Optakt: Paris-Nice

Søndag den 9. marts er en dag, som mangt en cykelelsker har set frem imod.  På denne dato indledes World Tour løbet Paris-Nice, og med al respekt for sæsonens tidlige løb i Australien, Mellemøsten, Andalusien og Portugal markerer det otte dage lange franske etapeløb den reelle start på cykelsæsonen for mange cykelfans, fordi Paris-Nice er det første af de væsentlige, ugelange ”optaktsløb” frem mod sommerens Tour de France.

”Løbet mod solen”, som Paris-Nice meget symbolsk kaldes, har været kørt siden 1933 og vinderlisten prydes af koryfæer som Sean Kelly (som vandt syv sejre i træk i 1980’erne, hvilket er rekord), Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Raymond Poulidor, Joop Zoetemelk, Miguel Indurain, Tony Rominger, Laurent Jalabert og Alberto Contador.

Arrangørerne af Paris-Nice, ASO (der ligeledes arrangerer blandt andet Tour de France), må dog i år se sig som den store taber i duellen mod Giro d’Italia arrangøren RCS, der organiserer Tirreno-Adriatico, som indledes på onsdag. Det italienske etapeløb har både samlet de bedste sprintere (Cavendish, Greipel, Kittel og Sagan) og enkeltstartsryttere (Martin og Cancellara) samt en række af klodens ypperste etapeløbsspecialister (Contador, Quintana, Uran, Wiggins, Kreuziger, Evans, Porte m.fl.).

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

At Paris-Nice ikke tiltrækker hovedparten af de største etapeløbsprofiler hænger utvivlsomt sammen med, at løbet i år byder på en noget atypisk rute, der hverken indeholder nogen tidskørsler (første gang det er tilfældet siden 1955) eller nogen etaper, der slutter på toppen af en længere stigning. I stedet byder årets rute på flere etaper med korte, stejle stigninger og efterfølgende nedkørsler, som i lige så høj grad appellerer til ryttere, hvis force ligger i ardennerklassikerne.

I 2011 og 2012 vandt henholdsvis Tony Martin og Bradley Wiggins løbet ved at følge med i bjergene og sætte konkurrenterne til vægs på tidskørslerne, mens Richie Porte løb med sejren sidste år ved at være den stærkeste i bjergene såvel som på enkeltstarterne. Sidstnævnte får ikke mulighed for at gentage succesen i årets udgave, da han som nævnt er optaget i Italien, og favoritfeltet udgøres i stedet af en verdensmester, en Giro d’Italia vinder samt en kombination af etapeløbsspecialister og klassikerprofiler.

Ruten

Modsat hvad løbets navn angiver starter løbet ikke i Paris, men derimod i Mantes-la-Jolie, som ligger omtrent 50 kilometer fra den franske hovedstad. Dernæst bevæger rytterne sig i løbet af ugen fra det nordlige Frankrig mod endestationen Nice ved Côte d’Azur i den sydlige del af landet.

De tre første etaper af Paris Nice er næsten pandekageflade og giver løbets sprintere en mulighed for at boltre sig, inden terrænet bliver mere kuperet på de resterende etaper. Det uventede element kan komme fra eventuel sidevind, som senest spillede en væsentlig rolle for to år siden, hvor Omega Pharma-Quick Step leverede en sand magtdemonstration på første etape og satte flere af klassementsfavoritterne skakmat.

Omega Pharma-Quick Step stiller op med Tom Boonen i superform, og han vil muligvis teste sig selv i de forventede massespurter mod ryttere som Nacer Bouhanni, Edvald Boasson Hagen, Tyler Farrar, Thor Hushovd, Matthew Goss, Bryan Coquard, John Degenkolb og Alexander Kristoff.

Fjerde etape afsluttes i Belleville efter godt 200 kilometers kørsel. Undervejs venter der rytterne cirka 135 flade kilometer, inder etapens sidste tredjedel byder på fire stigninger, tre i kategori 3 og én i kategori 2 (3 km, 8,4 %, max 25 %), hvis top ligger 14 kilometer fra mål. Forvent en spurt i en kraftigt decimeret frontgruppe.

Den efterfølgende etape er kun 153 kilometer lang, men har ellers nogle grundtræk til fælles med fjerde etape. Endnu engang skal rytterne forcere fire kategoriserede stigninger, og igen er tre af dem klassificeret som kategori 3 stigninger, mens den afsluttende er i kategori 2. Stigningerne er dog spredt ud over hele etapen, og den afsluttende kategori 2 stigning er ikke kort og stejl, men lang og med små stigningsprocenter (12,5 km, 2,8 %). Denne synes ikke hård nok til at skabe markant udskilning, og det synes derfor plausibelt, at en større gruppe skal hjem og spurte om etapesejren.

Den 221 kilometer lange sjette etape løber umiddelbart med prædikatet som årets kongeetape i Paris-Nice. Efter en lang og relativt flad indledning, giver de sidste 60 kilometer af etapen mulighed for at skabe de første betydelige tidsforskelle mellem favoritterne. Først venter to stigninger i henholdsvis kategori 2 og 3, inden årets første kategori 1 stigning Col de Bourigaille (8,2 km, 5,9 %) skal passeres. Sidstnævnte giver mulighed for, at en mindre gruppe kommer samlet hen til etapeafslutningen (Mur de Fayence), der i den grad bringer tankerne hen på ardennerklassikerne med en afslutning, der stiger 8,6 procent over de sidste 1,5 kilometer. Løbet kan blive afgjort denne dag.

Løbets næstsidste dag kan blive både fugl og fisk. Den syvende etape er i princippet hård, og der venter rytterne fem stigninger, heraf to i kategori 1, men toppen af den sidste stigning er placeret 64 kilometer fra målstregen, hvorfor det virker sandsynligt, at en udbrydergruppe eller et større felt kommer samlet hjem til stregen. Tilskuere og cykelfans vil dog håbe på aggressiv kørsel fra favoritterne allerede på etapens første bjerge, hvilket potentielt kan skabe omvæltninger i klassementet.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Paris-Nice afsluttes søndag den 16. marts med en velkendt etape, hvor blandt andre løbets signaturbjerg Col d’Éze skal forceres. Etapen er kun 128 kilometer lang, men byder til gengæld på fem stigninger, hvoraf de første tre er i kategori 2. 43 kilometer fra målstregen når rytterne toppen af kategori 1 stigningen Côte de Peille (6,6 km, 6,8 %), hvorefter venter en nedkørsel frem mod bunden af Col d’Éze (4,3 km, 6,7 %), hvis top er placeret 15 kilometer fra målet i Nice. Etapen er den sidste mulighed for at lave forskydninger i klassementet, og giver desuden bjergrytterne en kærkommen chance for at sætte klassikerspecialisterne under pres.

Favoritterne

2014-udgaven af Paris-Nice må betegnes som et meget åbent løb. Med fraværet af enkelstartskilometer og længere bjergafslutninger afviger man fra den traditionelle skabelon for de ugelange etapeløb, hvilket gør de otte dage i Frankrig til en uforudsigelig affære, hvor mange ryttere og ryttertyper kan komme i spil til den samlede sejr.

Det store, åbne spørgsmål er, om vinderen skal findes blandt de deciderede puncheurs, eller om en bjergrytter med forcer på de længere stigninger skal tilføjes løbets stjernespækkede vinderliste. Bonussekunderne kan også let komme til at spille en vigtig rolle i forhold til det endelige resultat, hvilket kan komme hurtige klassikerspecialister som Sylvain Chavanel og Simon Gerrans til gode.

Løbets største favorit er Rui Costa. Ruten ligger rigtig godt til den portugisiske verdensmester. Han er en vindertype og har allerede sejre i flere af World Tourens ugelange etapeløb på CV’et. Rammer han sit topniveau er han en af verdens bedste på stigninger som Mur de Fayence, og derudover er Rui Costa både stærk på længere stigninger og en god afslutter i mindre grupper. Costa har samtidig vist fremragende form for nylig i sit hjemlands Vuelta Argarve, hvor han blev samlet treer og var med helt fremme på flere af løbets etaper.

Den største stjerne til start er uden konkurrence den forsvarende Giro d’Italia vinder Vincenzo Nibali, der må betragtes som Chris Froomes førsteudfordrer i sommerens Tour de France, som er italienerens altoverskyggende sæsonmål. Han har endnu ikke vist noget synderligt denne sæson, men Nibali plejer at være i god form på denne tid af året (han har vundet Tirreno-Adriatico de seneste to år), og ruten burde ligge godt til ham, da han er en af feltets mest komplette etapeløbsryttere.

Den rutinerede franskmand Sylvain Chavanel hører også til blandt løbets fremmeste outsidere. Chavanel er altid velkørende i Paris-Nice, hvor han tidligere er sluttet på podiet, da han blev samlet treer i 2009. Han vandt sidste år både en etapesejr og pointtrøjen samt sluttede som femmer i klassementet og vil sandsynligvis igen i år blive en markant figur i løbet.

Chavanel har i klassikerne vist, at han gør sig godt på de korte, stejle stigninger. Derudover er han hurtig i små grupper og en fremragende nedkører. Ydermere kan han lukke løbet op på uventede tidspunkter, som da han og hans daværende holdkammerat Tom Boonen orkestrerede et angreb i sidevinden på første etape af Paris-Nice anno 2012. Et angreb der i sidste ende afgjorde løbet. Det kan derfor bestemt ikke udelukkes, at den alsidige og angrebsivrige franske veteran kan komme i spil til den samlede sejr, men det afhænger af, om han kan følge med de stærkeste bjergryttere på løbets længere stigninger eller kan hente det tabte på de efterfølgende nedkørsler.

Den unge colombianer Carlos Betancur kan blive et særdeles interessant islæt i løbet, og ligesom Costa og Nibali besidder han fornemme evner på såvel de korte og stejle som de længere stigninger, hvilket gør ham til en oplagt vinderkandidat. Tejay Van Garderen er ligeledes en potentiel vinder af årets Paris-Nice, men amerikaneren savner en enkeltstart, hvor han givetvis ville have kunnet sætte de nærmeste konkurrenter til vægs.

Simon Gerrans kan meget vel blive en af løbets helt store profiler og vil kunne gøre sig gældende helt fremme på flere af løbets etaper. I klassementssammenhæng bliver udfordringen at kunne sidde med på de længere stigninger, og det samme kan siges om den brølstærke tjekke Zdenêk Stybar, der rummer et kæmpe og måske stadig delvist uforløst potentiale på landevejen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Af andre ryttere, der kan komme i spil til toppen af klassementet, kan nævnes Romain Bardet, Simon Spilak, Jan Bakelants, Thomas Voeckler, Lotto-Belisol duoen Maxime Monfort og Tony Gallopin samt et stærkt Sky hold med Geraint Thomas og Edvald Boasson Hagen i spidsen. Samtidig markerer løbet Frank Schlecks comeback på World Tour niveau ovenpå sin dopingkarantæne. Interessant bliver det, at se om han kan genfinde sit niveau fra før karantænen. Derimod synes det tvivlsomt, om lillebror Andy Schleck, der ligeledes er til start, vil spille en fremtrædende rolle i den kommende uge.

Team Tinkoff-Saxo har sendt A-holdet med Alberto Contador i spidsen til Italien og stiller op med den polske klatrer Rafal Majka som kaptajn. Majka er utvivlsomt glad for, at løbet ikke byder på én eneste enkelstartskilometer, og det skal blive spændende at se, om han kan lave ravage på stigningerne.

Løbet rummer det interessante element, at alle Danmarks bedste landevejsryttere er samlet i Frankrig den kommende uge. Chris Anker Sørensen får en fri rolle i løbet og kan teste makkerskabet med kaptajn Majka frem mod Giroen. Det skal blive spændende at se, hvor den danske bjergged står formmæssigt, men han vil som altid komme til kort, hvis mindre grupper kommer hjem sammen grundet hans svage afslutning. Tinkoff-Saxo stiller desuden op med veteranen Nicki Sørensen og Matti Breschel. Sidstnævnte skulle gerne vise god form frem mod sin forestående klassikerkampagne.

Jakob Fuglsang er ligeledes til start, men hans muligheder afhænger af den interne rollefordeling på et velbesat Astana mandskab, der foruden Nibali inkluderer stærke ryttere som Lieuwe Westra og Francesco Gavazzi. Endelig afrundes danskerfeltet med den altid slidstærke Lars Bak (Lotto-Belisol).

Feltet.dk’s favoritvurdering

*****: Rui Costa

****: Sylvain Chavanel, Carlos Betancur

***: Vincenzo Nibali, Tejay Van Garderen, Zdenek Stybar

**: Rafal Majka, Tony Gallopin, Simon Gerrans, Geraint Thomas

*: Edvald Boasson Hagen, Romain Bardet, Jan Bakelants, Maxime Monfort, Stephen Cummings, Lieuwe Westra, Thomas Voeckler, Michael Albasini

Følg alle etaperne live på www.cyclingquotes.com/live og spil på etaperne og løbet på www.fanpicks.dk