Jauregui, Ramon Sinkeldam, Tom Devriendt, Dimitri Claeys, Pierre-Luc Perichon, Jonathan Hivert, Anthony Turgis, Pierre Idjouadienne, Franck Bonnamour, Connor Swift, Tony Hurel, Romain Feilllu, Colin Joyce, Ty Magner

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.