Optakt: Primus Classic

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler op etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, Hamburg Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb tilbyder også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer også historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt mangfoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Serien af semiklassikere startede i begyndelsen af august med Dwars door Het Hageland og blev intensiveret med fire løb i den anden halvdel af august. Den kulminerede først i september med Brussels Cycling Classic, det klart største løb, og efter en lille pause fortsættes der nu med en travl uge, der byder på hele fire løb på bare fem dage. Først gjaldt det onsdagens GP de Wallonie, på fredag får sprinterne chancen i Kampioenschap van Vlaanderen, og det hele slutter i weekenden i de småkuperede Primus Classic Impanis-Van Petegem og GP Jef Scherens.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Løbsblokken kommer på et helt perfekt tidspunkt for ryttere, der forbereder sig til VM. De har en placering mindre end tre uger før linjeløbet i Bergen, og for ryttere, der kørte i Canada og England i den forgangne uge, er det den perfekte chance for at finpudse formen yderligere. I år betyder den hårde VM-rute dog, at det snarere er en chance for at jagte succes for tungere folk, der ikke har meget at gøre i Østrig.

Ugens tredje løb er Primus Classic. Modsat de to foregående begivenheder, der begge har en lang og glorværdig historie, er der tale om en relativt ny opfindelse. Ikke desto mindre har det i UCI-hierarkiet størst prestige, da de ambitiøse arrangører har fået det til at vokse hurtigt, og det er nu det sidste 1.HC-løb på den belgiske kalender. Det betyder også, at det ofte har haft et stærkere felt end mange af de andre belgiske efterårsløb, og man har altid flere WorldTour-hold til start.

Primus Classic blev første gang afviklet i 1982 som en hyldest til Raymond Impanis og blev afviklet nær hans fødeby Berg. Efter et første år i byen Haacht blev det flyttet til en rute mellem Kampenhout og Sint-Niklaas, og senere ændredes målbyen til Belsele. Uheldigvis forsvandt det fra kalenderen i 1994, men i 2005 genskabte en ambitiøs arrangørgruppe løbet, først som et juniorløb og et år senere som et løb for eliteryttere uden kontrakt. I 2011 blev det igen et professionelt løb og blev nu også associeret med en anden belgisk stjerne, Peter Van Petegem, hvorfor man igen ændrede navnet. I det første år var det et 1.2-løb, men i 2012 fik det 1.1-status, og nu er det endda et 1.HC-løb. Det starter nu i Brakel, Van Petegems fødeby, og slutter i Haak. I 2013 fik det sit nuværende navn, da Primus trådte ind som sponsor.

I de tidlige år havde det mange berømte vindere som Jelle Nijdam, Allan Peiper, Eric Vanderaerden og Phil Anderson, og efter dets tilbagevenden til den professionelle kalender har det hurtigt genvundet sin prestige. Allerede i 2012 sejrede André Greipel, og siden er det blevet vundet af Sep Vanmarcke, Greg Van Avermaet, Sean De Bie, Fernando Gaviria og Matteo Trentin, hvilket understreger dets status som et af de største efterårsløb i Belgien.

Vinderlisten afspejler tydeligt, at det er en typisk flamsk klassiker. Der er brosten og hellingen - korte, stejle stigninger - på programmet, og de bidrager til at gøre løbet selektivt og giver klassikerstjerner som Vanmarcke og Van Avermaet en mulighed for at gøre en forskel. Finalen er imidlertid flad, og derfor har stærke sprintere også en chance, som Greipels og Gavirias sejre vidner om.

Sidste år var det en stærk gruppe, der kørte væk for at afgøre slaget. Herfra stak den meget formstærke Matteo Trentin væk sammen med Jempy Drucker, inden han på en lille bro kørte væk fra luxembourgeren til endnu en sejr i et vildt efterår. Drucker holdt hjem til en andenplads, mens André Greipel vandt feltets spurt om tredjepladsen. I år køres løbet samtidig med Vueltaen, hvor Trentin igen er aktiv, og derfor forsvarer italieneren ikke sin titel. Både Drucker og Greipel er imidlertid med igen i et forsøg på at gøre det endnu bedre end sidste år.

Ruten

Den 21. udgave af Primus Classic afvikles på en rute, der er stort set identisk med den, der er blevet benyttet i de to seneste udgaver. I år skal der tilbagelægges 193,0 km mellem Brakel og Haacht, og der er tale om en typisk flamsk afføre med hele 13 små hellingen, der er spredt ud over ruten, mens man skærer igennem De Flamske Ardenner. Fra start kører man mod sydøst, og med det samme melder stigningerne sig.  Således skal man over Tenbosse (400 m, 6,0%) efter 0,9 km, Zonnebloemstraat (900 m, 5,2%) efter 10,8 km og Rue de St-Marcoult (600 m, 2,7%) efter 31,0 km. Herefter venter en lille rundstrækning med Rue Arthur Brancart (500 m, 4,8%) efter 64,5 km, inden man snor sig videre mod øst via Rue de Nivelles (900 m, 5,1%), Rue de Haut-Ittre (600 m, 3,9%), Rue de l’Arbre de Justice (800 m, 5,2%) og Rue de Corbais (500 m, 3,0%), der kommer efter hhv. 86,8 km, 94,9 km, 123,0 km og 130,2 km.

Efter den sidste af disse stigninger drejer man mod nord med retning mod målbyen. Her venter den lille brostensbakke Chemin du Relais (600 m, 3,0%), Rue des Quatre Carres (600 m, 5,2%) og Chausee d’Ottemberg (500 m, 8,5%), der er placeret med hhv. 55,3 km, 52,2 km og 44,5 km igen. De sidste udfordringer er Hoolstheide (1,0 km, 5,2%) og Holstbergstraat (1,0 km, 2,3%), der har top med hhv. 37,1 og 19,5 km til mål. Efter den sidste stigning fortsætter man via en snoet og teknisk men ret flad vej mod nordvest og nordøst frem mod Haacht. Her venter en relativt flad, men meget teknisk finale med hele 7 skarpe sving på de sidste 2500 m, det sidste med knap 1 km igen.

Løbet byder på i alt 1547 højdemeter.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Sammenlignet med sidste år er der foretaget enkelte mindre modifikationer, men store dele af ruten er uforandret. Denne gang kommer den sidste stigning 800 m tættere på mål, men grundlæggende er ikke meget forandret i den sidste halvdel, hvor stigningerne er de samme.

Vejret

I et klassisk flamsk løb som dette er et studium af vejrudsigten næsten lige så vigtig som rutekendskab, men det ser ud til, at lørdag giver ganske pæn. Ganske vist vil det blive overskyet efter en solrig morgen, men med en temperatur på 21 grader vil det være ganske behageligt. Der vil være en let til jævn vind fra vest, hvilket giver med- og sidemedvind det meste dagen, indtil man på de sidste 60 km hovedsageligt får sidevind. Til slut vil der være sidemodvind fra bunden af sidste bakke, indtil man får sidemedvind på de sidste knap 10 km, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Historien viser tydeligt, at Primus Classic ikke nødvendigvis er det klassiske sprinterløb, man ofte ser i tilsvarende belgiske semiklassikere. I de senere år har det faktisk været undtagelsen, at sprinterne er kommet til fadet - faktisk er det siden den reelle genfødsel af løbet i 2012 kun sket to gange - og også sidste år kørte to stærke folk hjem. Der er med andre ord langt fra nogen garanti for, at det er de hurtige folk, der får det sidste ord lørdag.

Bestemmende for løbets udfald er først og fremmest to forhold: vejret og feltets sammensætning. I år taler de lidt i hver sin retning. Vejret er ganske pænt, og selvom der er sidevind til slut, vil det næppe være nok til at skabe splittelse. Dermed er det i høj grad feltets aggression, der skal gøre løbet hårdt. Det er der heldigvis mange, der har en interesse i, først og fremmest naturligvis BMC med Greg Van Avermaet, men generelt er der ikke mange, der har lyst til at spurte med Dylan Groenewegen.

På den anden side har LottoNL ladet nogle af de stærke folk hvile i dag, så de er helt friske til morgendagens hårdere og sværere løb. Særligt Jos Van Emden viste fremragende form i England, og med ham som motor har hollænderne ganske gode forudsætninger for at styre løbet. Det helt store spørgsmål er, om de får hjælp af Lotto Soudal. André Greipel følte sig nemlig ikke tilpas i dag og udgik derfor tidligt. Det er derfor usikkert, om han er klar til at gå efter sejren i morgen. Er han det, bør Lotto og LottoNL nok kunne skabe samling - sidste år var det trods alt meget tæt på at lykkes, selvom et brølstærkt udbrud kørte til sidst - men er Greipel ikke på toppen, øges chancen for, at en gruppe igen kan køre væk på de sene bakker, betydeligt.

Mest af alt tror vi dog på en spurt. Historien viser trods alt, at sprinterne altid er meget tæt på at skabe samling, og da Lotto Soudal og Trek alle kan tænkes - afhængig af udbruddets sammensætning naturligvis - at hjælpe LottoNL, tror vi, at det stærke hollandske mandskab kan sætte det hele op til en spurt. Sikkert der det dog ikke, især ikke hvis Trek eller Lotto får en mand med i sene udbrud, og det er et langt mere uforudsigeligt løb end dagens sprinterfest.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Med tro på en spurt peger vi igen på Dylan Groenewegen som favorit. I dag dominerede Trek finalen totalt, men i spurten var der ingen tvivl om, hvem der var bedst. Groenewegen fik igen bekræftet, at der er meget få i denne verden, der kommer tæt på hans topfart, og noget tyder på, at han trods en lang pause er i god form. Spørgsmålet er, hvordan han klarer morgendagens bakker, men faktisk kan de vise sig at være ganske gode for ham. I BinckBank Tour imponerede han i hvert fald stort på stigningerne, og han har før vist, at han på bakker som disse faktisk af og til kan gå med i angreb. Vi vil slet ikke udelukke, at det kan ske igen i morgen, hvis han er så formstærk, som det tyder på. I en spurt er han støttet af et stærkt hold, og han plejer at være god til at holde sig fremme, også i en teknisk finale. Derfor tror vi på ny sejr til hollænderen.

Hans værste rival må være André Greipel. Alt afhænger af, hvordan han har det efter i dag, men det kan sagtens tænkes, at han stod af for at spare sig til lørdagens større og vigtigere løb. Han viste med to sejre storform i England, og når han er på toppen, er bakker som disse nærmest guf for ham. Han viste både i Touren og i England, at han stadig har farten til at true de allerbedste. Den tekniske finale er ikke umiddelbart til hans fordel, men faktisk kan det være det denne gang. På papiret er hans tog nemlig det klart bedste, ikke mindst med det fine arbejde, Jasper De Buyst leverede i England, og kommer Greipel godt igennem svingene, er han helt sikher hurtig nok til at true Groenewegen.

I dag måtte John Degenkolb se sig slået af suveræne Dylan Groenewegen efter et ellers perfekt lead-out. Heldigvis kan han se frem til en bedre chance i morgen, hvor den mere kuperede rute burde passe ham langt bedre. Desværre er holdet også betydeligt svækket, da hverken Jasper Stuyven eller Mads Pedersen stiller til start, og han kan slet ikke regne med samme stærke lead-out i en teknisk finale, der ikke passer ham. Til gengæld er Degenkolb så stærk, at han er et oplagt bud på en mand, der kan køre aggressivt, og kommer han afsted i en gruppe til sidst, er han manden, der skal slås.

På BMC samles megen opmærksomhed naturligt nok, om Greg Van Avermaet, men måske er Jurgen Roelandts deres bedste bud. Belgieren klatrede nemlig fremragende i Tyskland og synes generelt at være i fremragende form. I en spurt skal han fordele ansvaret med Jempy Drucker, der sidste år blev nr. 2, men begge får de svært ved at slå Groenewegen. Til gengæld er de alle tre så gode, at de kan gå i offensiven til sidst, og lykkes det at skabe en overtalssituation, står de slet ikke dårligt, hverken med offensiv kørsel eller i en spurt. Bedst chance har hurtige Roelandts, men også Drucker og Van Avermaet står med fornuftige kort i et hårdt løb, idet de begge har vist fin form.

En anden spændende kandidat er Thomas Boudat. Den lille franskmand synes at være i storform efter en tredjeplads i Bruxelles og meget aggressiv kørsel i det knaldhårde Bretagne Classic. Egentlig er han hurtig nok til klare sig fint i en spurt, men han er hæmmet af sin svage positionering i en teknisk finale. Til gengæld viste han i Bretagne, at han sagtens kan køre med i angreb, og her kan han ende i en situation, hvor han i en lille gruppe er hurtigste mand.

En anden meget spændende kandidat er Jasper De Buyst. Efter en lidt skuffende sæson klatrede han fremragende i England, og han synes at være i storform. Lotto Soudal kan meget vel spille på to heste med Greipel til en spurt og De Buyst i angreb. Lykkes sidstnævnte, står De Buyst med sin gode spurt med gode muligheder for at gøre det færdigt. Er Greipel stadig ikke på toppen, skal De Buyst og Jens Debusschere fordele spurtopgaverne mellem sig, og med det gode tog står de begge også her med visse chancer, selvom Groenewegen er en svær nød at knække.

Wanty har et ganske stærkt hold med flere gode bud. Timothy Dupont har været godt kørende efter Touren og nærmer sig igen sit gamle niveau. Han skuffede lidt i dag, men er god i en spurt efter et hårdt løb, ikke mindst fordi hans tog er godt kørende. Holdet har også Andrea Pasqualon, der klatrer så godt, at han kan køre offensivt og ende som hurtigste mand i en gruppe. Og endelig er ligeledes hurtige Pieter Vanspeybrouck endelig ved at vise sig frem igen.

Lorrenzo Manzin er kommet fremragende ud efter sommerpausen og har på det seneste både klatret og spurtet godt. Mest imponerede han med sin etapesejr i den hårde spurt i Poitou-Charentes og senest var han også fremme i Bruxelles. Han indrømmer, at han efterhånden er lidt træt, men han står godt i et hårdt løb, ikke mindst fordi han har et godt tog. Holdet har også en ganske formstærk og hurtig Kevin Reza til mere offensiv kørsel.

Det unge stortalent Jasper Philipsen viste senest sit potentiale, da han vandt en etape i Tour of Utah. Her var konkurrencen måske ikke skræmmende, men også hans 3. plads i 3 Dage ved Panne viser evnerne på dette niveau. Samtidig er han så holdbar, at han også kan køre offensivt og gøre sig gældende i et hårdt løb, der passer ham fint.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Nathan Haas var efter en lang sygdomsperiode overraskende god i Canada, og derfor kan vi vente at se ham i offensiven i morgen. Med sin gode spurt står han slet ikke dårligt, hvis en gruppe kører hjem. Det gør holdets unge stagiaire Dmitriy Strakhov heller ikke efter at have imponeret i både England og Tyskland. Endelig har Katusha også Baptiste Planckaert til en spurt, men skal han vinde, skal nok udnytte sin holdbarhed til at komme væk i en gruppe.

Trek satser på Degenkolb, men de har også i Toms Skujins en farlig kandidat. Den unge lette elsker terræn som dette og er svær at fange, når han er i form. Det viste han i Canada, at han er netop nu, og derfor er han et fint vinderbud, hvis løbet bliver hårdt. Det samme er Ruben Guerreiro, der var i form i Bretagne, men som nok finder løbet lidt for let.

Talenfulde Taco van der Hoorn har flere gange sidste år vist, at han er skabt til de flamske klassikere. Efter en lang pause med hjernerystelse har han siden etapesejren i BinckBank Tour været godt kørende, og dette er et løb, der passer ham. Bliver det hårdt og selektivt, kan han gøre sig gældende i en lille gruppe. Roompots to sprintere, Wouter Wippert og Coen Vermeltfoort, vil være klar til en spurt. Desværre bliver løbet nok for hårdt for Wippert, der heller ikke er glad for den tekniske finale, og Vermeltfoort er i øjeblikket en skygge af sig selv.

Sondre Holst Enger har efter en svær tid vist lidt fremgang. Han er slet ikke så god som tidligere, men i Arctic Race viste han sig endelig frem i de puncheurfinaler, der tidligere passede ham så fint. Har han samme form nu, kan han måske gøre sig gældende, hvis en gruppe kører væk til sidst.

Sport Vlaanderen har talentfulde Benjamin Declercq, der imponerede i både Danmark og Norge. Han er god i let kuperet terræn og kan gøre sig gældende, hvis en gruppe kører væk til sidst. Også Jimmy Janssens har i år vist sig som en spændende mand til løb som disse. Endelig fortjener Coops sprinter Trond Trondsen også at blive nævnt som en mand, der kan levere et hæderligt resultat.

OPDATERING: Som frygtet er Greipel ikke kommet sig. Lotto Soudal vil derfor spurte med enten Jens Debusschere eller formstærke Jasper De Buyst.

***** Dylan Groenewegen

**** John Degenkolb, Jurgen Roelandts

*** Thomas Boudat, Jempy Drucker, Greg Van Avermaet, Jasper De Buyst, Jens Debusschere

** Timothy Dupont, Andrea Pasqualon, Lorrenzo Manzin, Jasper Philipsen, Nathan Haas, Toms Skujins, Taco van der Hoorn, Sondre Holst Enger, Dmitriy Strakhov,

*  Wouter Wippert, Baptiste Planckaert, Mads Pedersen, Pieter Vanspeybrouck, Trond Trondsen, Kevin Reza, Jimmy Janssens, Kevin Ista, Huub Duijn, Bram Welten, Roy Jans, Ruben Guerreiro, Nathan Van Hooydonck,

Danskerne

Niklas Eg skal hjælpe John Degenkolb i et løb, der ikke passer ham godt, og Louis Bendixen skal hjælpe hurtige Trond Trondsen på Coop, hvis ikke han skal vise sig frem i udbrud. I sidste øjeblik er også Mads Pedersen føjet til i en rolle som løjtnant for Degenkolb.