Optakt: Paris – Nice

På onsdag starter det italienske etapeløb Tirreno – Adriatico ligeledes og derefter indledes klassikersæsonen, så alle undskyldninger om manglende form begynder nu langsomt at ophøre og i stedet vil vi se ryttere på jagt efter specifikke sæsonmål. Det betyder også mere kvalificerede cykelløb, hvor stjernerne begynder at folde sig ud. Samtidig skærpes kampen om rytternes gunst.

I Paris – Nice er det sidste tydeligt. Kampen om de største navne er benhård mellem det franske etapeløb og Tirreno – Adriatico - med sidstnævnte som den hidtidige vinder. Det billede ændrer sig ikke i år, for selvom Paris – Nice har en række pæne navne på startlisten, så er der ikke tvivl om, at langt de fleste af sportens stjerner tager til Italien i stedet, primært for at nyde lidt højere temperaturer end i Frankrig, hvor det særligt på de første etaper kan være en noget barsk omgang, typisk med sidevind og regn.

Sidste års vinder, Bradley Wiggins (Team Sky), har ligeledes fravalgt løbet og det betyder, at der skal findes ny vinder, højst sandsynligt en helt ny, idet den eneste tidligere vinder, der stiller til start er Andreas Klöden (RadioShack-Leopard), og han vandt helt tilbage i 2000. Sidste års udgave var i præget af store tidsforskelle, blandt andet skabt i sidevinden på første etape, hvor OmegaPharma-QuickStep prægede en større splittelse i feltet, således at 20 ryttere kom til mål med et forspring på over to minutter til nærmeste gruppe.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Ruten

Paris – Nice skydes i gang med en komplet flad, men teknisk udfordrende prolog på bare 2,9 kilometer, en etape, der ikke gør meget andet end at få sat klassementet fra start. Dagen efter byder på en flad etape til Nemours på 195 kilometer. Selvom der ikke er mange hurtige ryttere til start i løbet, så vil de tilstedeværende sprintere sørge for at denne mulighed ikke går til spilde og det samme vil givetvis ske dagen efter på endnu en helt flad etape, denne gang til Cérilly.

Løbet begynder at åbne sig på 3. etape, der er kuperet og som har stigningen Côte de Mauvagnat som sit afgørende punkt 15 kilometer fra målstregen. Stigningen er 2,7 kilometer lang og stiger med 6,7 procent i snit og selvom den ikke bliver afgørende for løbets samlede klassementet, kan den danne rampen for et angreb samtidig med, at den vil frasortere en hel del ryttere.

4. etape til Saint-Vallier byder på en hel dag i kuperet terræn og allerede fra start venter den første af dagens i alt syv stigninger. Det kan blive svært for et enkelt hold at holde styr på tropperne hele dagen, men lykkes det, vil stigningen Côte de la Sizeranne (2,9 km, 6,6 %) sørge for en afgørende udskilning blot otte kilometer fra målstregen.

De hidtidige etaper har budt på mindre stigninger, men det ændrer sig på 5. etape, hvor afgørelsen skal findes oppe i højderne på stigningen Montagne de Lure (13,8 km, 6,6 %). Inden da skal rytterne over fem mindre stigninger, men det er den afsluttende tur op i 1600 meters højde, der kommer til at afgøre både etapen og højst sandsynligt hele løbet.

Efter det store slag på Montagne de Lure, venter der endnu en dag i hårdt terræn, men 6. etape er mere lavet til udbrydere end til klassementsfavoritter. Den dobbelte stigning Côte de Cabris/Col de Ferrier stiger over 17 kilometer, men har sin top mere end 70 kilometer fra målstregen og det er alt for langt fra målstregen til at nogle af de store ryttere vil tage chancen udefra.

Col d’Éze er den helt klassiske stigning i Paris – Nice og i årets udgave kommer den til at stå helt for sig selv, da den afsluttende etape i år er en enkeltstart på bjerget, ligesom sidste år. Col d’Éze er 9,6 kilometer lang og stiger med 4,7 procent og er derfor ikke i sig selv nogen stor udfordring for rytterne, men der vil opstå mindre tidsforskelle mellem favoritterne, og etapen vil formentlig forårsage ændringer i top 10 af klassementet.

Favoritter

Meget kommer til at blive afgjort på Montagne de Lure og derfor er det også naturligt at kigge på feltets bjergryttere for at finde frem til favoritterne, særligt når man samtidig tager i betragtning, at den ene af løbets to tidskørsler er en bjergenkeltstart og den anden en meget kort prolog.

Samtidig må det også erkendes, at det er et svagt felt, der er til start uden de fleste af cykelsportens største navne. Det betyder et broget favoritfelt, hvor der mangler klare vinderkandidater, men det giver omvendt uforudsigelighed og mulighed for at yngre ryttere kan bryde igennem og skaffe et godt resultat.

Amerikanske Tejay van Garderen (BMC) er allerede kommet godt fra start i år og dermed ser det ud til, at han er klar til at tage endnu et skridt frem i en i forvejen fremragende karriereudvikling. Van Garderen kunne godt have tænkt sig nogle flade enkeltstartskilometer, men han er en glimrende bjergrytter, der i dette felt hører til i toppen.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Movistar stiller til start med en skare af dygtige bjergryttere og har mange strenge at spille på. Eftersom Alejandro Valverde ikke er til start, falder kaptajnrollen over på portugisiske Rui Costa, der har vist god form hidtil i år. En af sidste sæsons store åbenbaringer, Nairo Quintana, er et andet godt bud, særligt på Montagne de Lure, men den unge colombianer har desværre en tendens til at smide vigtige sekunder undervejs i de længere etapeløb og derved udspille sin rolle i klassementet. Særligt i Paris-Nice er dette et problem og Quintana ligner et oplagt offer, hvis der kommer sidevind.

Hollandske Team Blanco har fået en forrygende start på året og al snak om krise er stoppet. Holdet største navn, Robert Gesink, har allerede bidraget med en pæn 4. plads i Vuelta a Murcia og har i holdkammeraten Steven Kruijswijk en glimrende hjælper, der kan sætte de øvrige favoritter under pres på stigningerne. En anden der har haft gode resultater hidtil i år er Jean-Christophe Peraud (AG2R), der vandt i sidste måned på Mont Faron og som bakkes op af et godt fransk mandskab, der også har Maxime Bouet i god form.

Listen over outsidere er lang og tæller blandt andre Rein Taaramae (Cofidis), Andrew Talansky (Garmin-Sharp), Thomas de Gendt (Vacansoleil) og så danske Jakob Fuglsang (Astana), der har fået en glimrende start på sæsonen hos sit nye hold og allerede har skaffet sig de første resultater med blandt andet en 6. plads i Ruta del Sol.

Som tidligere nævnt kan der være grund til at holde øje med flere yngre ryttere for Paris – Nice er et løb, hvor mange har fået sit første store gennembrud. Franskmanden Warren Barguil (Argos-Shimano) er et godt bud, men også Lampres Mattia Catteneo ligner et kommende italiensk etapeløbshåb.

På trods af masser af indkøb op til den nye sæson, kan Team Saxo-Tinkoff ikke ligefrem prale af de store resultater hidtil og sæsonens eneste sejr blev vundet i Argentina i januar af en Alberto Contador langt fra storformen. Der er ingen tvivl om, at holdet satser 100 % på Tirreno-Adriatico og at Paris-Nice ikke har 1. prioritet, men holdet har i Nicolas Roche en rytter, der bør kunne køre en top 10-placering hjem. Ellers er der masser af danskere til start; Anders Lund, Mads Christensen, Nicki Sørensen, Michael Mørkøv og så Matti Breschel, der i et tyndt sprinterfelt bør kunne blandt sig om topplaceringerne på flere af løbets etaper.

Feltet.dks favoritvurdering:

*****: Tejay van Garderen

****: Robert Gesink

***: Rui Costa

**: Jean-Christophe Peraud, Jakob Fuglsang, Nicolas Roche

*: Andrew Talansky, Rein Taaramäe, Nairo Quintana, Thomas de Gendt