Optakt: Prolog til Tour de Romandie

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Tour de Romandie er traditionelt altid startet med en prolog, og i de senere år er det kun i 2015, hvor man lagde ud med et holdløb, at man har brudt den trend. Trenden videreføres i år, hvor man igen lægger ud med en kort, eksplosiv enkeltstart. Denne gang er den dog ganske usædvanlig. Ikke blot er der tale om den længste prolog siden 2013, hvor man tilbagelagde 7,45 km. Man har også helt droppet den kuperede og særlig den tekniske karakter, der ofte har præget løbets prologer. Denne gang har man i stedet designet en uhyre simpel rute, hvor det mest af alt handler om at træde mange watt på lange, lige og flade veje, og dermed er der lagt op til wattmonstrenes paradis for den elite, der specialiserer i de korte, flade enkeltstarter, man ser i flere WorldTour-løb.

Med en distance på 6,82 km er der som sagt tale om den længste prolog i 10 år, og den har både start og mål i Le Bouveret (Port-Valais). Der er tale om en lille by, der ligger ved den østlige bred af Leman-søen, og etapen består i alt væsentligt af en tur ud af byen mod syd, inden man kører tilbage langs Rhone-floden, hele tiden af pandekageflade veje.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Starten går i byens sydlige udkant, og herfra kører man mod sydøst og syd ad en lige vej ned til byen Les Evouettes. Her drejer man to gange i træk efter hhv. 2,23 km og 2,52 km, hvorefter man har nået den vej, der løber langs Rhone-floden. Nu kører man mod nord og nordøst op ad den lange, lige vej, der går langs floden, hele vejen ind til centrum af Le Bouveret, hvor man med 0,43 km igen drejer skarpt til venstre for at køre hen til målet ved havnen ud til søen.

Prologen byder på i alt bare 10 højdemeter.

Le Bouveret har én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var på 1. etape af dette løb i 2000, hvor Mario Cipollini vandt en massespurt foran Fabrizio Guidi og danske Tayeb Braikia.

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Tour de Romandie er mere end noget andet kendt for sit regnvejr, og det er da også regnvejr, der byder løbet velkommen tirsdag morgen, der venter dog en opklaring, og når etapen starter, taler vi alene om byger med en risiko på 55%, der vil aftage til bare 15% for de sidst startende, der også måske vil kunne se lidt til solen. Samtidig vil temperaturen stige fra 10 til 11 grader, og der vil være en helt konstant og let vind (8 km/t) fra vest. Det giver sidemed- og medvind på første del og sidemodvind på hjemturen.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Favoritterne

Det er på mange måder noget ganske særligt at skyde Tour de Romandie i gang. Det er nemlig altid det eneste WorldTour-løb, der byder på en prolog, og derfor føler man sig altid hensat til svundne tider. Det er samtidig ofte en lidt krævende udfordring for en optaktsskribent, for prologer er så sjældne, at vi ikke ha ret mange holdepunkter at holde os til.

Prologer er nemlig en speciel størrelse. De er ganske almindelige i 2.2-løb, og en typisk prolog er ofte meget kort og meget teknisk, fordi den er henlagt til centrum af by, hvor det er en festlig måde at præsentere feltet for publikum på. De kan ofte være bare 1-3 km lange, og derfor er det nogle helt særlige ryttere, der excellerer i dem. Man skal typisk være eksplosiv og teknisk dygtig, og derfor er sprintere ofte dygtige prologryttere.

Sådan har det også ofte været i Romandiet, hvor man endda også ofte har ganske kuperede og dermed puncheuragtige ruter. Sidste år var prologen ikke kuperet, men den var kort og ekstremt teknisk og dermed en prolog, som man typisk ser dem. Man kan også se på resultatet fra dengang og se, at der var mange uventede navne i toppen - navne, man ikke ville forvente på en klassisk enkeltstart.

Denne gang er vi imidlertid på meget mere sikker grund. Der er nemlig ikke meget prolog over årets prolog. Den er langt længere, end man normalt ser det, og den er også nærmest renset for tekniske udfordringer. Det er derfor bare en lidt kort, klassisk enkeltstart, hvor det mest af alt handler om at træde mange watt på lange, lige flade veje. Med andre ord er det wattmonstrenes paradis, og med så lang en distance kan vi også glemme ideen om, at sprintere typisk er gode prologryttere. Dertil burde den være for lang.

I stedet skal vi sammenligne den med de enkeltstarter, vi ser i Tirreno, UAE Tour og Benelux Tour. De er altid korte og i de to første løb også altid helt flade. Benelux Tour har ofte lidt flere tekniske udfordringer, men af og til også meget enkle ruter, og i de to øvrige løb er de tekniske forhindringer typisk på niveau med det, vi ser på denne etape. Den væsentlige forskel er, at etapen er en smule kortere - lidt mere end halv distance af det, vi typisk ser - og det ændrer naturligvis lidt på vurderingerne. Baneryttere og tempostærke sprintere vil stå bedre over denne distance, men grundlæggende er det en enkeltstartstype, vi ser så tit, at vi bør have relativt godt styr på den.

Derfor er der heller ikke så meget hokuspokus. Skal man vinde her, skal man være aerodynamisk specialist, der kan træde mange watt over kort tid. Det er altså specialisternes og wattmonstrenes paradis, akkurat som vi ser det i de tre nævnte løb.

Desværre spiller vejret ofte ind på Romandiets prologer, fordi løbet er så hårdt ramt af regn. Det gælder således også i år, hvor dagen vil starte vådt og slutte solrigt. Den vedvarende regn skulle være stoppet, når etapen starter, men der vil være en bygerisiko for de første, mens det er relativt sikkert, at det vil være tørt for de sidste. Ruten har ikke mange sving, men over så kort en distance vil våde veje formentlig ødelægge løbet. Det er muligt, at alle er heldige, og at hele baduljen kører på tørre veje, men det er kun de sidst startende, der kan være nogenlunde sikre på det. Det skaber et element af lotteri og tilfældighed, men naturligvis sørger favoritterne alle for at starte sent.

De mange enkeltstarter i løbet gør, at tempofeltet næsten altid er stærkt, og det er bestemt også tilfældet i år. Alligevel regner jeg Ethan Hayter som relativt klar favorit. Briten vandt prologen for et år siden, men den kan som sagt ikke rigtigt sammenlignes med denne. Faktisk har vi ikke megen erfaring med Hayter på denne form for enkeltstart, men vi så dog, at en ellers meget formsvag Hayter blev nr. 2 bag Filippo Ganna på den næsten identiske Provence-prolog sidste år, og det er som bekendt ingen skam.

Det er på andre enkeltstarter, at han har vist, at han er i den absolutte elite. I Dauphiné var han ikke langt fra Ganna og Wout van Aert og slog blandt andre Primoz Roglic og Jonas Vingegaard på en flad tonserrute, og det er bestemt ikke umuligt, at han i dag havde været verdensmester, hvis ikke han havde fået defekt. Han skuffede på prologen i Australien i år, men her var han bange på de våde veje grundet et nyligt styrt. Den bekymring bør han ikke have her, hvor han formentlig vil være den bedste mand til at træde mange watt på våde veje. Distancen er også perfekt for en mand, der kommer fra banen, og derudover synes han at have fundet formen efter kravebensbruddet i Australien. Han kørte nemlig en overraskende god kongeetape i Baskerlandet, og nu har han haft tid at forbedre sig yderligere. Derfor tror jeg, at han i morgen tager årets anden sejr og vinder prologen for anden gang i træk.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Hans værste rival kunne være Remi Cavagna. Sidste sæson blev i vidt omfang ødelagt af hans styrt i optakten, men i år har han måske været bedre end nogensinde. Det siger ikke så lidt, for tilbage i 2021 bevægede han sig helt ind i den tungeste tempoelite med en endeløs serie af topresultater på WorldTour-enkeltstarter, herunder to sejre, hvoraf den ene kom i dette løb. I år har han ikke blot klatret bedre end nogensinde. Han har også generelt kørt som en motorcykel, senest da han var med i kampen om sejren i Brabantse Pijl. Han kørte også et af sit livs enkeltstarter i Algarve, hvor han slog både Filippo Ganna og Tobias Foss og var ganske tæt på også at slå Stefan Küng, inden han suverænt vandt enkeltstarten i Algarve. Desværre er denne distance som udgangspunkt for kort for ham, men jeg finder håb i, at den slet ikke er teknisk. Der er masser af plads til, at han kan træde sine watt, og vi skal ikke glemme, at han sidste år blev nr. 3 bag Roglic og Evenepoel på en meget teknisk og kort enkeltstart i Baskerlandet, og at han i 2021 blev nr. 4 på prologen i dette løb, hvor der var tale om en meget kort distance med en hård bakke til sidst. Havde den haft klassisk prologlængde, havde den været for kort, men jeg tror på, at Cavagna kan køre med om sejren over denne distance også.

Hvad så med verdensmesteren? Tobias Foss skuffede lidt på sin første enkeltstart i år i VM-trøjen, da han bare blev nr. 5 i Algarve. Nu kommer han til en opgave, der for ham ikke er ideel, for også han er bedre over lange distancer. Han kan imidlertid sagtens køre denne slags enkeltstarter. I 2021 bragede han ind på scenen med en 3. plads på en 8,6 km lang flad tonserenkeltstart i Giroen - kun slået af Filippo Ganna og Edoardo Affini - og sidste år blev han nr. 6 på den kuperede og 9,2 km lange første enkeltstart i samme løb. Særligt præstationen i 2021 giver håb for præcis denne enkeltstart, og vi så jo sidste år ved VM og i Giroen, at Foss sagtens kan køre gode enkeltstarter, selvom han skuffer i bjergene. Med under to uger til Giro-starten må man formode, at han er tæt på topformen og bedre, end han var i Algarve, hvor han blev slået klart af Cavagna, og vi ved jo fra VM-sejren, at den bedste Foss er en ganske sublim temporytter.

Løbets måske mest spændende rytter er Kevin Vauquelin. Det franske stortalent gjorde sidste enorme fremskridt som temporytter, hvilket han særligt viste med 2. pladsen bag Stefan Küng i Poitou-Charentes og den knebne 2. plads bag Mattias Skjelmose i Luxembourg. Det bedste af det hele er, at han i år synes uendeligt meget bedre, end han var sidste efterår, men vi har ikke haft mange chancer for at se ham køre enkeltstart. Han skuffede mig lidt i Besseges, hvor han blot blev nr. 4 på en rute, der burde passe ham, og det gør mig en smule urolig. Vi har aldrig rigtigt set ham køre denne form for enkeltstart, der muligvis er for flad og for kort, men omvendt er han jo en eksplosiv herre, og den slags typer plejer at være god over korte distancer. Vi ved, at formen er fremragende, men han er så stor en ubekendt, at det kan gå begge veje. Han kan skuffe igen, men hans talent er også så stort, at han vel næsten i den bedste af alle verdener også kan ende med at vinde etapen.

Jayco stiller med deres evige lottokupon, Matteo Sobrero. Man ved aldrig, hvilken udgave man får, men han har i hvert fald kørt bedre end nogensinde på det sidste, senest med et ganske flot Liege. Som vi så i Polen sidste år, kan man imidlertid ikke sætte lighed mellem gode klatreben og gode tempoben. Tvætimod kørte han sine bedste enkeltstater i Giroen, hvor han tog en overraskende sejr på sidste etape og blev nr. 4 på den første enkeltstart, selvom han i resten af løbet var helt, helt væk. Ruten er bestemt heller ikke ideel, men han viste med 4. pladsen på sidste etape i Giroen i 2021 og 10. pladsen i Tirreno i 2022, at han godt kan køre tonserenkeltstarter. Kort enkeltstarter mestrer han også, for han blev nr. 4 på første enkeltstart i Giroen i 2022 og nr. 5 på prologen i dette løb i 2022. De to ruter var imidlertid helt anderledes end denne og passede ham langt bedre. Her bør det være for fladt til, at han kan vinde etapen, men som altid kan det med Sobrero blive både fugl og fisk. Og når det bliver fugl, flyver den af og til overraskende højt.

En rytter, der i hvert fald begræder distancen, er Magnus Cort. Danskeren er jo ellers blevet en fremragende temporytter, men hans bedste resultater kommer over meget længere distancer. Han overraskede mig imidlertid meget positivt med sin 11. plads i København under Touren sidste år. Det var ganske vist over 13,2 km, men det var stadig en kort sag. Det samme var det, da han tog sit første store enkeltstartsresultat med 2. pladsen i Besseges i 2020, men dengang var han hjulpet af en bakke. Her er det nok for kort og fladt til, at han kan være med i kampen om sejren, og hans form er også usikker efter en måneds løbspause. Med Giro lige forude vil jeg dog forvente at se en meget stærk Cort i denne uge, og selvom ruten ikke passer ham, bør han i et felt med et begrænset antal superspecialister komme langt, også på denne rute.

I gamle dage havde Jos van Emden utvivlsomt været førsteudfordrer til Hayter. Hollænderen var nemlig superspecialist i præcis denne type enkeltstarter. Således vandt han både i Benelux/Eneco Tour, ligesom han to gange blev nr. 2 bag Rohan Dennis i Tirreno, og han blev endda nr. 5 på 1. etape af Touren i 2015. Desværre er han faldet gevaldigt af på den de senere år, og sidste år nåede han efter et skuffende EM et punkt, hvor han overvejede helt at droppe sit fokus på disciplinen. Det er dog ikke mere end et år siden, at han blev nr. 8 på Tirreno-enkeltstarten, hvilket viser, at han stadig kan, og selvom han skuffede til EM og de hollandske mesterskaber, skal vi huske, at han aldrig har været god over lange distancer. Han virker ganske godt kørende, for jeg var imponeret over, hvor længe han sad med i Amstel Gold Race, men meget er usikkert i en sæson, hvor han ikke har kørt mange løb og dermed kunnet vise, hvor meget alderen har indhentet ham siden sidste års flotte 8. plads. De dage, hvor han kan vinde, er ovre, men kører han som i Tirreno kommer han langt. Ruten kunne i hvert fald ikke passe ham bedre.

Det er bestemt heller ikke den ideelle distance for Mikkel Bjerg, men han har før vist, at han kan forsvare sig. Han blev således sidste år nr. 6 i UAE Tour over bare 9,0 km på en rute af præcis denne type, og i samme sæson blev han nr. 9 i Tirreno, hvor der altid er samlet et klassefelt, men desværre var det over en forlænget distance på 13,9 km. Jeg kan godt have min bekymring for, om ikke dette trods alt bliver for kort, og spørgsmålet er, om ikke han havde glæde af en mere kuperet rute, nu hvor han fokuserer mere på linjeløb og mindre på enkeltstarter. Dertil kommer, at han jo har været ret svingende på sine enkeltstarter, og der har de senere år været flere skuffelser end succeser. Til gengæld har han været flyvende de seneste uger, og har han samme form nu, bør han komme langt. Om det er tilfældet, kan dog være tvivlsomt, for han har vel pustet lidt ud efter klassikerne.

Listen over danske bud er meget lang og tæller også Johan Price-Pejtersen. Danskeren har ikke kørt mange enkeltstarter i sin korte professionelle karriere, men han viste sidste år, at han kan begå sig på WorldTour-niveau. Her blev han nemlig nr. 7 i UAE Tour lige bag Bjerg på den ovenfor omtalte etape, og det vidner om evnerne på denne type enkeltstart. Også hans gode enkeltstart i Danmark Rundt viser, at han kan køre stærkt på korte, flade ruter, men skal han være med helt fremme, skal han have en længere distance. Denne må være for kort, men terrænmæssigt er den helt ideel. Formen er også en ubekendt, da han stort set ikke har kørt løb i år, men han er heldigvis kommet i gang igen og har nu Sicilien i benene.

Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg skal rangere Bob Jungels. Denne form for enkeltstart har aldrig været hans spidskompetence, men han er før blevet nr. 7 og 9 i Giroen, nr. 3 i Dauphiné, nr. 6 i Benelux Tour og n. 7 i Dauphiné over ganske korte distancer. Denne er desværre fladere end de fleste af disse, og den passer ham derfor endnu ringere, men i dette felt bør han stadig komme langt. Sidste år genfandt han nemlig sine tempoevner, og i forhold til denne etape er det lovende, at han blev nr. 12 i København under Touren. Når han glider ned på min liste, skyldes det primært, at han har misset hele klassikersæsonen med sygdom. Derfor vil det undre, hvis han er på toppen, men der også været stille om ham. Man kan håbe, at han bare skød en hvid pind efter klassikerne og i stedet satsede på andre og senere løb. Dette kunne derfor måske være et mål, og i det lys kan man drømme om, at han er bedre end antaget, selvom han ikke har kørt løb i en menneskealder.

Læs også

Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg

Sprintere kører som sagt typisk gode prologer, og selvom denne rute mere er for temporyttere, er der en sprinter, der bør blande sig. Sidste år vandt Ethan Vernon den 7 km lange prolog i Slovakiet, og den var praktisk talt identisk med denne. Det vidner om, at han har tempoevnerne til denne form for enkeltstart, men det var også i et meget svagt felt. Hans 20. plads i Danmark Rundt viste, at vi bestemt ikke kan regne med ham, og sidste års 7. plads på prologen i dette løb siger ikke meget om hans evner på denne rute. Kører han som i Slovakiet, bør han stadig komme langt, men vi aner ikke, hvor han står. Han startede sæsonen meget stærkt på Mallorca, men i de belgiske løb, han kørte i marts, virkede han decideret formsvag. Nu har han haft en løbspause på mere end en måned, og derfor kan han både være godt forberedt eller rusten. Det ved vi ikke, og derfor vil han i morgen være en lottokupon med et pænt potentiale, hvis han er klar.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Josef Cerny. Særligt i 2020 var han en fremragende temporytter, men siden dengang er det gået ned ad bakke. Faktisk har han i de seneste sæsoner slet ikke kørt mange enkeltstarter, der passer ham. Ruten passer ham ganske fint, selvom han er bedre over lange distancer, for han blev nr. 2 bag Vernon i Slovakiet sidste år på en rute, der var næsten identisk med denne - dog i et meget svagt felt. Desværre har det også været skuffende. I år blev han bare nr. 6 i et svagt felt på den helt flade rute i Coppi e Bartali, og sidste års 8. plads på den flade rute i Danmark var bestemt heller ikke imponerende. Det er desværre for længe siden, vi har set den rigtigt gode enkeltstart fra Cerny, til, at jeg for alvor tror på ham, og derudover er hans form også altid lidt svær at vurdere, fordi han i alle andre løb bare agerer trækdyr.

Det er også en god chance for Casper Pedersen til at bygge videre på det, han viste i Tirreno. Her kørte han med en 9. plads sit livs enkeltstart, og selvom feltet var svagere end vanligt, vidner det om evnerne på flade tonserruter. Denne gang er distancen næsten halvt så lang, men det er måske snarere til fordel for en mand som ham. I lyset af det resultat burde han stå højere på denne liste, men det gør han desværre ikke. Siden Tirreno har han nemlig kun startet et løb, fordi hans klassikersæson blev ødelagt af sygdom. I det lys er det svært at tro, at vi ser en flyvende Pedersen, som vi havde i Tirreno, og da der desværre er meget stor forskel på top- og bundniveau, kan det også ende ganske skuffende.

Hvor meget skal vi til at regne Joel Suter som specialist? Det har han aldrig været, men siden han blev schweizisk mester sidste år, har han udviklet sig markant. I år blev han nr. 11 i Besseges på en rute, der var for hård, men endnu bedre var det, at han blev nr. 4 i Coppi e Bartali på en flad tonserrute. Her slog han blandt andre Cerny, men han var også ganske langt fra Cavagna. Dette er et af årets mål, og sejren på Sicilien viste, at han er i form, så jeg vil forvente en god præstation. Det burde dog være vanskeligt for ham at være med helt fremme. Dertil er han ikke specialist nok.

En rytter, der begræder distancen, er Nelson Oliveira . Portugiseren skal helst køre mindst 30 km, men han har faktisk af og til overrasket mig positivt på Tirreno-enkeltstarten, hvor han senest blev nr. 12 i 2019 og senest nr. 13 i år. Særligt sidstnævnte er opløftende, for det er endnu et bevis på, at han har rejst sig som temporytter efter en periode, hvor han var faldet ned i et hul - en trend, der vel startede med sidste års 8. plads ved VM. Generelt har han kørt fabelagtigt godt opad i år, men det siger måske ikke alt for meget om hans evner på denne type enkeltstart, hvor han desværre lider under, at den er næsten halvt så lang som i Tirreno. Det får mig til at frygte, at den svingende portugiser skuffer igen, men Tirreno viser, at der er potentiale.

Hvad så med lottokuponen Lawson Craddock? Amerikaneren er mildt sagt ikke til at blive klog på, men sandt er det, at han ikke kører, som da han var bedst, og at han ikke rigtigt red med på BikeExchange-miraklet sidste år. Undtagelsen var den flotte enkeltstart i Vueltaen, men det var over en distance, der passede ham langt bedre. Det bekymrer mig, at han blot blev nr. 13 i det meget svage felt i Coppi e Bartali. Heldigvis var han der også meget formsvag, og han virker bedre nu. Det ændrer dog ikke på, at denne rute bør være både for flad og for kort, og han skal i hvert fald køre meget stærkere end i Italien for en måned siden, hvis han skal blande sig. Et håb findes i hans 6. plads i Schweiz på en tilsvarende rute, men det var netop i 2019, hvor han var allerbedst. Ellers er stort set alle hans gode resultater leveret på distancer på mindst 30 km.

For nogle år siden var Nikias Arndt en ganske habil specialist, og han har i alt fem top 10-placeringer på WorldTour-enkeltstarter, heriblandt en 7. plads på en enkeltstart i Abu Dhabi Tour, der var en 12,6 km lang udgave af denne. Desværre er det gået ned ad bakke siden dengang, og naturligvis er det blevet endnu værre efter skiftet fra DSM til Bahrain. Hans enkeltstart i Tirreno i år giver heller ikke megen grund til optimisme, men jeg finder håb i den pæne VM-enkeltstart, han kørte, og sidste års 14. plads på prologen i dette løb, selvom ruten ikke er sammenlignelig. Jeg frygter, at det går galt igen i år, men i dette felt uden alt for mange specialister kan han nok godt snige sig i top 10. Han har i hvert fald virket meget formstærk i dette forår.

Sidste år var Simon Yates den fremmeste eksponent for BikeExchange-miraklet på enkeltstarterne, men spørgsmålet er, om det kommer til udtryk på denne rute. Han er ellers god på korte enkeltstarter, som sejren i Giroen klart beviste, men denne bør være for flad og enkel. Vi så i hvert fald i Vueltaen, hvor han blev testet på en ren tonserenkeltstart, ganske vist over en lang distance, at miraklet var betydeligt mindre. Den kortere distance hjælper ham sikkert, men jeg har svært ved at se ham være med helt fremme på denne rute, også fordi han har været så skuffende i år og nu har været syg i optakten. Omvendt overraskende hans mere temposvage bror på en tilsvarende rute i UAE Tour sidste år, så måske han kan gøre det samme.

En rytter, de faktisk har vundet en prolog i dette løb, er Jonathan Castroviejo , der fik sit gennembrud med sejren her helt tilbage i 2011. Dengang var han specialist, og han kunne sagtens køre denne slags enkeltstarter, som vi så med podiepladser i Tirreno og Abu Dhabi. I dag er der imidlertid ikke meget specialist over ham, og oftest flopper han fælt. Det sker dog af og til, at han gør det hæderligt, og på årets hidtil eneste enkeltstart blev han nr. 12 i Algarve. I dag rækker niveauet ikke til et topresultat, men kører han som i Portugal, bør han da i hvert fald komme et stykke i dette felt.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Hvad så med Jason Osborne? Den tidligere roer er lidt en ubekendt, fordi han er så ny i gamet, og det bliver ikke bedre af, at hans form bestemt ikke har været på toppen i år. Ardennerne viste dog klar fremgang, og nu kommer vi til en disciplin, hvor han i mindre løb uden for UCI-kalenderen har vist evner. Sidste år havde jeg dog ventet lidt mere af ham i Luxembourg, men en 7. plads var trods alt ikke helt elendigt. Ruten passede ham dog nok også bedre dengang, og spørgsmålet er, om ikke den er for flad her. Skal han være med fremme, skal han i hvert fald køre bedre end ved de tyske mesterskaber, hvor en 11. plads viste, at man aldrig kan regne med ham.

Matteo Jorgenson er bestemt ikke specialist, men han viste klar fremgang med sin 11. plads på sidste års tonserrute i Dauphiné. I år har han udviklet sig helt enormt, og jeg er ret spændt på, om det også afspejler sig i denne disciplin. Terrænet skulle være mere kuperet, hvis han for alvor skulle excellere, og en længere distance havde formentlig også været bedre. Sidste år blev han nr. 16 på den næsten identiske prolog i Provence, men i å er hans niveau et helt andet. Det vidner om, at han formentlig kan gøre det ganske pænt, og han vil være topmotiveret og klar til et af forårets mål.

Jeg er også lidt spændt på Finn Fisher-Black. Det newzealandske talent bragede ind på scenen med en 3. plads - i et svagt felt - på en tilsvarende rute i Belgium Tour i 2021, men det er også hans eneste gode præstation. I år blev han bare nr. 27 i Algarve, og et skifte fra Jumbo til UAE har helt sikkert ikke gavnet på tempofronten. Omvendt var han dengang på vej tilbage fra sin skade, og nu viste han på Sicilien, at formen er en helt, helt anden. Jeg tror stadig ikke, at han gentager resultatet fra Belgien, men det viste trods alt, at han har potentiale til at overraske.

En af årets glæder har været genfødslen af Will Barta, men han er stadig ikke den temporytter, der i 2020 var 1 sekund fra at slå Roglic på en Vuelta-enkeltstart. Han blev en pæn nr. 3 i Galicien, men i et uhyre svagt felt, hvor han blev slået af specialisterne Jonas Vingegaard og Rohan Dennis, og det siger ikke nødvendigvis alt for meget. De seneste år har han enkeltstarter været meget pauvre, og hans styrke har tillige altid været over længere distancer og i mere kuperet terræn. Galicien viser dog, at han måske kan vise lidt at fordums styrke denne gang.

Jeg kunne også nævne Dries Devenyns, der tidligere har været ret god på denne slags enkeltstarter og senest blev nr. 9 i Provence sidste år, men Tirreno viste, at han potentiale i dag er begrænset. Lidt af det samme kan siges om Harry Sweeny, der kørte fornemme enkeltstarter i 2021, men det så vi intet til i 2022, og han synes slet ikke på toppen. En omtale kunne man også give Anthony Perez, der ofte hiver en kanin op af hatten på enkeltstarter, samt roeren Rainer Kepplinger, der ved de østrigske mesterskaber har vist evner i disciplinen. Sean Quinn kørte flotte prologer sidste år, men denne type passer ham slet ikke. Adam Yates overraskede stort i UAE Tour sidste år, men Tirreno bekræftede, at det næppe sker i en UAE-trøje. Ruten bør være for flad for Juan Ayuso, der som bekendt næppe heller er på toppen, og det samme gælder for folk som Alexey Lutsenko, Damiano Caruso, Thibaut Pinot, Rui Costa , den stadig bedre Romain Bardet og Steven Kruijswijk, der står langt bedre på en kuperet rute. Det er formentlig også det, der i dag skal til, hvis den tidligere specialist Ion Izagirre skal køre gode enkeltstarter igen. Vi har set, at sejren på Galicien var et engangstilfælde for Mark Padun, og ryttere som Andrey Amador, Thomas De Gendt, Tony Gallopin, Jesus Herrada, Edoardo Sepulveda, Simon Geschke, Chris Froome og Rein Taaramae er slet ikke de temporyttere, de engang var. Nico Denz har før gjort det godt på denne slags ruter, men det er længe siden. Formstærke Dorian Godon har vundet tekniske prologer, men på denne rute er hans potentiale mere begrænset, ligesom han skal være kommet sig over styrtet i Amstel. Fausto Masnada forbedrede sig enormt i 2021, men det vil vi næppe se på denne rute, og Tom Bohli, der ellers har et hav at topplaceringer på prologer i dette løb, kører i dag slet ikke gode enkeltstarter længere. Marco Brenner viste sine tempoevner i Polen sidste år, men ruten passer ham ikke, og han har haft et horribelt år. Oscar Onley var ikke helt uden evner i Algarve, men denne rute kan ikke passe ham. Spændt er jeg på, hvad Jumbo har fået ud af Thomas Gloag, der har trænet meget i en for ham næsten ukendt disciplin, men dette kan ikke være hans rute. Ivan Romeo beskrives som specialist, men det er svært at se på hans resultater, som det også gælder for Ivo Oliveira . Lewis Askey har kørt hæderlige prologer, men ikke på ruter af denne type. Endelig har Jan Sommer og Jan Christen gjort det godt på lavere niveau, men dette niveau er for højt.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at vejret formentlig bliver afgørende, og at der synes at være en klar fordel for de sidst startende. De ovennævnte starter naturligvis alle sent, men de ryttere, der har størst chance for at blive handicappet af vejret, er Castroviejo, Osborne, Pedersen, Van Emden, Craddock, Arndt og Oliveira, der alle starter mindst en time, inden sidste mand ventes i mål.

Feltet.dks vinderbud: Ethan Hayter

Øvrige vinderkandidater: Remi Cavagna, Tobias Foss

Outsidere: Kevin Vauquelin, Matteo Sobrero, Magnus Cort, Jos van Emden, Mikkel Bjerg

Jokers: Johan Price-Pejtersen, Bob Jungels, Ethan Vernon, Josef Cerny, Casper Pedersen, Joel Suter, Nelson Oliveira, Lawson Craddock, Nikias Arndt, Simon Yates, Jonathan Castroviejo, Jason Osborne, Matteo Jorgenson, Finn Fisher-Black, Will Barta

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE