Optakt: Per sempre Alfredo

 Livestream Cholet Pays de la Loire og Volta a Catalunya til halv pris

Løbets rolle og historie

Italien har i mange år været kendt for sin imponerende kalender af endagsløb, men det seneste årti har tæret på den flotte løbsserie. Mange af løbene er forsvundet, og selvom enkelte har haft held til at vende tilbage, er kalenderen slet ikke, hvad den var i sin storhedstid. Eksempelvis køres der slet ikke længere løb i februar, hvor der tidligere var både flere endags- og etapeløb, og hele den fine sensommerkalender i august er også totalt forsvundet.

Derfor skal man juble, når der dukker lyspunkter op, og det gjorde der i et 2021, hvor det ellers var aflysninger, der var dagens orden. I 2014 døde den tidligere italienske landstræner Alfredo Martini, der stod i spidsen for landsholdet i en lille menneskealder fra 1975 og 1997 og derfor var en sand institution i italiensk cykelsport, og syv år efter hans død beæredes han med et mindeløb, der havde mål i hans hjemby Sesto Fiorentino, en forstad til Firenze. Planen er at gøre det til en tilbagevendende begivenhed, der nu afvikles for anden gang

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Hovedformålet med løbet er naturligvis at beære Martini, men det tjener også et andet formål. Det arrangeres nemlig af den stærke arrangørgruppe GS Emilia, der står bag langt hovedparten af de italienske løb, som ikke hører under Giro-arrangørerne fra RCS. Blandt andet står gruppen bag den kommende uges Settimana Internazionale Coppi e Bartali, og med det nye løb håber de at skabe en synergi med det kommende etapeløb og give de mange italienske hold, der lider under den reducerede kalender, en ekstra mulighed og et ekstra incitament for de store hold til at køre begge løbene.

Det er dog ikke lykkedes i første omgang. Mens Coppi e Bartali med i år hele ti WorldTour-hold har oplevet en renæssance efter i mange år at have været en meget italiensk affære, er der stadig nogen vej, inden Per sempre Alfredo har samme tiltrækningskraft. I hvert fald var det til den første udgave kun lykkedes at overtale to WorldTour-hold, nemlig DSM og Trek, til at køre begge de to løb, og i år er det kun UAE, BikeExchange og Bora, der vil deltage fra det fineste selskab. De får søndag selskab af fem ProTeams, et italiensk landshold og et hav af kontinentalhold i et felt, der dog minder meget om det, man ofte ser i de ikke RCS-arrangerede italienske løb, der i dag primært domineres af mindre hold.

Hvordan løbet skal udvikle sig i fremtiden, er naturligvis uklart, men i første omgang lagde man en rute, der gjorde det attraktivt for sprinterne, da man sluttede på en flad rundstrækning i Martinis hjemby. Det var imidlertid i første omgang en enlig svale, for allerede til den anden udgave har man med en ganske hård rute forandret løbets karakter. Det er heller ikke et dumt valg, da Coppi e Bartali traditionelt ikke har budt på meget for sprinterne, og nu bliver synergien derfor mere naturlig.

Til debuten var det imidlertid sprinterne, der kom til fadet, og her levede Matteo Moschetti op til favoritværdigheden ved at bryde en mere end et år lang sejrstørke, da han overspurtede Mikel Aristi og Samuele Zambelli. Trek deltager ikke i løbet i år, og derfor deltager Moschetti ikke, men på den nye rute havde et titelforsvar også været umuligt. Euskaltel og Aristi deltager heller ikke i år, og da Zambelli også skipper løbet, bliver der ingen gengangere fra sidste års podium.

Ruten

Et nyt løb betyder, at arrangørerne har al mulig frihed til at give det den identitet, de måtte ønske, og umiddelbart synes det eneste faste holdepunkt at være, at løbet naturligvis skal slutte i Alfredo Martinis hjemby, Sesto Fiorentino. Det er en forstad til Firenze, der som bekendt ligger i det ganske kuperede Toscana, og derfor kunne man sagtens have lavet et ganske hårdt løb til den første udgave. Det gjorde man som nævnt ovenfor ikke, og det blev sprinterne, der kom til fadet i debuten.

I år ændrer løbet som sagt karakter. Denne gang gør man nemlig fuldt ud brug af det bakkede toscanske terræn. Endnu engang skal der sluttes på en rundstrækning omkring Sesto Fiorentino, men med en ganske hård bakke lægger den op til et helt andet cykelløb, end sidste års flade rundstrækning gjorde.

I alt skal der tilbagelægges 172,7 km, der ligesom i 2021 har start i storbyen Firenze og mål i den nærliggende forstad Sesto Fiorentino, der altså er Alfredo Martinis hjemby. Start og mål ligger bare et stenkast fra hinanden, og derfor består første del af løbet af en tur ud i bakkerne, der ligger nord for Firenze.

Løbet indledes på samme måde som sidste år. Fra starten i den nordlige del af udkanten af Firenze kører man nemlig mod nord op ad stigningen Quattro Strade (13,5 km, 3,2%), der dog kun er stejl i bunden med tre kilometer på 5-7%, men derefter er ganske let med stigningsprocenter på højst 3. Toppen rundes efter 14,8 km, og derefter kører man en omgang på en 19,9 km lang rundstrækning, der i alt væsentligt består af en teknisk ukompliceret nedkørsel mod sydvest og siden endnu en tur op ad Quattro Strade, idet man dog ikke kører helt ned til start, men i stedet starter stigningen et lidt andet sted, så den i stedet stiger med 3,2% over 12,3 km, uden at det ændrer dens karakter. Denne gang fortsætter man dog videre mod nord, og toppen kommer derfor en anelse længere oppe efter 34,7 km.

Herfra fortsætter man mod nord ad en teknisk ukompliceret nedkørsel, der leder ned til fladlandet og byen Fattoria il Palagiaccio. Herfra kører man i relativt fladt terræn mod nordøst og syd ned til en rundstrækning, hvor man kører en omgang. Den indledes fladt, inden man kører mod nord op ad en bakke (5,1 km, 4,0%), der har top efter 81,1 km, hvorefter en let nedkørsel leder mod syd tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Nu går det mod syd og vest hen langs den flade søbred ved Lago di Bilancino, inden man kører mod syd op ad Croci di Calenzano (2,3 km, 5,0%), der starter med en kilometer med 6-8%, men derefter blot stiger med mellem 1 og 4% frem til toppen, som rundes efter 102,8 km. En let nedkørsel leder nu mod syd, inden man kører mod sydvest ad en let faldende vej ned til målbyen, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning. Her kører man en halv omgang, hvilket betyder, at man efter runder toppen af Collina (3,6 km, 6,1%) for første gang efter 120,2 km, inden man efter 128,3 km krydser stregen for første gang.

Løbet afsluttes nu med to fulde omgange på den 22,2 km lange rundstrækning. Den indledes med en kringlet tur ind gennem det flade bycentrum, inden man kører mod nordvest, nordøst, sydøst og igen nordøst tilbage til Collina (3,6 km, 6,1%), der bestiges fra sydvest. Det er en meget ujævn stigning, der stiger med 7,9%, 1,7% og 9,5% over hver af de første 3 km, inden den flader ud med 5,7% over de sidste 600 m frem til toppen, der rundes igen efter hhv. 142,4 og 164,6 km. Efter sidste passage resterer blot 8,1 km, der indledes med en ganske let nedkørsel, der leder mod syd tilbage til målbyen, hvor de sidste 3 km, der byder på en tur ind gennem byen, er flade. På de sidste 3 km drejer man med 2,5 km igen, hvorefter man skal gennem to rundkørsler, inden der venter to sving med 1000 og 600 m igen.

Løbet byder på i alt 2918 højdemeter, hvilket er 900 flere end på sidste års sprinterrute.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 Livestream Cholet Pays de la Loire og Volta a Catalunya til halv pris

Vejret

Toscana viser sig fra sin pæne side på en søndag, der kun byder på få skyer og en temperatur på 16 grader. Nordøstenvinden, der præger store del af Europa i disse dage, kan dog mærkes, da der vil være en jævn til frisk vind (17-20 km/t fra netop nordøst. Det giver hovedsageligt sidemodvind på første del af ruten og sidemedvind på turen tilbage mod Firenze. På rundstrækningen vil der først være sidevind og siden modvind op ad stigningen. Der vil være sidemedvind på nedkørslen, indtil man inde i byen får medvind og slutteligt sidevind med 2,5 km igen og igen efter sidste sving med 600 m igen.

Favoritterne

Med den nye rute er løbet betydeligt vanskeligere at fortolke, end det var i 2021, hvor alle vidste, at det ville ende i en massespurt. Det gør det helt sikkert ikke i år, men det er ikke soleklart, hvor selektivt det vil blive. Den sidste stigning har to stejle passage på hver 1000 m, men derefter også et fladt plateau at komme sig på. Den vil skabe betydelig udskilning og utvivlsomt blive brugt til angreb, men det er ikke helt at gennemskue, hvor selektiv den vil være.

Det skyldes ikke mindst modvinden og feltets sammensætning. Der vil stå en pæn vind ind i ansigtet på feltet på turen op ad bakken, og hvis det er åbent, kan det i hvert fald være svært at køre alene væk, ligesom udskilningen vil blive reduceret.

Dertil kommer, at feltet er præget af kun få store hold, der endda næsten alle kommer i meget små formationer. Det kan gøre det ganske svært at kontrollere. De store hold bør sørge for, at det tidlige udbrud bliver hentet, selvom den hårde start måske kan skabe så stærk en gruppe, at en overraskelse kan forekomme, men så vil det netop være, fordi de gode hold har deltaget i angrebene. Derfor vil favoritterne være nogenlunde de samme, uanset om det bliver et udbrud eller mere forventeligt et felt, der skal afgøre det.

På rundstrækningen vil der utvivlsomt blive kørt aggressivt, og da de gode hold er små, kan der lynhurtigt køre en gruppe - enten på bakken eller det flade - som alle er tilfredse med. Det er langt fra givet, at det hele blot skal afgøres på bakken til sidst, og det kan derfor sagtens ende med et taktisk løb. Uanset hvad skal man dog klatre godt for at vinde, ligesom en god spurt kan være et vigtigt våben, når modvinden kan gøre det svært at gøre forskelle.

UAE ligner det stærkeste hold, og de bør derfor aldrig komme på bagkant. Jeg ved, at det er et modigt valg, men jeg peger på Marc Hirschi. Ja, det er hans sæsondebut, men de seneste meldinger er ganske optimistiske. Han blev opereret i hoften i løbet af vinteren, men den primære grund til, at han endnu ikke er startet, er frygten for nye styrt. Han har i flere uger trænet i højderne, og meldingerne fra sportsdirektør Fabrizio Guidi er, at han er god. Det er klart, at jeg aldrig havde peget på ham som vinder af et stort løb, men i dette felt burde han komme langt - i hvert fald hvis hans mål om Ardennerne skal være realistisk. Modvinden vil hjælpe ham på bakkerne, og blandt de bedste klatrere ligner han hurtigste mand. Derfor tror jeg på sejr i sæsondebuten, nu hvor han i efteråret genfandt sig selv.

Holdet har dog også andre optioner. Jan Polanc er formstærk, og hvis han er frisk efter Sanremo, er han perfekt at spille ud tidligere på rundstrækningen, hvor han måske fra en lille gruppe kan gøre det færdigt på bakken. Man kan bestemt heller ikke udelukke, at Ryan Gibbons kan overleve bakken, hvorefter han vil være en af favoritterne i en spurt, hvis han er frisk efter Sanremo. Endelig har Andres Ardila klatret så hæderligt, at han ligesom Polanc kan spilles lidt tidligere ud, selvom han er spurtsvag.

Jeg prøver faktisk at pege på Natnael Tesfatsion som nr. 2. Eritreeren viste i Tirreno, at han er ganske konkurrencedygtig på WorldTour-niveau i dette terræn, og i dette løb bliver han svær at sætte på bakkerne. Vi ved også, at han er ganske hurtig, selvom han primært har vist det i Afrika, og det gør ham perfekt til dette løb. Drone Hopper har også Eduardo Sepulveda og Jefferson Cepeda , der gjorde det hæderligt i Tirreno og bør være blandt de bedste klatrere her, men de vinder kun, hvis det bliver en taktisk sag, hvor de kan køre alene.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

BikeExchange har et spændende hold anført af Matteo Sobrero. Efter sygdom er han bestemt ikke på toppen, men hans Tirreno tilsiger, at han bør klare sig i dette felt. På papiret er han en af de bedste på denne form for stigninger, og han er heller ikke helt langsomt. Den uhyre ustabile Kevin Colleoni melder om god form, og rammer han niveauet fra Oman, kører han finale her. Han er dog spurtsvag og skal have held for at vinde. Derfor er Dion Smith måske et bedre bud. Stigningen er som udgangspunkt for svær, men er han i form efter en pause, kan han i modvind komme med over. I en spurt bliver han så svær at slå. Tanel Kangert skal vinde på samme måde som Colleoni, men han starter først sin sæson nu grundet helbredsproblemer. Så er der måske mere perspektiv i Jan Maas, der sidste år var god i denne slags kuperede løb, men han har ikke vist den store form i år og har også haft helbredsproblemer.

Landsholdet kommer i en ret stærk formation med mange af de lige nu arbejdsløse Gazprom-italienere. Deres bedste kort ligner dog Kristian Sbaragli, men også han skal være kommet sig efter Sanremo. Han har ikke været flyvende i år, men normalt kan han med modvind godt være i spil på en bakke som denne, og i dette felt vil hans spurt også føre ham langt. Endnu hurtigere er Marco Canola, der viste noget form i Oman, men hans niveau er meget svingende, og det er tvivlsomt, om han i den kaotiske situation har bevaret motivationen til at træne. Et ligeledes hurtigt og holdbart alternativ er Alessandro Fedeli, men han mangler nok både klatreben og spurtstyrke til at være en decideret favorit. Hvis den svingende Antonio Tiberi er i form, og det kunne han meget vel være frem mod Coppi e Bartali, er han formentlig en af de bedste på bakkerne, men han mangler spurtstyrke. Også halvhurtige Nicola Conci er et godt alternativ på denne rute, men ligesom den spurtsvage klatrer Giovanni Carboni er han næppe i form efter Gazprom-kaosset, da ingen af dem havde vist form i optakten.

Bingoal har en stærk kandidat i Marco Tizza. Han viste i sæsonstarten sit gamle niveau, men i de seneste løb er han skuffet fælt. En pause gør hans form usikker, men har han stadig lidt af den spurtstyrke, han sjældent viser, er dette en god rute for ham. Også Luc Wirtgen og Remy Mertz er halvhurtige og holdbare, men de har begge skuffet i de seneste løb. Ruten må være for hård for sprinteren Milan Menten og hurtige Tom Paquot.

Bora stiller med to kandidater i supertalentet Cian Uijtdebroeks og Frederik Wandahl. Belgieren fik ødelagt sin sæsonstart af sygdom, og hans form er helt ukendt. Vi så dog i Saudi Tour og Mallorca, at han stadig mangler lidt. Niveauet her er ikke højt, og han burde kunne lave et resultat, men som spurtsvag er han en usandsynlig vinder. Wandahl har nået et niveau, hvor han ligner deres bedste bud. Han så godt ud i både Andalusien og Murcia, og han bør lave et resultat her. Også han er dog spurtsvag, og da holdet er svagt, er det tvivlsomt, om han kan havne i den taktisk gunstige position, der skal give ham sejren.

Eolo får det svært. Deres klatrere er Edward Ravasi, Alessandro Fancellu, Alejandro Ropero og Mark Christian, men de har med undtagelse af Ravasi skuffet i optakten. Sidstnævnte ligner bedste bud, men hans form er helt ukendt, da han kun har kørt Milano-Torino og tillige er spurtsvag. Næstbedst form har Christian vist, men det har ikke været imponerende.

Human Powered Health har en hel hær af klatrere i Keegan Swirbul, Gavin Mannion og Kyle Murphy, ligesom også Chad Haga og Kristian Aasvold kan klatre lidt. Haga og til dels Murphy er dog de eneste, der har vist lidt form, og da ingen af dem passer perfekt til dette løb, vil det undre, hvis de er med fremme.

Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige hold. Hos Bardiani har Davide Gabburo, der ellers passer til ruten, ikke vist form, og Omar el Gouzi er den eneste relativt klatrestærke fyr, men uden chancer i dette felt.

Kontinentalholdene er som regel overmatchede på så svære ruter, men det er hos Astana værd at holde øje med hurtige og holdbare Gianmarco Garofoli, den i Oman så velkørende Harold Martin Lopez, Thomas Pescenti, der var god i Laigueglia, erfarne Andrea Garosio, danske Anders Foldager, der gjorde det hæderligt i Laigueglia, ligeledes danske Mattias Nordal, der har vist gode klatreevner på den italienske U23-scene, Alessandro Monaco, Daniel Savini, Marco Murgano, Nicola Venchiarutti, Maximilian Stedman og Raul Colombo

***** Marc Hirschi

**** Natnael Tesfatsion, Matteo Sobrero

*** Antonio Tiberi, Jan Polanc, Kristian Sbaragli, Edoardo Sepulveda, Kevin Colleoni

** Dion Smith, Ryan Gibbons, Marco Tizza, Frederik Wandahl, Cian Uijtdebroeks, Marco Canola, Alessandro Fedeli, Nicola Conci, Jefferson Cepeda, Andres Ardila, Edward Ravasi, Chad Haga

* Giovanni Carboni, Jan Maas, Tanel Kangert, Luc Wirtgen, Remy Mertz, Mark Christian, Kyle Murphy, Kristian Aasvold, Gavin Mannion, Davide Gabburo, Omar el Gouzi, Gianmarco Garofoli, Harold Martin Lopez, Thomas Pesenti, Andrea Garosio, Maximilian Stedman

Danskerne

Frederik Wandahl får en stor chance for at lave et resultat for Bora og er omtalt ovenfor. Hos Biesse-Carrera skal de unge og klatrestærke danskere Anders Foldager og Mattias Nordal testes på højt niveau.

 Livestream Cholet Pays de la Loire og Volta a Catalunya til halv pris