Optakt: Primus Classic

STREAM PRIMUS CLASSIC, TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og derudover tilbyder Clasica San Sebastian, Hamburg Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Brussels Cyling Classic, som dog i år er flyttet til juni, Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, der nu er flyttet til marts, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Serien af semiklassikere startede den 7. august med Tour of Leuven (det tidligere GP Jef Scherens, og igennem august gik det slag i slag med Circuit Franco Belge, Schaal Sels, Egmont Cycling Race og Druivenkoers Overijse. Siden har der været en lille pause, mens landet skulle have haft blikket rettet mod Benelux Tour, der dog blev aflyst, men nu går det løs igen. Mellem den 14. september og den 9. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end otte endagsløb, hvoraf de fem kommer inden VM og regnes som god forberedelse hertil, mens Binche-Chimay-Binche regnes som et af de større løb efter VM-løbet, hvor det kan agere opvarmning til blandt andet Paris-Tours, som er årets sidste store løb for lidt tungere typer, og være en god chance for at bruge den sidste VM-form - og måske endda vise en ny regnbuetrøje frem. Det hele rundes af med Memorial Rik van Steenbergen d. 9. oktober.

Løbsblokken kommer på et helt perfekt tidspunkt for ryttere, der forbereder sig til VM. De har en placering mindre end to uger før linjeløbet, og for ryttere, der kørte Tour of Britain eller i Canada, er det den perfekte chance for at finpudse formen yderligere. I år betyder placeringen af VM i Australien og tilbagekomsten af løbene i Canada dog, at feltet mangler VM-ryttere, da mange er rejst direkte fra Canada til den anden side af jorden. Topkandidater Biniam Girmay og Mathieu van der Poel tester dog VM-formen, og samtidig betyder den intense pointjagt, at man bestemt ikke kan klage over startfelterne.

Ugens tredje løb er Primus Classic. Modsat de to foregående begivenheder, der begge har en lang og glorværdig historie, er der tale om en relativt ny opfindelse. Ikke desto mindre har det i UCI-hierarkiet størst prestige, da de ambitiøse arrangører har fået det til at vokse hurtigt, og det er nu det sidste 1.Pro-løb på den belgiske kalender. Det betyder også, at det ofte har haft et stærkere felt end mange af de andre belgiske efterårsløb, og man har altid langt flere WorldTour-hold til start.

Primus Classic blev første gang afviklet i 1982 som en hyldest til Raymond Impanis og blev kørt nær hans fødeby Berg. Efter et første år i byen Haacht blev det flyttet til en rute mellem Kampenhout og Sint-Niklaas, og senere ændredes målbyen til Belsele. Uheldigvis forsvandt det fra kalenderen i 1994, men i 2005 genskabte en ambitiøs arrangørgruppe løbet, først som et juniorløb og et år senere som et løb for eliteryttere uden kontrakt. I 2011 blev det igen et professionelt løb, og det blev nu også associeret med en anden belgisk stjerne, Peter Van Petegem, hvorfor man igen ændrede navnet. I det første år var det et 1.2-løb, men i 2012 fik det 1.1-status, og nu er det altså et 1.Pro-løb. Det starter nu i Brakel, Van Petegems fødeby, og slutter i Haacht. I 2013 fik det sit nuværende navn, da Primus trådte ind som sponsor.

I de tidlige år havde det mange berømte vindere som Jelle Nijdam, Allan Peiper, Eric Vanderaerden og Phil Anderson, og efter dets tilbagevenden til den professionelle kalender har det hurtigt genvundet sin prestige. Allerede i 2012 sejrede André Greipel, og siden er det blevet vundet af store navne som Sep Vanmarcke, Greg van Avermaet, Fernando Gaviria og Matteo Trentin, hvilket understreger dets status som et af de største efterårsløb i Belgien.

Vinderlisten afspejler tydeligt, at det er en typisk flamsk klassiker. Der er brosten og hellingen - korte, stejle stigninger - på programmet, og de bidrager til at gøre løbet selektivt og giver klassikerstjerner som Vanmarcke, Van Avermaet og Trentin en mulighed for at gøre en forskel. Finalen er imidlertid flad, og derfor har stærke sprintere også en chance, som Greipels og Gavirias sejre vidner om.

Løbet har fundet sin plads som i weekenden inden VM, hvor det for mange er en perfekt bro mellem løbene i Canada og Tour of Britain frem til VM. Ser man bort fra 2018, hvor en kalenderændring betød, at det blev afviklet under Vueltaen og havde et betydeligt svagere felt, har den position samt den ekstra prestige i UCI-hierarkiet gjort, at løbet har været usædvanligt stjernebesat for et mindre belgisk UCI-løb med en kort historie. Det gjaldt særligt i 2021, hvor dets status som VM-forberedelse nåede nye højder, fordi man gjorde brug af dele af VM-ruten og derfor kunne præsentere et felt, der talte to af VM-løbets største favoritter i form af Mathieu van der Poel og Julian Alaphilippe.

Derfor var alle øjne også rettet mod dem, og det var da også dem, der spillede med musklerne på bakkerne. Van der Poel blev imidlertid elimineret af en defekt, og i stedet etablerede en lille gruppe med et utal af ryttere fra Quick-Step, der var kommet med en sand stjernebesætning. Det gav anledning til en taktisk finale, hvor det lykkedes Florian Senechal og Mikkel Honoré at komme væk sammen med Jasper Stuyven, Simon Clarke og Tosh van der Sande. De to Quick-Step-ryttere forsøgte begge at angribe, men til sidst kørte Honoré lead-out for Senechal, der spurtede sig til sejr foran Van der Sande og Stuyven. Senechal kører i år i Luxembourg, Stuyven er rejst fra Canada til Australien, og Van der Sande er skiftet til et hold, der ikke deltager, og derfor skal der denne gang findes et helt nyt podium.

STREAM TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Ruten

Den 24. udgave af Primus Classic afvikles på en rute, der er stort set identisk med den, der er blevet benyttet i de fem seneste udgaver. Sidste år foretog man dog nogle væsentlige ændringer. Ruten går nemlig tværs gennem sidste års VM-rute med passagen af den brostensbelagte Moskesstraat, og derfor ville det næsten være kriminelt, hvis ikke man dyrkede lidt flere af stigningerne fra VM-løbet i Leuven. Udover de ændringer på rutens første del, som man altid gennemfører, lagde man således VM-stigningerne Smeysberg og Bekestraat ind, ligesom Moskesstraat nu skulle passeres to gange og ikke én gang. Antallet af officielle stigninger var nu øget fra 15 til 18, men alligevel reduceredes antallet af højdemeter ganske marginalt.

Den ide genbruges i år, hvor Moskesstraat atter er med to gange, men man skruer op for sværhedsgraden ved også at køre Smeysberg to gange. Sammen med de øvrige mindre ændringer, der foretages, betyder det, at der igen er 18 stigninger på programmet, da Smeysberg erstatter en tidlig passage af Tenbosse, og ca. 250 ekstra højdemeter.

I år skal der tilbagelægges 199,3 km mellem Brakel og Boortmeerbeek, der er en lille by uden for Haacht, og der er tale om en typisk flamsk affære med 15 små hellingen, der er spredt ud over ruten, mens man skærer igennem De Flamske Ardenner.

Fra starten i Brakel kører man mod øst, syd, igen øst og så sydøst, og med det samme melder stigningerne sig.  Således skal man over Zonnebloemstraat (900 m, 6,0%) efter 6,9 km og Rue de St-Marcoult (900 m, 5,1%) efter 27,2 km. Efter at være kommet et godt stykke syd for Bruxelles drejer man mod nordøst for at passere Rue de Nivelles (900 m, 5,1%), Rue de Haut-Ittre (600 m, 3,7%), Rue de Noirhat (700 m, 5,4%) og Rue de Corbais (800 m, 3,1%), der efter hhv. 57,8 km, 66,1 km, 91,4 km og 104,8 km.

Kort efter den sidste af disse stigninger drejer man mod nord med retning mod målbyen. Her venter den lille brostensbakke Chemin du Relais (800 m, 3,1%) og Chausee d’Ottemberg (600 m, 7,2%), der er placeret med hhv. 87,1 km og 78,7 km igen. Herefter skal man for tredje gang i løbets historie over den brostensbelagte Moskesstraat (500 m, 8,3%) med 72,0 km igen, inden det gælder Holstheide (800 m, 5,7%) med 69,5 km igen og som sidste år også Smeysberg (700 m, 5,7%), med 65,9 km igen. Derfra kører man også som sidste år mod syd ned til den Florivalstraat (500 m, 5,4%), der passeres med 57,1 km igen - en afstikker, der gør det muligt at køre tilbage mod nord og derefter passere Moskesstraat (500 m, 8,3%) for anden og sidste gang med 51,7 km (mod 46,5 km for et år siden). Der bliver også plads til endnu en passage af Holstheide (800 m, 5,7%) med 49,2 km igen.

Nu forlader man imidlertid det kuperede område øst for Overijse, og i stedet kører man mod nordvest med retning mod mål. Ligesom sidste år slår man dog et smut ind til byen Eizer for at passere den brostensbelagte Bekestraat (300 m, 7,1%) med 40,9 km igen. Derfra rammer man igen den gamle rute fra 2019, når man skal over Horenberg (300 m, 8,1%) med 39,3 km igen, men nu kommer nyskabelsen. Man kører herfra mod nordvest over pavéen Aardeweg-Huldenbergstraat (900 m), som rammes med 38,1 km igen, inden man vender rundt og kører mod sydøst ned til en anden og sidste passage af Smeysberg (700 m, 5,7%), hvis top rundes med 30,7 km igen. Derfra snor man sig igen mod nord ad den gamle rute fra sidste år, hvilket betyder, at man skal over Hulstbergstraat (1,1 km, 2,7%) med 16,8 km til mål.

Efter den sidste stigning kører man mod øst og nord ad en mere direkte vej ind mod målbyen, end man gjorde sidste år. Her venter en helt flad, men teknisk finale, hvor man drejer med 4,8 km igen, skal igennem en rundkørsel med 2,6 km igen, drejer i rundkørsler med 2,4 km og 1,9 km igen og slutteligt tager to skarpe sving med hhv. 1100 og 800 m igen.

Løbet byder på i alt 1888 højdemeter, hvilket er ca. 250 flere end i 2021, 200 flere end i 2019 og 350 flere end i 2018.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

STREAM TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

I et klassisk flamsk løb som dette er et studium af vejrudsigten næsten lige så vigtig som rutekendskab, og det kedelige efterårsvejr fra dagens løb fortsætter. Således bliver det en kølig bygedag med temperaturer på bare 14 grader og en konstant bygerisiko på 70-75%. Samtidig vil det være blæsende med en jævn til frisk vind (20-23 km/t) fra nordvest, hvilket giver med- og sidemedvind, indtil man kort inden Chemin du Relais får sidemodvind. Det varer ved stort set resten af vejen, dog med undtagelse af det kringlede rundstrækningsforløb i bakkerne, hvor vinden kommer fra alle retninger, inden man igen får mod- og sidemodvind. Med 2,4 km igen får man direkte sidevind den resterende del af løbet, når man kører ind gennem byen.

Favoritterne

Historien viser tydeligt, at Primus Classic ikke nødvendigvis er det klassiske sprinterløb, man ofte ser i tilsvarende belgiske semiklassikere. I de senere år har det endda været undtagelsen, at sprinterne er kommet til fadet - faktisk er det siden den reelle genfødsel af løbet i 2012 kun sket tre gange - men i de sidste fe, udgaver er det blevet 3-2 mellem de forskellige scenarier - i hvert fald hvis man ser bort fra Edward Theuns i 2019 fik sneget sig væk til sidst og undgik den massespurt, der var lagt op til. I 2017 skyldtes det en overmenneskelig Matteo Trentin, men i 2018 var det kun med nød og næppe, at fem mand holdt sig fri. Der er med andre ord langt fra nogen garanti for, at det er de hurtige folk, der får det sidste ord lørdag, og det kan gå begge veje.

I 2019 forsøgte man at stramme vanskeligheden ved at indlægge den meget svære brostensstigning Moskesstraat. Samtidig havde ligheden med VM-ruten i Yorkshire tiltrukket et klassefelt med tre af de største VM-favoritter, Mathieu van der Poel, Peter Sagan og Greg van Avermaet. Netop de tre angreb da også på Moskesstraat, hvor hollænderen kørte rivalerne ud af hjulet, men alligevel blev det hele samlet. Var Theuns ikke kommet væk i fladlandet til sidst, havde vi fået spurt med deltagelse af ca. 60 mand, herunder navne som Jakub Mareczko, Dylan Groenewegen og Fabio Jakobsen. Det viser, at man meget hurtigt kan komme til at overdrive vanskeligheden af ruten.

Sidste år strammede man sværhedsgraden yderligere med to passager af Moskesstraat samt inklusionen af VM-stigningerne Smeysberg og Bekestraat. Det gav et løb, hvor vi aldrig var tæt på at få en spurt. Van der Poel og et skræmmende stærkt Quick-Step-hold med Julian Alaphilippe gjorde det knaldhårdt, inden Quick-Step legede med overtallet til sidst, lod fem mand køre væk og spurtede sig til sejr med Florian Senechal. Den nye, hårdere rute havde altså sin effekt.

I år må ruten med den ekstra passage af Smeysberg være marginalt hårdere end sidste år. Det burde tale for, at vi ikke får en spurt. Feltet er imidlertid helt anderledes. Quick-Step kommer med et helt andet hold, der nu er gearet til en spurt og slet ikke offensiv kørsel. Den skulle komme fra Van der Poel, som jeg havde ventet at se i en vanvittig offensiv, men han har sent i dag meldt fra grundet det dårlige vejr. Nu er det pludselig ret svært at se, hvem der skal få det til at eksplodere.

Pilen peger på Israel-PT med den meget formstærke Dylan Teuns, der helt sikker kan skabe noget ravage. Det kan Lotto til dels også, for selvom de har Arnaud de Lie, har vi set, at de aldrig kører målrettet for ham på ruter som disse, men lade klassikerrytterne angribe. Silken er imidlertid slidt af Victor Campenaerts’ form, og det er måske kun Jasper de Buyst og formstærke Philippe Gilbert, der måske kan lege med Teuns. Ag2r vil afsted med Greg van Avermaet og Oliver Naesen, men ellers leder jeg efter de aggressive hold. Med Van der Poel ude vil Alpecin formentlig gå efter en spurt med Jasper Philipsen, og også Quick-Step, BikeExchange, FDJ og Intermarché må formodes at ville spurte.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

En anden faktor er vejret. Det bliver rigtigt efterår med kulde, byger og blæst, men vinden står forkert. Vi får en lynhurtig medvindsstart, men både før og efter den kuperede zone til sidst vil der være en ret hård modvind. Der vil være enkelte korte sidevindsstykker i den kuperede zone, hvor den måske kan splitte, men mest af alt vil vinden have en klart dæmpende effekt. Teuns kan sikkert få skabt sin gruppe i bakkerne, men de skal godt nok være determinerede, hvis de i den hårde modvind skal holde hjem over de sidste 30,7 lette kilometer, hvis der er så mange sprinterhold til at jagte.

Derfor tror jeg, at vi får en spurt, som vi gjorde det i 2019 (næsten) og i 2016. Vinden er dræbende og feltet slet ikke klassikerpræget noget. Det ligner for meget et sprinterfelt til, at det for alvor bør kunne splittes, når nu vi savner Van der Poel. Til gengæld er ruten også så hård, at jeg bestemt ikke regner med at se et fuldt felt. Der bør være sprintere, der er sat af.

Spurten er kringlet, og det var det, der gjorde, at Theuns kunne køre alene hjem for tre år siden. Det betyder, at positionering betyder meget - og det samme gør friskhed efter et hårdt løb - men der er trods alt 800 m opløb at gøre godt med. Lead-out betyder ikke alt, men det er vigtigt.

Jeg vælger at pege på Jasper Philipsen. Belgieren er så holdbar, at han kan være med i et hårdt løb, men jeg vil tro, at han satser på en spurt. Her er han ikke nødvendigvis den hurtigste, men jeg tror, at de hurtigste kan få problemer med at komme med hjem. Dertil skal lægges, at Philipsen under Touren havde en topfart, der så ud til at være meget tæt på de bedstes - måske endda på niveau med dem - og derudover ved vi, at han er fremragende i positionskampen. Holdet er også stærkt, og efter en hård dag står han endnu stærkere. Vi så i onsdags, at formen er fornem, og derfor tror jeg, at han tager sin første sejr siden Danmark Rundt. Til et hårdt løb har Alpecin også to gode kandidater i form af Gianni Vermeersch, der er skabt til denne slags ruter og kom godt ud af Vueltaen, samt Stefano Oldani, der har nået nye højder i år og viste fin form i Vallonien i onsdags. Til gengæld er Dries de Bondt formsvag, og Edward Planckaert har intet vist i år.

Den værste rival må være Arnaud de Lie. Han har imponeret med sin holdbarhed i Bretagne, hvor han kørte med i en finale, der var meget hårdere end denne. Derfor sidder han også med hjem her, da han ikke skulle være hårdt ramt af søndagens styrt. Jeg tvivler på, at han har samme fart som Philipsen, men han har et gyldent våben i Jasper de Buyst som lead-out man. Han overraskede mig ved at slå Demare på ren fart i Egmont Cycling Race, og derfor kan han måske også true Philipsen. Til et hårdt løb har holdet også Philippe Gilbert, der i Vallonien bekræftede den superform, han viste i Doubs, samt Jasper de Buyst, der begynder at nærme sig fordums styrke. De har naturligvis også Victor Campenaerts, men han har virket slidt siden begyndelsen af august. Florian Vermeersch viste endelig noget form i Montreal, hvor han imponerede, men han er lidt tung til bakkerne. En outsider er Cedric Beullens, der så ud til at komme godt ud af Vueltaen.

FDJ må satse på en spurt, og de har et stærkt kort i Arnaud Demare. Det var overraskende at se ham have dårlige ben i Bretagne, men hans flotte angreb i finalen af Druivenkoers viser, at formen er ganske god. Han kan i princippet være med i et hårdt løb, men han vil nok satse på en spurt. Han har sit supertog med sig, men det er usikkert, hvor meget af det, der overlever. Får han hele toget med sig, kan han vinde, da det er det bedste hold i løbet, men også med et mindre tog uden tunge Jacopo Guarnieri står han stærkt. På egne hånd er han lidt svag i positionskampen, men da vil løbet have været hårdt, og efter en hård dag står han altid stærkt.

Kan Dylan Groenewegen overleve? Han har gjort det før i dette løb, og i år er han mere holdbar end nogensinde. Til gengæld er ruten hårdere end i 2019, og i Egmont Cycling Race viste han ikke Tourens holdbarhed. Han har dog været markant mere holdbar end Jakobsen i år, og jeg giver ham en bedre chance for at overleve. Den kringlede finale og positioneringen er som altid et stort problem, særligt når holdet er svagt, men sidder han rigtigt - og det er lettere i et mindre felt - er han formentlig stadig den hurtigste, hvis ikke han er for træt. Holdet har ingen kandidater til et hårdt løb.

Quick-Step kommer for at spurte med Fabio Jakobsen, og det er bestemt ikke umuligt, at det kan lykkes. Når han er i form, er han ikke uden holdbarhed, men han klatrede virkelig skidt i Tyskland. Han skal have forbedret sig siden dengang for at være med her, og det er jeg ikke sikker på, at han har. Modvinden hjælper dog ganske betragteligt, og vi så i dag, at han sammen med Groenewegen og Philipsen er hurtigste mand. En udfordring er dog hans svage positionering, som også blev udstillet i dag, hvor han var heldig, men et tog med Bert van Lerberghe og Stan van Tricht er ikke helt ringe. Holdet har også Mark Cavendish , men som jeg skrev i går, vil det undre mig eget, hvis han har formen til at være ed i dette hårde løb. Skal de være med i angrebene, skal det ske via Van Tricht, men han har endnu ikke vist, at han er stærk nok, samt måske Dries Devenyns og Ilan van Wilder. Devenyns er dog faldet af på den, og det er ikke et ideelt løb for Van Wilder. Falder Jakobsen fra, kan Van Tricht eller Van Lerberghe spurte sig til et resultat, men vinde kan de ikke.

Alexander Kristoff tester VM-formen efter en lille pause siden Tyskland. Han har været flyvende siden Touren og bekræftede formen på den hårde 2. etape i Tyskland. Han kan dog ikke køre offensivt på disse bakker, og han skal satse på en reduceret spurt efter en benhård dag. Modvinden er en ulempe, men ruten er hård nok til, at det kan lade dig gøre. Det er også rigtigt Kristoff-vejr, men selvom han er hurtig efter en hård dag, er det svært at se ham slå Philipsen, der er mindst lige så holdbar. Han har også kæmpet med sin positionering i år. Til et hårdt løb har holdet Loic Vliegen , der efter en skuffende periode så godt ud i Vallonien, hvor han var fremragende for Girmay, og han har også en god spurt. Også Dimitri Claeys er godt kørende, men næppe helt god nok længere. Måske kan Jan Bakelants også forsøge sig, men heller ikke han har længere styrken i dette terræn.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Bora skal satse på en spurt med Jordi Meeus, men det kan blive svært. Belgieren har spurtet fremragende på det sidste, og hvis han spurter som ved de belgiske mesterskaber, har han med sit gode tog, der måske er det bedste efter FDJs, en chance for at vinde. Desværre så vi i England, at formen efter skaden stadig halter gevaldigt, og jeg vil blive lidt forundret, hvis han overlever. Holdet har en plan B i Martin Laas, men han er endnu tungere end Meeus. Tredje kandidat er formstærke Marco Haller, der kan spurte sig til en top 10, men i dette felt næppe mere. Jeg tror ikke, at han er stærk nok til at køre offensivt, da han ikke imponerede i Tyskland. Både Ide Schelling og Lukas Pöstlberger er formsvage.

Som det fremgår, regner jeg med, at Dylan Teuns kan være bedste mand på bakkerne, men det er et svært løb for ham at vinde. Han mangler spurten, og derfor skal han væk i en taktisk finale. Holdet har dog en anden god option i Sep Vanmarcke, men hans form er usikker. Efter en svær tid viste han fornem form i Montreal, men han floppede i onsdags. Det skaber usikkerhed, men kan skyldes jetlag efter rejsen. Sidder de to mand i finalen, kan Vanmarcke spurte og Teuns angribe. Jeg er også ret spændt på, om ikke Corbin Strong er blevet så god, at han kan være med i angrebene. I givet fald er ganske hurtig, mens han i en reduceret massespurt måske kan gå efter en top 10. Guillaume Boivin er lidt for tung, og Hugo Houle, Tom van Asbroeck og Krists Neilands er alle formsvage.

Trek stiller med den tidligere vinder Edward Theuns, men han får svært ved at gentage det. Hans bedste chance er vel næsten et hårdt løb uden en spurt, men jeg tror ikke længere, at han er stærk nok til det. I en spurt efter en hård dag vil han med sin gode positionering kunne lave et godt resultat, men vinde kan han næppe. Holdets bedste chance for sejr må være via den uhyre formstærke Toms Skujins, der er flyvende lige nu. Han ligner en allieret for Teuns, og han har også en hæderlig spurt. Jeg regner med, at Jon Aberasturi og Emils Liepins kører lead-out, hvis de overlever.

Cofidis kommer med Bryan Coquard. Med den form, han viste i Vallonien, kommer han med hjem, men han har næppe formen til at køre offensivt. Han har ikke farten til at vinde en flad spurt i dette selskab, hvor han lider under sin positionering, men i et mindre felt bør han kunne lave et resultat. Holdets mand til et offensivt løb er Axel Zingle, der har en chance for at være med. Efter en formkrise så han fin ud i Vallonien, og har han genfundet den norske form, er han en allieret til Teuns, der kan gøre det færdigt i en spurt. Piet Allegaert må antages at køre lead-out for Coquard.

Ag2r er et af de hold, der skal i offensiven. Jeg tror mest på Oliver Naesen, der i Bretagne endelig lignede sig selv igen, men der er usikkerhed, da han uden nærmere forklaring ikke kom til start i Vallonien. Med sin gode spurt kan han gøre det færdigt. Alternativet er Greg van Avermaet, men efter den skuffende præstation i Tyskland og Vallonien samt et halvsløjt Canada er min optimisme begrænset. En joker er Andrea Vendrame, der ikke var syg af den covidsygdom, som sendte ham ud af Vueltaen. Han har dog aldrig kørt offensivt i disse løb og vil snarere gå efter en top 10 i en spurt. Her har holdet også Lawrence Naesen , hvis han overlever.

Total kommer med Dries van Gestel, men hans form er usikker. Han havde en lang pause efter den meget stærke august og floppede helt i onsdags. Noget tyder på, at han har tabt formen, men var det bare en dårlig dag, står han meget stærkt som en af de bedste på bakkerne, og halvhurtig er han også blevet. Det burde også være et løb for Anthony Turgis, men selvom han viste fremgang i Quebec, har han været meget formsvag så sent som i Bretagne. Han og Sandy Dujardin kan dog efter en hård dag gå efter en top 10 i en spurt.

DSM har Cees Bol, der i Skotland viste noget holdbarhed, han ikke har vist i nogen tid. Det giver ham en chance for at overleve, og han har også en hæderlig fart. Som altid ødelægges det af hans positionering, men et tog med Nils Eekhoff og Casper Pedersen giver ham en chance for at lave et resultat. Falder han fra, er Eekhoff, hvis form dog er helt ukendt, et alternativ, og tredjevalget må være Pedersen. Sam Welsford kommer aldrig med hjem på denne rute.

EF kommer med Marijn van den Berg, der var chokerende god i Vallonien. Det fortæller, at han helt sikkert sidder med hjem i dette løb, men aggressiv kan han næppe være. Han har i et reduceret felt en god chance for en top 10, da han så ikke lider under sin positionering, men han kan ikke vinde. Til et hårdt løb har holdet kun Jonas Rutsch, men han kører næppe med de bedste.

Hos Bingoal har man Stanislaw Aniolkowski, der har forbedret sin holdbarhed så meget, at han bør kunne overleve her. Han har spurtet skuffende i år, men den fart han viste i England og Skotland taler for, at han kan lave et resultat. Holdet har også den endnu mere holdbare Milan Menten , men han mangler noget fart til at være med helt fremme. Formstærke Mathijs Paaschens mangler punchet til at være md på bakkerne.

Læs også

Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”

Det er svært at tro på de øvrige hold. Movistar kommer uden den forslåede Max Kanter og Ivan Garcia Cortina og har slet ingen kandidater, der kan vinde et løb som dette. B&B kommer med Pierre Barbier, der er ganske hurtig, men jeg tvivler på, at han kommer med hjem på denne rute, og det gør Jeremy Lecroq næppe heller. Sport Vlaanderen har den meget formstærke Kenneth van Rooy, men jeg tror ikke, at han kan være med i angrebene, og i en spurt ender han formentlig i top 20, men ikke top 10. Måske kommer Milan Fretin med hjem, men hans potentiale er begrænset. Hos Uno-X så Lasse Norman i Vallonien ud til at have tabt den gode form, og Niklas Larsen har i år manglet noget holdbarhed. Han kan dog drømme om at spurte efter en top 10, hvis han overlever. A Bloc skal håbe på en spurt med Joren Bloem, men han har været uden holdbarhed på det sidste, mens et mere holdbart alternativ er Tomas Kopecky. Minerva er chanceløse, og hos Tateletto kan Lennert Teugels og Gianni Marchand overleve, men ikke spurte.

BEMÆRK: Heller ikke denne gang foreligger der en endelig startlisten aftenen forinden. Jeg opdaterer optakten, hvis den kommer fredag aften. Ellers bliver det i løbet af lørdagen.

OPDATERING: Gonzalo Serrano fremgår af nogle startlister. Hvis han kommer til start, vil han være min favorit til et hårdt løb. Derfor har jeg føjet ham til nedenfor.

OPDATERING 2: Den endelige startliste er kommet. Vigtigst er det, at Teuns ikke kommer til start (hvad Houle heller ikke gør). Det øger chancen for en spurt ganske markant, at min animator af løbet er ude. Serrano deltager til gengæld rigtigt nok og er som nævnt min favorit til et hårdt løb, men Movistar stiller også med Max Kanter. Er han ikke forslået længere, er han som holdbar sprinter en reel podiekandidat. B&B har hentet Luca Mozzato ind som holdbar sprinter som erstatning for sygdomsramte Jens Debusschere, og han er et bedre bud end tunge Barbier. Trek er desværre uden formstærke Skujins, men de har udtaget Markus Hoelgaard som erstatning. Han begynder at have noget form, der gør ham brugbar i et hårdt løb. De har også Matteo Moschetti, men ruten er for hård for ham. BikeExchange har udtaget Dion Smith som et mere holdbart alternativ til Groenewegen, men han har ikke vist stor forn.

***** Jasper Philipsen

**** Arnaud de Lie, Arnaud Demare

*** Dylan Groenewegen, Fabio Jakobsen, Alexander Kristoff, Jordi Meeus, Gonzalo Serrano

** Sep Vanmarcke, Philippe Gilbert, Jasper de Buyst, Gianni Vermeersch, Corbin Strong, Axel Zingle, Oliver Naesen, Max Kanter, Loic Vliegen, Stefano Oldani, Victor Campenaerts, Greg van Avermaet, Dries van Gestel, Edward Theuns, Bryan Coquard, Luca Mozzato, Marco Haller, Cees Bol, Mark Cavendish

* Marijn van den Berg, Stanislaw Aniolkowski, Pierre Barbier, Andrea Vendrame, Milan Menten, Florian Vermeersch, Sandy Dujardin, Dion Smith, Stan van Tricht, Cedric Beullens, Kenneth van Rooy, Anthony Turgis, Bert van Lerberghe, Dries Devenyns, Ilan van Wilder, Dimitri Claeys, Jan Bakelants, Martin Laas, Tom van Asbroeck, Piet Allegaert, Lawrence Naesen, Nils Eekhoff, Casper Pedersen, Jonas Rutsch, Milan Fretin, Niklas Larsen, Joren Bloem

Danskerne

Mathias Norsgaard skal på Movistar støtte Gonzalo Serrano eller Max Kanter. Hos BikeExchange skal Christopher Juul og Anders Foldager støtte Dylan Groenewegen, og hos DSM skal Casper Pedersen og Asbjørn Kragh støtte Cees Bol og Nils Eekhoff. Hos Uno-X skal Lasse Norman køre offensivt, og Niklas Larsen måske forsøge at overleve til en spurt.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Florian Senechals sejr fra 2021, Edward Theuns’ sejr fra 2019, Taco van der Hoorns sejr fra 2018, Matteo Trentins sejr fra 2017, Fernando Gavirias sejr fra 2016, Sean de Bies sejr fra 2015, Greg van Avermaets sejr fra 2014, Sep Vanmarckes sejr fra 2013 og André Greipels sejr fra 2012.

Memorial Marco Pantani

Jeg når desværre ikke at skrive en optakt til det ellers meget stærkt besatte Memorial Marco Pantani, der ikke tv-dækkes. Der er ret mange hold med en interesse i at gøre det hårdt, og det er derfor svært at tro på en reduceret massespurt. Med nogen sandsynlighed bliver det en spurt i stil med den, der gav Sonny Colbrelli sejr sidste år. Det gør Diego Ulissi til min favorit, men de har et alternativ i Marc Hirschi hos UAE. Andre, der kan vinde en spurt, hvis de overlever, er Natnael Tesfatsion, Andreas Kron, Vincenzo Albanese, Alex Aranburu, Simone Velasco, Andrea Piccolo, Barbanas Peak, Odd Christian Eiking og Mathieu Burgaudeau, og de burde alle have en fair chance for at komme med hjem. Også Daniel Martinez og Aleksandr Vlasov kan spurte, men de får svært ved at ende i en gruppe, hvor de er hurtigst. De skal køre offensivt og er formentlig de to stærkeste på stigningerne, der dog kommer lidt for langt fra mål.

STREAM TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE