Optakt: Prolog til Tour de Romandie

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL ROMANDIET RUNDT

Ruten

Tour de Romandie er traditionelt altid startet med en prolog, og i de senere år er det kun i 2015, hvor man lagde ud med et holdløb, at man har brudt den trend. Det sker heller ikke i år, hvor man igen lægger ud med en kort, eksplosiv enkeltstart. Med sine 4,05 km er der som altid tale om en ultrakort affære, men denne gang har man droppet den tekniske karakter, der ofte har kendetegnet løbets prologer. I stedet bliver der brug for eksplosive evner, når den ellers flade etape slutter med en knap 1 km lang og ganske stejl rampe, og det er derfor ikke en helt klassisk prolog, men snarere en sag for puncheurtyper med et godt punch og hang til små bakker.

Årets prolog afvikles i Oron og strækker sig altså over 4,05 km. Første del er meget enkel, idet man fra begyndelsen i den nordlige udkant af byen kører mod sydøst af en lige og flad vej ind til centrum, hvor man efter 600 og 750 m drejer hhv. til venstre og højre i rundkørsler. Derfra følger man endnu en lige og flad vej mod sydøst og ned til et vendepunkt, der nås efter 1,93 km.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Her vender man rundt for nu at følge samme flade vej tilbage mod nord og nordvest til centrum af Oron, idet mellemtiden undervejs tages efter 2,4 km. I byen rammer man igen den tidligere rundkørsel efter 3,17 km, og her drejer man til højre for at køre mod nordøst op ad en 880 m lang bakke, der stiger med 7,6% i snit og går ad en vej, der kun bugter sig let

Prologen byder på i alt 82 højdemeter.

Oron har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.

Vejret

Romandiet er mere end noget andet kendt for sit regnvejr, men hvor det for et par dage siden så ud til, at prologen skulle blive våd, ser det nu ud til at regne af i løbet af natten. Særligt midt på eftermiddagen vil det være solrigt, mens det under etapen vil sky til, mens temperaturen når op på 18 grader. Uden risiko for byger er det dog ikke med en bygerisiko på ca. 15% stigende til ca. 25% for de sidst startende. Vinden vil bare være svag (8 km/t), helt stabil og komme fra vest, hvilket giver sidemedvind ned til vendepunktet, kortvarigt sidemodvind på tilbageturen og slutteligt sidemedvind på bakken.

Favoritterne

Prologer er efterhånden ved at være en uddøende race i cykelsporten. Når et løb en sjælden gang indledes med en enkeltstart, er det i dag som regel en længere en af slagsen, og i dag er det stort set kun uden for WorldTouren, at man finder indledende tidskørsler på mindre end 5 kilometer. Naturligvis findes de fortsat, blandt andet i løb som Tour du Luxembourg og Boucles de la Mayenne, men på WorldTouren er selv Paris-Nice, Tour de Suisse og Dauphiné i stigende grad gået væk fra den traditionelle indledning, og i grand tours har vi ikke haft en ”rigtig” kort prolog i snart en menneskealder.

Tour de Romandie holder fast i traditionen, og deres indledende tidskørsler er stort set altid ultrakorte. Samtidig er de yderst tekniske, og ofte har de også været kuperede.  I år er der skruet ned for de tekniske udfordringer, selvom tre sving og en U-vending over bare 4,05 km naturligvis ikke skal negligeres. En prolog vil næsten altid være en teknisk og eksplosiv sag. Denne gang er der dog lidt mere plads til at træde watt over lidt længere, flade strækninger, men etapens hovedudfordring er naturligvis den sidste, stejle rampe, der effektivt bør udelukke de tunge prologspecialister, herunder de tunge sprintere, der ellers ofte er gode prologryttere.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

En konsekvens af fraværet af prologer er også, at vi egentlig ikke kender meget til rytternes evner i denne særlige disciplin. Tidligere var der ganske mange ryttere, der havde de korte, tekniske enkeltstarter som et decideret speciale, men de findes stort set ikke længere. Derfor befinder både ryttere og iagttagere sig mere på dybt vand, ikke mindst fordi man kun i begrænset omfang kan bruge andre typer enkeltstarter som målestok for styrkeforholdet på så korte enkeltstarter - og endnu mere kompliceret bliver det en meget speciel rute som denne, hvor det er svært at afveje, hvor meget betydning man skal tillægge tempoevner på de flade strækninger, tekniske evner og accelerationsstyrke i svingene og slutteligt punch og klatreevner på bakken.

Prologer er kendetegnet ved, at sprintere ofte gør det fremragende. Det har man også set i dette løb, når ruterne ikke har været for kuperede. I 2014, hvor ruten endda var relativt lang, var både Marcel Kittel og Giacomo Nizzolo i top 4, i 2012 vandt Geraint Thomas foran Nizzolo og Mark Cavendish, 2013 var der tre sprintere i top 10, i 2010 blev Peter Sagan nr. 2, i 2009 havde vi to sprintere blandt de bedste 10, og i 2008 var det såmænd Cavendish, der vandt foran Daniele Bennati på den bare 1,9 km lange rute. De hurtige folk er som regel teknisk sublime og har den rette accelerationsevne til at håndtere de mange rytmeskift, og derfor elsker de udfordringer som denne. Man skal da heller ikke studere mange prologresultater for at indse, at teknik og acceleration er meget vigtigere end klassiske tempoevnerne

I år er distancen så kort, at sprinterne i teorien burde have en fin chance, men bakken er formentlig for lang for langt de fleste. Ganske vist kan de fleste sprintere godt spurte op ad en bakke som denne, men med næsten én kilometer er det mere end bare en spurt. Den er dog ikke så lang, at den ikke burde være guf for de sprintere, der er så gode i også stærkt stigende spurter, at de også kan kaldes puncheurs, dvs. ryttere som eksempelvis Peter Sagan og Sonny Colbrelli.

Rutens alsidighed gør det til en uhyre åben affære, hvor mange elementer kommer i spil. Det vigtigste element er dog nok punch på bakken, der kan eliminere ganske mange ryttere, men det flade stykke er også så langt, at en vis form for power er nødvendig. Og som altid i en prolog er tekniske evner og accelerationsstyrke nøglekomponenter. Altså ligner det en sag for eksplosive og klatrestærke tempospecialister, lettere prologspecialister, puncheurtyper og de allermest bakkestærke sprintere.

En afgørende faktor i Romandiet er altid vejret, der ofte byder på regn. Da jeg skrev optakt til hele løbet lørdag eftermiddag, så det også ud til, at det ville blive en drivvåd affære. Vejrguderne har dog været nådige og beriger os med solskin, men der er en konstant, men lille bygerisiko. Den kan gøre prologen til et lille lotteri, fordi våde veje vil knuse alle chancer på en rute som denne. Formentlig holder det tørt, og derfor baserer jeg optakten på en antagelse om tørre veje, men man skal være meget opmærksom på, at visse ryttere kan være uheldige. Risikoen er svagt stigende for de sidst startende, og det kan formentlig forklare, hvorfor mange favoritter starter relativt tidligt, men forskellen er så lille, at mange tilsyneladende ikke tillægger det nogen vægt. Eksempelvis lader Ineos, der altid er meget grundige med den slags, alle deres fire esser starte som deres fire sidste.

Prologens alsidighed gør, at jeg har meget svært ved at pege på en entydig favorit, og jeg synes faktisk, at listen over potentielle vindere er ret lang. Efter moden overvejelse er jeg dog endt med at pege på Stefan Bissegger. Det er nærliggende tro, at den lokale helt har sat et stort, fedt kryds ud for denne etape, der må have været et gigantisk mål for ham fra sæsonstart. Schweizeren kommer fra banen og burde derfor elske en kort sag som denne. Samtidig er han semisprinter, og det taler for, at han har både tekniske evner og accelerationsstyrke til en udfordring som denne, og hans imponerende tempohistorik, der har budt på en 1., 2. og 3. plads i karrierens eneste tre WorldTour-enkeltstarter, senest med sejren foran flere af verdens bedste i Paris-Nice, vidner, om at han meget vel kan være måske allerhurtigst på den flade del, hvor han som en af få har både teknik, power og accelerationsstyrke.

Når jeg har vaklet meget, skyldes det bakken. Er den for svær for en lidt tungere fyr som Bissegger? Jeg er ikke i tvivl om, at han sagtens kan klare den, men måske tipper det balancen lidt mere mod bedre klatrere. Bissegger har dog hang til brostensklassikerne og har et vist punch, som vi senest så i udbruddet i Flandern Rundt, hvor han efter nogle skuffelser endelig viste sit potentiale, og med sejren i Paris-Nice fik han vist, at han også kan vinde enkeltstarter, der byder på relativt kuperet terræn. I det lys tror jeg, at Bissegger kan blæse stærkt nok op ad de sidste meter til at forsvare et eventuelt forspring, og jeg tror derfor, at vi kan forlænge listen over WorldTour-enkeltstartsresultater, så den i morgen eftermiddag hedder 3, 2, 1 og 1.

Det var dog først til allersidst, at jeg rykkede Geraint Thomas ned som nr. 2. Waliseren har prøvet at være specialist i næsten alle sportens discipliner, men det hele startede som bekendt på banen, mens han på landevejen primært gjorde sig på prologer. Han har da også en ganske fornem historik i dette løb, hvor han som banespecialist vandt prologen i 2012, inden han blev nr. 4 i 2016, nr. 5 i 2019 og nr. 6 i 2018, ligesom unge Thomas har en 13. plads fra 2011. Dette er dog nok den prolog, der passer ham allerbedst af den nævnte, der denne gang stille stores krav til klatreevnerne. Egentlig er jeg lidt bekymret for, om Thomas stadig er eksplosiv nok, for han har med sin forbedrede klatring mistet en del punch og acceleration, men hans 5. plads for to år siden, hvor ruten var uhyre teknisk, og hvor han var i relativt formsvag udgave, vidner om, at Thomas er en fremragende prologrytter.

Denne gang synes Thomas velforberedt. Som skrevet i den store optakt er han bare blevet bedre og bedre gennem foråret kulminerende med podiepladsen i Catalonien, og jeg vil tro, at han er endnu skarpere nu i forårets sidste store mål. Med en 5. plads i 2019, hvor formen var haltende, og ruten langt dårligere for ham, peger meget på, at han bør være med helt fremme i kampen om sejren denne gang, særligt da med de tempoevner, han genfandt sidste efterår. Man må håbe, at beslutningen om at starte sidst af alle ikke koster våde veje, men har han tørvejr, kan bakkens betydning tippe balancen så meget i retning af en klatretype, at det kan blive ny prologsejr til Thomas hele ni år efter den første.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Dernæst vil jeg pege på Rohan Dennis. Feltets tidligere tempokonge er i dag blevet svært utilregnelig, som vi i år har set med det pauvre resultat i Paris-Nice efterfulgt af en meget flot sejr i Catalonien, og det vidner om, at man ikke skal satse pensionsopsparingen på den australske tempomaskine. Faktisk har han heller ikke været decideret prologspecialist, og i tre forsøg har han eksempelvis aldrig vundet i dette løb. I 2013 fik han dog etapen ødelagt af vejret, og siden er han blevet nr. 2 i 2014 og nr. 4 i 2018, hvilket viser, at han ikke har svært ved disciplinen. Det er dog tankevækkende, at 4. pladsen kom i en tid, hvor han ellers vandt næsten alle sine enkeltstarter, og det vidner om, at det ikke er hans favoritenkeltstarter. Han bør dog have hele pakken, for som tidligere banerytter har han det fint med korte etaper, og han er også ganske eksplosiv, som vi har set i blandt andet USA Pro Challenge og i Tour of the Alps, hvor han endda har vundet en puncheurspurt. Derfor burde han kunne køre ganske stærkt op ad bakken - særligt da med sin generelt forbedrede klatring - og teknisk solid er han også. Faktisk er det svært at pege på hans svagheder, og når han kun ender lidt nede på listen, skyldes det alene den urimeligt skarpe konkurrence og hans knap så gode historik i disciplinen.

Den rytter, jeg har sværest ved at vurdere, er Filippo Ganna . Som banerytter burde han jo være god på korte enkeltstarter, og han har da også vundet flere af slagsen i blandt andet Tirreno og Provence. Spørgsmålet er bare, om en decideret prolog med mange rytmeskift er god for det italienske wattmonster, der kun i begrænset omfang får tid til at få gang i motoren. I hvert fald skuffede han fælt for to år siden, hvor han bare blev nr. 16, og selvom han dengang slet ikke havde nutidig styrke, vidnede hans 3. plads på den afsluttende enkeltstart trods alt om, at han var en af feltets bedste temporyttere, særligt fordi ruten virkede en anelse for kuperet for ham. Heldigvis for Ganna er denne rute betydeligt mindre teknisk, og der er passager, hvor wattene kan trædes. Problemet er bare, at han nok er en fin klatrer, men ikke nogen rigtig puncheur - selvom han faktisk har overrasket i den kapacitet på en etape i San Juan for et par år siden - og jeg tror, at han vil tabe tid til sine værste rivaler på den sidste del. Kombinerer man det med den tekniske del og den menneskelighed, han har vist på årets første tre enkeltstarter, bliver det en sjælden 4. plads til verdensmesteren på listen i en tid, hvor han ellers er kronisk favorit til langt de fleste tidskørsler.

Egentlig havde jeg lyst til at gøre Patrick Bevin til favorit. Den ellers hensygnende newzealænder var nemlig skræmmende stærk i Baskerlandet, hvor han fandt et niveau, vi ikke har set længe. Han klatrede som en drøm, og på en enkeltstart, der burde have været for kuperet, endte han som nr. 7 efter at have kørt lige op med klassementsrytterne på en svær stigning. Han er også som semisprinter med hang til puncheurspurter skabt til den tekniske del og afslutningen, og blandt andet hans 4. plads til VM vidner om tempoevnerne på tonserdelen. Når jeg alligevel er lidt skeptisk, skyldes det, at han svigtede mig fælt for to år siden, hvor jeg havde ham som favorit, men hvor han blot endte som nr. 11. Dengang ærgrede han sig over en kostbar fejl i et sving - fejl, der straffes dyrt i et løb, der afgøres med de mindste marginer - og selvom det sagtens kan være hovedårsagen, har Bevin stadig til gode at bevise, at han kan vinde en prolog som denne. Omvendt skal vi ikke glemme, at han nærmest ved et tilfælde fandt ud af, at han kunne køre enkeltstart, da han i 2016 lev nr. 3 på den seneste prolog i Paris-Nice, og selvom det var en mere klassisk enkeltstart end denne, vidner det om, at man ikke skal udelukke sejr til formstærke Bevin

Da Bevin fejlede i 2019, var det i stedet Jan Tratnik, der slog til. Sloveneren har altid været prologspecialist med blandt andet en sejr i Slovakiet i 2017 og en 3. plads i Luxembourg i 2018, men alligevel var det lidt overraskende, at han for to år siden kunne vinde i så skrapt et selskab. Han har dog hele pakken med gode tempoevner, som vi senest så med to 10. pladser i Giroen, teknisk styrke, masser af punch og ikke mindst puncheuregenskaber, som gav ham mange topresultater tidligere i karrieren. Med andre ord burde etapen her passe ham ganske perfekt, og hans meget aktive og offensive kørsel i Ardennerne vidner om, at han har fundet formen i rette tid. Når han alligevel ender helt nede som nr. 6 på listen, skyldes det to forhold. Dels frygter jeg for konkurrencen i dette skræmmende stærke felt, og dels er jeg bange for, at den flade del er lidt for enkel og ”kraftfuld” til, at Tratnik kan matche de ryttere, der er bedre på tonserenkeltstarter end ham.

I gamle dage havde man haft Peter Sagan som en af de helt tunge favoritter. Slovakken er nemlig skræddersyet til denne slags eksplosive og tekniske enkeltstarter, og han elskede særligt prologerne i Tour de Suisse, hvor han udkæmpede drabelige dueller med Fabian Cancellara på ruter, der var længere end denne, men havde både stejle puncheurstigninger og tekniske nedkørsler. Han vandt prologen i 2012, blev nr. 3 i 2011, nr. 4 i 2010 og 2015 og nr. 6 i 2010, og da han som helt ung superkomet for hidtil eneste gang deltog i dette løb i 2010, bragede han ind på scenen med en 2. plads bag Marco Pinotti. Denne gang burde ruten også passe fremragende til Sagan, men han havde nok foretrukket en mere teknisk indledning og knap så mange powerstykker. Den største bekymring er dog formen og det nuværende niveau, for selvom Sagan viste stille fremgang i klassikerne, er han stadig milevidt fra fordums styrke. Frem mod Giroen er han utvivlsomt blevet bedre, men er han stadig god nok til at besejre så mange specialister i dette løb?

Marc Hirschi er bestemt ikke enkeltstartsspecialist, men prologer burde være guf for ham. Den lille schweizer er teknisk eminent og uhyre accelerationsstærk, og som en af verdens allerbedste puncheurs vil han elske den sidste bakke. Hans kørsel i Liege vidner også om, at han stille og roligt nærmer sig topformen, og han vil være topmotiveret til på hjemmebane at få et eller andet ud af et alt andet end ideelt forår. Min bekymring er, at ruten trods alt mangler lidt teknik og byder på lidt for meget power for en relativt temposvag fyr, men Hirschis nylige 12. plads på enkeltstarten i Baskerlandet og en 17. plads i BinckBank Tour vidner om, at han sagtens kan begå sig i kampen mod uret - og det må særligt gælde på en rute, der skulle passe ham aldeles storartet.

Læsere af den store optakt vil vide, at hovedårsagen til, at Richie Porte ikke er min favorit til den samlede sejr, er frygten for regnvejr på enkeltstarterne, hvor han med sine tekniske evner og forsigtighed vil kunne tabe megen tid til Thomas. Nu får han tilsyneladende alligevel tørvejr til denne etape, og så står han måske slet ikke så ringe endda. Prologer er bestemt ikke spidskompetencen hos den lidt klodsede australier, der da heller ikke har de bedste resultater i dette løb, men han blev trods alt nr. 4 i 2013. Skal han lave et resultat, skal det utvivlsomt være på denne rute, hvor de tekniske udfordringer begrænser sig til relativt få sving, og hvor han ikke mindst har en bakke til at gøre forskellen. Porte er fremragende på korte bakker, som vi ved fra Tour Down Under, og det gælder endda særligt på enkeltstarter, hvor han altid drager meget fordel af stigninger. Hans tempoevner er også tilbage, som vi så i Touren og senest Catalonien, og derfor har han egentlig de fleste af de krævede evner samt den i den store optakt omtalte forventede gode form. Ruten er dog trods alt nok for kort og teknisk til, at han kan vinde, men i kraft af bakken bør han kunne nærme sig resultatet fra 2013.

På papiret er Stefan Küng en af feltets bedste temporyttere, og efter sejren i Valencia kommer han endda til løbet i fremragende form. Prologer er dog ikke spidskompetencen for schweizeren, der i to forsøg i dette løb faktisk kun er blevet nr. 7 i 2019 og nr. 34 er i 2017. Küng er nemlig først og fremmest kraftfuld og slet ikke accelerationsstærk, og selvom han sagtens kan køre op ad bakken, mangler han punchet til at matche de bedste. Heldigvis er denne rute ikke alt for teknisk, men jeg tror, at der mangler for mange powerstykker og er for mange sving og for meget bakke til, at Küng kan drage fordel af den spidskompetence, der gør ham til en af feltets førende temporyttere.

En rytter, der faktisk har vundet en prolog i dette løb, er Ion Izagirre . Det gjorde han i 2016 på en teknisk og kuperet rute, hvor han drog fordel af det regnvejr, han elsker. Den får han desværre ikke denne gang, og denne rute passer ham nok heller ikke helt så godt, som den gjorde dengang. I hvert fald er den knap så teknisk, og det er særligt teknikken, der er Izagirres styrke. Bakken kan heldigvis kompensere for det, for Izagirre var i sin storhedstid sublim på kuperede enkeltstarter, men desværre er han faldet gevaldigt af på den i de seneste år. Efter en lille opblomstring i Paris-Nice fejlede han stort i Baskerlandet, hvor hans enkeltstart var nærmest katastrofal, og spørgsmålet er, om ikke han vil tabe for megen tid på det flade. I forvejen er hans historik på prologer i dette løb ikke overvældende, for faktisk er sejren i 2016 hans eneste top 10 i fem forsøg. Denne kuperede rute bør dog tiltale ham så meget, at han skal nævnes. Man skal bestemt heller ikke afskrive Gorka Izagirre, der er blevet nr. 5 og 10 i sine første prologer i løbet, men ligesom Ion er han faldet lidt for meget af på tempoevnerne, selvom han med sin teknik og sit punch passer godt til ruten.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Et lidt overraskende navn i enkeltstartssammenhæng er Magnus Cort, men danskeren har altså virkelig fået smag for disciplinen. Det startede med 2. pladsen bag Alberto Bettiol i Besseges sidste år, og det var endda på en rute, der profilmæssigt er næsten identisk med denne, dog med mere power, længere distance, mindre teknik og en sværere bakke. Som accelerationsstærk sprinter og en god puncheur burde han faktisk elske denne rute endnu mere, og hans nylige enkeltstarter i Paris-Nice og på den meget kuperede rute i Catalonien vidner bare om, at hans tempoevner er i fortsat bedring. Hvis Cort nogensinde skal lave et absolut topresultat på en WorldTour-enkeltstart, er det svært at forestille sig, at man kan designe en bedre rute end denne, hvor der både skal accelereres og køres med punch op ad en stigning, der burde passe ham ganske fint.

På papiret er Remi Cavagna, der i år er blevet nr. 2 i både Paris-Nice og Catalonien, en af feltets førende temporyttere, men denne disciplin kan ikke rigtigt være ham. Cavagna har nok masser af power, men han er slet ikke accelerationsstærk, og han er bestemt heller ikke teknisk dygtig. Nok kan han klatre, men puncheur er han ikke, og derfor er der faktisk meget lidt af denne rute, der rimer på Cavagna. Heldigvis er der tilstrækkeligt med powerstykker til, at han kan få lidt ud af sin motor, men det er nok ikke helt tilfældigt, at Cavagna i sin hidtil eneste prolog i dette løb i 2017 blot blev nr. 45. Med sit nuværende niveau kommer han længere, men næppe langt nok til at gå på podiet for tredje gang i år.

I virkeligheden er det måske mere relevant at pege på holdkammeraten Josef Cerny. I Giroen og senest i Catalonien viste han, at han er en af verdens allerbedste temporyttere, og modsat Cavagna er han faktisk også accelerationsstærk og mere eksplosiv. Det er da heller ikke uden grund, at han blev nr. 2 bag Tratnik på ovenfor omtalte prolog i Slovakiet, og at han tidligere også er blevet nr. 6 på en prolog i Østrig. Hans klatreevner er heller ikke helt ringe, som vi senest så på 5. etape i Baskerlandet, men jeg tror stadig, at der er lidt for meget klatring og lidt for lidt power til, at Cerny kan være med helt oppe i kampen om sejren.

En klassementsrytter, der skal drage fordel af denne etape, er Damiano Caruso. Som skrevet i den store optakt regner jeg med, at han som altid kører stærkt i et forberedelsesløb til en grand tour, og hans seneste enkeltstarter i Touren og Giroen vidner om, at han er blevet en sand tempospecialist på kuperede ruter. Denne etape burde passe glimrende til italieneren, der er både eksplosiv og teknisk dygtig, men alligevel er der lidt bekymring. Caruso har nemlig tabt hurtighed og punch med alderen, og det er efterhånden meget længe siden, at han sidste har begået sig på det område. En prolog er derfor nok lidt for kort for ham, men er han formstærk burde det være en enkeltstart som denne, han kan køre.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL ROMANDIET RUNDT
 

Wilco Kelderman er slet ikke den temporytter, han var engang, men i Catalonien og Giroen viste han lidt af de gamle takter. Det burde borge for et godt resultat på denne rute, der skulle passe ham godt. Han er i hvert fald ganske accelerationsstærk og er en glimrende puncheur, og det er primært bakken, der giver mig en vis tiltro til hans chancer. Som skrevet i den overordnede optakt er der dog spørgsmålstegn ved formen efter en skuffende ardennerkampagne og styrtet i Baskerlandet, men på en så klatretung rute burde Kelderman i god form i hvert fald gøre det ganske udmærket, selvom hans hidtil bedste prologresultatet i løbet blot er en 10. plads, hvilket trods alt vidner om begrænsningerne.

Hvad med Diego Ulissi? Italieneren er bestemt ikke tempospecialist, men igennem sin karriere har han altså opnået hele 13 top 11-resultater på enkeltstarter. Det vidner om, at han sagtens kan, når ruten er den rette, og dette burde faktisk være en god rute for en accelerationsstærk puncheur som ham. Det er klart, at han med hjerteproblemerne og den falsk positive covidtest ikke har haft den bedste forberedelse, men hans niveau i Baskerlandet var altså ganske anstændigt. Hvis han blæser op ad bakken, burde han kunne gøre det ganske fornuftigt.

Hvad så med holdkammeraten Rui Costa ? Med den form, han har vist i år, burde man ikke tro på ham, særligt da fordi hans tempoegenskaber er begrænsede, men det er bare svært at benægte, at han altid er flyvende i dette løb, hvor han senest blev nr. 2 i 2019 trods dårlig form i optakten. Faktisk har han langt flere top 10-resultater på enkeltstarter end Ulissi, og han blev da også nr. 5 på prologen i dette løb i 2013. Det er dog også hans bedste prologresultat i sine mange forsøg, og det vidner om, at det ikke er spidskompetencen. Som puncheur burde han dog have svært ved at designe en prologrute, der er bedre end denne. Det store spørgsmål er mest, om formen og det generelle niveau stadig rækker.

Egentlig burde jeg ikke nævne Tom Bohli. Schweizeren er nemlig falmet som temporytter og har ikke lavet resultater i en menneskealder. Hans historik på prologer i dette løb er dog svær at diskutere med, efter at han blev nr. 2 i 2018, nr. 3 i 2019 og nr. 8 i 2017. Tredjepladsen kom endda på et tidspunkt, hvor han allerede var faldet af på den, og det vidner om, at han bare må regnes som sand prologspecialist. Han overraskede endda på en rute, der burde have været lidt for hård, men spørgsmålet er, om ikke denne trods er for svær. Bohli er en meget tung fyr til så lang en bakke, og der er heller ikke mange tekniske passager at udnytte for en prologspecialist. Min optimisme er derfor begrænset, men historikken viser, at han altid skal tages i betragtning.

På landsholdet finder vi Claudio Imhof , der helt sikkert satser stort på denne etape. Det gjorde han også for to år siden, hvor han desværre styrtede, men med en 12. plads på enkeltstarten på sidste etape viste han, at han sagtens kan begå sig på dette niveau. Med sin banebaggrund burde han elske en kort distance, og som en halvhurtig herre burde han faktisk passe rigtigt godt til en halvteknisk prolog. Jeg er lidt usikker på, hvor langt klatreevnerne rækker på bakken, men Imhof kører så godt opad, at han burde klare sig ganske fint - hvis altså han er i form til sæsonens allerførste landevejsløb.

Dernæst vil jeg pege på Sonny Colbrelli. Italieneren er slet ikke tempospecialist, men han har faktisk lært at gøre det godt på tekniske ruter. I 2019 blev han nr. 12 på prologen, og sidste år blev han en lidt chokerende nr. 10 på den kuperede og tekniske enkeltstart i Ruta del Sol. Denne rute er ikke så teknisk som de nævnte, og derfor passer den ham nok knap så godt, men bakken burde ligge til højrebenet, hvis han har lidt af den form, han ikke helt fandt i klassikerne. I samme gruppe finder man teknisk dygtige puncheurs som Clement Venturini, Andrea Pasqualon og Jordi Meeus, der burde gøre det godt på denne rute, men nok vil tabe lidt for meget på powerdelen. 

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

I samme ombæring vil jeg nævne Owain Doull og Jake Stewart. Doull har på det seneste kørt så gode enkeltstarter, at også han kan gøre det godt, men modsat de nævnte, er det nok bakken, der koster lidt for meget, selvom han bestemt ikke er uden punch. 8. pladsen i Besseges vidner dog om, at han ikke er uden muligheder. Stewart chokerede sig selv og alle andre på samme enkeltstart, og som bakkestærk sprinter burde dette faktisk være den ideelle etape for ham. Alligevel ender han lidt nede på listen, fordi hans form ikke kan være ideel efter styrtet i Cholet, der kostede brækkede knogler og skadespause.

Endelig er der to unge talenter. Antonio Tiberi og Marco Brenner hører til blandt de allermest lovende temporyttere, og Tiberi har endda nået at vise evnerne i UAE Tour i år. Begge er også klatrestærke, og dermed burde bakken være en gave til dem. De er dog helt uprøvede i denne disciplin på dette niveau, og deres kørsel hidtil vidner om, at de nok mangler lidt for meget til at være med helt fremme.

Nico Denz er blevet nr. 2 på en kort enkeltstart i Slovakiet, men jeg tror, at bakken gør det svært at gentage her, selvom han er teknisk dygtig. Jeg vil tro, at Alex Dowsett er for tung til denne rute, og så kort en enkeltstart passer slet ikke Chad Haga. Den burde være god for Alex Edmondson, der før har kørt gode prologer her, men han har skuffet fælt på enkeltstarter på det sidste, selvom han i Andlausien sidste år pludselig viste lidt af de gamle evner. Marc Soler mangler nok lidt punch, ligesom ruten er for kort, og det gælder utvivlsomt også for Steven Kruijswijk, der ellers har kørt gode enkeltstarter i år. Det samme har Fausto Masnada og ikke mindst specialisten Mattia Cattaneo, men sidstnævnte er formsvag, og Masnada er slet ikke eksplosiv. Philippe Gilbert og Alessandro Covi burde egentlig være gode på denne rute, men med nylige skadespauser har de næppe formen. Mads Würtz var ved at genfinde lidt af tempoevnerne, men har desværre skuffet på begge sine enkeltstarter i år. Jeg regner med, at bakken er for svær for sprintere som Matteo Moschetti og Elia Viviani, og Alexis Gougeard er vel også blevet for tung og mangler eksplosion. Også Mathias Norsgaard, Harry Tanfield, Jos van Emden, Ian Garrison og Charlie Quartermann må være for tunge, og den tidligere prologspecialist Christoph Pfingsten er næppe god nok. Tony Martin har aldrig været prologrytter og kan ikke længere kompensere med sine tempoevner, og de ellers eksplosive Michael Woods, Dion Smith, Andreas Kron, Reinardt van Rensburg, Robert Power, Matthew Holmes og Fabian Lienhard mangler tempoevner. Johan Jacobs er teknisk dygtig, men han ikke kørt gode enkeltstarter på dette niveau, og det har Andrey Amador, Manuele Boaro, Brent Bookwalter, Damien Howson og Chris Froome heller ikke gjort i meget lang tid. En teknisk prolog kan heller ikke være noget for en ellers efterhånden mere formstærk Tejay van Garderen , og jeg tror, at Thymen Arensman mangler punch. Mattias Skjelmose har haft det lidt svært på årets enkeltstarter, og selvom han af og til overrasker på enkeltstarter, er det næppe her, at Miguel Angel Lopez tager os alle på sengen igen. Ruten kunne være god for Alexey Lutsenko¸ men hans enkeltstarter skuffer altid stort i disse år, som det også gælder for den slet ikke eksplosive Neilson Powless . Feltets øvrige klatrere kan sikkert drage fordel af bakken, men bør mangle punch og tempoevner.

BEMÆRK: Jeg henleder igen opmærksomheden på den heldigvis beskedne, men ikke negligerbare bygerisiko, der kan gøre prologen til et lille lotteri.

Feltet.dks vinderbud: Stefan Bissegger

Øvrige vinderkandidater: Geraint Thomas, Rohan Dennis

Outsidere: Filippo Ganna, Patrick Bevin, Jan Tratnik, Peter Sagan, Marc Hirschi

Jokers: Richie Porte, Stefan Küng, Ion Izagirre, Magnus Cort, Remi Cavagna, Josef Cerny, Gorka Izagirre, Damiano Caruso, Wilco Kelderman, Diego Ulissi, Rui Costa, Tom Bohli, Claudio Imhof, Sonny Colbrelli, Owain Doull, Jake Stewart, Antonio Tiberi, Marco Brenner

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

LIVESTREAM: ROMANDIET RUNDT MED DISCOVERY+