Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Post Danmark Rundt

Optakt: Post Danmark Rundt

31. juli 2013 12:50Foto: Feltet.dk

Mark Cavendish er eneste verdensstjerne til start i den 23. udgave af Post Danmark Rundt, som man kan håbe bliver en mere offensiv udgave end i fjor, men man kommer ikke uden om, at Jakob Fuglsang er og bliver savnet.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Som vi noterede i fjor, så betød OL i 2012 at Post Danmark Rundt måtte indfinde sig med en lidt senere placering på kalenderen. Resultatet var, at det danske cykelløb røg længere væk fra Tour de France-euforien og sommerferien. Men der var mindst én positiv effekt: Med sine nye placering befandt løbet sig på et mindre trængt tidspunkt og Post Danmark Rundt var pludselig i stand til at tiltrække en reel stjerneparade.

 

Der var også sportslige konsekvenser. Løbet blev mere lukket. Med så mange topsprintere til start var resultatet naturligvis en masse massespurter. Feltets bredde og kvalitet - men mangel på klassementsryttere som Jakob Fuglsang - betød samtidig en lidt tam kongetape i Vejle med det resultat, at enkelstarten blev nærmest altafgørende. Lieuwe Westra smadrede alt og alle og tog den samlede sejr.  

 

Post Danmark Rundt er nu tilbage på sin vanlige plads og har, trods konkurrence fra WorldTour-løbet Polen Rundt, alligevel formået at tiltrække syv WorldTour-hold og nogle anstændige ProContinental-mandskaber (specielt IAM Cycling stiller flot op). Men overordnet synes kvaliteten af feltet alligevel mærkbart svagere end i fjor. Mark Cavendish (Omega Pharma-Quick Step) er reelt den eneste stjerne til start. Det største afsavn er naturligvis danske Jakob Fuglsang, der efter sit Tour-gennembrud kunne have solet sig i danskernes kærlighed, og ville endvidere have været storfavorit til den samlede sejr. Fuglsang satser øjensynligt på VM og i den optik er det helt naturligt at fravælge Post Danmark Rundt, hvis formen ellers igen skal bygges fornuftigt op, omend Fuglsang ville have pyntet løbet.

 

Læs også
Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

 

Et svagere felt er dog ikke nødvendigvis en udelukkende negativ ting. For det første kan det betyde, at de danske ryttere - professionelle som de på de kontinentale danske hold - muligvis får mere held i denne omgang. For det andet kan det resultere i et taktisk mindre lukket løb. For det tredje gavner det måske at feltets bredde er mere, øh, varieret, i den forstand at det dermed bliver lettere at skabe udskilning i det, der fra naturens hånd er et relativt udfordringsfattigt løb.  

 

Ruten

Men hvordan er årets rute så? Som bekendt ændrer ruten i Post Danmark Rundt sig efterhånden ikke meget fra år til år og følger grundlæggende en fast skematik. Af samme grund er det også temmelig forudsigeligt, hvilke etaper der kan forventes at blive afgørende for løbets klassement. Alligevel har arrangørerne designet en interessant rute, der leger lidt med den faste skabelon, og som potentielt lægger op til et mere åbent og aggressivt kørt løb, hvor enkeltstarten ikke nødvendigvis bliver lige så altafgørende som i fjor.

 

Første etape starter i Silkeborg, en naturskøn midtjysk oase, der som alle der er vokset op med TV/Midt-Vest ved lidt tragikomisk har valgt at slå sig op som ’Bilernes By’. Over 180 kilometer bevæger feltet sig herfra sydvest mere eller mindre indtil man rammer Billund - kendt for huse en for jyderne vigtig lufthavn, LEGO, og sin uheldige beliggenhed langt væk fra det danske tognet. Efter Billund bevæger man sig mod Vorbasse og videre vestpå indtil Varde, hvor feltet kører tre omgange af 3,4 kilometer på smalle veje og enkelte brostenstykker. Trods en teknisk kompliceret afslutning og det faktum, at der lidt før Billund kommer et 2 kilometer langt stykke med grusvej, så virker det overvejende sandsynligt, at etapen resulterer i løbets første massespurt.

 

Traditionen tro benyttes PDRs første etaper til at introducere feltets udenlandske ryttere for det danske kystlandskab. Næsten hvert år ligger DCU således op til sidevindskørsel ved at føre feltet langs Vesterhavskysten og i år er ingen undtagelse. I år sker dette på 2. etape, der har start i Ribe og er som dagen før er på 180 kilometer. Langsomt føres feltet mod syd og ud mod kysten. Rytterne følger derefter Vesterhavskysten næsten helt ned til den dansk-tyske grænse, hvorefter man efter Højer drejer mod øst, gennem Tønder og diverse sønderjyske byer indtil de når målstregen i Sønderborg.

 

Det er sjældent vinden bliver afgørende i Post Danmark Rundt, men hård vind kan naturligvis ikke afvises på forhånd. Alligevel er det afslutningen på anden etape, der er den mest interessante. Etapen afsluttes således ikke i Sønderborg midtby, men ved Dybbøl Mølle. Feltet kører nemlig tre omgange af 6,7 kilometer i og omkring Sønderborg. Det mest oplagte er derfor en hårdt kørt bakkespurt, som det også var tilfældet da Matti Breschel sejrede efter en sådan i 2008. Denne historiske afslutning passer øjensynligt Breschel vældig godt, for det var også her han sejrede ved DM i 2009

 

Dagen efter følger den nu automatiske kongetape med mål i Vejle, centreret omkring Kiddesvej-stigningen. Som altid er det naturligvis den etape, der foruden enkeltstarten byder på størst mulighed for spredning, men det er værd at bemærke, at etapen oftest vindes med sekunder rettere end minutter. I 2012 kom de første 13 ryttere i mål indenfor tre sekunder! Alligevel er der tale om en kongeetape efter danske forhold. Sønderborg er også startby og feltet føres på 3. etape således op langs den jyske østkyst, indtil man efter Kolding bevæger sig lidt ind i landet efter mere kuperet landskab. Hvor man typisk kommer nordfra mod Vejle, oftest med Silkeborg i benene, byder det altså på lidt lettere kost inden Vejle, selvom feltet dog skal over Dambjerg (ca. 1.000 m, 4,5 %) og det kuperede landskab ved Egtved. Alligevel er det altid i Vejle løbet afgøres, og Kiddesvej er da også med sine 450 meter og 11,1 % i gennemsnit typisk mere end rigelig til at skabe spredning.

 

Efter Vejle-etapen plejer det at stå på konservativ kørsel på den første af lørdagens to etaper. Det bliver ikke nødvendigvis tilfældet i år, hvor arrangørerne har rystet posen og sammenskruet en meget spændende formiddagsetape. I år skipper løbet således Fyn fuldstændig og fjerde etape har start i Høng på Vestsjælland. Etapen er på blot 105 kilometer inden feltet når målstregen ved Æsnes Indelukke, men det er nogle hårde kilometer. Ved Æsnes Indelukke køres der tre omgange af 13,4 kilometer.

 

Her er det eneste du behøver at vide om Asnes Indelukke: Målstregen ligger på Åsevangsvej, der er en stigning over 1.100 meter og med et gennemsnit på 5,8 % og op til 10% et par hundrede meter før toppen. Etapen lægger med andre ord op til både et udbrud kan slippe væk - som det før er sket i Aarhus - eller endnu en hårdt kørt bakkespurt.

 

Lørdagens aftenetape er vanen tro en kort enkelstart. Denne gang er enkeltstarten på 12,1 kilometer i Holbæk, og etapen vil som altid vil være yderst afgørende for klassementet. Ruten er generelt meget lidt teknisk og hurtig med ganske få sving, specielt i den første halvdel, hvorfor den vil passe specialisterne, der kan træde en ordentlig mølle. Det skal dog noteres, at enkeltstarten er kortere end normalt - hele 2,4 kilometer kortere end i fjor fx -  hvorfor tidsforskellene måske ikke bliver helt lige så store.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Søndagens 6. og afsluttende etape byder selvfølgelig på paradekørsel fra Roskilde til København inden den skønne afslutningsrundstrækning i Købenavn og med målstreg på Frederiksborg Allé. Mark Cavendish er den oplagte favorit, men englænderen kan vente hård modstand fra ryttere som Theo Bos (Team Belkin), Tyler Farrar (Garmin Sharp), Kenny Dehaes (Lotto Bellisol) og ikke mindst den yderst formstærke Sacha Modolo (Bardiano Valvole-CSF Inox) eller det franske stortalent Bryan Coquard (Team Europcar).

 

Etapevurdering

1. etape (31/7): Silkeborg - Varde, 180 km (*)
2. etape (1/8): Ribe - Sønderborg, 180 km (**)
3. etape (2/8): Sønderborg - Vejle, 200 km (****)
4. etape (3/8): Høng - Asnes Indelukke, 105 km (***)
5. etape (3/8): Holbæk, 12,1 km TT (*****)
6. etape (4/8): Roskilde - Frederiksberg, 165 km (*)

 

Favoritterne

Post Danmark Rundt har potentielt flere etaper, hvor der kan køres klassement, selvom enkeltstarten stadig må betragtes som det absolut væsentligste delelement. Alligevel må det noteres, at der med to bakkeafslutninger samt Vejle-etapen også giver rig mulighed for at skabe sig et forspring til TT-specialisterne via bonussekunder og evt. tidsforskelle.  

 

Sagt på en anden måde: Sammenholder man den kortere-end-sædvandlige enkeltstart med det faktum, at de to etaper der omkranser Vejle-etapen begge slutter på bakker, betyder det, at Post Danmark Rundt aldrig har været mere skræddersyet til Matti Breschel (Team Saxo-Tinkoff). Her er problemet: Breschel er for tiden kun en lidt trist udgave af den rytter, har engang var. Breschel har som bekendt haft en sejrsløs og ganske beskeden sæson, men man kunne selvfølgelig håbe på, at PDR atter blev danskerens vendepunkt.  

 

Alligevel er der langt bedre bud end danskeren, ikke mindst på hans eget hold. Manuele Boaro er specielt god på de kortere enkelstarter, og årets TT burde passe ham ganske fint. Italieneren blev nummer tre i fjor og vil næppe tabe for megen tid i Vejle, selvom det næppe bliver ham, der animerer løbet. Der er ellers ikke specielt mange dissiderede tempospecialister til start - navne som Gustav Erik Larson (IAM), U23-verndensmesteren i enkelstart Anton Vorobyev (Katusha) og Alex Rasmussen (Garmin-Sharp) springer i øjnene som potentielle vindere af enkelstarten - men modsat Boaro er det svært at tro, at disse ikke vil smide tid i Vejle, hvorfor Boaro faktisk er det bedste bud blandt TT-specialisterne.

 

Boaros form er meget svær at spå om, hvilket dog også er tilfældet for langt de fleste af løbets favoritter. Nej, som oftest vil Post Danmark Rundt formentlig blive vundet af en allrounder. I fravær af Jakob Fuglsang er der reelt ikke en formstærk kapacitet til start, som man uden betænkning tør kalde ’storfavorit’. Dertil synes løbet simpelthen for åbent og uforudsigeligt.

 

Det tætteste man kommer på en storfavorit er nok det hollandske stortalent, Wilco Kelderman, der på papiret har alt, hvad der kræves af en PDR-vinder: Han er stærk på stigningerne, har god tradition for at køre alene hjem, og kører oftest nogle glimrende enkeltstarter. I 2012, Keldermans debutsæson, blev han nummer 7 i Post Danmark Rundt, og oven på en lovende Giro d’Italia og flotte placeringer i WorldTour-løb, synes han som en rytter, der er i konstant forbedring, omend enkeltstartspræstationerne stadig er lidt svingende.

 

Hvor Kelderman har imponeret hele sin karriere som professionel, så har det for Enrico Battaglin (Bardiani Valvole - CSF Inox) ladet vente på sig med at indfri det store potentiale, som han viste som U23-rytter. Det blev der så vendt op og ned på i år, hvor Battaglin vandt 4. etape af Giro d’Italia efter en hård bakkespurt. Battaglin er (endnu) ikke nogen veludviklet etapeløbsrytter, men han har et fantastisk antrit på bakkerne, og er et reelt bud på både 2., 3. og 4 etape, om end han må forventes at smide en del tid på enkeltstarten. Battaglin viste med en 3. plads i Trofeo Matteotti i søndags, at formen er ganske udmærket.  

 

Hvor vi hidtil har fokuseret på ungdommen, så er der altså også en række interessante veteraner til start. Fx har Björn Leukemans (Vacansoleil DCM) helt uomtvisteligt det antrit, der skal til for at følge med på Post Danmark Rundts bakker, men belgieren plejer omvendt først typisk at finde formen noget senere i august. Samtidig er Martin Elmiger egentlig et meget godt bud - han er både hurtig, sej på bakkerne og kørte engang en rigtig fornuftig enkeltstart - men omvendt er det også et stykke tid siden han rigtigt har gjort et væsen af sig i de ugelange etapeløb.

 

Læs også
Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

 

En mere plausibel veteran er danske Lars Bak (Lotto Bellisol), der uden tvivl fortjener at køre PDR som kaptajn efter et veloverstået Tour de France. Kommer Bak ud af Touren med fart i benene er han en reel vinderkandidat, men kan også vise sig at være træt efter en hård sæson, der også har inkluderet Giro d’Italia. Det bliver formentlig en topplacering eller ingenting for Bak, der foruden den solide sprinter Kenny Dehaes bakkes op af det, som man kun kan betragte som Lotto-Belisols ’fyld’.  

 

Måske er det derfor mere interessant at kigge på nogle mere uforudsigelige wildcards. Damien Gaudin (Team Europcar) har fx været et af årets største åbenbaringer med en prologsejr i Paris-Nice, en 5. plads i Paris-Roubaix, samt en sejr i det kuperede endagsløb GP Cholet-Pays De Loire. Hvilken type er Gaudin så? Det er svært at sige, men han er interessant og kunne også være en mand, der kunne overraske i Post Danmark Rundt.

 

Hvis Gaudin er spændende, så Thomas Löfkvist (IAM Cycling) rent ud sagt et frustrerende bekendtskab. Tidligt på sæsonen overraskede han de fleste ved at vinde det prestigiøse Middelhavet Rundt - et løb han før har gjort det godt i, men aldrig vundet. Siden har svenskeren ikke rigtig gjort noget væsen af sig. Hvilken version af Löfkvist dukker op i PDR? Det er ikke til at sige, men den danske rundtur passer ham i teorien ganske fint.  

 

Selvom Team Saxo-Tinkoff ikke stiller op med nogen af deres stjerner - de sender reelt lidt af et B eller C-hold - så har det danske WorldTour-hold faktisk ganske anstændige muligheder i et felt som dette. I topform vil Matti Breschel som bekendt være et godt bud på adskillige etaper og endda muligvis klassementet, ligesom Boaro med hans fortrinlige enkeltstart altid vil være et godt bud på en topplacering, og Michael Mørkøvs kan med sine allround-egenskaber og generelle cykelløbsbegavelse let snuppe en top-5 placering. Disse tre umiddelbare profiler bakkes op af Anders Lund, Christopher Juul Jensen, Jay McCarthy, Jonas Aaen og Marko Kump.

 

Selvom der hidtil er blevet brugt mest energi på de professionelle ryttere, så skal man jo ej forglemme, at Post Danmark Rundt ikke mindst er interessant, fordi løbet giver de danske kontinentalryttere chancen for at måle sig mod den professionelle elite. I år synes de danske hold at være bedre rustet til opgaven end i lang tid, hvilket de mange flotte danske UCI-resultater og sejre bærer vidne om.

 

Blandt potentielle etapeløbsryttere bliver det selvsagt interessant at følge Danmarks pt. største U23-etapeløbstalent, Michael Valgren (Team Cult Energy), ikke mindst på Vejle-etapen. Det samme kunne man sige om Jesper Hansen (Team Cult Energy) og ikke mindst Rasmus Guldhammer (Blue Water Cycling), hvor sidstnævnte synes at have fået modet og benene tilbage på det seneste. Det måske bedste danske bud på en dansk topplacering fra de kontinentale hold er dog ikke noget ’talent’, men den efterhånden erfarne Martin Mortensen (Concordia-Riwal), der er i gang med en meget flot sæson for sit hold.

 

Generelt er der fantastisk mange danske talenter man skal holde øje med, ikke mindst på enkeltstarten, hvor den danske talentpulje synes større end i mange år. Det bliver naturligvis især spændende at se Lasse Norman Hansen (Blue Water Cycling) føre sig frem foran sine kommende holdkammerater på Garmin-Sharp, men også Rasmus Quaade (Team Trefor), Rasmus Sterobo (Team Cult Energy) og Mathias Nielsen (Blue Water Cycling) kan muligvis køre sig i nærheden af top-10. På landsholdet bliver det især spændende at følge Sebastian Lander (BMC) og Kristian Haugaard (Leopard-Trek), hvor sidstnævnte muligvis har været den største danske åbenbaring i indeværende sæson efter sit skifte til det luxembourgske udviklingshold.

 

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Wilco Kelderman

****: Enrico Battaglin, Manuele Boaro

***: Björn Leukemans, Thomas Löfkvist, Lars Bak

**: Martin Elmiger, Matthias Brändle, Matti Breschel, Damien Gaudin

*: Gustav Erik Larsen, Michel Kreder, Michael Valgren, Martin Mortensen, Michael Mørkøv

DEL
INFO
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?