Optakt: Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika

Løbets rolle og historie

Spanien har altid været et land med fokus på etapeløb, og endagsløb har aldrig fået megen opmærksomhed på Den Iberiske Halvø. Det har efterladt ryttere som Oscar Freire og Juan Antonio Flecha frustrerede. Begge var de blandt de bedste klassikerryttere i verden, men deres præstationer fik slet ikke den anerkendelse i hjemlandet, som de fortjente.

Én region bryder dog svagt trenden. Baskerlandet har altid været den mest cykelgale region i landet, og de elsker både etapeløb og klassikere. Hvert år har de to vigtige løbsblokke, hvor de samler det meste af cykelverdenen til en uge med løb på højeste niveau. I foråret er Vuelta al Pais Vasco højdepunktet i en blok, der også inkluderer endagsløbene GP Miguel Indurain og Klasika Primavera, men i sommerblokken er al fokus på klassikerne.

Hovedbegivenheden i serien er naturligvis WorldTour-løbet Clasica San Sebastian, men det har selskab af to mindre løb, der giver mulighed for at finde løbsrytmen. Denne onsdag får rytterne en første chance for at finde benene i Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika, inden næste tirsdags Circuito Getxo tjener som sidste opvarmning inden den store klassiker næste lørdag.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika har haft svært ved at finde sin plads på kalenderen. Det er tidligere blevet afviklet under Tour de France, men den ide har i de senere år været opgivet. I stedet har det fundet sted mandag eller tirsdag inden storløbet, men i år har den ændrede kalender tvunget arrangørerne til igen at flytte deres begivenhed. Det andet af de mindre baskiske løb, Circuito Getxo, afvikles nemlig altid den 31. juli, og da løbet i San Sebastian grundet den ændrede kalender som følge af VM i fodbold i år afvikles senere end vanligt, har man været tvunget til igen at konkurrere med Touren om opmærksomheden. Det vil helt sikkert betyde mindre interesse, men for rytterne tjener som perfekt forberedelse på et tidspunkt, hvor mange desperat leder efter løbskilometer i juli måned, hvor der ikke er mange løb på programmet.

Det kan godt være, at Clasica San Sebastian er det største løb, men Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika er meget ældre. De professionelle ryttere fik adgang i 1925, og det er siden kun blevet aflyst to gange, begge gange under Den Spanske Borgerkrig. Siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb på UCI-kalenderen.

Uheldigvis har det lidt samme skæbne som de fleste af de store spanske løb. De svære økonomiske tider har ramt den spanske kalender hårdt, og mange løb er blevet aflyst. Forårets rige etapeløbsscene er reduceret til næsten ingenting, og de løb, der har overlevet, er ofte blevet forkortet.

Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika har klaret den, men som så mange andre mindre spanske løb har man ikke råd til at præsentere et stort internationalt felt. Mange af de spanske løb er reduceret til et lidt trivielt opgør mellem Caja Rural og Movistar, mens resten af feltet udgøres af kontinentalhold (fra i år er Euskadi-Murias og Burgos dog rykket op til professionelt kontinentalniveau). Situationen er ikke så slem for det baskiske løb, men man er ikke længere i stand til at tiltrække ryttere, som man gjorde, da Laurent Jalabert, Abraham Olano, Joaquim Rodriguez og Marino Lejarreta vandt løbet. I år får Movistar kun selskab af Mitchelton-Scott på listen over WorldTour-hold, mens der fra det prokontinentale niveau er deltagelse af Caja Rural, Euskadi-Murias, Burgos, Delko Marseille og Israel Cycling Academy. Løbet afvikles på en kuperet rute i Baskerlandet, som har været stort set uforandret siden 2007.

Sidste år angreb var Adam Yates storfavorit til at gentage bror Simons sejr fra 2016, og med et sent soloangreb på sidste stigning så det ud til at skulle lykkedes. Han blev imidlertid hentet lige inden stregen, hvorefter 15 mand spurtede om sejren. Her viste Sergey Shilov sig som den hurtigste, og han sejrede for Benjamin Prades og Dmitriy Strakhov. Shilov er skiftet til Gazprom-Rusvelo, der ikke deltager, og forsvarer derfor ikke sin titel, og heller ikke Strakhov er med denne gang. Det er til gengæld Prades, der drømmer om at tage karrierens største sejr.

Ruten

Som sagt har ruten ikke været udsat for mange forandringer i de senere år, men i 2016 lavede man en lille modifikation, der betød, at man vendte tilbage til den strækning, der inden da seneste var blevet benyttet i 2013. Den ændring blev bibeholdt sidste år og igen i år, og derfor vil der være tale om samme rute som i de to foregående udgaver.

Det 165,7 km lange løb starter og slutter i Ordizia og afvikles på rundstrækninger i det kuperede område øst for byen. Først skal rytterne tilbagelægge tre omgange på en 31,4 km lang rundstrækning, der har en flad start og derefter inkluderer løbets væsentligste udfordring, Alto de Abaltzisketa (3 km, 7,5%). De tre km stiger med hhv. 8%, 7,6% og 7% i snit. Derfra går der nedad til mål.

Anden del af løbet udgøres af to omgange på en modificeret 35,6 km lang rundstrækning. Den er stort set magen til den første, men kort før Abaltzisketa-stigningen skal man over Alto de Altzo (2,64 km, 5,6%), der over de to første kilometer stiger med hhv. 6,3% og 5,9% i snit og over de sidste 640m med 5,15% i snit.. De to toppe kommer med hhv. 20,7 og 10,6 km til stregen, og fra sidste stigning falder det frem til de sidste 3 km, idet det dog stiger ganske svagt de sidste ca. 50 meter. De sidste 3 km er teknisk ukomplicerede, indtigl man på den sidste kilometer møder et par bløde kurver og et skarpt sving ca. 250 m fra stregen.

Løbet har i alt 2391 højdemeter.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Vejret

Baskerlandet er berygtet for sit regnvejr, men det ser ud til, at feltet slipper nådigt denne gang. Onsdag vil være skyet med en temperatur på 27 grader, men det burde regne af om morgenen. Der vil bare være en let vind fra nord, hvilket giver sidemodvind på første del af rundstrækningen, sidevind på de to stigninger og medvind på styrkket mellem dem. Til slut vil der være sidevind og sidemodvind på stykket tilbage mod Ordizia.

Favoritterne

Pruba Villafranca er en god test forud for Clasica San Sebastian, idet terrænet på mange måder svarer til det, der venter knap to uger senere. Derfor domineres løbet typisk også af ryttertyper, der også vil kunne begå sig i WorldTour-løbet, og det er som regel ardennerspecialister og klatrere, der er med helt fremme.

For at have en chance i dette løb, skal man være en ganske god klatrer, men en god spurt er ikke nogen ulempe. I 2016 tog Simon Yates en solosejr, og sidste år var hans bror Adam bare få meter fra at gøre det samme. I sidste ende sluttede det dog i en spurt blandt 15 mand. Forud for det er det to gange i træk endt i en spurt mellem de 4-5 stærkeste ryttere. Med andre ord er der mulighed for, at en enlig rytter eller en lille gruppe kan køre hjem, men det kan også slutte i en eller anden form for spurt, hvor klatrestærke sprintere som sidste års vinder, Shilov, kan gøre sig gældende, især hvis samarbejdet blandt de bedste klatrere er dårligt efter stigningen.

Som sidste år stiller Movistar og Mitchelon-Scott til start med de to klart stærkeste mandskaber, men denne gang er der ingen tvivl om, at australierne er klart stærkest. Movistar kommer med et B-hold uden en oplagt kaptajn, og de skal tænke kreativt for at vinde. Derfor må man formode, at Mitchelton-Scott vil kontrollere løbet.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Spørgsmålet er, hvordan de griber det an. Stærke klatrere som Carlos Verona, Lucas Hamilton og Robert Power er, hvis de er i form, gode nok til at vinde løbet. De kan derfor måske få lov at angribe fra distancen og er Mitchelton og Movistar tilfredse, kan de måske holde hjem. På den anden side vil det være en gambling, og Mitchelton må derfor formodes at spille det sikre kort: at sætte Simon Yates op til et angreb på sidste stigning. Derfor formoder vi, at Mitchelton vil gøre løbet knaldhårdt med deres mange gode klatrere, og så er det op til Yates at gøre det færdigt til sidst.

Det får os til at pege på Simon Yates som vores favorit. Det kan godt være, at briten ikke har kørt løb længe, men da han vandt for to år siden, havde han også kun få nylige løbsdage i benene. I år følger han samme sæsonplan, som Adam gjorde sidste år, og også han var som bekendt tæt på at vinde. I år er klatrefeltet ret svagt, og selvom Yates, der selv melder om gode ben, ikke er helt på toppen, bør han være ganske suveræn på sidste stigning, der passer hans puncheuregenskaber godt. Spørgsmålet er, om han vil holde hjem som i 2016 eller lide samme skæbne som Adam sidste år. I dette felt er det med et svagt Movistar-mandskab svært at se, hvem der skal stoppe ham, og derfor regner vi med endnu en Yates-sejr.

Den største trussel mod Yates er, at han ligesom Adam bliver hentet. Sker det vil Mitchelton stadig have et fremragende kort. Ruten ser måske lidt svær ud for Matteo Trentin, men i dette felt har han gode chancer for at klare stigningerne. Når Shilov kan vinde, kan en formstærk Trentin også. Spørgsmålet er bare, hvor han står efter den skade, der har holdt ham ude længe. Han nåede dog at komme i gang i slutningen af juni og melder efter en højdetræningslejr om gode ben. Måske skal han finde løbsrytmen, men der er grund til at tro, at Trentin kan vinde, hvis det ender i en spurt i en lille gruppe.

Den værste trussel er umiddelbart Caja Rurals Nicolas Schultz. Den unge australier har vist sine evner i disse løb, da han i foråret blev nr. 3 i et stjernebesat GP Miguel Indurain. Siden da har han været ramt af sygdom, men han viste fin form i Portugal i sidste uge. Ruten er skræddersyet til Schultz, der kan klatre og spurte og derfor både kan forsøge at følge Yates eller slå til, hvis det bliver en spurt i en mindre gruppe. Hans hold har også den talentfulde klatrer Alex Aranburu, der dog mangler hurtighed til at være en stor trussel. Den har til gengæld Fabricio Ferrari, der er i god form, men han kan til gengæld komme til kort på stigningerne.

Sidste år spurtede Benjamin Prades sig til en andenplads, og det håber han på at gøre bedre i år. Som en klatrestærk rytter med en god spurt, er han som skabt til dette løb, og han har igen i år bekræftet niveauet i både Asien og Spanien. Han kan næppe følge Yates, men har gode chancer i en spurt. Hans Ukyo-mandskab har også klatreren Oscar Pujol, der dog har haft en elendig sæson og heller ikke er eksplosiv nok til for alvor at kunne drømme om sejr her. Bedre chance har erfarne Marc De Maar, der i år har vundet Tour de Kumano, men nok ikke er eksplosiv nok til at vinde.

Movistar er på hjemmebanen i den grad overmatchet af Mitchelton-Scott, og det ser svært ud for dem at vinde. Størst chance har de vel, hvis det bliver samlet til en spurt. Ruten har altid været for hård for Carlos Barbero, og det vil den formentlig være igen. Når han er i form - og det er han ofte i august - kan han imidlertid overleve en del, og når Shilov kan vinde, burde Barbero heller ikke være helt uden chance. Ellers vil det være op til holdets tre klatrere Victor De La Parte, Antonio Pedrero og Eduardo Sepulveda, men da ingen af dem er eksplosive eller spurtstærke, skal meget flaske sig, hvis de skal vinde.

Mitchelton-Scott har flere kort at spille. Det gælder vel især Carlos Verona, der var flyvende i foråret, hvor han blandt andet blev nr. 2 bag Valverde i GP Miguel Indurain. Siden da har ustabile Verona imidlertid været en skygge af sig selv, og man ved generelt aldrig, hvor man har ham. Er han i form efter en lang pause, kan Mitchelton imidlertid måske lade ham angribe fra distancen. Det samme kan meget talentfulde Lucas Hamilton, der hidtil mest har været hjælperytter, men viste sine evner i Coppi e Bartali, samt lottokuponen Robert Power, der både kan flyve, som han gjorde det i Strade Bianche, eller være helt anonym. Ingen af de tre er dog specielt spurtstærke.

Delko kommer med en formstærk Javier Moreno, der efter en vaklende sæson viste god form med en samlet 6. plads i Østrig Rundt. De korte stigninger burde passe ham, især fordi han også kan afslutte. Hans håb er, at en lille gruppe kan køre hjem. Franskmændene har en plan B i Angel Madrazo, der plejer at finde sine ben præcis til disse løb, men som ikke har været på toppen i et par år. Derudover har man også den ustabile Delio Fernandez, der også er halvhurtig, men har haft en lang løbspause.

Burgos stiller med to gode kandidater i Jose Mendes og Jordi Simon. Efter en svær sæson med skader er Mendes netop blevet nr. 6 i Portugal, men den manglende eksplosivitet gør det svært for den erfarne klatrer. Simon er via sin gode spurt skabt til dette løb, men han har haft en skuffende sæson, hvor han slet ikke har været ved fordums styrke.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Israel Cycling Academy er her med talentfulde Krists Neilands, der viste lovende potentiale i marts og med en solosejr på grusvejene i Dwars door het Hageland i juni. Hvor han står formmæssigt nu er usikkert, ligesom ruten kan være lidt for hård, men generelt er han god i dette terræn. Det samme er altid ustabile Nathan Earle, som klatrede fremragende i maj, og som med sin gode spurt kan være en outsider. Måske vil vi også se Ruben Plaza angribe fra distancen, men ruten er for eksplosiv for ham.

Euskadi-Murias kommer ikke med deres A-hold, men har dog den talentfulde franskmand Cyril Barthe, der netop har taget karrierens første sejr i et mindre portugisisk løb. Holdet har også de unge klatrere Oscar Rodriguez og Sergio Samitier, der netop er blevet nr. 3 ved EM, og de kan måske overraske i et ikke alt for stærkt felt.

Endelig vil vi pege på Kevin Inkelaar. Den talentfulde hollandske klatrer er netop blevet nr. 2 i det hårde U23-løb Giro delle Valle d’Aosta og er derfor i storform. Det skal blive interessant at se ham på dette niveau. Contadors Polartec-hold har også Miguel Angel Ballesteros, der er en solid klatrer.

OPDATERING: Jose Mendes stiller ikke til start

***** Simon Yates

**** Matteo Trentin, Nicolas Schultz

*** Benjamin Prades, Carlos Barbero, Carlos Verona, Javier Moreno, Lucas Hamilton

** Robert Power, Victor De La Parte, Antonio Pedrero, Eduardo Sepulveda, Alex Aranburu, Marc De Maar, Krists Neilands, Nathan Earle, Cyril Barthe, Kevin Inkelaar, Ricardo Garcia

* Jordi Simon, Angel Madrazo, Juan Antono Lopez-Cozar, Fabricio Ferrari, Egoitz Fernandez, Ruben Plaza, Sergio Samitier, Oscar Rodriguez, Miguel Angel Ballesteros, Francisco Mancebo, Delio Fernandez, Oscar Pujol

Danskerne

Christopher Juul-Jensen er til start for det stærke Mitchelton-mandskab, hvor han må formodes at skulle hjælpe først og fremmest Simon Yates, men måske også Matteo Trentin, Carlos Verona, Lucas Hamilton og Robert Power, der alle kan vinde på denne rute.