Optakt: Romandiet Rundt 2016

Denne uge skal forestille at være et pusterum. Forårsklassikerne blev afsluttet søndag med et vejrmæssigt ret ekstremt Liège-Bastogne-Liège, og det næste store løb på programmet er Giro d’Italia, der starter fredag i næste uge. Alligevel har UCI fundet plads på WorldTour-kalenderen til Romandiet Rundt - og det kan jeg godt forstå!

Det er et formidabelt træningsløb. Ruterne er så hårde hver dag, at en reel massespurt er et virkelig sjældent syn i Romandiet, og det passer derfor perfekt til de ryttere, som skal forberede sig til Giroen, og til de ryttere, som skal vride det sidste forårsform ud af benene, inden de går i hi forud for Tour de France.

Det giver også løbet en vis uforudsigelighed, i og med at rytternes form altid er lidt et spørgsmålstegn, hvilket folk som Simon Spilak udnytter til altid at være på toppen her og kunne køre på podiet med en etapesejr i bagagen.

Der er noget for enhver smag - kuperet prolog, kuperet enkeltstart, bjergetaper, en kuperet sprinteretape og noget, der minder om en flad etape. Man kan altså som cykelfan glæde sig til seks dage med godt cykelløb og altid underholdende finaler. Lad os bare komme i gang.

Ruten

Ruten er forholdsvis klassisk for Romandiet Rundt med nogle få ændringer. Efter sidste års forsøg med en holdtidskørsel vender løbet i år tilbage til den traditionelle opskrift ved at starte med en prolog, og det er ikke bare en flad lige-ud-og-hjem-prolog, men en kuperet en af slagsen. Kategori 3-stigningen Rue de la Montagne (1 km, 6,7 %) er absolut ikke en uoverkommelig størrelse, men på en 3,95 kilometer lang prolog kommer det til at blive en meget afgørende bakke. Tidsforskellene bliver små og får ikke indflydelse på det samlede resultat.

1. etape er en klassisk Romandiet-etape. Den er kategoriseret som en flad etape, men der er altså tre kategori 3-stigninger og en kategori 2-stigning undervejs, og opløbet går en smule opad. Michael Albasini, værsågod.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Man kan altid tillade sig at forvente, at Michael Albasini vinder noget i Romandiet Rundt. Sidste år vandt han to etaper og kørte tre dage i den gule førertrøje. Året før tog han tre etaper, og andenpladsen i Liège-Bastogne-Liège vidner om fantastisk form. Foto: Sirotti

Løbets første bjergetape rammes på tredjedagen. 2. etape har en ret interessant afslutning med kategori 2-stigningen Les Champs efterfulgt af kategori 1-bjerget Morgins. Stigningerne i Romandiet er ikke voldsomt stejle, men rimelig lange, så det kræver gode, stabile bjergben at være med fremme. Løbet kan blive afgjort her, men der er afgørende etaper de næste to dage, så man skal nok ikke forvente, at alting bliver sat på plads.

Lidt usædvanligt køres løbets anden tidskørsel på 3. etape i stedet for på sidstedagen. Det er en 15,1 kilometer lang enkeltstart med en 3,5 kilometer lang stigning omkring seks procent placeret midtvejs, så tidsforskellene bliver ikke enorme. Normalt bliver enkeltstarten, når den ligger på sidste etape, blot brugt til at slå klassementet fast, men placeringen midt i løbet kan give den lidt få større betydning for det samlede udfald, fordi det får betydning for etapen dagen efter.

På 4. etape er der nemlig endnu en bjergafslutning, hvor kategori 1-stigningen Barboleusaz skal forceres to gange, og rytterne slutter kort efter toppen af anden opstigning. Det er her, løbet skal afgøres, og terrænet burde være hårdt nok til at gøre det. Sidste etape er endnu en sprinteretape, og den er faktisk lettere end 1. etape, så der er bedre muligheder for de rene sprintere.

Hele ruten skal tages med et stort forbehold, for det sker hvert andet år, at en bjergafslutning aflyses på grund af sne.

Rutevurdering

Prolog (26/4): La Chaux-de-Fonds, 3,95 km (**)

1. etape (27/4): La Chaux-de-Fonds - Moudon, 169 km (*)

2. etape (28/4): Moudon - Morgins, 173,9 km (****)

3. etape (29/4): Sion, 15,11 km (enkeltstart) (***)

4. etape (30/4): Conthey - Villars, 172,7 km (*****)

5. etape (1/5): Ollon - Genève, 177,4 km (*)

Favoritterne

Sidste år tog Ilnur Zakarin en meget overraskende sejr i det schweiziske etapeløb, og det er det, der kan ske i det her etapeløb. Startlisten er en blanding af ryttere, der bare lige skal køre løbet, inden de tager en pause frem mod Tour de France, og ryttere, der fokuserer på Giro d’Italia. Det betyder, at man aldrig helt kan regne med formen hos topfavoritterne.

Alligevel er Chris Froome (Team Sky) der altid, når det går løs i Romandiet. Selv da han var tilsvarende anonymt kørende i foråret for to år siden, vandt han Romandiet Rundt. Sidste år blev det kun til en tredjeplads, men der havde han også været hæmmet af rygproblemer. Froome har en sejr i Herald Sun Tour og en ottendeplads i Catalonien Rundt på cv’et denne sæson, og selvom det ikke i sig selv er imponerende, så kan han altid hive en god præstation ud af ærmet, når han kommer til den schweiziske region, hvor de seje bjerge og enkeltstarterne er kommet ham til gode.

I år er løbet lidt mere på bjergrytternes side, og det er umiddelbart til Froomes fordel, da briten ikke har udvist samme dominans på enkeltstarten den sidste halvanden sæson. Hans evner på enkeltstarten er stadig på et niveau, så han er bedre end de fleste, men han er ikke en af verdens bedste enkeltstartsryttere som for tre år siden. Bjergbenene var ikke på toppen i Catalonien, men de har for vane at dukke op i Romandiet, så han får svært ved at komme uden om favoritværdigheden.

Simon Spilak er blevet nummer to i løbet de sidste tre år, og sidste år blev Katusha-rytteren endda ikke engang snydt af Froome, men sin egen holdkammerat, Ilnur Zakarin. Spilak er ligesom Froome altid på toppen i det her løb, men hans optakt har ikke været lige så fremragende som de seneste sæsoner. En ottendeplads i Catalonien Rundt er hans bedste resultat dette forår, og det er faktisk lidt usædvanligt for ham, men man skal ikke lægge for meget i det. Romandiet Rundt passer ham bare rigtig godt, fordi bjergene er skræddersyede til ham, og han formår altid at skyde en stærk præstation af sted.

Sidste års podie er alle klar til at køre med om sejren igen - Chris Froome, Ilnur Zakarin og Simon Spilak. Foto: Sirotti

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Hans nemesis fra sidste år, Zakarin, er et spændende kort i puljen. Han er alsidig, så enkeltstarterne bliver ikke et problem, og så har han vist glimrende form, blandt andet ved at vinde den eneste rigtige bjergetape i Paris-Nice foran Alberto Contador og være meget stærkt kørende i Liège-Bastogne-Liège. Hvad grænserne er for ham, og hvad topformen egentlig er til, ved vi ikke endnu, men mon ikke han fyrer endnu en god præstation af den kommende uge.

Thibaut Pinot (FDJ) er måske bedst kendt for sine evner, når vejen går opad, men faktisk er han blevet rigtig dygtig til at køre enkeltstart. I alle de etapeløb, han har deltaget i denne sæson, har der været en enkeltstart, og han er ikke blevet dårligere end nummer 19, og det var i Tirreno-Adriatico, hvor kun Vincenzo Nibali overgik ham blandt etapeløbsspecialisterne. Det kan godt være, at Pinot har ry for at være en rytter, der ikke vinder meget, men han virker til at have fundet en ny formel i år, og faktisk er to af hans fire WorldTour-sejre i karrieren fra Schweiz, så han har gode minder at trække på. Han er en af løbets tre bedste klatrere, og med de tempoevner han lægger for dagen, er han et rigtig godt bud på en vinder. Samtidig har han et fantastisk hold med sig, og Kenny Elissonde, Alexandre Geniez, Steve Morabito og Sebastien Reichenbach kommer til at sidde ved kaptajnens side langt inde i finalerne.

Nairo Quintana (Movistar) har fået en rigtig fin start på sin usædvanligt løbsrige sæson. Han vandt Catalonien Rundt og kom på podiet i Baskerlandet Rundt, så han skal nok være klar til at byde Froome op til dans i bjergene. Quintanas evner på enkeltstarter er til evig diskussion, og han er faktisk rigtig dygtig på de kuperede af slagsen. Enkeltstarterne i Romandiet er ikke helt kuperede nok, så her kommer han til at tabe tid til næsten alle andre favoritter. Det skal han gøre op for i bjergene, og hvis kulde, regn og sne kommer til at præge højderne, så er det absolut til hans fordel.

BMC Racing Team har to kort at spille. Tejay Van Garderen er på papiret en af verdens bedste enkeltstartsryttere, men de her kuperede sager har han altid haft lidt flere problemer med. Han viste i Ruta del Sol, at niveauet fortsat er tårnhøjt, og det skal han udnytte på denne rute. Bjergene passer ham godt, og han kan sidde i en meget gunstig position, hvis han iklæder sig førertrøjen på 3. etapes enkeltstart.

Hans holdkammerat Richie Porte er nemlig i samme situation. Han er bare fremragende til de ugelange etapeløb, han kører altid gode enkeltstarter, og så ser han meget velkørende ud i bjergene. Van Garderen er en my bedre en Porte på enkeltstarter, og hvis amerikaneren har taget føringen forud for sidste bjergetape, så kan Porte komme til at arbejde for sit hold frem for sig selv, og det bliver hans største hæmsko.

Froome superhjælper Geraint Thomas (Team Sky), de formstærke Rui Costa (Lampre-Merida) og Wilco Kelderman (Team LottoNL-Jumbo) samt et meget stærkt Cannondale-hold indeholdende Andrew Talansky, Rigoberto Uran og Pierre Rolland er også interessante bud i ligningen, mens Rafal Majka (Tinkoff) og Tom Dumoulin (Team Giant-Alpecin) skal bevise, at de er klar til Giroen efter lidt turbulente optakter.

Der er i skrivende stund ingen danskere på startlisten, så i stedet kan vi kigge på løbet med andre nationalistiske briller: de schweiziske. Hjemmebaneholdet IAM Cycling stiller nemlig op i absolut stærkeste opstilling, og alligevel kommer de ikke til at vinde noget. Mathias Frank er kaptajn, men Jérome Coppel kan drage fordel af enkeltstarterne, og Jarlinson Pantano har set bedre ud i bjergene. Derudover skal Marcel Wyss og Oliver Zaugg hjælpe til på stigningerne, og Reto Hollenstein, Dries Devenyns og Vicente Reynes kommer til at vise trøjen frem på de 'flade' dage, uanset om der er grund til at gøre det eller ej. IAM skal bare ud og vise sig frem på hjemmebanen, og så må resultatet være derefter.

Favoritvurdering

*****: Chris Froome

****: Simon Spilak, Thibaut Pinot

***: Nairo Quintana, Ilnur Zakarin, Tejay Van Garderen, Richie Porte

**: Geraint Thomas, Rui Costa, Wilco Kelderman

*: Romain Bardet, Andrew Talansky, Rafal Majka, Tom Dumoulin, Jérome Coppel