Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: Prudential RideLondon-Surrey Classic
04. august 2019 15:30Foto: Sirotti

Cykelsporten blomstrer i Storbritannien, og landet er nu gradvist ved at opbygge en cykelkalender, der matcher den succes, som landets ryttere har haft i de seneste år. Efter den storslåede oplevelse ved OL besluttede de ambitiøse briter at bygge videre på arven fra legene i London ved at skabe RIdeLondon Classic, der lynhurtigt har etableret sig som landets i særklasse største endagsløb og efter bare fire udgaver i 2017 gjorde debut på WorldTouren. Efter i 2018 at have forsøgt at slås om opmærksomheden med Tour de France, er det tilbage på en mere gunstig kalenderplacering i 2019, hvor der atter er lagt op til kamp om vigtige WorldTour-point, når et klassefelt skal slås om sejren i de spektakulære omgivelser i centrum af den britiske hovedstad.

Løbets rolle og historie

I de senere år har folk som Mark Cavendish, Chris Froome, Bradley Wiggins, Geraint Thomas, Stephen Cummings og Yates-brødrene gjort Storbritannien til et af cykelsportens absolutte kraftcentre, men de mange stjerner har ikke haft mange muligheder for på årlig basis at konkurrere foran hjemmepublikummet. I adskillige år var den eneste større begivenhed i landet Tour of Britain, der mest havde status som et forberedelsesløb til VM.

 

Tiderne er imidlertid i gang med at skifte. Efter det meget succesrige landevejsløb ved OL i London i 2012 blev RideLondon Classic skabt som et middel til at bygge videre på arven fra den begivenhed, og bare to år senere var landet vært for en af de mest succesfulde og velbesøgte grand departs i Tour de France-historien, da utallige tilskuere samledes til to dages cykelfest i Yorkshire efterfulgt af et besøg i London. Det arrangement blev muliggjort af en meget ambitiøs lokal komite, der blev anført af Gary Verity, og de havde planer om at benytte det skabte momentum til at gøre Yorkshire-regionen til et af Europas cykelmekkaer. Midlet hertil er det nu fire dage lange Tour de Yorkshire, der med det samme fik støtte fra ASO og nu allerede med succes er afviklet fem gange.

 

Det var imidlertid RideLondon Classic, der banede vejen og viste, hvordan et nyt løb lynhurtigt kan stige i graderne i UCI-hierarkiet, hvis betingelserne er rigtige. Siden den første udgave i 2013 er løbet vokset hurtigt og blevet enormt populært. Med en rute, der er nært beslægtet med den, som blev benyttet ved OL, og med samme flotte afslutning foran Buckingham Palace har det en solid blanding af både sportslige udfordringer og eksterne forhold, der har gjort det muligt at etablere sig som et nøgleløb, og det er blevet afviklet på et perfekt tidspunkt bare en uge efter afslutningen på Tour de France, hvor det har været muligt at bygge på den kolossale hype, der følger efter verdens største cykelløb.

 

Det var derfor ikke overraskende, at det lynhurtigt blev anerkendt som et 1.HC-løb - en status, det opnåede i 2014 - og man lagde aldrig skjul på, at målet var at blive en del af WorldTouren. Da UCI annoncerede planerne om at udvide kalenderen for den fineste løbsserie, var det derfor ikke overraskende, at de ambitiøse briter lagde billet ind på en plads, og da afsløringen af de nye løb kom i efteråret 2016, havde man sikret sig en position allerøverst i hierarkiet. Det var ingen overraskelse, idet kvindeløbet, der afvikles dagen inden herreløbet, allerede havde etableret sig på kvindernes WorldTour, og i 2017 gjorde løbet således debut på højeste niveau. Dermed har man overhalet Tour of Britain, der i mange år har været anset som den førende kandidat til at blive det første britiske løb på WorldTouren, men som fortsat ikke har fået plads på kalenderen.

 

Løbet har haft stor succes med at tiltrække udenlandske stjerner, hvilket blandt andet skyldes dets samarbejde med den magtfulde Velon-organisation af storhold samt et ry som verdens rigeste løb med cykelsportens største præmiesum, men af forskellige årsager har man haft sværere ved at få de lokale helte til at komme hjem. Mark Cavendish gjorde sin debut i 2015, Bradley Wiggins har først kørt løbet efter afslutningen på sin WorldTour-karriere, men i 2016 fik man et mindre gennembrud. Her brugte Chris Froome og Geraint Thomas begge løbet som en sidste opvarmning forud for OL, der afvikledes blot en uge senere, og sidstnævnte endte endda med at være ganske tæt på at vinde løbet.

 

Som et af de nye løb på WorldTouren har man ikke den luksus, at WorldTour-holdene er forpligtede til at deltage, men det var nu svært at aflæse af startlisten i 2017. Således havde man tiltrukket ikke færre end 14 af de 18 hold fra det fineste selskab, og det var således kun Movistar, Bahrain-Merida, Astana og FDJ, der ikke var at finde på startstregen. Samtidig kunne man ny tilbyde WorldTour-point, og det betød, at feltet var det i særklasse stærkeste, man hidtil havde kunnet præstere. Således havde man tiltrukket adskillige topsprintere fra det års Tour de France, og navne som Alexander Kristoff, Michael Matthews, Elia Viviani og Sam Bennett var alle at finde i feltet.

 

I 2018 valgte arrangørerne lidt overraskende valgt at flytte løbet, så det afvikledes på samme dag som Tourens sidste etape. Dermed undgik man ganske vist den travle weekend, hvor der også er WordlTour-løb i Polen og San Sebastian, men til gengæld mistede man muligheden for at få deltagelse af Tour de France-ryttere. Det havde da også den konsekvens, at kun ni af de 18 WorldTour-hold var at finde i feltet, og trods deltagelse af stjerner som Elia Viviani, Sam Bennett, Caleb Ewan, Pascal Ackermann og Michael Matthews, der forlod Touren i utide, havde feltet ikke samme kaliber som 12 måneder tidligere.

 

Formentlig belært af den erfaring er løbet i år tilbage på sin gamle plads søndagen efter Tour-afslutningen og altså i direkte kollision med Clasica San Sebastian, der heldigvis appellerer til en helt anden ryttertype, men også med Tour de Pologne, der er ganske alvorlig konkurrent i kampen om sprinterne. Det har dog haft den positive konsekvens, at hele 16 af de 18 WorldTour-hold vil være til start - kun Astana og Movistar har af gode grunde valgt det relativt flade løb fra - og med Tour-stjerner som Caleb Ewan, Elia Viviani, Alexander Kristoff, Michael Matthews, Sonny Colbrelli, Daryl Impey og Jasper Stuyven kan arrangørerne ikke være utilfredse med det, der ligner en stor revanche mellem mange af topsprinterne fra det franske løb.

 

Med en afslutning i den flade by, London, har løbet ry som et sprinterløb, nøjagtigt som man sagde om OL-løbet på næsten samme rute. Begivenheden har imidlertid i den grad levet op til arven fra OL i den forstand, at sprinterne ofte er blevet snydt. I 2012 vandt Alexandre Veinokourov som bekendt guldmedaljen, efter at det britiske hold ikke havde haft held med at holde løbet under kontrol, og på tilsvarende vis er kun fire af de hidtidige seks udgaver blevet afgjort af sprinterne. Arnaud Demare vandt den første udgave i 2013, men i 2014 og 2015 lykkedes det en lille gruppe at gøre en afgørende forskel i bakkerne uden for London. I 2014 vandt Adam Blythe spurten i en lille gruppe, og året efter var det Jempy Drucker, der udnyttede de vanskeligheder, de små seksmandshold har, til at vinde spurten i et tilsvarende scenarium. I 2016 lykkedes det først til allersidst at hente Thomas, inden Tom Boonen tog en af karrierens sidste store sejre i en spurt.

 

Efter inklusionen på WorldTouren har ført til stærkere felter, er løbet imidlertid blevet mere kontrolleret. Efter at Alexander Kristoff vandt løbet i 2017 var det sidste år kometen Pascal Ackermann, der fortsatte sin drømmesommer med at tage karrierens første store endagssejr ved i en spurt at besejre Elia Viviani og Giacomo Nizzolo. Ackermann forsvarer dog ikke sin titel og overlader rollen som Bora-sprinter til Sam Bennett for i stedet at satse på Tour de Pologne, men både Viviani og Nizzolo vil gå efter at tage den sejr, de akkurat gik glip af for et år siden.

 

Ruten

Det kan godt være, at løbet er kommet på WorldTouren, men det har ikke fået arrangørerne til afgørende at ændre på formatet eller distancen i et forsøg på at gøre det hårdere. Tværtimod har man fastholdt en rute, der er meget lig den, der har været benyttet i tidligere år, og selvom der ingenlunde er tale om en kopi, er ligheden med OL-løbet i 2012 stadig slående. Den mest markante forskel er den reducerede distance, og man har heller ikke i år valgt at øge den og bringe den op på WorldTour-standard. Faktisk er den i år reduceret yderligere fra sidste års 183 km, så der i år blot skal tilbagelægges 169 km - en nærmest uhørt kort distance for et endagsløb på WorldTouren.

 

Samtidig har man afgørende ændret den centrale del af løbet. Hidtil har man kun passeret Box Hill, der var den væsentligste stigning ved OL, en enkelt gang og i stedet ladet Leith Hill og Ranmore Common være de afgørende bakker. I år er den vigtigste udfordring som ved OL en rundstrækning med netop Box Hill, der skal passeres i alt fem gange, inden det går igennem fladt terræn tilbage mod London. I den forstand er der mere end nogensinde tale om en forkortet udgave af OL i London.

 

Den forkortede distance skyldes, at starten på løbet er flyttet. Tidligere er man startet foran Buckingham Palace, men denne gang skydes feste i gang fra Bushy Park, der ligger i den sydvestlige udkant ganske langt fra centrum. Herfra går det igennem fladt terræn ud af byen mod sydvest, hvor løbets værst udfordringer venter i Surrey-regionen.

 

Det flade terræn bliver gradvist skiftet ud med flere vanskeligheder. Rytterne fortsætter mod sydvest ud gennem byens forstæder, inden man kører mod sydvest og syd gennem fladlandet, der leder ned mod bakkerne i området sydvest for den britiske hovedstad. Først får rytterne chancen for at varme klatrebenene op på den nye stigning Newlands Corner (1,4 km, 4,9%, max. 13,3%), der har top efter 34,5 km. Herfra går det vider mod øst hen til den afgørende rundstrækning.

 

Den rammer man i byen i udkanten af byen Dorking, hvor man tager hul på den 15,5 km lange runde, som skal tilbagelægges i alt fem gange. Den består i alt væsentligt af en tur opad Box Hill, der over 3,2 km stiger med 4,2% i gennemsnit, men som over de sidste 2,2 km byder på i alt godt 1 km med stigningsprocenter på 6-7%, et let faldende plateau og til slut en ukompliceret nedkørsel, der leder tilbage til bunden af bakken.

 

Efter 5. og sidste tur op ad Box Hill er der tilbagelagt 117,5 km, og der resterer således hele 51,5 km. De består først af den sidste del af rundstrækningen, men herefter er de resterende godt 40 km hovedsageligt flade. De bringer først feltet mod nord og siden mod nordøst tilbage mod hovedstaden og foregår hovedsageligt af store, brede boulevarder. Med ca. 35, 25 og 15 km til mål venter der et par mindre bakker, men ellers er der ingen terrænmæssige udfordringer. De sidste 10 km er helt flade, og det hele afsluttes i en teknisk ukompliceret finale, hvor man følger en lang let bugtende vej langs Themsen, men hvor man denne gang rammer opløbet på The Mall, som er placeret lige foran Buckingham Palace, fra den modsatte side, end man plejer. Det betyder, at man drejer skarpt til venstre med 1500 m igen, hvorefter der endnu to skarpe sving i rap lige efter den røde flamme, inden man rammer den helt flade opløbsstrækning.

 

Løbet byder på i alt 1668 højdemeter, næsten præcis det samme som sidste år.

 

 

 

 

Vejret

England er kendt for sine regnfulde somre, og de har faktisk udsigt til megen regn i den kommende uge. Heldigvis ventes weekenden at blive pæn, og selvom søndag bliver skyet med kun meget lidt solskin, bør det holde tørt med en temperatur på pæne 26 grader. Der vil være en let vind fra syd, hvilket giver sidemod- og modvind på turen ud til toppen af første stigning, inden man får sidevind på stykket frem til rundstrækningen. Her vil der være modvind på Box Hill efterfulgt af sidevind, sidemedvind og til slut modvind. Der vil være med- og sidemedvind på turen ind mod centrum af London, hvilket varer med, indtil man drejer ind i sidevind med 1500 m igen og derefter får sidemedvind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Et første blik på ruten vil tilsige, at RideLondon Classic ni ud af ti gange bør ende i en massespurt. De enkelte stigninger er i sig selv ikke specielt svære, og der er meget langt fra toppen af Box Hill til målet på The Mall.

 

Historien fortæller os imidlertid noget andet. Af de foregående seks udgaver er det kun fire, der er endt i en spurt, og for tre år siden var det endda kun på et hængende hår, at man fik hentet Geraint Thomas i finalen. Med andre ord viser erfaringen, at stigningerne har en sværhedsgrad, der gør det muligt at gøre en afgørende forskel, og en spurt er derfor på ingen måde et givent udkomme.

 

Siden 2017 har situationen imidlertid været anderledes. Feltet er meget stærkere end tidligere i kraft af løbets status som WorldTour-løb, og antallet af sprintere, der kan begå sig på en kuperet rute som denne, er langt større end tidligere. Et stærkere felt betyder altid, at det er sværere at undgå en spurt, og det bliver bestemt ikke nemmere af, at det denne gang er hovedparten af de stærkeste hold, der vil satse på en spurt. Således kan vi vente os, at særligt Bora, Lotto Soudal, Deceuninck, FDJ og UAE kun har ét mål: at det skal ende i et slag mellem sprinterne på The Mall.

 

Det betyder imidlertid ikke, at det bliver et kedeligt løb - tværtimod. Hold som Ag2r, CCC, Mitchelton og Jumbo har slet ingen rigtig sprinter, og derudover har de fleste øvrige hold formentlig en tosidet strategi, hvor der ikke satses fuldt på en spurt. Michael Matthews har før kørt offensivt på stigningerne, Sonny Colbrelli kan gøre det samme, og Ineos er som regel også i deres hjemmebaneløb.

 

Med andre ord er der masser af interesse i at skabe underholdende cykelløb på stigningerne midtvejs i løbet. Samtidig børe den nye rute med Box Hill være betydeligt sværere end den gamle, og det burde øge chancerne for, at et udbrud kan holde, ligesom det vil øge udskilningen. Omvendt kan vi ikke løbe fra, at der altså er mere end 50 km fra sidste passage af stigningen hjem til målet på The Mall, og det er en pokkers lang distance at skulle forsvare et forspring, også selvom medvinden taler til udbruddets fordel. Vinden vil tillige ikke være voldsomt stærk, og risikoen for, at sidevind skulle skabe kaos i det mere åbne terræn, synes også at være til at overse. Endelig vil modvinden på stigningen naturligvis gøre det lettere for sprinterne at komme med hjem.

 

Trods den nye rute kan vi således forvente os et relativt klassisk RideLondon Classic. Et tidligt udbrud vil blive etableret, men måske kan den nye start næsten helt ude ved bakkerne betyde, at udbruddet først etableres her. Det vil kunne gøre det betydeligt stærkere, og uanset hvad kan vi med sikkerhed regne med, at de ovenfor nævnte hold vil gå i offensiven i det vanskelige terræn. I finalen kan vi utvivlsomt vente os det klassiske scenarium, hvor et udbrud forsøger at holde feltet stangen, men som sagt betyder det stærkere felt, at det bliver svært at undgå en spurtafgørelse. Når Deceuninck vil spurte, får de som regel deres vilje, og det vil de sikkert også denne gang med hjælp fra tre andre motiverede hold. Interesserne hos sprinterne er meget massive, og det vil kræve en kraftpræstation at holde feltet bag sig. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvor mange af sprinterne der vil have overlevet undervejs på denne nye lidt hårdere rute. I de senere år har vi ganske vist set, at selv ret tunge folk er kommet med hjem, men måske vil vi set lidt større udskilning denne gang.

 

I sidste ende regner vi altså med, at løbet skal afgøres i en reduceret massespurt. Selve spurten er med sin brede vej og mangel på tekniske udfordringer relativt ukompliceret og skabt til rene sprintere. I år har man som sagt lagt et par ekstra sving ind på de sidste 1500 m, og det vil øge betydningen af et godt tog, selvom vi stadig taler om så store en boulevardspurt, er der er plads til at kompensere med god fart. Forud er tillige gået et hårdt løb, og friskhed vil derfor også spille en rolle.

 

Det får os til at pege på Caleb Ewan som vores favorit. Med tre etapesejre endte han som Tourens topsprinter og det endda på en facon, der må give ham stor tro på fremtiden. I de senere år har han ellers udviklet sig til en type, der syntes kun at kunne præstere på hårde ruter efter svære dage, men i Touren var det lige omvendt. Mens den lille australier blev slået, når der havde været vanskeligheder undervejs, tog han sine sejre på nogle af de helt lette etaper. Særligt de to sejre i den sidste uge blev opnået efter spurter, hvor han var klart hurtigst, også hurtigere end Dylan Groenewegen, der ellers igennem længere tid har været verdens hurtigste.

 

Løbet i London er dog noget andet. Det bør stadig være til Ewans fordel, at det ventes at blive relativt hårdt, og at der kan skabes en vis udskilning, men han skal stadig bevise, at hurtigheden fra Touren ikke ”bare” skyldtes større træthed hos rivalerne. Nu står alle relativt friske på startstregen, og det kan have ændret hierarkiet. Efter en kuperet dag burde Ewan med den fart, han viste for nylig, dog være manden, der skal slås, især fordi han også synes at være blevet fremragende i positionskampen. Her er han hæmmet af at være helt uden sit Tour-tog, hvorfor han her skal støttes af en i år skidt kørende Adam Blythe (der slet ikke kan være sikker på at klare bakkerne), erfarne Nikolas Maes samt de unge Stan Dewulf og Gerben Thijssen. Det er et handicap, men positioner han sig med samme styrke som i Frankrig i en ikke specielt kompliceret finale, vil han have farten til at vinde.

 

Egentlig ville vi normalt gøre Sam Bennett til favorit. I år har ireren nemlig cementeret sin status som en af verdens absolut hurtigste, og man kan med nogen ret hævde, at det i foråret kun var Dylan Groenewegen, der var bedre. Problemet med Bennett er bare, at han har en tendens til altid at have det meget svært efter sommerpausen. Det kunne måske forklares i de unge år, hvor han generelt var meget ustabil, men også sidste år var hans anden sæsonhalvdel katastrofal, indtil han fandt benene mod slutningen af året, som han har for vane. Trods denne kedelige tendens er han dog blevet nr. 6 og 8 i hhv. 2014 og 2017, og dermed har han vist, at han kan præstere i London, også selvom det ikke har været på det vanligt høje niveau.

 

Hvor står han så i år? I det mindste er han ikke blevet ramt af sygdom, som det før er sket, men dybest set ved vi det ikke. Med en debut i den irske mesterskabstrøje må han anse det som lidt af en drøm, hvis han kan vinde i London på noget, der kan kaldes en halv hjemmebane. Med den holdbarhed, han har opnået, burde løbet endda passe ham perfekt, og hans tog med Erik Baska (der dog formentlig ikke kommer over bakkerne), Michael Schwarzmann, den endelig tilbagevendte Jempy Drucker samt Shane Archbold, der virkelig har kørt nogle fine lead-outs på det seneste, er blandt de stærkeste. Dermed er det op til Bennett at vise, at han har en helt anden sommerform, end han plejer.

 

Løbets tredje supersprinter er Elia Viviani, der drømmer om at tage den sejr, han akkurat missede sidste år. Han kommer imidlertid til løbet med en kedelig Tour i bagagen. Nok vandt han en etape, men det skyldtes mere hans tog end hans fart. Tværtimod floppede han fælt, og selv da han vandt, var det kun med det yderste af neglene, at han fik ram på den normalt betydeligt langsommere Alexander Kristoff.

 

Alligevel skal man ikke afskrive Viviani. Hans spurt i Albi var god, og tendensen har i år været, at han spurter godt efter hårde løb. Det burde gøre dette løb ganske glimrende for ham, ikke mindst fordi han klatrede fremragende i Frankrig. Denne hårde rute er således slet ikke ringe for en formentlig revanchelysten italiener. For at vinde skal han dog som altid satse på sit tog, der atter må være det stærkeste. Får han Alvaro Hodeg, der må være holdets plan B, med over bakkerne - og det er nok tvivlsomt - vil colombianeren sammen med Michael Mørkøv, Davide Martinelli, Philippe Gilbert og Zdenek Stybar kunne levere et lead-out, ingen kan matche. Det kan måske i en finale med tre sving være det, der skal til, for, at en efterhånden halvlangsom Viviani kan vinde.

 

Arnaud Demare var den første vinder af løbet tilbage i 2013, hvor han deltog for hidtil eneste gang. Dengang var modstanden langt mindre, men alligevel er det ikke tilfældigt, at franskmanden har vundet i London. Demare har nemlig som speciale at spurte efter halvhårde, kuperede løb, og det er således ikke tilfældigt, at han har vundet Milano-Sanremo og Hamburg Cyclassics samt været tæt på sejren i Gent-Wevelgem. Modsat Bennett har han allerede lidt løbsfart i benene efter et udmærket Tour de Wallonie, hvor han viste klassen ved at vinde den hårde 4. etape, endda efter at have været i udbrud undervejs, hvilket ikke afholdt ham fra at vinde spurten. Bakkerne viste til gengæld også, at han ikke er i topform endnu, men han burde nok kunne komme med hjem på denne rute. Usikkerheden relaterer sig mere til, hvor overlevelsesdygtigt formidable tog med Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri, der ikke just imponerede i Vallonien, er. Får han dem begge med hjem, har han en støtte, der måske endda kan udkonkurrere Deceuinck. Hvis ikke, er han formentlig for form- og positioneringssvag til at vinde løbet for anden gang.

 

En anden joker er Giacomo Nizzolo. Italieneren udgik som bekendt af Touren efter et styrt, men heldigvis pådrog han sig ikke alvorlige skader. Det er dog usikkert, hvor han står nu, men har han genfundet formen, er han en spændende kandidat. Sidste år var han med 3. pladsen ikke langt fra at vinde, og i det hele taget burde en spurt efter en halvhård dag slet ikke være ringe for italieneren, der for en måneds tid siden vandt på en lignende rute i Slovenien. I det hele taget indikerede det slovenske løb samt Tourens første del, at han langsomt er på vej tilbage efter knæskaderne, men desværre er den positionering, der tidligere var hans styrke, nu snarere en svaghed. Mark Renshaw kommer med 90% sikkerhed ikke over bakkerne, men i Ryan Gibbons vil han have en hæderlig lead-out man. Kan Nizzolo også genfinde sin næse for positionering, må han have farten til at køre med om sejren.

 

Alexander Kristoff er som bekendt konge af spurter efter hårde løb, og den status understregede han i et forår, hvor han vandt feltets spurt i Sanremo og knuste al modstand i Gent-Wevelgem. Foråret er imidlertid længe siden, og siden dengang har vi intet set til den ellers genfødte Kristoff. Faktisk var hans Tour en mindre katastrofe, og selvom han var ramt af en del uheld, blandt andet i Paris, indrømmede han også åbent, at benene slet ikke var gode. Omvendt er det ikke noget tilfælde, at Kristoff vandt løbet her i 2017, for den store nordmand kommer med sin robusthed altid ud af en grand tour med et overskud, andre ikke har. Løbet her er nok desværre en anelse for let til, at Kristoff kan få det maksimale ud af holdbarheden, men den nye rute giver ham i hvert fald en bedre chance. God i positionskampen er han fortsat - også selvom han har været lidt svingende - og i Roberto Ferrari har han en yderst kompetent og erfaren lead-out man, der forhåbentlig kan hjælpe ham med at rejse sig efter en svær Tour.

 

Bahrain-Merida stiller med begge deres sprintere i form af Phil Bauhaus og Sonny Colbrelli, og det giver dem en lidt kompliceret taktik. Bauhaus har nemlig brug for, at løbet bliver så let som muligt, mens Colbrelli kun har en reel chance, hvis rivalerne er slidt ned til sokkeholderne. Derfor vil vi næppe se holdet tage initiativ, men de vil have kandidater til begge scenarier. Hvem der skal spurte, hvis de begge overlever, vil formentlig afhænge af Bauhaus’ friskhed, for i en boulevardspurt som denne vil han normalt være hurtigst. Risikoen for, at han falder fra, er stor, men han viste i Catalonien tidligere i år, at han har opnået en overraskende robusthed. Samtidig slog han Alvaro Hodeg på 1. etape i Adriatica Ionica Race og fik dermed vist, at han har genfundet lidt af den fart, der tidligere har givet ham en yderst imponerende sejr i UAE Tour. Er det tilfældet, er han utvivlsomt holdets mest realistiske chance for at vinde, ikke mindst hvis han ud over Colbrelli får Heinrich Haussler og Marcel Sieberg med over til et lead-out. Når han kan slå Hodeg, kan han i hvert fald også blande sig i denne spurt.

 

Colbrelli er holdets kandidat til et hårdere løb, men om løbet her er hårdt nok, kan man være i tvivl om. Touren viste, at Colbrelli stadig har sine begrænsninger i klassiske massespurter, men faktisk skyldtes de begrænsede resultater mere en næsten håbløs positionering mere end manglende fart. Særligt hvis folk er lidt trætte, har Colbrelli før slået hurtigere folk, og det kan han med den fine form, han havde i Touren, gøre igen. Samtidig er han så klatrestærk, at han også kan køre offensivt, og det giver ham flere kort at spille i et løb, der med den nye rute nu også passer ham bedre end tidligere.

 

Ineos er naturligvis ambitiøse på hjemmebanen, men løbet her passer ikke rigtigt til et hold, der er fattigt på sprintere. Alligevel er de ikke uden chance, for de stiller med Kristoffer Halvorsen, der efter at være gået helt i stå i sin første sæson som professionel endelig er ved at vise, hvorfor han som U23-rytter blev anset som den måske mest lovende sprinter. Således er det i år blevet til adskillige top 10-placeringer, herunder seks på WorldTouren, og særligt i Tour of Norway, hvor han vandt en etape og samlet blev nr. 2 viste han både hurtighed og holdbarhed. Formen i Tour de Wallonie var heller ikke helt ringe, selvom terrænet her var en anelse for hårdt, og derfor burde han have en chance for at komme med hjem. Lykkes det, vil han med den fart, han har vist i år, have en reel chance, ikke mindst fordi han i Chris Lawless har en fin lead-out man. Det har knebet lidt med positioneringen, men får han styr på den på de brede veje, kan han måske sikre Ineos lidt succes på hjemmebanen. Lawless vil være plan B og viste fin form i Vallonien, men det vil være overraskende, hvis han har farten til at vinde

 

Det så længe ud til, at Niccolo Bonifazio havde kurs mod en tidlig deroute. De lovende takter fra specielt 2016 forsvandt hurtigt, og selvom han vandt nogle mindre løb i starten af året, er det generelt kun blevet værre efter skiftet til Direct Energie. Efter en skidt start på løbet genfandt han imidlertid melodien mod slutningen af Touren, hvor han blev hhv. nr. 5 og 3 i de sidste massespurter. Desværre viste spurterne også, at han ikke har sin gamle fart, men han synes at have genfundet den positioneringsevne, der tidligere var hans store styrke. På papiret er hans tog endda også stærkt, men Tour de Wallonie viste også, at de fleste er så formsvage, at hans støtte nok vil være begrænset. Til gengæld klatrede Bonifazio selv så godt i Touren, at han selv har gode chancer for at klare den, og finder han igen det rette hjul til sidst, skal man bestemt ikke afskrive den lille og formstærke italiener.

 

Davide Cimolai er et lysende eksempel på, at det af og til kan være en fordel for WorldTour-ryttere at skifte til et lavere niveau. Italieneren var gået lidt i stå som Demares lead-out man, men han er for alvor blomstret op på Israel Cycling Academy. Særligt frem mod Giroen, men også under den italienske grand tour kørte han stærkt, og noget tyder på, at han er i form igen. I hvert fald overraskede han sig selv stort ved at vinde 3. etape i Vallonien, og han blev tillige nr. 6 på den hårde sidste etape med Mur de Thuin i finalen. Desværre kom sejren i en stigende spurt, der altid har været Cimolais styrke, og man kan diskutere, om han er hurtig nok på flad vej. Holdbarheden og positioneringen har han, og han har i Tom Van Asbroeck endda en holdbar og dygtig lead-out man, og derfor kan man ikke udelukke, at det alligevel kan lade sig gøre at vinde.

 

Jumbo-Visma kommer den begge deres sprintere, og det åbner døren for, at Mike Teunissen kan få en chance for at spurte for sig selv. Hollænderen tog som bekendt alle på sengen ved efter Dylan Groenewegens styrt at overspurte Peter Sagan på 1. etape af Touren, men det kan desværre ikke helt bruges som sammenligningsgrundlag her. I Bruxelles steg det nemlig relativt kraftigt, og på flad vej har han ikke samme hurtighed. Omvendt kørte han faktisk en ret flot spurt på 4. etape, da han og Groenewegen var blevet væk fra hinanden, så helt langsom på flad vej er manden, der i år som lead-out man flere gange er kørt på podiet ikke. Om det rækker til at vinde i så skrapt et selskab, kan man nok tvivle lidt på, men bliver løbet hårdt, vil det være dumt helt af udelukke endnu en overraskelse fra positioneringsstærke Teunissen der med folk som Pacal Eenkhoorn, Amund Grøndahl Jansen og Timo Roosen ved sin side eget vel kan have et af de allerbedste tog.

 

Trek stiller med et solidt hold, hvis normale sprinter egentlig burde være stortalentet. Matteo Moschetti. Italieneren har imidlertid været skadet, og faktisk er det en af årsagerne til, at holdet sent har skrevet kontrakt med Jacopo Mosca for den resterende del af sæsonen. Derfor tvivler vi på, at formen rækker til, at han kan vise sit tårnhøje potentiale her, og i stedet vil holdet nok satse på Edward Theuns og Jasper Stuyven. Mest sandsynligt er det, at Stuyven med den fine form, han viste i Touren, vil køre et offensivt løb, for en flad boulevardspurt som denne er ikke ideel for den ellers stærke belgier, der måtte indse sine begrænsninger i Frankrig. Theuns derimod viste endelig lidt lovende takter i Adriatica Ionica Race, hvor han ikke blot klatrede godt, men også spurtede sig til en 2. plads på sidste etape. Er det udtryk for, at han nærmer sig sit gamle niveau, der indbragte ham en gigantsejr i det stærkt besatte Eneco Tour i 2017, kan han blive farlig som sidste mand i et brølstærkt tog med formstærke Stuyven umiddelbart foran sig.

 

Michael Matthews blev nr. 3 i løbet i både 2016 og 2017, og det viser i hvert fald som minimum, at han er konkurrencedygtig. Alligevel virker det meget svært at se, at han skulle kunne vinde løbet i en spurt, for selvom Matthews blandt andet i Tour de Suisse har vist, at han efter en hård dag stadig har en vis hurtighed, var det ikke just hans fart, der var allermest imponerende. Dertil kommer, at hans positionering som så ofte før lod meget tilbage at ønske, og selvom han egentlig har gode folk til at køre for sig i form af Nikias Arndt, Casper Pedersen og Joris Nieuwenhuis, er der meget, der skal flaske sig, hvis han skal spurte sig til sejr. Til gengæld var han ganske velkørende på stigningerne, og han ligner således det måske mest oplagte bud på en rytter, der kan vinde fra en lille gruppe, som måtte køre væk på bakkerne.

 

Noget af det mere spændende i årets løb bliver at følge unge Gabriel Cullaigh. Briten er en yderst spændende rytter, der har vist relativt stort potentiale både som sprinter og brostensrytter. Hans hurtighed har blandt andet indbragt ham en 4. plads i Tour of Britain, og han har også en vis robusthed, som hans 2. plads i grusvejsløbet Rutland-Melton Cicle Classic viser. Med en 8. plads på kongeetapen i Yorkshire fik han vist, at han faktisk også klatrer ganske pænt, og derfor bør han have en chance for at komme med feltet hjem. En lang løbspause gør desværre, at formen er usikker, og da hans mål utvivlsomt er VM på hjemmebane, kan man frygte, at han ikke helt er på toppen. Hvis han er, skal han imidlertid blive interessant at følge, ikke mindst fordi han i den endnu mere lovende og meget holdbare Ethan Hayter har en fornem lead-out man på et hold, der også kan mønstre WorldTour-erfaring i form af Scott Thwaites og James Shaw samt professionel støtte fra Connor Swift, der fortsætter med at vise fine takter.

 

Endelig vil vi pege på Oliver Naesen. Trods sin store størrelse bliver den tidligere belgiske mester ved med at overvinde tyngdekraften, som han særligt gjorde med sin vanvidskørsel i Paris-Nice, og det gjorde han også så sent som i Touren, hvor han kørte flot i udbrud på ruter, der var på hans grænse. Samtidig har han imponeret stort i spurter efter hårde løb, hvilket har indbragt ham podiepladser i både Milano-Sanremo og Gent-Wevelgem. Dette løb er nok en anelse for let for ham, hvorfor han sammen med Matthews nok først og fremmest er kandidat i tilfælde af et offensivt løb, men det skal også blive interessant at se ham i en spurt efter en hård dag.

 

Skal man pege på ryttere, der kan køre væk på bakkerne og gøre det færdigt til slut, springer særligt Michael Matthews, Oliver Naesen, Daryl Impey, Sonny Colbrelli, Nils Politt, Jasper Stuyven, Sep Vanmarcke, Philippe Gilbert, Zdenek Stybar, Ethan Hayter, Amund Grøndahl Jansen, Mike Teunissen, Timo Roosen og Lennard Kämna sig ud.

 

OPDATERING: Lotto Soudal har alligevel udtaget Jasper De Buyst som erstatning for Adam Blythe, hvilket styrker Caleb Ewans chancer betydeligt.

 

OPDATERING 2: Hodeg kommer ikke til start som Deceunincks plan B, og Nils Politt kommer ikke til start for Katusha.

 

***** Caleb Ewan

**** Sam Bennett, Elia Viviani

*** Arnaud Demare, Giacomo Nizzolo, Alexander Kristoff, Phil Bauhaus, Kristoffer Halvorsen

** Niccolo Bonifazio, Sonny Colbrelli, Davide Cimolai, Mike Teunissen, Edward Theuns, Jasper Stuyven, Michael Matthews, Gabriel Cullaigh, Oliver Naesen

* Daryl Impey, Matteo Moschetti Sep Vanmarcke, Alberto Bettiol, Ethan Hayter, Jens Debusschere, Chris Lawless, Moreno Hofland, Philippe Gilbert, Zdenek Stybar, Amund Grøndahl Jansen, Dan McLay, Jonas Koch, Michael Albasini, Robert Stannard, Tom Van Asbroeck, Ryan Gibbons, Lennard Kämna

 

Danskerne

Michael Mørkøv skal som altid spille sin vanlige nøglerolle som led i Elia Vivianis tog, mens Casper Pedersen vil få til opgave at støtte Michael Matthews, formentlig som en del af toget. Matti Breschel vender efter en længere pause tilbage for et EF-hold, der kan håbe at få Dan McLay over bakkerne, men ellers nok vil køre for Sep Vanmarcke og Moreno Hofland. Endelig er Mads Würtz i sidste øjeblik hentet ind på et Katusha-hold, hvor han burde få lov at køre offensivt.

 

Holdoversigt

Nedenfor gennemgår vi de ryttere, der foruden de ovennævnte kan spille en rolle.

 

Ag2r: Holdet er uden en klassisk sprinter og vil formentlig køre aggressivt med Naesen, der også ligner bedste bud i spurten. Et alternativ kunne være Julien Duval, der kørte en god spurt på 1. etape i Vallonien og her viste lidt af sin gamle hurtighed. Alexis Gougeard virkede så træt i Touren, at han næppe vil være den udbrudstrussel, han kan være.

 

Bahrain-Merida: Med to kaptajner i Bauhaus og Colbrelli har de øvrige ryttere rigeligt at se til.

 

Bora-hansgrohe: Det er det første løb for Jempy Drucker efter en alenlang skadespause, og derfor satser holdet formentlig alt på en spurtsejr med Bennett.

 

CCC Team: Jonas Koch kørte nogle flotte spurter i Østrig, men selvom han er holdbar, er han her klart overmatchet. Holdet skal forsøge sig med offensiv kørsel, men det er svært at se andre end Koch gøre det færdigt.

 

Deceuninck-Quick Step: Holdet går formentlig 100% efter sejr med Viviani. Holdet kan imidlertid også gå i offensiven med Philippe Gilbert og Zdenek Stybar, hvis de vil undgå at komme på bagkant og i defensiven.

 

Delko Marseille Provence: Brenton Jones er blevet syg, og derfor vil holdet formentlig forsøge at få Iuri Filosi, Alessandro Fedeli eller Julien Trarieux med hjem til en spurt. Først og fremmest skal holdet dog køre offensivt, og i den sammenhæng er det den i år så velkørende Julien El Fares¸ der har bedst chance for at gøre sig gældende.

 

EF Education First: Dan McLay har egentlig en topfart, der gør ham ganske konkurrencedygtig, men den tunge brite får svært ved at klare bakkerne. Efter en svær tid ser Moreno Hofland bedre ud, men han har ikke farten til at vinde. Sep Vanmarcke og Alberto Bettiol er holdets bedste bud og en stærk kandidat i et offensivt løb, og bliver det hårdt, kan de også begå sig i en spurt.

 

Storbritannien: Cullaigh ligner det bedste bud på et absolut topresultat, men falder han fra, kan den klatrestærke og hurtige Ethan Hayter også lever et godt resultat. Scott Thwaites har med sin samlede 8. plads i Yorkshire også vist, at han stadig har niveauet til et offensivt løb samt som et sprinteralternativ, ligesom James Shaw og Connor Swift også kan angribe.

 

Groupama-FDJ: Det er 100% for Demare.

 

Israel Cycling Academy: Der er ingen tvivl om, at Cimolai er kaptajn, men det er før set, at han givet ansvaret videre til Tom Van Asbroeck på dage, hvor han ikke har benene. Krists Neilands kunne være en mand til offensiv kørsel, men ruten passer ham ikke.

 

Lotto Soudal: Alle mand for Ewan.

 

Mitchelton-Scott: Daryl Impey er holdets kaptajn og kommer til løbet i fremragende form efter en top 20 på den sidste bjergetape i Touren. Han vil utvivlsomt forsøge sig i en spurt, men har spurtet så dårligt på det seneste, at hans bedste chance er et offensivt løb. Her er han til gengæld også et af de bedste bud. Michael Albasini kunne være en plan B til en spurt, og hurtige og klatrestærke Robert Stannard kunne også gøre det færdigt fra et udbrud.

 

Dimension Data: Nizzolo må være holdets plan A, og Ryan Gibbons, hvis form dog ikke virker overbevisende, kan være en back-up i en spurt. Tom Jelte Slagter kan angribe, men han har intet vist i år.

 

Team Ineos: Halvorsen må være førstevalget til en spurt, hvor Chris Lawless vil være en mere holdbar, men betydeligt langsommere plan B. Diego Rosa kan måske angribe i bakkerne, hvor Ian Stannard tidligere har været offensiv.

 

Jumbo-Visma: Teunissen må skulle have sin chance i en spurt eller via offensiv kørsel, men Amund Grøndahl Jansen, Pascal Eenkhoorn og Timo Roosen er også alle stærke på bakker og kan gøre det færdigt fra et udbrud.

 

Katusha-Alpecin: Jens Debusschere må være manden til en spurt, men selvom han fik sig en 5. plads i Touren, er det usikkert, om han klarer bakkerne, ligesom farten ikke rækker til sejr. Marco Haller kunne være en plan B.

 

Team Sunweb: Holdets klare kaptajn må være Matthews, der både kan angribe og spurte, men da holdet har glæde af et hårdt løb, er det tænkeligt, at folk som formstærke Lennard Kämna, Nikias Arndt og Joris Nieuwenhuis kan gå i offensiven.

 

Total Direct Energie: På baggrund af den tamme præstation i Vallonien må det være alle mand for Bonifazio.

 

Trek-Segafredo: Som sagt tvivler vi på, at Matteo Moschetti allerede nu er konkurrencedygtig i en spurt, så det ligner et offensivt løb med Stuyven og måske Alex Kirsch samt en spurt med Theuns.

 

UAE-Team Emirates: Alt sættes formentlig ind på at opnå endnu en sejr med Kristoff.

 

Tidligere års udgaver

Du kan gense Pascal Ackermanns sejr fra 2018 (on-bike highlights), Alexander Kristoffs sejr fra 2017 og Tom Boonens sejr i 2016.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Ride London Classic
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 19/09

Grand Prix de Wallonie(1.1) 18/09

Kampioenschap van Vlaanderen(1.1) 20/09

Giro della Toscana - Memo...(2.1) 17/09-18/09

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 19/09

Kampioenschap van Vlaanderen(1.1) 20/09

Primus Classic(1.HC ) 21/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 21/09

VM - Holdtidskørsel (Mix)(CM) 22/09

Gooikse Pijl(1.1) 22/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 22/09

Trofeo Matteotti(1.1) 22/09

VM - Herre Junior (Enkelt...(CM) 23/09

VM - Dame Junior (Enkelts...(CMW) 23/09

VM - U23 Herrer (Enkeltst...(CM) 24/09

VM - Kvinder (Enkeltstart)(CMW) 24/09

VM - Herrer (Enkeltstart)(CM) 25/09

Omloop van het Houtland L...(1.1) 25/09

VM - Herre Junior(CM) 26/09

VM - U23 Herrer(CM) 27/09

VM - Dame Junior(CMW) 27/09

VM - Kvinder(CMW) 28/09

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

SØG OG SAMMENLIGN BLANDT MILLIONER AF CYKLER OG CYKELGEAR