Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Paris-Roubaix

Optakt: Paris-Roubaix

07. april 2024 13:30Foto: Sirotti

Når det kommer til drama, myter og legender, står én klassiker over alle de øvrige: Paris-Roubaix. På søndag er det igen tid til at entrere Helvedet i Nord i den klassiske kamp mod brosten, vejret, træthed, støv og mudder på den lange, brutale rejse fra Compiegne til den berømte velodrom i Roubaix, hvor kun de stærkeste står tilbage med chance for at erobre sportens måske mest ikoniske og tungeste trofæ efter endnu en episk dag i den fladeste del af Frankrig.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FØLG PARIS-ROUBAIX FRA START TIL MÅL PÅ ELTET.DK'S NYE APP

 

Løbets rolle og historie

Brostenssæsonen er næsten udelukkende en flamsk affære, men til den store finale flytter cirkusset til Frankrig. Paris-Roubaix afslutter en helt unik del af cykelsæsonen, og det gøres på den meste storslåede og dramatiske facon. De flamske klassikere er forrygende spændende cykelløb, men der tilføjes et ekstra touch af myte og symbolik, når rytterne ender deres forårssæson på de franske brosten.

 

Det er ikke nogen tilfældighed, at Paris-Roubaix går under navnet Klassikernes Dronning. Siden den første udgave i 1896 har det leveret nogle af de mest ikoniske billeder fra vores nådesløs sport, og mængden af braste drømme i Roubaix-velodromen har gjort det berømte brostenstrofæ til det mest eftertragtede og ikoniske klassikersymbol.

 

 

Løbet blev oprindeligt skabt af to lokale tekstilproducenter fra Roubaix, der havde stået bag opførelsen af byens velodrom. De fik ideen til at skabe et cykelløb mellem landets nærliggende hovedstad Paris og den nye bygning. De havde imidlertid ingen planer om at gøre løbet særligt brutalt ved at bruge brostenveje, men dengang var alle veje i så dårlig forfatning, at det automatisk blev en nødvendig ingrediens i løbet.

 

Første Verdenskrig var særligt hård ved området og efterlod mange veje i endnu dårligere stand. Det gjorde blot løbet hårdere, og langsomt blev legenden skabt. Efter Anden Verdenskrig fik man imidlertid de samme udfordringer som arrangørerne af de flamske klassikere. De lokale myndigheder begyndte at forbedre vejkvaliteten, og det løb, der allerede dengang var blevet et af de vigtigste på kalenderen, havde pludselig udsigt til at blive et halvkedeligt sprinterløb. Som de flamske kolleger måtte Paris-Roubaix-ledelsen droppe den oprindelige rute og i stedet gå på intensiv jagt efter nye veje, som ikke fandtes på de almindelige landkort. Igennem årene udviklede man herigennem en unik rute, der nu er rammen om et legendarisk cykelløb og indtager nogle af de mest ydmyge veje, som nu er blevet ikoniske i cykelsporten.

 

Udover den lange historie er det de helt unikke karakteristika, der gør Paris-Roubaix til noget specielt. Mens de øvrige monumenter, Milano-Sanremo, Flandern Rundt, Liege-Bastogne-Liege og Il Lombardia, alle har forudgående, meget lignende løb, der kan betragtes som perfekt forberedelse, skiller Paris-Roubaix sig ud som noget helt enestående på kalenderen. Milano-Sanremo er bare en længere udgave af andre italienske endagsløb, Liege-Bastogne-Liege og Il Lombardia er bare de største af mange lignende løb i deres respektive regioner, og Flandern Rundt er kulminationen på en lang række af semiklassikere, der holdes på de samme veje. I modsætning hertil benyttes de nordfranske pavéer kun denne ene søndag i april.

 

Som en konsekvens er det ikke overraskende, at der er mange ryttere, der kun excellerer i denne ene begivenhed. Selvom løbet naturligvis er domineret af de sædvanlige brostensstjerner, der også imponerer på de flamske veje, skal de pludselig til at slås med en gruppe af kraftfulde hjælperyttere, der for en sjælden gangs skyld glemmer alt om deres uselviske natur og tager kampen op med giganterne. I Roubaix’ velodrom belønnes rå kraft, brutal styrke og fremragende udholdenhed, og det er præcis, hvad nogle af feltets højt skattede arbejdsheste har til overflod. Johan Vansummerens stribe af topresultater på de franske brosten, der kulminerede med sejren i 2011, er et nyligt eksempel på en utrættelig hjælper, der altid imponerede i Helvedet i Nord, og Mathew Haymans sejr i 2016 er et andet. Også folk som Bert De Backer og Marcel Sieberg, der aldrig lavede resultater i andre løb, har i de senere år været blandt de bedste på de nordfranske brosten.

 

I en enestående begivenhed er det ikke overraskende, at erfaring er en af nøglerne til succes. I intet andet løb er forhåndskendskab til udfordringerne så vigtigt, som det er i Klassikernes Dronning, og vinderlisten er fyldt med kraftfulde veteraner, der har fundet deres niche på de franske brosten. Selv den stærkeste og mest erfarne rytter kommer imidlertid ingen vegne uden held, og en dårligt timet punktering eller et dramatisk styrt har været kilden til utallige braste drømme i Nordfrankrig.

 

Hvad der får Paris-Roubaix til at skille sig ud, er også det forhold, at udskilningen alene skabes af det dårlige underlag, og rytternes evne til at håndtere det konstant stress, det giver at køre på nogle af Europas mest ukomfortable veje. I alle andre løb er hovedudfordringerne stigninger og vejret, men Helvedet i Nord er anderledes. Den næsten helt flade rute ville normalt få enhver sprinter til at slikke sig om munden med udsigt til en stor massespurt, men Paris-Roubaix kunne ikke være fjernere fra et traditionelt sprinterløb. Tværtimod er det et af de mest selektive løb på kalenderen, og al form for eksplosivitet og punch er næsten helt ubrugeligt på de franske pavéer, der er langt værre end dem, der findes i Flandern. Hvad der belønnes, er rå kraft og evnen til at blive ved og ved som en anden Duracell-kanin.

 

Løbet er blevet vundet af mange af sportens giganter, men på grund af dets unikke natur har selv nogle af de allerbedste haft det svært på de franske brosten. Man skal være en helt speciel rytter for at brillere i dette terræn, og de egenskaber, der er så nyttige i de fleste andre løb, spiller sjældent en rolle på vejen mod Roubaix. I stedet er det de stærke mænd Roger De Vlaeminck og Tom Boonen, der har rekorden med flest sejre efter begge at have hævet trofæet fire gange. I 2017 havde Boonen en allersidste chance for at slå sin landsmand og sikre sig rekorden helt alene, men den belgiske stjerne endte en glorværdig karriere uden at spille en nævneværdig rolle på sin sidste dag som cykelrytter.

 

Sammen med Flandern Rundt er Paris-Roubaix højdepunktet i brostenssæsonen, og enhver rytter har sin egen mening om, hvilket af de to monumenter der er det største. Hvis de selv kunne vælge, synes de fleste imidlertid at foretrække at have det franske løb på generaliebladet. Mens de flamske løb er omgivet af en helt særlig passion, placerer legenden og myterne Roubaix på toppen af de flestes liste.

 

I de senere år har løbet haft et helt særligt element, fordi Tour de France flere gange har gjort brug af de nordfranske brosten. Det var senest tilfældet i 2018 og 2022, men alligevel ser man aldrig klassementsrytterne drage til Nordfrankrig for at samle erfaring i den store klassiker. Den slags eksperimenter kan gøres i de flamske løb, men Paris-Roubaix er så farefuld en færd, at end ikke folk som Vincenzo Nibali, Alejandro Valverde eller Tadej Pogacar, der ellers kaster sig ud i de fleste udfordringer, overhovedet har turdet drømme om at give Paris-Roubaix et forsøg. Den franske klassiker er én af de få, som de lette folk absolut ingen chance har for at begå sig i.

 

 

Sidste års udgave var en af de mere dramatiske. Her blev den afgørende udskilning nemlig skabt helt usædvanligt tidligt, da Jumbo-mandskabet splittede feltet allerede på Haveluy-sektoren inden Arenberg. Det fangede mange på det forkerte ben, men en hård opkørsel bragt folk som Mads Pedersen, Filippo Ganna og Jasper Philipsen tilbage i spillet. Herefter blev det et brutalt udskilningsløb, hvor de bedste skulle slås om det på Carrefour de l’Arbre til sidst. Her kostede et styrt dyrt for stakkels John Degenkolb, mens Mathieu van der Poel og Wout van Aert kørte væk. Bedst som det lignede en duel mellem de to crossgiganter, punkterede Van Aert imidlertid, og dermed kunne Van der Poel køre alene hjem til sin anden monumentsejr på mindre end en måned - og minsandten om ikke det blev til Alpecin-dobbeltsejr, da en overraskende stærk Philipsen var hurtigere end Van Aert, Pedersen, Stefan Küng og Ganna i spurten om 2. pladsen. Van der Poel vender tilbage for at forsvare titlen og udgør igen sammen med Philipsen en livsfarlig duo, men desværre bliver der ikke deltagelse af hele det seneste podium, da Van Aert som bekendt er ude af billedet efter det nylige styrt.

 

 FÅ LIVESTATS I PARIS-ROUBAIX PÅ FELTET.DK'S NYE APP

 

Ruten

Ruten varierer altid en anelse fra år til år, når man tilføjer nye sektorer og fjerner andre. Nogle får en pause, mens de istandsættes, og vender senere tilbage, mens andre tages ud for at skabe lidt naturlig variation. Samtidig er der endda en helt speciel forening, der har til formål at tage sig af de berømte pavéer samt finde nye brostensveje, der kan benyttes i fremtidige udgaver.

 

Trods variationerne har ruten altid et helt ensartet format, og nøglesektorerne er altid de samme. Løbet indledes med et langt fladt stykke uden pavéer, inden det langsomt går løs, når de første brosten rammes efter ca. 100 km. Herefter kommer sektorerne hurtigt efter hinanden, og der er meget lidt tid til at komme sig undervejs. De mest berømte og sværeste pavéer, Carefour de l’Arbre, Mons-en-Pevele og Arenberg-skoven, spiller altid en nøglerolle i løbet, der bevarer dets forbindelse til historien ved stadig at slutte på velodromen i Roubaix, som var selve årsagen til løbets skabelse.

 

I år skal der tilbagelægges 259,7 km, hvilket - ganske marginalt - gør det til den længste udgave siden 2004, da afstanden siden dengang altid har ligget mellem 250 og 260 km, og i alt inkluderer løbet 29 pavéer (mod 30 i 2023) med en samlet længde på 55,7 km - det længste i de seneste 30 år og 1,2 km længere end sidste år. Sammenlignet med 2023-udgaven (og i øvrigt de seneste udgaver) er modifikationerne helt minimale, idet man genintroducerer Briastre-pavéen og Buat-pavéen som hhv. nr. 26 og 24. men fjerner tre andre af de tidlige pavéer. Fra byen Thiant er de sidste 112 km dog de samme som sidste år, herunder de sidste 20 pavéer.

 

Som de fleste andre historiske løb, hvis navn udgøres af de oprindelige start- og målbyer, starter Paris-Roubaix ikke længere i den franske hovedstad. Nu om dage lyder startskuddet i Compiegne nord for den franske metropol, og herfra bevæger rytterne sig ad store, flade veje mod nordøst. Denne del af løbet er terrænmæssigt meget nem og har primært til formål at akkumulere træthed.

 

Taktiske overvejelser spiller imidlertid altid en nøglerolle. Det kan være helt afgørende at have en holdkammerat i udbrud, og historien viser, at tidlige udbrydere kan komme meget langt i dette løb - bare husk, hvordan Imanol Erviti kørte sig til top 10-placering i både Flandern og Roubaix i 2016 ved at være en del af morgenudbruddet, hvordan Mathew Hayman i 2016 vandt løbet, og hvordan Silvan Dillier i 2018 blev en sensationel nr. 2. Derfor er den første time som regel en vanvittig krig i opskruet tempo, indtil den rette gruppe endelig kommer fri. Når det sker, får feltet den eneste chance i hele løbet for for alvor at trække vejret. Efterhånden som man nærmer sig dagens første pavé, der starter efter 96,0 km, indledes positionskampen imidlertid, farten går op, og herefter er det en næsten uafbrudt kamp for hele tiden at befinde sig forrest i feltet.

 

Som altid er første sektor Troisvilles, der har en sværhedsgrad på 3 stjerner ud af de maksimale 5. Blandt de første ni pavéer er det kun den tredje, Quievy, der har fire stjerner, mens de øvrige er enten to- eller trestjernede. Historien viser, at disse tidlige brosten sjældent spiler en afgørende rolle, da de store hold hovedsageligt holder et jævnt tempo forrest i feltet, men den gradvise udskilning starter med det samme. Herfra sendes der konstant ryttere ud af bagdøren, indtil kun de stærkeste er tilbage.

 

Selvom denne del af løbet stadig kommer for tidligt til, at man kan angribe, kan den stadig spille en afgørende rolle. Løbet er som regel meget begivenhedsrigt på grund af de mange styrt og punkteringer, og når rytterne når frem til det første nøglepunkt, er én favorit som regel ramt af et større tilbageslag. I 2016 skete det store styrt, der endte med at afgøre løbet, også allerede her, og det forklarer, hvorfor man altid skal sidde fremme i det franske løb. I 2021-sæsonens regnvejrsudgave var der kaos nærmest fra det øjeblik, den første brosten blev ramt.

 

 

Den første store kamp starter som regel, når feltet nærmer sig Haveluy (4 stjerner), der indledes med 103,5 km til mål. Det er en ganske svær passage, og det er som regel en lille spurt, der skal sikre, at man rammer brostenene i den bedst mulige position. Her har det været for tidligt for favoritterne at spille ud, men tidligere har det været en ganske lille gruppe, der er kommet ud på asfalten igen. I de seneste år har specielt Ineos ofte øget farten markant på denne pavé - og sidste år tog Jumbo alle på sengen ved at splitte feltet afgørende allerede her.

 

Der sker som regel en regruppering efter Haveluy, men nu er krigen startet. Når den ender, er der således kun seks kilometer til den berømte Arenberg-skov (5 stjerner), løbets mest legendariske pavé. Det er her, den første store udskilning sker, og det er derfor en decideret massespurt, der leder frem til starten. Et styrt eller en punktering her betyder som regel enden på løbet, da der ikke er mange chancer for at komme tilbage efterfølgende. Ser man bort fra sidste år, er der dog i de senere år blevet kørt lidt mere konservativt i denne tidlige fase, og vi har set en ganske stor regruppering efter skoven. Alligevel viser favoritterne sig altid helt fremme uden at lave et decideret angreb, og når man kommer ud på den anden side, er det ofte en ganske lille gruppe, der er tilbage, inden regrupperingen finder sted. Den første alvorlige udskilning er altid sket her.

 

Umiddelbart efter Arenberg har favoritterne ofte ikke mange hjælperyttere, og inden der igen skabes lidt samling, er der masser af muligheder for at stikke af. Det åbner døren for det taktiske spil, der er en afgørende del af brostensløbene. I løbet af de næste syv pavéer har man en perfekt chance til at komme de store favoritter i forkøbet. Mange ryttere ved, at de ikke kan følge med, når stjernerne åbner op på de sværeste pavéer, men hvis man er foran, når de skaber udskilningen, kan man meget vel have sikret sig en billet til finalen. Derfor er denne fase som regel meget aggressiv med konstante angreb, og holdstøtte spiller en afgørende rolle for favoritterne. Samtidig sker der hele tiden udskilning bagfra.

 

Det er svært at sige, hvornår de store favoritter spiller ud igen, da det afhænger af mange forhold - herunder antallet af hjælperyttere, vinden og eventuelle udbrud - og der kan altid ske noget, når man ikke venter det. Det næste nøglepunkt er imidlertid som regel Mons-en-Pévèle (5 stjerner), der indledes med 48,6 km til mål. Den er en af kun tre pavéer med den højeste sværhedsgrad og er det perfekte sted at skabe den næste store udskilning. Efter denne sektor har vi som regel kun en yderst eksklusiv gruppe af favoritter tilbage, og herfra er det et løb for de virkeligt hårde drenge. Flere gange i de seneste udgaver var det imidlertid umiddelbart inden denne pavé, nemlig på Auchy-Bersèe (4 stjerner), der kommer med 54,0 km igen, at den rette gruppe kørte, og det er endnu et eksempel på, at man aldrig ved, hvor nøglepunktet kommer.

 

De næste sektorer er betydeligt nemmere, men det betyder ikke, at løbet er mindre aggressivt. I stedet på at vente til Carrefour de l’Arbre tager mange af outsiderne ofte chancen for at angribe, specielt hvis favoritterne er relativt isolerede. I 2014 kørte en stærk gruppe med Tom Boonen, Geraint Thomas og Thor Hushovd eksempelvis væk allerede her, og de fik et ganske stort forspring, hvad der tvang Trek i defensiven i deres forsøg på at vinde med Fabian Cancellara. For seks år siden iværksatte Bradley Wiggins sin store offensiv i sit afskedsløb for Sky i denne fase, og i to af de seneste seks udgaver er Peter Sagan gået i offensiven allerede her.

 

I de sidste 30 km bliver det igen mere udfordrende, når man når frem til dobbeltsektoren bestående af Cysoing-Bourghelles (3 stjerner) og Bourghelle-Wannehain (3 stjerner), der indledes med bare 26,9 km til mål, samt den efterfølgende Champhin-en-Pevele (4 stjerner), der kommer 19,9 km fra stregen. Den helt afgørende sektor er imidlertid Carrefour de l’Arbre (5 stjerner), der indledes 17,2 km fra velodromen i Roubaix. De 2100 m brutale brosten har været rammen om nogle af de mest legendariske momenter i løbets historie. Dette er stedet, hvor de sidste angreb skal sættes ind, og bare i de senere år vil enhver cykelfan kunne erindre adskillige helt afgørende styrt. I 2015 meddelte arrangørerne, at pavéen nu er i så dårlig stand, at den næsten er lige så vanskelig som den legendariske Arenberg-skov.

 

Efter Carrefour de l’Arbre er der fortsat tre pavéer tilbage, men de er alle ret nemme og sjældent nok til i sig selv at gøre en forskel. Gruson (2 stjerner) kommer med 14,9 km til mål, mens Hem (der er restaureret og er nede på kun at have to stjerner) indledes 8,2 km fra stregen, og selvom de ikke er vanskelige, var det faktisk på Gruson, at Politt og Gilbert for fem år siden kørte fra en gruppe, der ellers var intakt efter Carrefour de l’Arbre. Som noget nyt stillede man i 2017 barrierer op på Hem, og det tvinger rytterne til at køre på de vanskelige passager midt på vejen. Den største risiko på disse brosten er risikoen for punkteringer, og mange vil huske, hvordan Johan Musseuw i sit sidste Roubaix blev ramt af defekt netop her. I stedet er det ofte en ganske lille bakke med ca. 5 km til mål, der har været det perfekte sted at iværksætte det sidste angreb.

 

På dette tidspunkt er der som regel ryttere spredt ud over det meste af Nordfrankrig, og fronten af løbet er ofte rammen om en hård forfølgelse mellem smågrupper eller enlige ryttere. Da trætheden nu for alvor har sat ind, forbliver tingene ofte, som de er, hele vejen til mål på den berømte velodrom i Roubaix. Hvis en lille gruppe stadig er samlet, er der imidlertid ofte tale om et interessant taktisk spil som i 2014, hvor Niki Terpstra udnyttede Quick-Steps kollektive styrke til at stikke af.

 

Umiddelbart inden man rammer velodromen skal rytterne henover den sidste pavé, der blev skabt for et par år siden som en hyldest til løbets eneste lokale vinder. Den er 300 m lang og enstjernet, indledes med 1400 m igen og spiller overhovedet ingen rolle for selve løbet.

 

 

Rytterne slutter med at køre halvanden omgang på banen. Hvis der stadig er flere ryttere sammen, er det altid en vanskelig spurt, der afgøres af en kombination af fart, friskhed og baneerfaring i en afslutning, der er helt unik i cykelsporten. I spurten er der intet, der er som normalt, og som det senest var tilfældet i 2016, ser man ofte store overraskelser, når rytterne slås om sejen i cykelsportens vigtigste endagsløb. Hvis en rytter er alene, er de sidste meter på velodromen den smukkest tænkelige måde at fejre en fantastisk præstation, der med ét skriver den pågældende rytter ind i legenderne.

 

Trods den lange distance byder ruten på beskedne 1363 højdemeter, hvilket er ca. 50 flere end i 2023, ca. 75 flere end i 2022 og 2021 og ca. 100 flere end i 2019.

 

 

 

 

 FÅ OVERBLIKKET OVER LØBET I ELTET.DK'S NYE APP

 

Vejret

Støv eller mudder? Forskellen mellem en solrig og en regnfuld dag i Helvedet i Nord er kolossal. Hvis det har været tørt i et par dage, hvirvler støvet fra pavéerne op, og rytterne når velodromen i Roubaix med ansigtet dækket af et tykt lag. På regnfulde dage har man til gengæld fået nogle af de mest episke cykelløb og ikoniske billeder af ryttere, der er nået velodromen fuldstændig indsmurt i mudder, som får det til at ligne et cykelcross- mere end et landevejsløb.

 

Ser man bort fra 2021-sæsonens særlige efterårsudgave, har vi i en normal kalender imidlertid ikke haft et rigtigt mudderhelvede siden 2002, og end ikke en erfaren mand som Fabian Cancellara kørte nogensinde Paris-Roubaix i regnvejr. Mange ryttere havde chancen for at teste sig selv på våde pavéer i 2014-udgaven af Tour de France, men ellers var våde Roubaix-brosten helt ukendt territorium for hele nutidens professionelle felt i en årrække. Det fik 2021-udgaven lavet om på.

 

Nu er løbet imidlertid tilbage i april, der er Frankrigs tørreste måned, og så vender tørvejret tilbage. Alligevel kan pavéerne være mudrede. Det har regnet en del i Frankrig på det sidste, og der vil endda kunne falde lidt vandt i løbet at natten op til løbet, som der også gør det torsdag. Selve søndagen bliver dog tør, dog med en beskeden bygerisiko på 20-30% i den helt tidlige fase inden pavéerne. Det vil primært være overskyet med kun en smule sol og en temperatur på 16-17 grader.

 

 

Modsat sidste år vil det dog også være meget blæsende med en frisk til hård vind (21-27 km/t) fra først sydsydvest, men mod slutningen fra sydvest. Det giver stort set direkte medvind, indtil man efter pavé 24 får sidemed- og sidevind, og herfra vil der være skiftevis med- og sidevind stort set hele vejen. I finalen vil der være sidemedvind på pavé 6 og 7, hvorefter man får sidevind på pavé 5 og kortvarigt sidemodvind på Carrefour de l’Arbre og Gruson. Derefter følger kortvarigt sidemedvind, inden man får sidevind kort inden Hem. Slutteligt vil der være direkte medvind på det sidste stykke ind gennem Roubaix.

 

Favoritterne

Søndagens løb er det sidste og største slag i en serie af løb, der alle er blevet domineret af de samme ryttere, og derfor ved vi nu, hvem der i form, og hvem der har haft en klassikersæson, de helst vil glemme. De fleste har imidlertid været på deres topniveau siden Milano-Sanremo, og derfor er trætheden begyndt at melde sig. Historien har i hvert fald lært os, at et godt Flandern Rundt ikke automatisk betyder forrygende ben i Roubaix, og på denne tid af sæsonen er der mange, der ser frem til deres første pause.

 

Derudover er Paris-Roubaix som nævnte ovenfor et helt anderledes løb end de flamske klassikere, og derfor er der variationer i listen over ryttere, der kan gøre det godt i de to typer begivenheder. Ryttere, der aldrig er med fremme i Flandern, kan spille en stor rolle i Roubaix, hvor de mere eksplosive typer har det meget vanskeligere på en dag, hvor det er den store motor, der er mest afgørende. Derudover skal man aldrig undervurdere holdtaktik i den nordfranske klassiker, og selvom de stærkeste oftest vinder i Roubaix, er 2011-, 2013- og 2014-udgaverne nylige eksempler på, hvordan den bedste rytter kan få det svært, hvis han er isoleret i finalen.

 

I de senere år har vi set, at løbet er blevet åbnet relativt tidligt. Det var naturligvis tilfældet i 2021-sæsonens vanvidsudgave, men den var grundet vejret så speciel, at vi ikke kan bruge den til at drage alt for mange paralleller. Her var det nemlig nærmest bare ren overlevelse og udskillelse fra første pavé, og det er det trods alt ikke i en normal udgave. I 2022 var det ganske tidligt, at Dylan van Baarle kom favoritterne i forkøbet. I 2019 kom Philippe Gilberts vindende fremstød tidligt, og i 2018 leverede Peter Sagan et stort ridt, hvor han overraskede alle med en tidlig forcering. Også i 2017 var der tidlig aggression, inden Greg Van Avermaet kunne spurte sig til sejr i en lille gruppe, men mest mindeværdig er nok 2016-udgaven, hvor et stort styrt betød, at det afgørende fremstød blev sat ind allerede inden Arenberg, hvorefter forhåndsfavoritterne Fabian Cancellara og Sagan var ude af billedet. Tidligere har også Cancellara og Tom Boonen leveret mageløse soloridt, og Roubaix er således et løb, der kan vindes med flotte offensiver.

 

Sidste år fik vi noget, der minder om en gentagelse af 2016-udgaven. Også her kom den afgørende udskilning inden Arenberg, da Jumbo tog alle på sengen med et angreb allerede på Haveluy lige inden skoven. Ganske vist lykkedes det flere at komme tilbage, herunder Mads Pedersen, Jasper Philipsen, Gianni Vermeersch og Filippo Ganna, men det kostede en del kræfter, særligt for danskeren, der kørte alene op. Med andre ord har vi i helt frisk erindring, hvordan man aldrig kan tillade sig at sove i Roubaix, for udskilningen kan ske, førend man aner.

 

Også i år kunne meget tale for en tidlig åbning. Forud for Flandern Rundt var det store tema, at alle ville Mathieu van der Poel i forkøbet, og samme strategi er der mange, der vil have denne gang. Dels så vi i 2022, at det netop var den strategi, der gav sejr til Van Baarle (som nu nok alligevel var stærkeste mand), og derudover er der fortsat en frygt for Van der Poel, der næppe er blevet mindre efter hans vilde ridt i søndags.

 

Denne gang er forholdene dog lidt anderledes. I Flandern Rundt vidste de praktisk talt, at de var slået, hvis ikke de kom væk fra den bedste inden den svære serie af stigninger, men her er det anderledes. De flade pavéer er noget helt andet end de stejle belgiske hellingen, og her vil der være ganske mange af de øvrige favoritter, der både tror på og har en grund til at tro på, at de også kan vinde, selvom de skal slås med Van der Poel i et direkte opgør. Taktik kan sagtens komme i spil senere i løbet, som det gjorde så sent som i 2022, men ingen føler sig slået, hvis de langt henne i løbet stadig sidder sammen med Van der Poel. Styrkeforholdet på flade pavéer er mere jævnt end det er på stigninger, hvor man lettere med sit punch kan gøre en forskel, end man kan i et løb, der mere handler om gradvis nedslidning, og det er helt givet, at dette løb passer dårligere til Van der Poel, der i fladlandet slet ikke har samme chance for at gøre forskelle alene på sin fysik.

 

Til gengæld har han så et andet våben. I Flandern var han den entydige kaptajn, men det er han ikke her. Jasper Philipsen viste med sidste års 2. plads, at han selv er en af de helt tunge favoritter, og det er mildt sagt en skræmmende duo, når den formodet stærkeste kører sammen med den formodet hurtigste. Lægger man dertil, at Gianni Vermeersch også var med længe sidste år og kørte et flot Flandern, og at Søren Kragh også kan komme langt, er Alpecin en helt anderledes magtfuld blok end i søndags. Med to kaptajner, de tør satse på, har de helt andre muligheder for selv at deltage i det taktiske spil i stedet for bare at være i defensiven.

 

Det kan paradoksalt nok også øge chancen for, at det faktisk lykkes at komme Van der Poel i forkøbet. Hvis der kører en gruppe med Philipsen og uden Van der Poel, kan løbet sagtens være afgjort. I det tilfælde vil Van der Poel i hvert fald være låst, og er de rette hold med i front, kan løber være afgjort her. Roubaix er altid et taktisk løb, og alt taler for, at mange igen vil i forkøbet, selvom det ikke er så bydende nødvendigt, som det var det i søndags. Særligt stykket efter Arenberg, hvor den plejer at gå i stå med en efterfølgende regruppering, er et oplagt sted at få sig et forspring.

 

 

Hvem er så nøgleholdene? Det er selvsagt Alpecin, men derudover er det Lidl, der jo har imponeret så stort i år. Denne gang er deres hierarki nok også lidt klarere. Jonathan Milan burde have et stort potentiale i dette løb, men indtil han er testet, vil holdet formentlig satse ret entydigt på Mads Pedersen. Han vil køre finale, og denne gang tror han også på, at han kan slå Van der Poel i en duel. Han vil i hvert fald ikke igen være så desperat for at komme i forkøbet. Derfor er det denne gang nok Lidl, der kan have en mere defensiv og kontrollerende tilgang, hvor de vil gøre alt for at holde kaptajnen inde i spillet, mens Alpecin denne gang har flere taktiske muligheder.

 

Til gengæld er Visma ikke den magtfaktor, man ville forvente. Holdet er stadig stærkt, men der er spørgsmålstegn ved alle deres ryttere. De vil derfor være et af de hold, der vil forsøge at komme i forkøbet, og vi vil næppe se dem tage det store ansvar. De har stadig en bredde, men det er ikke dem, der kan ventes at sidde i overtal i finalen. Derudover viste Flandern, at UAE har en enorm bredde, men den skal jo gerne udnyttes ved at komme i forkøbet i stedet for at køre løbet bagfra. Det kan til gengæld godt være strategien for FDJ, der formentlig tror meget på Stefan Küng, som de vil gøre meget for at holde inde i kampen. På samme måde må EF tro meget på Alberto Bettiol, men da han er helt uden erfaring i løbet, vil jeg tro, at han vil gribe løbet offensivt an og gerne vil have et forspring. Det er således Alpecin og Lidl, der formentlig primært skal styre slagets gang, men denne gang med den forskel, at Alpecin har de fleste taktiske muligheder, mens Lidl har en mere entydig spydspids.

 

Denne gang tyder det på, at vi kan få en ekstra tidlig åbning. Det ser ud til at blive tørt, men med den seneste regning stadig med nogle halvmudrede pavéer. Det er dog vinden, der for alvor åbner for et brutalt løb. Vi har får set sidevindskørsel allerede i den flade indledning, og selvom der måske er for megen medvind, er chancen for tidlig splittelse bestemt til stede denne gang. Derefter vil der være skiftevis med- og sidevind stort set hele dagen, og det vil gøre det til en lynhurtig udgave - sikkert igen den hurtigste nogensinde - og bidrage til enorm selektion. Det gør medvinden automatisk, og når der så samtidig kommer masser af sidevind undervejs, kan den splittes yderligere, i hvert fald indtil vi har en lille gruppe - en lille gruppe, der nu kan komme meget tidligt.

 

Det gør også, at jeg faktisk godt kan tvivle på, om vi får et udbrud. Ligesom de foregående år vil vi formentlig få en rasende kamp om at ramme udbruddet, så det sagtens igen kan ske, at vi slet ikke får et udbrud inden første pavé. Man kan komme ufatteligt langt fra morgenudbruddet - det kan Mathew Hayman, Silvan Dillier og senest Florian Vermeersch, Tom Devriendt og Matej Mohoric skrive under på - og i de seneste år synes denne kamp bare at være blevet længere og længere. En lang kamp gør det dog også svært at nå at få et stort forspring, og en tidlig åbning med en lang finale gør det ikke lettere. Hvis vi så endda får tidlig sidevindskørsel og i hvert fald ekstra nervøsitet, kan det blive udgaven helt uden udbrud. Man skal altid åbne døren for, at en udbryder kører med til allersidst, selvom det virker usandsynligt denne gang.

 

Disse vindforhold taler også for et mere ærligt løb. Det taler for en ekstra tidlig åbning, og jeg vil slet ikke blive forundret, hvis vi som sidste år allerede har en afgørende favoritgruppe efter Arenberg. Det gør det svært for andre at komme i forkøbet - i hvert fald indtil man har vist sig så stærk, at man kan sidde med de allerbedste i den tidlige udskilning - og det mindsker også sandsynligheden for, at vi får en taktisk finale, når vi har den lille gruppe til sidst. Et overtal er bestemt stadig nyttigt til slut i et løb med en flad finale, men i år taler meget for, at det bliver gode ben mere end taktik, der bliver afgørende.

 

Historien er også ret klar. Man kan vinde løbet via taktik, men i langt hovedparten af de udgaver, der er blevet kørt i godt vejr, er det alligevel endt med, at de stærkeste har kørt om sejren - måske mod nogle folk, der er kommet dem i forkøbet - og med denne vind øges chancen derfor. Roubaix ender trods alt oftest som det rå udskilningsløb, hvor de stærkeste - og de, der undgår afgørende uheld - er tilbage til sidst. Det skete jo også sidste år og i 2022, hvor det i sidste ende var Wout van Aert og Stefan Küng, der endte på podiet som de stærkeste fra favoritgruppen, og det var kun, fordi Van Baarle var så stærk, at han sikkert havde vundet uanset hvad, at de ikke også endte med at køre om sejren.

 

Særligt én udgave skal dog fremhæves som et eksempel, hvor taktik virkelig kom i spil. I 2014 var det hele 11 mand, der var samlet efter de sidste pavéer, og af dem var tre fra Quick-Step. Det udnyttede Niki Terpstra til at køre væk. Så store grupper hører dog til sjældenhederne, og det vil formentlig kræve en udgave med en del modvind, og hvor vinden ikke taler så meget for en lang finale, som den gør det i år, hvor den taler for et ret selektivt løb. Det bør blive et opgør mellem de stærkeste, men Paris-Roubaix har en fantastisk evne til at levere en eller anden vild overraskelse, som vi i de senere år har set med podiepladser til Florian Vermeersch og Silvan Dillier, sejren til Mathew Hayman og i 2022 med 4. pladsen til Tom Devriendt og 8. pladsen til Laurent Pichon.

 

Med udsigten til et råt udskilningsløb er jeg naturligvis nødt til at pege på Mathieu van der Poel. Hollænderen var den i særklasse stærkeste i de flamske løb, og selvom han i søndags ikke mente, at han havde samme ben som i E3 og jo faktisk endte med at gå en smule ned til sidst, kan ingen betvivle styrkeforholdet. Meget taler for, at han vitterligt har taget det ekstra skridt, man nok fornemmede, da han tog sin ganske suveræne VM-sejr i Skotland sidste år, hvor han var ganske meget i særklasse i et opgør med alle sine værste rivaler. Efter E3 mente han jo også, at han havde så gode ben, at han kun havde været bedre én gang, nemlig til netop VM.

 

Når det er sagt, passer dette løb ham betydeligt dårligere. Det indrømmer han da også selv, når han betegner Flandern Rundt som det løb, der passer ham klart bedste, og det kan man heller ikke argumentere imod. Hans store styrke er hans punch på stigningerne, men det har han ikke meget glæde af her, hvor det handler om power og holdbarhed. Det ændrer dog ikke på, at løbet passer ham. Han skuffede i 2022, men i 2021 blev han nr. 3 på en dag, hvor han spillede alt for meget med musklerne, og selvom vi aldrig finder ud af, om han havde slået uheldige Wout van Aert, hvis ikke denne var ramt af defekt, kørte han sidste år suverænt fra alle de ryttere, han skal slå i årets løb.

 

 

Samtidig har han glæde af vejrforholdene. Van der Poel kan altid falde tilbage på sin spurt, for efter et hårdt løb har han en chance mod alle, men hans bedste vej til sejr er endnu et soloridt. Chancen for et sådant er øget ganske betydeligt af disse vindbetingelser. Samtidig er han med tilstedeværelsen af Philipsen i en langt mere gunstig taktisk position. Det er klart, at det også kan risikere at låse ham og måske endda føre til, at han skal køre en spurt for sin holdkammerat, men det betyder også, at han i det taktiske spil kan ende med at spare nogle kræfter, når det ikke er ham, der skal lukke alle huller selv - og risikoen for, at han låses taktisk er mindre, når vinden taler for, at stærkeste mand vil vinde til sidst.

 

Han har vist, at han er en konge af lange distancer, og ender det i det ventede rå udskilningsløb, hvor stærkeste mand står tilbage til sidst, er det svært ikke at tro, at pilen ikke igen pege på Van der Poel, der har imponeret så stort med sin form og sit niveau - ikke mindst siden VM-sejren. Derfor tror jeg, at han sikrer et monumenthattrick for Alpecin og samtidig forsvarer sin titel - et titelforsvar, der også vil bringe ham foran Pogacar i deres interne monumentopgør, hvor der lige nu står 5-5.

 

Den kollektive styrke betyder, at det er helt naturligt at have Jasper Philipsen som nr. 2. Sidste år gik han ind til løbet som en spændende joker, men det var nok alligevel de færreste, der havde forestillet sig, at han ville ende som nr. 2. Han viste imidlertid ingen væsentlige svaghedstegn undervejs, selvom det blev en rasende hård og hurtig udgave, og det vidner om, at det er et løb, der passer ham, og at han har robust- og holdbarheden. I år er han måske endda endnu stærkere, for hans klaring i Sanremo var åbenlyst bedre end nogensinde.

 

Til gengæld har han også tabt noget fart, der kan være en pris for hans fokus på klassikerne. I hvert fald var hans spurter i Tirreno, hvor han stod nærmest stille på 7. etape, i Sanremo, hvor han kun med det yderste af neglene slog Michael Matthews, i Wevelgem, hvor han blev slået af Jordi Meeus og i Dwars, hvor Danny van Poppel slog ham, ikke på det vanlige niveau. Det viser, at han faktisk kan slås, når der skal spurtes på velodromen, men alligevel vil han i alle spurtopgør være favorit. Meget taler for, at han i en sådan situation vil havde Van der Poel til at køre lead-out, og derudover taler meget også for, at han kan havne i en situation, hvor han undervejs kan spare kræfter, eksempelvis hvis Van der Poel som sidste år kører alene, men herefter bliver hentet.

 

I det hele taget står Philipsen i en uhyre gunstig taktisk situation. Sådan må det være, når man er på hold med den formodet stærkeste rytter. Han skal ”bare” følge med og derefter bruge sin gode spurt, men han kan også bruges mere offensivt. Ender det i en taktisk finale, hvor gruppen bliver lidt for stor og ukontrollerbar, vil Alpecin næppe tøve med at lade Philipsen gå i offensiven. Det kan måske endda give ham det forspring, han skal bruge for denne gang at komme over med Carrefour de l’Arbre med de allerbedste, og derfor står Alpecin bare pokkers stærkt - uanset om det er Van der Poel eller Philipsen, der skal være dobbelt monumentvinder.

 

Den største trussel mod Alpecin må være Mads Pedersen. Desværre betyder danskerens styrt jo, at der stadig er en del usikkerhed om hans tilstand, for som han efterfølgende kunne berette skyldtes hans lidt mærkelige taktik i Flandern jo, at benene ikke rakte til et topresultat. Heldigvis var skrammerne bare overfladiske, og med en hel uge til at komme sig kan man i hvert fald tillade sig at håbe på, at vi ser den bedste Pedersen igen.

 

Og den bedste Pedersen er god. Allerede til VM fik man fornemmelsen af, at han havde forbedret sig yderligere i forhold til sidste år, og den antagelse kan hans flotte sejr i Wevelgem havde styrket. Nu kommer han så til det løb, der bør passe ham allerbedst. Indtil sidste år var det ren teori, fordi han grundet uheld aldrig havde bevist det, men nu har han én gang vist, at han kan køre finale. Dengang kunne han ikke følge med på Carrefour de l’Arbre til sidst, men han brændte også en gevaldig tændstik tidligt i løbet, da han ikke kom med i Jumbo-forceringen på Haveluy. Denne gang kan man håbe, at han kommer friskere frem til finalen, og baseret på det, vi så i Wevelgem, virker det ikke umuligt, at han kan følge Van der Poel til dørs.

 

Der er nemlig en gigantisk forskel for Pedersen i forhold til søndagens løb. Dengang var han pinedød nødt til at komme i forkøbet, fordi Van der Poel er ham overlegen på stigningerne. Den samme overlegenhed har hollænderen slet ikke på pavéerne, og derfor vil danskeren formentlig denne gang forsøge at slå Van der Poel mand mod mand. Det er naturligvis svært, og det bliver ikke lettere af, at den kraftige medvind vil hjælpe Van der Poel, men umuligt er det ikke. Som vi så i Wevelgem, kan Pedersen i hvert fald stole på, at han kan vinde en spurt - og som Philipsen har spurtet i år, vil danskeren også kunne slå ham. Den danske monumentsejr er langt mere sandsynlig end for en uge siden.

 

Løbets helt store ubekendte er Alberto Bettiol. Italieneren er nemlig en af de ryttere, der altid har skippet løbet, fordi det ikke har de stigninger, der er hans store styrke. Nu giver han den imidlertid et skud, og det kan sagtens ende som en succes. Greg Van Avermaet, Philippe Gilbert, Peter Sagan og Sonny Colbrelli var nemlig præcis samme type, der i første omgang gik uden om et fladt løb uden stigninger, men alle endte de som bekendt med at vinde det.

 

 

Der er da heller intet til hinder for, at Bettiol skulle kunne køre dette løb. Han har mindst lige så meget power på flad vej som Van Avermaet, Gilbert, Sagan og Colbrelli, og i søndags bekræftede han, at han er fuldt tilbage. Når man samtidig nu ved, at hans mærkelige fravær i starten skyldtes uheld lige inden anden passage af Kwaremont, var hans comeback endnu mere imponerende, og man kan kun ærgre sig over, at han var sat tilbage og ikke fik chancen for at forsøge at tage kampen op med Van der Poel. Han var i hvert fald løbets næstbedste rytter, og han excellerer over lange distancer - når han undgår den forhadte krampe - og selvom han mangler erfaring, har Colbrelli vist, at denne type ryttere jo endda kan vinde i første forsøg.

 

Han har også en god spurt, og som bekendt kan Hayman skrive under på, at den på papiret hurtigste ikke altid vinder på velodromen. Det virker ikke helt umuligt, at Bettiol efter Colbrelli kan blive historiens tredje debutantvinder - og den blot anden siden den allerførste udgave, hvor vinderen af helt indlysende årsager var debutant.

 

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, er jeg nødt til at placere Jonathan Milan meget højt. Det siger nemlig sig selv, at han kan vinde en spurt mod hvem som helst, men det siger også sig selv, at han har alt at bevise i et løb, hvor han er udgået begge de gange, han har deltaget. I år ser vi til gengæld en helt, helt anden Milan. Det så vi allerede i Valencia, og det har han bekræftet lige siden, ikke mindst i de flamske klassikere, hvor han har spillet en helt anden rolle end tidligere. Løbene har også vist, at han i hvert fald lige nu er for tung til de flamske klassikere, og derfor var det helt forventeligt, at han kom til kort i Flandern.

 

Det behøver han til gengæld ikke komme her. Tværtimod får han her al mulig glæde af sin robuste fysik, og han har jo som bekendt som tempospecialist stor power på flad vej. Han skal bevise sig over distancen, men her ser jeg klare lyspunkter. Trods sine store anstrengelser i Welvelgem kørte han en fornem spurt, hvor han slog friskere folk som Tim Merlier og Olav Kooij efter et løb over mere end 250 km, og vi så i Dwars, hvordan han efter tidlige problemer pludselig var så stærk, at han kunne køre væk i finalen. Det ændrer ikke på, at han stadig skal bevise sig selv, men når han har været så god på ruter, der passer ham knap så godt, kan han på søndag måske lave ”en Philipsen”, nemlig blive den sprinter, der overrasker de fleste - og skader det ham ikke, at han i en eventuel finale sammen med Pedersen kan udgøre en livsfarlig og lynhurtig duo i det taktiske spil.

 

En anden farlig, farlig herre er Nils Politt. Tyskeren viste et enormt potentiale i løbet, da han i 2018 endte som nr. 7, og det konfirmerede han med sin 2. plads i 2019. Siden dengang har han slet ikke været på samme niveau, men i år har han været genfødt. Ja, faktisk har han vel været stærkere end nogensinde. Lige siden Mallorca i januar har han klatret på et helt nyt niveau, og det endegyldige bevis kom med 3. pladsen i Flandern Rundt, for de flamske løb har altid været for klatretunge for ham.

 

Nu kommer han endelig til det løb, hvor han er allerbedst, og hvor han får mest glæde af sin enorme power og ikke mindst den store udholdenhed, der i søndags bragte ham helt frem, selvom han havde det svært på de første stigninger. Nok er han ikke verdens allerhurtigste, men som vi så i søndags, er han slet ikke langsom efter et hårdt løb, og samtidig kan han drømme, om at UAE nok engang spiller så meget med musklerne, at de vil sidde med adskillige ryttere til sidst. Den Politt, vi har set brillere i terræn, der passer ham knap så godt, bør komme meget, meget langt på den rute, hvor han er allerbedst.

 

Jeg vover pelsen ved at rangere Laurenz Rex som den næste. Om ham kan jeg nemlig gentage Politt-smøren. Han er også en mand, der har været for tung til de flamske løb, men som i søndags kørte chokerende godt i Flandern. Han endte med at løbe tør for kræfter, men det kan meget vel skyldes, at han modsat Politt forsøgte at følge de bedste, da det hele splittede. Vi ved nemlig fra dette løb, at han har motoren. Han blev nr. 21 ved debuten i 2021, inden han sidste år endte som nr. 9. Dengang manglede han lidt i forhold til de allerbedste, men den Rex, vi så i søndags, er uendelig meget bedre end den Rex, vi så sidste år. Når man dertil lægger, at han som Bettiol har en spurt, der er så god, at han kan overraske mod på papiret hurtigere folk, ligner det ikke en umulighed, at Intermarché kan tage den helt store sejr i et løb, hvor de har overpræsteret hvert eneste år, ikke mindst med Tom Devriendts vilde 4. plads i 2022.

 

Skal jeg gentage Politt-smøren igen? Det kunne jeg sagtens gøre, når det kommer til Max Walscheid . Også han er for tung til de flamske klassikere - ja, modsat Politt og Rex er han endda alt, alt for tung - og derfor var hans 20. plads i Flandern mildt sagt chokerende. Nu kommer han endelig til det løb, hvor det ikke er en ulempe, men snarere en fordel at være små to meter og veje 90 kg. Ja, faktisk er det så meget en fordel, at han blev nr. 12 i 2021 og nr. 8 i 2023, og da han efter et styrt missede løbet i 2022, har han en ganske imponerende track record. Nu tyder noget på, at vi aldrig har set en så formstærk Walscheid op til løbet, som vi har denne gang, og det taler for, at det kan blive endnu bedre denne gang. Han lider desværre under et lidt svagt hold, hvad der måske kan koste i positionskampen undervejs, men undgår han uheld, ligner han en mand, der kan fortsætte med at forbedre sig i et løb, der er skræddersyet til ham - og så er han jo så hurtig, at han efter et hårdt løb har en chance for at slå alle på velodromen.

 

Det har Stefan Küng til gengæld ikke, og det er også den eneste grund til, at han ender så langt nede på listen. Han skal som bekendt altid alene hjem for at vinde, og det er hovedforklaringen på, at han endnu aldrig har vundet en klassiker. Han er til gengæld nærmest en permanent hovedaktør i de største brostensløb, hvis han ikke som i Flandern har uheld. Heldigvis slog han sig ikke voldsomt i søndagens styrt, og derfor kan man endda håbe, at den stigende formkurve, han har haft siden det missede Tirreno gør, at han måske endda topper på søndag i det løb, der passer ham allerbedst. Hans nyere historik er i hvert fald imponerende efter en 3. plads i 2022 og en 5. plads i 2023. Hans store problem er bare den elendige spurt, som gør det så pokkers svært at vinde, men er man lige så stærk som Küng, er der altid en vej i et løb, hvor man skal være stærk for at vinde, men ikke altid den stærkeste. Dylan van Baarle har i hvert fald vist, at man sagtens kan vinde dette løb uden at være den hurtigste eller den allerstørste favorit ved starten.

 

 

I sidste øjeblik har jeg alligevel fået lidt tiltro til Dylan van Baarle. Jeg troede egentlig, at han var uhyre formsvag efter et sløjt Flandern Rundt og et misset Dwars som følge af sygdom. Nu er det imidlertid kommet frem hos Wielerflits, at hollænderen kun var syg én dag, og at det var hurtigt overstået. Endnu vigtigere var det, at han i Flandern havde meldt om gode ben, men at han frøs voldsomt i kulden og var helt forfrossen. Det problem får han ikke i dette løb, og hvis han vitterligt har de gode ben, han har meldt om, er han jo livsfarlig. Han har allerede én gang vist, at han kan vinde dette løb, og med sine 2. pladser til VM og i Flandern har han bekræftet, at han er en konge af de længste endagsløb. Han har den udfordring, at han ikke er specielt hurtig og formentlig skal alene hjem for at vinde, men dertil har han også en klar opskrift, for han er den helt store mester i at komme favoritterne i forkøbet. Det kan blive svært i dette medvindsløb, men hvis der er én, der kan, er det ham. Det kræver dog, at han vitterligt har den gode form, det hævdes, og det skaber så stor usikkerhed, at han glider lidt ned på min liste - også fordi Vismas kollektive styrke jo slet ikke er så skræmmende.

 

Jeg ville gerne rangere John Degenkolb lidt højere. I 2014 og 2015, hvor han endte som hhv. nr. 2 og 1 var han nemlig verdens bedste til dette løb. Ingen var i stand til at sætte ham på de flade pavéer, men desværre er han aldrig blevet den samme siden det grimme styrt i 2016. Sidste år viste han imidlertid lige pludselig, at han skam stadig kan køre finale i det løb, der passer ham allerbedst, og vi ved jo endda aldrig, hvad det kunne være blevet til, hvis ikke han var styrtet. Desværre synes han ikke at have helt samme form i år. Han har i hvert fald ikke imponeret i de flamske klassikere, og selvom de aldrig har passet ham, er det en smule bekymrende, at han sidste år blev nr. 19 i Flandern, mens han denne gang blev en beskeden nr. 37. Vi har jo trods alt set, at det efter styrtet kun var med sidste års superform, at han kunne hævde sig, og da han slet heller ikke længere synes at have den samme spurtstyrke som tidligere, glider han lidt ned af listen, selvom hans potentiale i dette løb er så stort.

 

En rytter, der nok flyver lidt under radaren, men kan overraske, er Jordi Meeus. Belgieren endte nemlig som nr. 14 i 2022, inden uheld forhindrede ham i at bekræfte sit potentiale i 2023. Nu kommer han til gengæld til løbet i noget, der kunne være storform. I hvert fald var det uhyre opløftende, at han i Wevelgem vandt feltets spurt om 3. pladsen foran en stjerneparade af sprintere som Philipsen, Milan, Kooij og Merlier. Han har nu to gange indikeret, at han har glæde af den lange distance, og som for mange af de ovennævnte gælder, at man ikke skal lægge noget i, at han er for tung til de fleste af de flamske løb. Han har én gang bevist, at dette løb passer ham, og selvom han skal vise, at han har fået den ekstra robusthed, han manglede dengang, indikerer Wevelgem, at han meget vel kan have forbedret sig siden dengang. Det belgiske løb viste i hvert fald, at selv Philipsen skal frygte ham på stregen, så måske er det ham, der i år laver ”en Philipsen” som den overraskende stærke sprinter.

 

En anden, der burde have et stort potentiale i dette løb, er Mikkel Bjerg. Danskerens klassikerkarriere nåede helt nye højder med den fornemme 4. plads i søndags, og det bekræfter bare det potentiale, han allerede i åbenbarede i 2023, hvor han blev nr. 6 i Wevelgem og nr. 15 i Flandern. Nu synes han at være kommet sig over den sygdom, der satte ham lidt tilbage, og nu synes han endda at bekræfte det hævede niveau, vi så i Tirreno. Selvom han har klatret så fremragende i år, burde han stå endnu bedre i dette løb, hvor han ikke skal betale for sit manglende punch, men får fuld glæde af sin power på flad vej. Det er også sigende, at han har opnået sine tre bedste resultater i Wevelgem og Flandern, der er de to øvrige lange løb, og alt taler derfor for, at distancen er til hans fordel. Som Küng lider han desværre under en knap så god spurt, men i søndags mindede han os om, at han faktisk slet ikke er så langsom endda - og så kan han drømme om, at vi ser samme sublime UAE-overtal, som vi gjorde forleden.

 

En anden stor, stor joker Josh Tarling. Nu kører han faktisk slet ikke så dårligt opad, og han er bestemt ikke nogen tonstung Walscheid, men det var alligevel ekstremt lovende, at han kunne blive nr. 17 i Flandern. På baggrund af det, vi så i det ellers flotte Dwars, sad man nok med fornemmelsen af, at han ville løbe tør for kræfter, men snarere syntes den ekstra distance bare at være til hans fordel. Det er uhyre løfterigt forud for dette løb, der handler om power på flad vej og en stor motor. Førstnævnte har han mere af end stort set alle, og nu tyder meget på, at han også har fået opbygget sidstnævnte, hvad han slet ikke havde sidste år, hvor han kom helt til kort, da han skulle forsvare sin trøje i Renewi Tour. Supertalenter udvikler sig imidlertid med lynets hast, og noget tyder på, at han har gjort gigantiske fremskridt. Han lider jo desværre under sin manglende spurt, men derudover tyder meget på, at han har resten af pakken.

 

Det var virkelig opløftende at se Yves Lampaert i Flandern. Han har ellers været en skygge af sig selv i lang tid, men en 18. plads i et løb, der altid har været for hårdt, var faktisk endog meget lovende. Ja, faktisk var det et af hans allerbedste resultater i det flamske monument, hvor kun 5. pladsen i 2020 var mærkbart bedre. Nu kommer han til gengæld til det løb, der virkelig passer ham. Det var her, han bragede ind på scenen med 7. pladsen i 2015, det var her, han kørte på podiet i 2019, og det var her, han trods en endeløs serie af uheld endte som en vild nr. 5 i 2021. Intet tyder på, at han er lige så god som dengang, men mindre kan også være nok til et topresultat. Han synes i hvert fald tilbage på sporet, og når han kører så fint i Flandern, er alle lys grønne til det løb, der virkelig passer ham.

 

En af de positive overraskelser i søndags var den ret pludselige genfødsel af Oliver Naesen. Den havde jeg bestemt ikke set komme, men det gør ham selvsagt til en god kandidat også i Roubaix. Han var i hvert fald en af de ryttere, der efterlod det allerstærkeste indtryk gennem hele løbet, men Flandern passer ham til gengæld også bedre end dette løb. Selv i sin storhedstid kom han aldrig i top 10, og hans bedste resultat er en 12. plads. Det fortæller dog ikke hele historien, for han har været ramt af en endeløs serie af uheld, og jeg husker i hvert fald et år, hvor han på utrolig vis endte lige uden for top 10, selvom man skulle bruge 7-8 hænder for at tælle hans uheld. Vi ved også fra hans podieplads i Sanremo, at han kan være chokerende hurtig efter et hårdt løb, og vi husker jo, hvor fremragende den bedste Naesen var - ikke mindst da han kørte med Sagan og Van Avermaet i Flandern i 2017. Hans gode løb i søndags kunne antyde, at han pludselig kan få sit bedste Roubaix-resultat på et tidspunkt, hvor han egentlig var begravet.

 

Lørdagens positive overraskelse var, at styrtet i Baskerlandet pludselig har sendt Tom Pidcock til Roubaix, men er det virkelig et løb for ham? Han har af gode grunde altid valgt det fra, og han har helt indlysende sin størrelse og vægt imod sig. Vi har i forvejen set, at de flamske stigninger på brosten ikke passer ham ideelt, og nu kommer han til et løb, hvor han slet ikke har stigninger at gøre godt med. Dertil skal lægges, at han har vist problemer med distancen, selvom det er blevet bedre, at hans tilstand efter styrtet er usikker, og at det samme gælder for hans form, selvom det så lovende ud i Tirreno. Når jeg alligevel giver ham en vis rangering, skyldes det, at han er et af sportens største talenter, og at han er uhyre alsidig. Vi har før set, at klassementsryttere i Touren, særligt Tadej Pogacar, har været overraskende gode på flade pavéer. Han har i hvert fald de tekniske evner, så lad os se, om han kan melde sig i rækken også. Jeg vil gerne se det, før jeg for alvor tror det, men da han jo også har en god spurt, skal han da have chancen.

 

Jeg skal vel også tro på Ben Turner igen. Det er for sent for ham at få det gennembrud, jeg varslede, men der er stadig håb. Det er nemlig dette løb, der passer ham allerbedst, og hvor han i sin debut i 2022 endte som en dybt imponerende nr. 11. Han har til gode at finde de samme ben som dengang, men det så betydeligt bedre ud i Flandern, end det har gjort hidtil. Om han når at finde formen i år, kan man godt tvivle på, men formkurven peger i hvert fald den rette vej, og med sin store motor, sin fysik og sin power passer han ganske perfekt til dette løb.

 

 

Luca Mozzato stod for den helt store sensation med sin 2. plads i søndags, men helt ud af det blå kom det jo ikke. Jeg har flere gange fremhævet, hvor store fremskridt han gjorde i efteråret, da han imponerede mig meget i Famenne og ikke mindst med sejren i Binche. Nu synes han at have fundet den form, han ledte efter i sæsonstarten, og da han i søndags og i Koksijde mindede os om, at han efter et hårdt løb er livsfarlig i en spurt, er han selvsagt farlig. Til gengæld er han nok også den mere eksplosive type, der har glæde af stigninger, og jeg frygter, at han mangler den sidste power til dette løb. Det har han i hvert fald gjort indtil nu, men en 20. og en 21. plads viser, at han bestemt ikke er uden potentiale - og lige nu er han jo i hvert fald betydeligt stærkere, end da han for et år siden blev nr. 21.

 

Jeg nævnte Riley Sheehan som den allersidste i Flandern-optakten som en mand, der måske kunne overraske, men han overgik jo alle forventninger. En 13. plads som nyprofessionel var rystende godt, og det vidner i hvert fald om, at han har den helt, helt rette motor til disse løb. Til gengæld er vi også ved at lære ham at kende, og jeg synes ikke, det er helt oplagt, at han skulle passe bedre til dette løb end til Flandern. Det er i hvert fald i mere kuperet terræn, han har vist sig bedste indtil nu, men han er også så meget en ubekendt, at han sagtens kan overraske én gang til. Debutanter har det ofte svært i dette løb - særligt da når de er nyprofessionelle - men vi har trods alt set flere debutanter gøre det godt på det seneste, ikke mindst Colbrelli og Florian Vermeersch i 2021. Nu ved vi i hvert fald, at han synes at kunne stå distancen.

 

En anden nyprofessionel debutant er Antonio Morgado, og han var jo endda endnu stærkere end Sheehan i Flandern, hvor han ganske sensationelt blev nr. 5 i sit allerførste monument. Det bekræfter blot det enorme potentiale, han har i snart sagt alle terræner, men jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at se ham gentage det her. Han er trods alt først og fremmest puncheur, og han vil jo egentlig hellere køre etapeløb end disse løb. Jeg synes også, at vi særligt i Denain og Koksijde så, at han slet ikke var så komfortabel i hverken fladland eller på flade pavéer. Omvendt har han overrasket i stort set alle de løb, der ikke burde passe ham perfekt, og han har i hvert fald vist, at han kan stå distancen. Hurtigere end ventet har han også været, så hvem tør udelukke, at han kan overraske én gang til?

 

En anden sprinter, der imponerede i søndags, var Ivan Garcia Cortina. Her bekræftede han nemlig den genfødsel, han indledte sidste sommer, og selvom der har været bump på vejen, der viser, at man ikke helt kan regne med ham, har han vist, at hans topniveau er tårnhøjt. Desværre løb også han tør for kræfter til sidst, og da hans historik i Roubaix ikke er alt for god med en 25. plads som bedste resultat, kan jeg godt frygte, at han kommer til kort. Han har i hvert fald til gode at bevise sig over lange distancer, og han kunne godt være typen, der skal have stigninger for at excellere 100%. Omvendt har vi aldrig set ham så stærk i Flandern - han har end ikke været tæt på - og hvis det kan omsættes til en tilsvarende forbedring i dette løb, kommer han jo ganske langt.

 

Movistars andet bud er Oier Lazkano , men for ham er usikkerheden endnu større. Hans bedste resultat i to forsøg er nemlig en 55. plads i 2022, men det er også ret åbenlyst, at han er på et helt andet niveau nu. Desværre bekymrer det mig, at han gik så hurtigt kold i søndags, for han har til gode at bevise, at han kan stå distancen. Hans klatreevner tilsiger også, at han kunne være bedre i Flandern end i dette løb, men omvendt er det bare svært at komme uden om, at en udbryderkonge som ham med så meget power og robusthed burde kunne komme langt i dette løb. Desværre viser Victor Campenaerts, at den slags ryttere ikke nødvendigvis er gode over distancen, og Lazkano skal derfor bevise meget. Hans talent er bare også så stort, at han må regnes som en af de ryttere, der kan overraske, særligt hvis han kommer afsted i et af de udbrud, han elsker.

 

Det fjerde UAE-kort er Tim Wellens, der er endnu en af de klatretyper, der normalt har skippet dette løb. Derfor gør han debut i en relativt sen alder, men jeg har lidt svært ved at se, at det er et løb, der for alvor burde passe ham. Han har i hvert fald ikke samme fladbanepower som Bettiol - eller for den sags skyld samme spurt - og derudover har han en ret begrænset historik over lange distancer. Han kan dog sagtens klare dem, som han mindede os om i søndags, hvor han bekræftede, at han i år for en gangs skyld er lykkedes med at finde formen til de største klassikere i det, der er hans første store brostenssatsning. Med den fine form tør jeg derfor ikke udelukke, at han kan være med fremme som del af endnu et UAE-overtal, men jeg tvivler på, at han kan overraske sig selv på samme måde om Van Avermaet, Gilbert, Sagan go Colbrelli.

 

En anden sprinter, der er spændende at følge, er Tim Merlier. Sidste år endte han som en ganske pæn nr. 23, hvilket viser, at han ikke er uden evner i dette løb. Han har jo også ofte gjort det godt i de flade brostens- og grusløb i Belgien, men dette er trods alt noget andet over en længere distance. Jeg tror desværre, at han mangler den sidste robusthed til denne distance, for vi så allerede i Wevelgem, at en træt Merlier spurtede langt under niveau. Han har dog også før vundet feltets spurt i netop Wevelgem, og han ligner i hvert fald en af de sprintere, der kan komme langt. Så må han bevise, at han har fundet den ekstra holdbarhed, han manglede sidste år. Færdigt i en spurt kan han jo i hvert fald gøre det.

 

I Flandern-optakten nævnte jeg Jonas Abrahamsen som en joker. Det blev han aldrig, men det var nu ikke uventet. Allerede på forhånd lignede han en mand, der var for tung til bakkerne, og i det lys var hans 32. plads ganske lovende. Nu kommer han til et løb, der burde passe perfekt til en tung, kraftfuld og uopslidelig udbryderkonge, der med 2. pladsen i Dwars var bekræftet sin form og tillige bekræftet, hvor svær han er at trætte. Drømmescenariet er, at han kan ramme et af de udbrud, der er hans speciale, men jeg tror egentlig også, at han har motoren til at komme langt ved at køre løbet bagfra. Det er klart, at han over den lange distance stadig er en ubekendt, men en mand, der kan ende som nr. 12 i et brutalt E3 efter en dag i udbrud, har altså en ganske forrygende motor - og så viste han jo i Dwars og E3, at han faktisk har fået en ganske fin spurt.

 

Jeg synes også, at vi har set en god Dries Van Gestel i år. Han efterlod i hvert fald et stærkt indtryk på mig i Denain, der er det løb, der minder mest om dette. Det er klart, at det er i et felt af en helt anden kaliber, men med sidste års 18. plads har han vist, at han også kan komme langt i dette løb, Om han er meget bedre i år er lidt svært at sige, fordi Total ikke havde wildcards til E3 og Flandern, og det gør ham til en ubekendt. Han har imidlertid med sin podieplads i Wevelgem i 2022 vist, at han kan være god over distancen, så lad os se, om han har fundet de ekstra procent, han ikke havde sidste år.

 

 

Jeg skal vel også nævne en Visma-rytter, men det engang så magtfulde kollektiv er grundet de mange uheld jo reduceret til næsten rene statister. Jeg vil endda pege på en hjælper som deres bedste bud. Tim van Dijke har imidlertid overrasket stort i år. Det gjorde han på Kemmelberg i Wevelgem, og det gjorde han igen i søndags, hvor han endte som en flot nr. 30. Jeg vil mene, at dette fladere løb kan passe ham endnu bedre, og vi så jo, hvordan han sidste år i Denain var med til at spurte om sejren. Det er klart, at det også for ham gælder, at Roubaix er noget andet end Denain, men han har vist så lovende takter i år, at jeg tror, at han kan komme ganske langt, nu hvor Flandern viste, at han kan stå distance - og så er han jo også ganske hurtig.

 

Endelig vil jeg nævne Laurence Pithie, men mine forventninger er ikke alt for store. Hans potentiale er jo stort, men nu har vi mange gange set, at han er løbet tør for kræfter, først i Kuurne, så i Wevelgem og senest i Flandern. Det tyder på, at vi skal give ham lidt tid, inden han har den rette motor til så langt et løb, og derudover vil jeg også tro, at han er bedre i et løb med bakker end i et helt fladt løb. Omvendt er vi stadig ved at lære ham at kende, og ingen kan benægte, at han talrige gange i år har vist sig endnu stærkere end ventet. Med den slags talenter vil det være dumt at udelukke, at det kan ske igen.

 

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og der var kun én ændring, nemlig at Tom Pidcock ganske overraskende deltager. Der er tilføjet et afsnit om ham og Van Baarle, som fortjener omtale på baggrund af nye informationer.

 

OPDATERING 2: Degenkolb styrtede på brostenene fredag og har ondt i knæet, men det forhindrer ham ikke i at stille til start.

 

***** Mathieu van der Poel

**** Jasper Philipsen, Mads Pedersen

*** Alberto Bettiol, Jonathan Milan, Nils Politt, Laurenz Rex, Max Walscheid

** Stefan Küng, Dylan van Baarle, John Degenkolb, Jordi Meeus, Mikkel Bjerg, Josh Tarling, Yves Lampaert, Oliver Naesen, Tom Pidcock, Ben Turner, Luca Mozzato, Riley Sheehan, Antonio Morgado, Ivan Garcia Cortina, Oier Lazkano, Tim Wellens, Tim Merlier, Jonas Abrahamsen, Dries Van Gestel, Tim van Dijke, Laurence Pithie

* Gianni Vermeersch, Mike Teunissen, Guillaume Boivin, Sandy Dujardin, Rasmus Tiller, Nils Eekhoff, Stefan Bissegger, Alexander Kristoff, Owain Doull, Cees Bol, Christophe Laporte, Jannik Steimle, Kamil Malecki, Jonas Rutsch, Pierre Gautherat, Marco Haller, Fred Wright, Lewis Askey, Timo Kielich, Hugo Page, Mathias Norsgaard, Kasper Asgreen, Sebastian Molano, Brent Van Moer, Jenthe Biermans, Daan Hoole, Damien Touzé, Anthony Turgis, Per Strand Hagenes, Johan Jacobs, Connor Swift, Piet Allegaert, Alexis Renard, Cedric Beullens, Søren Wærenskjold, Tom Van Asbroeck, Adrien Petit, Antonio Morgado, Sven Erik Bystrøm, Ludovic Robeet

 

 SE VIRTUEL KORT OVER, HVOR RYTTERNE ER UNDERVEJS I FELTET.DK'S APP

 

Danskerne

Hos Lidl er Mads Pedersen en af favoritterne, hvorfor han er omtalt ovenfor, og det samme er Mikkel Bjerg hos UAE. Hos Soudal har Kasper Asgreen en beskyttet rolle, og han er omtalt i hovedoversigten, hvor også Casper Pedersen er nævnt. Det samme er Mathias Norsgaard, der kan komme ganske langt, ikke mindst fra et udbrud, selvom han også skal støtte Oier Lazkano og Ivan Garcia Cortina. Hos Astana skal Michael Mørkøv støtte Cees Bol samt måske forsøge at ramme udbruddet. Hos Jayco skal Anders Foldager samle erfaring og støtte Max Walscheid, og endelig skal Alexander Salby hos Bingoal formentlig forsøge at ramme udbruddet.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Mathieu van der Poels sejr fra 2023, Dylan van Baarles sejr fra 2022, Sonny Colbrellis sejr fra 2021, Philippe Gilberts sejr fra 2019, Peter Sagans sejr fra 2018, Greg van Avermaets sejr fra 2017, Mathew Haymans sejr fra 2016, John Degenkolbs sejr fra 2015, Niki Terpstras sejr fra 2014 og Fabian Cancellaras sejr fra 2013.

 

Holdoversigt

Nedenfor gennemgår jeg de ryttere, der foruden de ovennævnte kan spille en rolle.

 

 

Alpecin-Deceuninck: Van der Poel og Philipsen er de erklærede kaptajner. Gianni Vermeersch bekræftede sidste år, at han kan komme meget langt i dette løb, men han må være hjælper, og det samme må formstærke Timo Kielich, der passer perfekt til løbet. Den tidligere toer, Silvan Dillier, er ikke ved fordums styrke.

 

Team Visma | Lease a Bike: Van Baarle ligner bedste bud med Tim van Dijke som joker. Christophe Laporte er sammen med Van Baarle erklæret kaptajn, men efter den lange sygdomsperiode ligner det en svær mission. Mick van Dijke har ikke virket så overbevisende som sin bror, og supertalentet Per Strand Hagenes er nok trods alt kun hjælper, selvom han i Flandern trods sin brækkede næse bekræftede sit potentiale.

 

Lidl-Trek: Pedersen og Milan ligner de bedste bud. Edward Theuns har tidligere været i top 10, men er i dag kun hjælper. Det samme gælder for Daan Hoole og Mathias Vacek, der ellers kunne have et vist potentiale, som det også gælder for brølstærke Tim Declercq, der dog ikke har virket så stærk i år.

 

Groupama-FDJ: Küng ligner det bedste bud med Pithie som alternativet. Lewis Askey har potentiale og vist god form, men mangler nok for meget. Clement Davy har før gjort det hæderligt, mens Sven Erik Bystrøm stadig har til gode at overbevise i år.

 

Team dsm-firmenich PostNL: Degenkolb må være bedste bud, men den anden kaptajn, Nils Eekhoff, passer også til løbet. Han har dog ikke ramt det niveau, jeg forventede efter en lovende sæsonstart. Jeg er også lidt spændt på Casper van Uden, der har vist større holdbarhed end ventet, men løbet må være for hårdt.

 

Team Jayco AlUla: Det handler 100% om Walscheid, da Luke Durbridge og Amund Grøndahl Jansen er langt fra fordums styrke, og Kelland O’Brien slet ikke har fundet formen i år.

 

Intermarché-Wanty: Rex er den erklærede kaptajn, men Mike Teunissen viste i Flandern, at han kan komme ganske langt i et løb, hvor han tidligere har været i top 10. Det er yndlingsløbet for Adrien Petit, der har været i top 10 tre gange, senest i 2022, men han synes for langt fra fordums styrke, som det også gælder for Baptiste Planckaert. I stedet er plan C Hugo Page, men han har ikke helt nået det niveau, jeg havde ventet, mens den ellers spændende Madis Mihkels nok mangler lidt for meget.

 

Uno-X Mobility: Abrahamsen ligner det bedste bud. Alexander Kristoff har aldrig for alvor ramt den i dette løb, og han synes at lide en del under den sygdom, der ramte ham for to uger siden. Rasmus Tiller kørte et fint Flandern Rundt, men jeg tror måske, at de flamske løb passer ham en anelse bedre, og han har ikke helt nået det niveau, jeg regnede med i år. Søren Wærenskjold burde passe perfekt til dette løb, men hvis ikke han i en lille pause har fundet den form, han har ledt efter, er han nok for formsvag, som det også gælder for Erik Resell, mens det nok er for tidligt for Stian Fredheim, der ellers også kunne passe til løbet.

 

UAE Team Emirates: Feltets bredeste hold har Politt, Bjerg, Wellens og Morgado. Sebastian Molano har i Denain, senest i år, vist, at han burde være ret stærk i dette løb, men han har til gode at vise sig selv i så langt og hårdt et løb.

 

 

INEOS Grenadiers: Med Tarling, Pidcock og Turner har de tre spændende bud, men også Connor Swift, der tidligere har været i top 30, kan komme relativt langt.

 

Bahrain-Victorious: Uden den skadede Matej Mohoric handler det 100% om Fred Wright, der dog fortsætter med at skuffe, senest i et skidt Flandern. Andrea Pasqualon er tidligere kørt i top 20, men synes langt fra fordums styrke.

 

Soudal-Quick Step: Lampaert ligner det bedste bud med Merlier som joker. Der er desværre ikke noget, der tyder på, at Kasper Asgreen kan være med helt fremme i et løb, der ellers passer ham, og Casper Pedersen synes også at lede efter sin bedste form. Gianni Moscon er stadig en skygge af sig selv, og det er for tidligt for Warre Vangheluwe og for svært for Bert Van Lerberghe.

 

Arkea-B&B Hotels: Formstærke Mozzato er det bedste bud, da Florian Senechal trods et uventet god Flandern må mangle for meget efter sin skade, ikke mindst nu hvor han var syg i onsdags. Jenthe Biermans kan komme langt med det høje niveau, han har vist, men trods sejren i Vitré har han stadig til gode at vise sig selv på dette niveau.

 

BORA-hansgrohe: Meeus ligner en meget spændende kandidat, men også Marco Haller har stadig et hæderligt niveau, selvom han er et stykke fra sit bedste. Løbet må være for hårdt for Sam Welsford, mens det er for tidligt for unge Emil Herzog.

 

Decathlon AG2R La Mondiale Team: Naesen ligner det bedste bud. Pierre Gautherat har stort potentiale, men har ikke genfundet de gode takter fra sæsonstarten, og løbet passer ikke ideelt til den ellers velkørende Damien Touzé. Dries De Bondt plejer at komme til kort i de store løb over lange distancer, og det er for tidligt for Jordan Labrosse. Måske kan Sander De Pestel, der har været stærkere end ventet, overraske i et løb, der burde passe ham.

 

EF Education-EasyPost: Bettiol er kaptajn, men holdet har flere outsidere. Det gælder Owain Doull, der var uventet stærk i Flandern, Jonas Rutsch, der tidligere har været i top 15, og Stefan Bissegger, der passer til løbet og som Rutsch kørte ganske hæderligt i Flandern.

 

Cofidis: Bedste bud er nok Piet Allegaert, der tidligere har været i top 20, men selvom formen synes bedre nu, har vi ikke set ham fremme endnu. Et bedre kort er på papiret den stadig stærkere Alexis Renard, men han har ikke for alvor fundet formen i år. Aimé De Gendt rejste sig kortvarigt i Denain, men siden har vi ikke set ham, og trods sin power og tidligere top 40 kommer Ludovic Robeet ikke hele vejen.

 

Movistar Team: Det handler om Lazkano og Garcia Cortina, men Mathias Norsgaard har vist, at han kan komme langt i dette løb, særligt hvis han rammer udbruddet. Et udbrud burde også føre langt for Remi Cavagna, men han har slet ikke vist form i år. Johan Jacobs er godt kørende og kan gøre det pænt.

 

TotalEnergies: Van Gestel ligner det bedste bud, men jeg er ret spændt på den uhyre lovende Sandy Dujardin. Jeg tror dog, at han passer bedre til Flandern end Roubaix. Anthony Turgis synes desværre stadig et stykke fra sit bedste, og løbet passer ikke rigtigt den ellers meget spændende Thomas Gachignard.

 

Lotto Dstny: Uden De Lie skal holdet satse på Cedric Beullens, der har gjort det pænt i løbet, men ikke har vist samme lovende takter som i sæsonstarten, samt Brent Van Moer, der startede de flamske klassiker som lyn og torden, men har været anonym på det seneste. Kometen Alec Segaert har ikke imponeret i sine seneste løb, og det er nok for tidligt for Liam Slock.

 

Astana Qazaqstan Team: Løbet kunne passe til Cees Bol, men selvom det har set bedre ud, har han ikke for alvor fundet formen. Vi ser stadig intet til Yevgeniy Fedorov, mens det må være for hårdt for Gleb Syritsa, selvom han får har overrasket mig med sin holdbarhed.

 

Israel-Premier Tech: Sheehan ligner det bedste bud, men holdet har en stor joker i Guillaume Boivin, der var så dybt imponerende i 2021. Vi ser ham bare meget sjældent, og han har slet intet vist i år. Tom Van Asbroeck haft efter en god sæsonstart været væk på det sidste, og Hugo Hofstetter synes fortsat at være en skygge af sig selv.

 

Bingoal WB: Det må primært handle om at ramme udbruddet. Mest potentiale har nok Aaron Van Der Beken, men det kan ikke rigtigt være et løb for ham. Ceriel Desal imponerede i Denain, men niveauet her er for højt.

 

Team Flanders-Baloise: Endnu en svær dag. Lars Craps kommer nok længst igen.

 

Q36.5 Pro Cycling Team: Holdet har to spændende kandidater i Jannik Steimle, der vandt i Denain, passer til løbet og var uventet god i Flandern. Spørgsmålet er, om han har motoren til hele løbet. Den har Kamil Malecki, der var en lille sensation med sin top 15 i Flandern, men han passer nok bedre til de flamske løb. Det samme gælder for den spændende Fabio Christen, der stadig synes at lede efter den bedste form.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBET FRA START TIL SLUT

Mathieu van der Poel
Jasper Philipsen, Mads Pedersen
Alberto Bettiol, Jonathan Milan, Nils Politt, Laurenz Rex, Max Walscheid
Stefan Küng, Dylan van Baarle, John Degenkolb, Jordi Meeus, Mikkel Bjerg, Josh Tarling, Yves Lampaert, Oliver Naesen, Tom Pidcock, Ben Turner, Luca Mozzato, Riley Sheehan, Antonio Morgado, Ivan Garcia Cortina, Oier Lazkano, Tim Wellens, Tim Merlier, Jonas Abrahamsen, Dries Van Gestel, Tim van Dijke, Laurence Pithie
Gianni Vermeersch, Mike Teunissen, Guillaume Boivin, Sandy Dujardin, Rasmus Tiller, Nils Eekhoff, Stefan Bissegger, Alexander Kristoff, Owain Doull, Cees Bol, Christophe Laporte, Jannik Steimle, Kamil Malecki, Jonas Rutsch, Pierre Gautherat, Marco Haller, Fred Wright, Lewis Askey, Timo Kielich, Hugo Page, Mathias Norsgaard, Kasper Asgreen, Sebastian Molano, Brent Van Moer, Jenthe Biermans, Daan Hoole, Damien Touzé, Anthony Turgis, Per Strand Hagenes, Johan Jacobs, Connor Swift, Piet Allegaert, Alexis Renard, Cedric Beullens, Søren Wærenskjold, Tom Van Asbroeck, Adrien Petit, Antonio Morgado, Sven Erik Bystrøm, Ludovic Robeet
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Paris - Roubaix
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger