Optakt: Paris – Roubaix

Det er en passende afslutning på årets nok mest fascinerende række af endagsløb, for selvom rytterne har kørt brostensløn siden februar, så er vejene i Paris - Roubaix ikke blevet brugt endnu, hvilket er helt modsat de flamske løb, hvor særligt stigningerne optræder gentagne gange i forskellige løb. Dette giver Paris - Roubaix sin helt egen status i cykelsporten og det bidrager til løbet mytiske præg, at der kun køres på flere af brostensstykkerne én gang om året.

Af alle sportens klassikere er Paris - Roubaix den mest særegne og det gør samtidig at kun en håndfuld ryttere reelt har mulighed for at vinde. Det lyder utroligt, når man tænker på, hvor mange tilfældige situationer, der opstår undervejs i løbet, men det er stort set altid de samme navne vi alligevel ser med fremme til slut. Selvfølgelig kan man blive ramt af sort uheld, men ellers er det den enkelte rytters evne til at styre udenom problemerne, der oftest er udslagsgivende.

Sidste år vandt Tom Boonen (OmegaPharma-QuickStep) en meget overlegen sejr, men den belgiske klassikerekspert er ikke med i år og løbet skal finde en ny vinder. Boonen legede med feltet sidste år, et felt, der på det tidspunkt blev beskyldt for også at se meget tyndt ud og meget kunne tyde på at vi kan komme ud for noget lignende i år, hvor kun Fabian Cancellara (Radioshack-Leopard) kan betegnes som storfavorit.

Ruten
Der er ikke sket det store ændringer på ruten gennem de sidste par år og heller ikke op til årets løb, er der sket andet en mindre justeringer. De nøgne facts siger 254,5 kilometer, hvor 52,6 kilometer af disse foregår på 27 brostensstykker. Den første kommer efter ca. 100 kilometer, men tallene kan ikke skjule at særligt tre strækninger har afgørende betydning for løbets udfald.

Alle stykker med brosten har fået sit eget nummer og der tælles ned, således at det sidste stykke kort før velodromen i Roubaix har nummer 1. Efter en mild start, så starter alvoren ved stykke 19 og 18, henholdsvis Haveluy (2,5 km) og Trouée d’Arenberg (2,4 km). Kort før Haveluy begynder positionskampen i feltet og farten sættes gevaldigt op. Der sker ikke det store på selve strækningen, men det gælder hele tiden om at holde sin plads, hvilket traditionelt set altid medfører uheld og styrt. Efter Haveluy fortsætter kampen om pladserne forrest i feltet, alt sammen for at komme først ind i Arenberg-skoven og derved minimere muligheden for uheld. Der er intet at vinde ved at sidde på hjul i Arenberg og derfor kan favoritterne ligeså godt bare sætte sig op foran og sætte tempo.

Arenberg er altid et kæmpe spektakel og splittelsen er stor, men på den anden side falder det hele oftest til ro indtil der findes en minimeret frontgruppe på 25-60 ryttere, hvor der stadig er hjælperyttere til at tage slæbet.

Det næste væsentlige stykke komme med ca. 55 kilometer til mål og omfatter stykkerne Auchy-lez-Orchies à Bersée (11) og Mons-en-Pévèle (10). Disse strækninger er både blevet brugt til solofremstød fra løbets store favoritter, men ellers tjener de det formål at skille sig af med de svageste af de tilbageværende ryttere. Ofte ser man en gruppe på mellem 8-15 ryttere og det er blandt disse løbet skal finde sin vinder.

Efter Mons-en-Pévèle kommer der en del mindre brostensstykker, der alt sammen bidrager til at dræne rytterne for energi, men det sidste af de afgørende stykker kommer med ca. 20 kilometer til mål og er i virkeligheden to strækninger (Camphin-en-Pévèle (5) og Carrefour de l’Arbre (4)), der tilsammen udgør 3,9 kilometer brosten. Det hører efterhånden til sjældenhederne at løbets vinder ikke kører alene på dette tidspunkt og de sidste 15.20 kilometer kan således betragtes som paradekørsel selvom ingen ryttere formentlig opfatter det sådan. Målstregen ligger på den klassiske velodrome i udkanten af Roubaix og så gælder det kun om at løfte den berømte sejrsbrosten over hovedet.

Favoritterne
Det er svært at komme udenom Fabian Cancellara (Radioshack-Leopard) som løbets helt store favorit for schweizeren har genfundet formen fra 2010, hvor han var decideret overlegen i flere af forårets brostensløb. I Paris - Roubaix iscenesatte han en sand magtdemonstration, hvor han angreb over 50 kilometer fra mål og smadrede resten af feltet - der er ingen grund til at blive overrasket, hvis han i år vil prøve at overgå den præstation.

Det er svært at se Cancellaras direkte konkurrenter, men enkelte hold har så mange strenge at spille på, at de måske kan bringe Cancellara i en lignende situation som den i 2011, hvor han kæmpede alene mod stort set resten af feltet og hvor Johan Vansummeren kunne holde hjem foran en jagtende Cancellara. Et af disse er BMC, der har flere ryttere i glimrende form, heriblandt Daniel Oss og Greg van Avermaet, der begge har vist sig angrebslystne i denne sæson og ikke er bange for at køre alene langt ude fra.

Det er svært at komme udenom Team Sky i denne sæson og selvom de ikke har ryttere, der individuelt hører til blandt topfavoritterne, så er både Ian Stannard, Geraint Thomas, Bernard Eisel og Edvald Boasson Hagen gode bud på ryttere, der kan gå i top 10.

En række franskmænd kunne også være gode bud på mulige podiekandidater. Sylvain Chavanel (OmegaPharma-QuickStep) har været fremragende kørende hele foråret, men har endnu ikke fået den helt store sejr ud af det. Uden Tom Bonnen er alle holdets øjne vendt mod Chavanel, der er under tungt pres på at følge op på holdets fantastiske traditioner i løbet. Sebastian Turgot (Europcar) er stille og roligt ved at gøre et navn ud af sig selv og han har i år vist at sidste års helt sensationelle 2. plads ikke var en tilfældighed ved at køre i top 10 i både E3 Prijs Harelbeke og Ronde van Vlaanderen. Matthieu Ladagnous (FDJ) har ligeledes vist glimrende form og kørte ind om nummer fem i Ronde van Vlaanderen og skulle en mindre gruppe komme samlet frem til målstregen i Roubaix, så er han en hurtig rytter i en afslutning.

De fleste nordmænd håber stadig på at Thor Hushovd (BMC) kan levere karrierens drømmeresultat, men realistisk set er Alexander Kristoff (Katusha) sammen med førnævnte Edvald Boasson Hagen langt bedre bud på en topplacering. Kristoff bliver bare bedre og bedre for hvert år der går og det er svært at tro at nordmanden for blot et par år siden havde svært ved at finde et hold, der ville tage ham ind.

Lars Bak (Lotto-Belisol) har tidligere vist, at han kan sidde med helt frem til finalen, men internt på holdet virker Jürgen Roelandts som et bedre bud efter en glimrende indsats i Ronde van Vlaanderen og stor synlighed hele foråret igennem. Heinrich Haussler (IAM Cycling), Filippo Pozatto (Lampre-Merida) og Lars Boom (Blanco) hører til blandt løbets outsidere.

Team SaxoTinkoff har haft en meget sløj brostenssæson og det må vække undren blandt holdets ledere at så mange ryttere i den grad har mistimet formen - et problem der ikke kun er forbeholdt brostenstruppen. Sidste år fik holdet et af årets bedste resultater i form af Matteo Tosattos 7. plads, men selv den ellers så rutinerede italiener er helt væk og en gentagelse er udelukket. Den eneste, der viser anstændig form er Matti Breschel og selvom han ikke helt er der, hvor han burde være, så er en plads i op 10 inden for rækkevidde. Holdets øvrige danskere, Anders Lund, Michael Mørkøv, Jonas Aaen og Christopher Juul Jensen er chanceløse og skal med i et tidligt udbrud for at kunne profilere sig.

Feltet.dks favoritvurdering
*****: Fabian Cancellara
****:
***: Greg van Avermaet, Sebastian Turgot, Sylvain Chavanel
**: Daniel Oss, Edvald Boasson Hagen, Bernard Eisel, Matthieu Ladagnous
*: Geraint Thomas, Jürgen Roelandts, Alexander Kristoff
 

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx