Optakt: Prolog til Tour de la Provence

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

I 2016 lagde arrangørerne ud med løbets hårdeste etape, og i 2017 var det sprinterne, der fik det første ord. I 2018 prøvede man noget helt nyt i forbindelse med ansigtsløftningen af løbet, idet løbet blev indledt med en helt enkelt og pandekageflad prolog, og den model gentoges i 2019. I de seneste to år har man dog gjort klassementet til et rent anliggende for klatrerne ved både at fjerne enkeltstarten og at indføre den store bjergafslutning på Ventoux, men i 2022 bliver løbet for første gang et mere klassisk etapeløb med både enkeltstart og bjergfinale. For første gang i tre år skydes løbet nemlig i gang med en kort enkeltstart, og denne gang er den endda så kort, at der bliver tale om en prolog. Til gengæld er terrænet præcis lige så enkelt som ved de to øvrige enkeltstarter, når der skal suses frem og tilbage ad en flad kystvej ved Middelhavet.

Med en distance på 7,1 km er etapen altså kort nok til at være en prolog, og den afvikles i kystbyen Berre-l’Etang ved den franske middelhavskyst. I alt væsentligt er der tale om en tur frem og tilbage langs kystvejen, og derfor er etapen pandekageflad. Man lægger ud med at køre 100 m mod sydvest ned til en rundkørsel, hvor man drejer til højre, og derefter går det mod nordøst op langs vandet. Undervejs skal man igennem fem rundkørsler efter hhv. 900 m, 1200 m, 1300 m, 1900 m og 2100 m, inden man rammer et ubrudt stykke på 1700 m, der leder frem til endnu en rundkørsel.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Her foretager man efter 3,8 km en U-vending ved at køre hele vejen rundt, og derefter går det tilbage mod sydvest langs hovedvejen. Efter 5,2 km drejer man dog til venstre ind på en mindre kystvej for at køre hele vejen ind til mål. Undervejs skal man først igennem en rundkørsel med 1,3 km igen, inden man slutteligt drejer til venstre i en rundkørsel 400 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 14 højdemeter.

Berre l’Etang har i nyere tid kun været brugt som målby i det nu hedengangne Middelhavet Rundt, men dengang var byen hyppigt besøgt. Det var senest tilfældet i 2005, hvor Team CSC med Jens Voigt i førertrøjen vandt holdløbet foran Liquigas og Rabobank. I 2004 blev der spurtet i byen, hvor Baden Cooke sejrede foran Mario Cipollini og Aurelien Clerc, og det gjorde der også i 2003, hvor Daniele Bennati var hurtigst foran Cooke og Thor Hushovd. Også i 1999 var der holdløb i byen, og her sejrede Credit Agricole foran den førende Davide Rebellins Polti-mandskab og Team Home-Jack & Jones.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Mistralen kan være voldsom i dette område, og det vil den også være på fredag. Til torsdagens åbning er der imidlertid ikke ko på isen, for vejret kunne ikke være meget bedre. Der vil kun være få skyer, og temperaturen vil være flotte 14 grader. Vinden vil bare være let (9-10 km/t), helt konstant og komme fra sydvest. Det giver medvind frem til U-vendingen og modvind på hjemturen.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Favoritterne

Det er tredje gang i løbets korte historie, at showet skydes i gang med en enkeltstart, og man må beundre deres evne til at gøre det enkelt. Hver eneste gang har der nemlig været tale om en kort og flad rute ved middelhavskysten, hvor de tekniske udfordringer har været begrænsede.

Sådan vil det også være i år, hvor enkeltstarten vender tilbage, og den enkle natur gør verden lidt lettere. Der er ikke alt for meget at spekulere på, når der igen skal suses frem og tilbage langs Middelhavet, for her handler det mest af alt bare om at kunne træde mange watt. Den i første del ret endeløse serie af rundkørsler vil kunne bryde rytmen noget, men efter de første 2 km er det sjældent, at rytmen brydes. Dette er en sag for de specialister, der excellerer i den slags korte enkeltstarter, vi kender fra Tirreno-Adriatico, og selvom den er kort nok til at være en prolog, er den ikke den prologtype, hvor sprinterne for alvor kan være med. Dertil er den både for lang og med for få tekniske udfordringer.

Heldigvis er der heller ikke meget hokuspokus over vejret. Det er først på fredag, at mistralen inviterer til sidevindsdrama, og torsdag bliver det ganske smukt. Klatrerne kan glæde sig over, at deres tab vil begrænses lidt af den knap så stærke vind, og forholdene vil heldigvis være perfekt og ensartede for alle. Med modvind på hjemturen er det formentlig først og fremmest her, at etapen skal vindes.

For et par dage siden lignede Kasper Asgreen forhåndsfavoritten, men så blev alt forandret. Danskeren fik covid og meldte afbud, og i sidste øjeblik valgte Filippo Ganna at melde sin ankomst til det løb, hvor han på løbets seneste enkeltstart i 2019 tog karrierens allerførste professionelle sejr. Dermed blev det heller ikke svært at pege på en favorit, for meget taler naturligvis for, at Ganna holder stimen med enkeltstartssejre i Provence i live. Måske var han ikke så stærk på enkeltstarten i Besseges, som han var for et år siden - forskellene var i hvert fald generelt mindre - men han valgt alligevel ret suverænt på en rute, der ikke passede ham specielt godt. Det gør denne tonserrute til gengæld, og det er meget få, der i denne verden kan gøre sig håb om at så verdensmesteren på en enkeltstart som denne. På baggrund af den fornuftige form, han viste i Besseges, kan der ikke være tvivl om, at Ganna er storfavorit.

Den største trussel kan meget vel komme fra egne rækker. Ethan Hayter har ikke kørt mange professionelle enkeltstarter, men han har alligevel bevist sit potentiale. Ved VM, hvor ruten var lige så flad som denne, blev han en fornem nr. 8 i kamp med hele verdenseliten, og det vidner om, at han er fremragende på ruter, der alene handler om power. Meget kunne også tale for, at den kortere distance passer bedre til en sprintertype og banespecialist som ham, og dermed kan man måske forvente at se ham brillere endnu mere her. Hans form er ukendt, men sidste år startede han stærkt med en 3. plads bag Ganna og Benjamin Thomas på enkeltstarten i Besseges, selvom han var stærkt forslået. Starter han på samme maner her, bliver han manden, der kan slå Ganna.

Større spørgsmålstegn er der ved Patrick Bevin. Newzealænderen er slet ikke den temporytter, som i 2019 blev nr. 4 til VM og ofte var meget tæt på at vinde WorldTour-enkeltstarter, men hans OL-enkeltstart gav håb om en lille genrejsning. Siden har han praktisk talt ikke kørt ét eneste cykelløb, og det gør hans nuværende niveau uhyre uforudsigeligt. Han har også til gode for alvor at imponere på denne type enkeltstarter, men på papiret burde det passe ham fint. Det kræver bare, at vi kan bruge OL som udtryk for, at han er ved at finde sig selv igen.

Uden Asgreen er det særligt Ilan van Wilder, der skal løfte Deceunincks ære. Belgieren viste i Romandiet og Dauphiné, at han allerede tilhører verdenseliten i disciplinen, men det var begge gange på svært kuperede ruter. Han er helt uprøvet i denne form for tempotons, og der er ingen tvivl om, at det passer ham betydeligt dårligere. Derfor kan han sagtens falde igennem, men tvivlen bør komme ham til gode i denne optakt - også fordi et skifte til Quick-Step sjældent har en negativ effekt på enkeltstartsresultaterne.

Maciej Bodnar gør debut for Total, men på den Specialized-cykel, han plejer at bruge. Polakken er desværre slet ikke den temporytter, han var engang, men han oplevede faktisk en lille renæssance i efteråret, hvor han blev nr. 3 i Polen og en hæderlig nr. 8 til EM. Ruten her passer ham ganske fint, men vi ved også fra de seneste år, at hans præstationer på enkeltstarter kan være enormt svingende, og at han ofte falder igennem. I dette tempomæssigt svage felt bør han dog være en af de bedste.

Jeg placerer Mattias Skjelmose lidt i samme kategori som Van Wilder. Hans enkeltstarter var skuffende i begyndelsen af 2021, men i efteråret var han flyvende, ikke mindst med sit fabelagtige ridt i Luxembourg. Det var dog også på en kuperet rute, og som for Van Wilder gælder, at han utvivlsomt har det meget sværere her. Vi så dog i Danmark Rundt, at han kan være med også på denne type enkeltstart, og hvis han starter lige så godt som i 2021, bør han ende fremme i dette felt uden mange specialister.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Arnaud Demare er kendt som sprinter, men temporytter er han også. Han har for vane at køre nogle fremragende enkeltstarter i februar, hvor han to gange er blevet nr. 6 i Algarve i stærkere konkurrence, end vi ser her. På den altid uhyre stærkt besatte Tirreno-enkeltstart er han blevet nr. 12, og det vidner om, at han er tæt på verdenseliten på denne type enkeltstart. Der er usikkerhed om formen i sæsondebuten, men Demare starter altid så godt, at han formentlig kører stærkt i morgen.

Lige så store udsving som Bodnar har Demares holdkammerat Tobias Ludvigsson, og desværre er der flere op- end nedture. Senest havde han en stor nedtur i Besseges, hvor vi så, at formen nok ikke er i top. Ludvigsson har dog før vendt op- til nedtur på ganske få dage, og det kan han gøre igen. Han har i Tirreno før præsteret på denne type enkeltstart, der ikke er helt fremmed for ham, men efter søndagens præstation er optimismen begrænset.

Som bekendt kan Julian Alaphilippe fyre en fremragende enkeltstart af, når det tager ham, men denne rute er ikke ham. Der er lidt for meget tons over dette flade terræn, og der mangler de nødvendige tekniske udfordringer. Dem var der mange af i Tour de Suisse, hvor han blev en stærk nr. 5 på en enkeltstart, der ellers minder om denne, og det vidner om, at han sagtens kan præstere - særligt i dette felt. For at være med helt fremme skulle han dog nok have haft mindre tons og flere sving, ligesom der er lidt usikkerhed om hans form efter hans meldinger om nylig sygdom.

Nogen stor tempospecialist er Martijn Tusveld ikke, men i dette felt kommer han et stykke. I 2020 blev han hhv. nr. 12 og 16 på de to kortere enkeltstarter, og særligt hans 12. plads i Milano vidner om, at han kan køre denne form for enkeltstart. Hans form er dog ukendt, og tempoevnerne rækker helt sikkert ikke til podiet.

Pierre Latour viste i Besseges fornem form, men hans enkeltstart kunne måske have været en anelse bedre for en dobbelt fransk mester. I de senere år har det nemlig knebet i disciplinen, og det bliver i morgen ikke bedre af en rute, der slet ikke passer ham. I Besseges var den meget bedre, og derfor vil han utvivlsomt få det sværere i morgen. Med sin form bør han dog i dette felt ikke være helt bag om dansen.

Det er ret besynderligt, hvad der i 2021 skete med den fine enkeltstart, Bruno Armirail havde. Kun to gange kørte han op til standard, nemlig på Tourens sidste enkeltstart, og ved de franske mesterskaber, og derudover oplevede han den ene skuffelse efter den anden. Hans enkeltstart i Besseges var heller ikke prangende, men da vi på stigningerne har set, at han ikke er i storform, var det forventeligt på en rute med en hård stigning. Her vil han formentlig stå stærkere, men heller ikke den form for enkeltstart er hans stoe styrke.

Det er også en test for den tyske vicemester Miguel Heidemann. Ved mesterskaberne slog han nogle store navne, og det vidner om, at han har et potentiale. Han havde det svært på den kuperede rute i Luxembourg, og Chrono des Nations var heller ikke god, men i søndags gjorde han det på en for ham svær rute faktisk pænt. I morgen får han lov at vise sin power på flad vej, og så får vi en bedre chance for at vurdere evnerne.

Yoann Paillot er en anden temporytter, der er faldet gevaldigt af på den. Sidste år blev han eksempelvis bare nr. 23 i Poitou-Charentes og nr. 20 ved de franske mesterskaber. Ruten her burde dog passe ham, og i lyset af hans nuværende niveau og en for ham svær rute var resultatet i Besseges betydeligt bedre end det, vi så fra ham i 2021. På denne rute bør han trods alt gøre det bedre end i søndags.

Endelig er der de to danskere, Mads Würtz Schmidt og Mathias Norsgaard. Ingen af dem kørte store enkeltstarter sidste år, men måske kan de rejse sig lidt i morgen. Würtz vil satse mere på sin gamle paradedisciplin frem mod Touren, og man kan håbe, at det giver resultat allerede nu. Norsgaard har negligeret sin enkeltstart, men viste til DM, at han stadig har en vis power. Ruten her passer ham i hvert fald ganske fint, selvom den nok gerne måtte have været betydeligt længere. For begge gælder dog også, at vi intet kender til deres form.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Feltet.dks vinderbud: Filippo Ganna

Øvrige vinderkandidater: Ethan Hayter, Patrick Bevin

Outsidere: Ilan van Wilder, Maciej Bodnar, Mattias Skjelmose, Tobias Ludvigsson, Arnaud Demare

Jokers: Julian Alaphilippe, Martijn Tusveld, Pierre Latour, Bruno Armirail, Miguel Heidemann, Yoann Paillot, Mathias Norsgaard, Mads Würtz Schmidt

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK