Optakt: Per Sempre Alfredo

Løbets rolle og historie

Italien har i mange år været kendt for sin imponerende kalender af endagsløb, men det seneste årti har tæret på den flotte løbsserie. Mange af løbene er forsvundet, og selvom enkelte har haft held til at vende tilbage, er kalenderen slet ikke, hvad den var i sin storhedstid. Eksempelvis køres der slet ikke længere løb i februar, hvor der tidligere var både flere endags- og etapeløb, og hele den fine sensommerkalender i august er også totalt forsvundet.

Derfor skal man juble, når der dukker lyspunkter op, og det gjorde der i et 2021, hvor det ellers var aflysninger, der var dagens orden. I 2014 døde den tidligere italienske landstræner Alfredo Martini, der stod i spidsen for landsholdet i en lille menneskealder fra 1975 og 1997 og derfor var en sand institution i italiensk cykelsport, og syv år efter hans død beæredes han med et mindeløb, der havde mål i hans hjemby Sesto Fiorentino, en forstad til Firenze. Planen er at gøre det til en tilbagevendende begivenhed, der nu afvikles for tredje gang

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Hovedformålet med løbet er naturligvis at beære Martini, men det tjener også et andet formål. Det arrangeres nemlig af den stærke arrangørgruppe GS Emilia, der står bag langt hovedparten af de italienske løb, som ikke hører under Giro-arrangørerne fra RCS. Blandt andet står gruppen bag den kommende uges Settimana Internazionale Coppi e Bartali, og med det nye løb håber de at skabe en synergi med det kommende etapeløb og give de mange italienske hold, der lider under den reducerede kalender, en ekstra mulighed og et ekstra incitament for de store hold til at køre begge løbene.

Det er dog ikke lykkedes i første omgang. Mens Coppi e Bartali med i år hele otte WorldTour-hold har oplevet en renæssance efter i mange år at have været en meget italiensk affære, er der stadig nogen vej, inden Per sempre Alfredo har samme tiltrækningskraft. I hvert fald var det til den første udgave kun lykkedes at overtale to WorldTour-hold, nemlig DSM og Trek, til at køre begge de to løb, og sidste år var det kun UAE, BikeExchange og Bora, der deltog fra det fineste selskab. Billedet er det samme i år, hvor det er Ineos, EF og Jayco, der vil være til start fra WorldTouren. De får søndag selskab af seks ProTeams og et hav af kontinentalhold i et felt, der dog minder meget om det, man ofte ser i de ikke RCS-arrangerede italienske løb, der i dag primært domineres af mindre hold.

Hvordan løbet skal udvikle sig i fremtiden, er naturligvis uklart, men i første omgang labede man en rute, der gjorde det attraktivt for sprinterne, da man sluttede på en flad rundstrækning i Martinis hjemby. Det var imidlertid i første omgang en enlig svale, for allerede til den anden udgave forandrede man med en ganske hård rute løbets karakter. Det er heller ikke et dumt valg, da Coppi e Bartali traditionelt ikke har budt på meget for sprinterne, og nu bliver synergien derfor mere naturlig. Derfor kan det ikke undre, at man bruger den hårde model igen i 2023.

Det var altså sidste år for første gang klatrerne og ardennerrytterne, der skulle slås om sejren, og sådan lev det også. UAE kom med et altdominerende hold, der til slut satte Marc Hirschi i scene. Selvom det var hans sæsondebut, kørte han alene hjem fra sidste stigning og sejrede med tre sekunder ned til en lille forfølgergruppe, hvis spurt blev vundet af Dion Smith foran Remy Mertz. Hverken UAE eller den skadede Hirschi forsøger at forsvare titlen, og da Smiths nye Intermarché-hold heller ikke er med, bliver Mertz eneste genganger fra sidste års podium.

STREAM CHOLET PAYS DE LA LOIRE UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Et nyt løb betyder, at arrangørerne har al mulig frihed til at give det den identitet, de måtte ønske, og umiddelbart synes det eneste faste holdepunkt at være, at løbet naturligvis skal slutte i Alfredo Martinis hjemby, Sesto Fiorentino. Det er en forstad til Firenze, der som bekendt ligger i det ganske kuperede Toscana, og derfor kunne man sagtens have lavet et ganske hårdt løb til den første udgave. Det gjorde man som nævnt ovenfor ikke, og det blev sprinterne, der kom til fadet i debuten.

Som sagt ændrede løbet karakter til den anden udgave. Her gjorde man nemlig fuldt ud brug af det bakkede toscanske terræn. Endnu engang skulle der sluttes på en rundstrækning omkring Sesto Fiorentino, men med en ganske hård bakke lagde den op til et helt andet cykelløb, end debutudgavens flade rundstrækning gjorde. Den model genbruges i år, hvor man justerer lidt på løbets første del, men hvor både indløbet til og selve rundstrækningen er den samme som i 2022.

I alt skal der tilbagelægges 190,2 km, der ligesom de foregående år har start i storbyen Firenze og mål i den nærliggende forstad Sesto Fiorentino, der altså er Alfredo Martinis hjemby. Start og mål ligger bare et stenkast fra hinanden, og derfor består første del af løbet af en tur ud i bakkerne, der ligger nord for Firenze.

Løbet har fået en ny og lettere start. Denne gang man nemlig ikke køre omgange på en hård rundstrækning. I stedet er det kun ganske let stigende, når man først kører mod øst og siden nordøst ud til det østligste punkt. Her kører man kortvarigt mod nord, inden det går mod nordvest frem til en lille let kuperet rundstrækning, hvor man kører en omgang. Undervejs køres to spurter efter hhv. 59,8 km og 65,9 km.

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

Efter omgangen kører man yderligere en halv af slagsen, inden man igennem let kuperet terræn kører mod nordvest, vest og syd ned til endnu en rundstrækning, hvor der skal køres en omgang. Her går det først mod vest og siden nord op over Montecarelli (5,0 km, 4,0%), der er en helt jævn stigning med top efter 97,0 km, inden en nedkørsel leder mod syd ned til rundstrækningens udgangspunkt.

Herfra er ruten den samme som sidste år. Nu går det mod syd og vest hen langs den flade søbred ved Lago di Bilancino, inden man kører mod syd op ad Croci di Calenzano (2,3 km, 5,0%), der starter med en kilometer med 6-8%, men derefter blot stiger med mellem 1 og 4% frem til toppen, som rundes efter 118,8 km. En let nedkørsel leder nu mod syd, inden man kører mod sydvest ad en let faldende vej ned til målbyen, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning. Her kører man en halv omgang, hvilket betyder, at man runder toppen af Collina (3,6 km, 6,1%) for første gang efter 136,2 km, inden man efter 144,2 km krydser stregen for første gang.

Løbet afsluttes nu med to fulde omgange på den 23,0 km lange rundstrækning. Den indledes med en kringlet tur ind gennem det flade bycentrum, inden man kører mod nordvest, nordøst, sydøst og igen nordøst tilbage til Collina (3,6 km, 6,1%), der bestiges fra sydvest. Det er en meget ujævn stigning, der stiger med 7,9%, 1,7% og 9,5% over hver af de første 3 km, inden den flader ud med 5,7% over de sidste 600 m frem til toppen, der rundes igen efter hhv. 159,2 og 182,2 km. Efter sidste passage resterer blot 8,0 km, der indledes med en ganske let nedkørselsom der leder mod syd tilbage til målbyen, hvor de sidste 3 km, der byder på en tur ind gennem byen, er flade. På de sidste 3 km drejer man med 2,5 km igen, hvorefter man skal gennem to rundkørsler, inden der venter to sving med 1000 og 600 m igen.

Løbet byder på i alt 2500 højdemeter mod 2918 højdemeter i 2022 og 2018 højdemeter på sprinterruten fra 2021.

Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv

STREAM CHOLET PAYS DE LA LOIRE UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Toscana viser sig bestemt ikke fra sin pæne side på en søndag, hvor der gennem den første del af løbet vil være en bygerisiko på 75-90%, inden der ventes et rigtigt regnvejr til de sidste par timer. Temperaturen i Firenze vil være 15 grader, men det vil slet ikke være blæsende med bare en svag vind (5-7 km/t) fra sydøst. Det giver i den indledende fase primært med- og sidemedvind frem til toppen af første stigning, hvorefter der primært vil være sidemodvind frem til rundstrækningen. Her vil der være sidevind op stigning og modvind på nedkørslen, indtil man får sidemedvind med 2,5 km igen og sidemodvind over de sidste 600 m.

Favoritterne

Med den nye rute er løbet betydeligt vanskeligere at fortolke, end det var i 2021, hvor alle vidste, at det ville ende i en massespurt. Det gør det bestemt ikke længere, men det er ikke soleklart, hvor selektivt det vil blive. Den sidste stigning har to stejle passager på hver 1000 m, men derefter også et fladt plateau at komme sig på. Den vil skabe betydelig udskilning og utvivlsomt blive brugt til angreb, men det er ikke helt at gennemskue, hvor selektiv den vil være.

Nu fik vi heldigvis lov at se den i aktion sidste år, og det viste sig, at den ikke var skræmmende. Ganske vist kunne Marc Hirschi køre alene hjem, men bag ham samlede ni mand, der både talte klatrere som Cian Uijtdebroeks, Nicola Conci, Kevin Colleoni, Thomas Pesenti og Andrea Garosio, men også lidt tungere folk som Remy Mertz, Luc Wirtgen og Alessandro Fedeli samt endda en semisprinter i form af Dion Smith, der endte som nr. 2.

At så tunge folk kunne sidde med, handler naturligvis også om feltets sammensætning, Det var og er igen i år præget af kun få store hold, der endda næsten alle kommer i meget små formationer domineret af unge og uprøvede kræfter. Der var bestemt ikke topklatrere til at skabe afgørende forskelle, og Hirschi og UAE var på papiret i særklasse de stærkeste.

I år ser vi samme mønster. De tre WorldTour-hold kommer næsten udelukkende med unge folk eller hjælpere, og der mangler denne gang en rytter i Hirschi-klassen. Det betyder både, at det kan være et løb, der er svært at kontrollere, men også at det denne gang er pivåbent, og at man formentlig kan komme ret langt, selv hvis man er relativt tung - akkurat som vi så det sidste år.

Jeg vil dog stadig tro, at det skal afgøres på sidste stigning. EF kommer med et ret stærkt hold, og jeg vil tro, at vil kontrollere. Man kan ikke udelukke, at det vil kunne lade sig gøre at etablere et afgørende udbrud på stigningen første eller anden gang, hvis der etableres en gruppe med deltagelse af alle de tre WorldTour-hold. De har nemlig alle flere kort at spille, men jeg vil tro, at de går efter at skabe samling frem mod sidste omgang.

Her vil vi se, at de bedste forsøger at gøre forskellen, og herefter kan det ende på flere måder. Bedste mand kan køre alene, som Hirschi gjorde det sidste år, men det bliver nok vanskeligere i år. Alternativet er, at vi får en mindre gruppe, der kan spurte eller afgøre det via taktik, hvor en eller anden kan snige sig væk i den flade finale. En faktor er vejret. Det bliver slet og ret møgvejr med masser af regn. Modsat sidste år vil der heller ikke være en hård modvind på stigningen. Det vil alt sammen gøre det endnu hårdere og øge selektionen.

Verdensmesteren dropper Tour de France

Som sagt er løbet pivåbent, men jeg prøver at pege på Sean Quinn . Amerikanerens holdbarhed er svært varierende, men han har fundet formen. Således kørte han i top 30 på kongeetapen i Tirreno og var også ganske langt fremme i Strade Bianche. Det niveau bør gøre, at han er meget svær at sætte i et felt som dette, hvor stigningen endda passer ham ganske perfekt. Sidste år viste han samtidig, hvor hurtig han er, ikke mindst med en 3. plads i en reduceret massespurt i Dauphiné. Han støttes tillige af det stærkeste hold, og det vil give mening, hvis EF forsøgte at køre hårdt tempo på stigningen og derefter kontrollere, så han kan vunde en spurt i en lille gruppe. Derfor tror jeg på, at han tager karrierens første sejr søndag.

EF har også et andet stærke kort i James Shaw. Briten har rejst sig efter et svært 2022 og endte faktisk endnu bedre end Quinn i Strade Bianche. I sin tid på lavere niveau viste han, at han er ganske hurtig, og han vil også kunne vinde en spurt i en lille gruppe. Jeg vil dog tro, at de kører spurten for Quinn. Derudover har de et par klatrere i Stefan De Bod, Georg Steinhauser og Mark Padun. De skal formentlig alene hjem for at vinde, men det kan de måske også komme, hvis EF bruger et eventuelt overtal til sidste - og måske kan en af dem måske køre alene hjem. Det skal nok være De Bod, der klatrede bedre end længe i Emiraterne, men her viste Steinhauser også endelig noget af sit talent. Padun har til gengæld været urimeligt formsvag i år, men med ham ved man jo aldrig.

Jeg tror faktisk, at den største trussel kommer fra Q36.5. Jeg har været dybt imponeret over Walter Calzoni, der blev nr. 11 i det meget stærkere besatte grusløb i Jaen og siden blev nr. 2 i Rwanda. Vi så i Strade Bianche, at Quinn og Shaw var meget stærkere, men i dette lettere løb har han en chance for at overleve. Med den fornemme fart, han viste i Rwanda, kan han bestemt vinde en spurt. Holdet har også Carl Fredrik Hagen og Matteo Badilatti. Sidstnævnte skal helt sikkert alene hjem for at vinde, mens Hagen skal af med folk som Quinn og Shaw. Nordmanden udgik af Rwanda med sygdom, hvorfor hans form er ukendt, mens Badilatti tog en flot etapesejr. Løbet passer ikke rigtigt schweizeren, der næppe vinder, men er Hagen virkelig flyvende, er han måske et bud på en mand, der kan køre alene efter en lille genrejsning i 2022.

Ineos kommer med to kort i form af Leo Hayter og Brandon Rivera. Det bedste bud er nok kometen Hayter, der nok er bedste bud på en mand, der kan køre alene hjem. Det virker usandsynligt efter en meget svær start på sæsonen, men vi kender hans potentiale, og da han ikke har kørt løb i flere uger, kan man håbe, at han endelig har fundet formen. Han kan også godt spurte, men synes slet ikke at have sin brors fart. Rivera har i år klatret storartet med et topresultat i Argentina, og han bliver svær at sætte her. Også han har vist, at han har en spurt, men næppe nok til at slå Quinn, Shaw og Calzoni.

Bingoal kommer med Marco Tizza, der har oplevet en renæssance i år. Særligt i Saudi Tour var han god, men han har også været så god i Europa, at han kommer langt i dette felt. Med den genfundne spurt, han viste i Mellemøsten, kan han helt sikkert vinde her. Holdet har også sidste års nr. 3, Remy Mertz, der ligeledes vil have en chance for at vinde en spurt, men den uhyre svingende belgier har ikke været på toppen endnu i år. Det var han dog heller ikke sidste år, og alligevel kunne han være med i dette svage felt. En tredje option er Floris De Tier, der skal være holdets kaptajn i næste uge og viste hæderlige takter i Oman. Han kan godt spurte, men vinder næppe en spurt. Alexis Guerin kan også være med i et løb som dette, men han har ikke vist form endnu. Det har halvhurtige Lennert Teugels , men det er svært at se, at de vil køre en spurt for ham. Dimitri Peyskens har slet ikke vist form i de seneste løb, mens Aaron Van Der Beken har haft det svært.

Det sidste WorldTour-hold er Jayco, der kommer med en meget ung trup. Bedste bud er Felix Engelhardt, der bør kunne slå de fleste i en spurt. Ruten passer ham storartet, men han er startet sin sæson skidt og skal have forbedret sig for at vinde her. En mere rendyrket klatrer er Rudy Porter, men han vinder næppe en spurt og har også til gode at bevise sig på dette niveau. Holdet har også veteranen Lawson Craddock, der bør være med fremme her, men skal bruge sin aggression til at køre alene for at vinde. Endelig har de Jesus David Pena, men han har haft det meget svært i Europa.

Bardiani har et godt kort i Davide Gabburo. Er han i form kan han overleve disse bakker, og i en spurt vil han have en god chance. Han har dog ikke haft sin bedste holdbarhed i år, og jeg vil tro, at det bliver en anelse for svært. Holdet har også den i år så imponerende klatrer Alessio Martinelli, men da han er spurtsvag, får han svært ved at vinde, og det samme gælder for Luca Covili, der bør være med fremme. Luca Rastelli kan klatre, men har slet ikke kørt løb i år. Sidste år var sprinteren Filippo Fiorelli mindre end et minut fra Hirschi, men han har ikke vist megen form endnu, og uden modvind bør det blive for svært.

Corratec kommer med Valerio Conti , der med sin fart er skabt til dette løb. Han havde dog et forfærdeligt 2022, og han har i år heller intet vist, der taler for en genrejsning. Omvendt er niveauet her så lavt, at man ikke kan udelukke, at vi vil se ham fremme, og så har han pludselig farten til at vinde. Alternativet er Karel Vacek , der viste stigende form i Galicien.

Bolton kommer med Mark Stewart som deres hurtige mand. Han viste god form i Rwanda, og dette løb er ikke helt uden for rækkevidde, men det bliver formentlig for hårdt. Holdets mere klatrestærke er Logan Currie, der var i god form i Rwanda, og James Oram, der til gengæld skuffede i Afrika.

Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog

Eolo får svært ved at vinde løbet. Deres bedste klatrer er Alessandro Fancellu, men han har slet ikke vist form i år. Det har heller ikke Andrea Garosio, som er deres kaptajn, og som derfor får svært ved at komme alene hjem, hvad han nok skal. Alex Martin var lovende sidste år, men har slet ikke vist form i år. Mere spændende er måske de store talenter Davide Piganzoli og Fernando Tercero, men de skal først bevise sig på dette niveau. Talentet Simone Raccani har haft det svært i år.

På kontinentalholdene er det særligt værd at holde øje med sidste års nr. 5, Thomas Pesenti, der har vist, at han kan være med på dette niveau, men han ha slet ikke vist form i de få løb, han har kørt. Man må dog formode, at denne periode er et stort mål, når Coppi e Bartali, venter næste uge. Det er også værd at fremhæve Jhonatan Restrepo, der med sit niveau fra efteråret 2022 ville være en af de helt tunge favoritter, der han kan slå alle i en spurt, men han har slet ikke vist de takter i 2022 og 2023. Der er heller ikke noget, der tyder på en genrejsning af Miguel Edoardo Florez, selvom han blev nr. 7 ved de nationale mesterskaber, mens veteranen Alessandro Bisolti aldrig vinder, selvom han kan klatre. Det er også værd at holde øje med formstærke Anders Foldager, der har vundet for 14 dage siden og var bedste kontinentalrytter i Laigueglia. Andre navne er Riccardo Ciruccarelli, Sergio Meris, Andrea Innocenti, Alessandro Monaco samt den ganske hurtige og holdbare Giacomo Garavaglia.

***** Sean Quinn

**** Walter Calzoni, Leo Hayter

*** Marco Tizza, James Shaw, Felix Engelhardt, Brandon Rivera, Davide Gabburo

** Stefan De Bod, Valerio Conti, Remy Mertz, Carl Fredrik Hagen, Floris De Tier, Georg Steinhauser, Alessio Martinelli, Matteo Badilatti, Lennert Teugels, Mark Stewart, Lawson Craddock, Thomas Pesenti, Luca Covili, Rudy Porter, Jhonatan Restrepo

* Alexis Guerin, Anders Foldager, Giacomo Garavaglia, Andrea Garosio, Miguel Edoardo Florez, Davide Piganzoli, Fernando Tercero, Karel Vacek, Filippo Fiorelli, Alessandro Fancellu, Alex Martin, Logan Currie, Mark Padun, James Oram, Dimitri Peyskens, Simone Raccani, Luca Rastelli, Riccardo Ciruccarelli, Sergio Meris, Andrea Innocenti, Alessandro Monaco, Alessandro Bisolti

Danskerne

Hos Biesse Carrera kan Anders Foldager formentlig gøre det ganske pænt efter en lovende præstation i Laigueglia. For Gallina-mandskabet kastes Emil Iwersen Schandorff for løverne i et løb, de for kuperet.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Marc Hirschis sejr fra 2022, hvor finalen var den samme som i år, og Matteo Moschettis sejr fra 2021, hvor ruten var en helt anden.

STREAM CHOLET PAYS DE LA LOIRE UDEN AFBRYDELSER