Optakt: Ronde van Limburg

STREAM RONDE VAN LIMBURG OG TOUR OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Belgien er om noget verdens centrum for endagsløb, og landet er uden sammenligning det, der har flest af disse fordelt ud over sæsonen. Det naturlige fokus er naturligvis forårsklassikerne, og perioden fra Omloop Het Nieuwsblad og frem til Liege-Bastogne-Liege er rammen om nogle af verdens største løb i en yderst pakket kalender, hvor en hel serie af nogle af de vigtigste begivenheder afvikles i landet over et relativt kort tidsrum.

I resten af sæsonen får landet mindre opmærksomhed, men det betyder ikke, at der ikke er løbsaktivitet. Tværtimod byder landet gennem det meste af året på et hav af 1.1-løb, der måske ikke altid tiltrækker de bedste feltet, men med deres mange point er meget vigtige for særligt de professionelle kontinentalhold, der tidligere har kæmpet om sejren i Europe Tour, og som nu har særligt blik på ranglisterne, der kan være vejen til direkte adgang til grand tours i de kommende år eller en billet til WorldTouren om tre år. Selvom løbene ofte har svært ved at tiltrække WorldTour-hold og stort set kun har interesse fra de belgiske af slagsen, er de således for mange mandskaber nogle af sæsonens vigtigste begivenheder.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Mest kendt er nok serien af løb i august, september og oktober, hvor der næsten hver eneste uge er et relativt stort endagsløb i landet, og hvor det ældgamle Brussels Cycling Classic længe har været det naturlige højdepunkt, indtil det sidste år blev flyttet til juni. I de senere år er der imidlertid også blevet bygget en ganske interessant serie op i maj og juni, hvor der ellers traditionelt har været mere stille i landet, og som Brussels Cycling Classic nu er en del af. Den eneste større begivenhed har traditionelt været Belgium Tour, der er blevet afviklet i Giroens tredje uge, men nu har landets nationale rundtur fået selskab af en række 1.1-løb, der går forud for etapeløbet.

Siden 2019 har Belgium Tour været rykket til juni, og det har givet en lille ændring i kalenderen, der nu indledtes med Circuit de Wallonie forrige torsdag og fortsatte med Van Merksteijn Fences Classic i lørdag. Nu gælder det så denne mandag Ronde van Limburg, inden man i første del af juni også kører Heistse Pijl, det flyttede Brussels Cycling Classic, Dwars door Het Hageland og Elfstederonde, der alle fungerer som opvarmning til Belgium Tour, og til slut som noget helt nyt efterårsløbet Circuit Franco-Belge, der afvikles lige efter de nationale mesterskaber og som optakt til Touren d. 28. juni.

Ronde van Limburg er et belgisk løb, selvom den hollandske del af Limburg-provinsen er betydeligt mere kendt i cykelmæssig sammenhæng. Der er faktisk tale om et meget gammelt løb, der første gang fandt sted helt tilbage i 1908, hvor det blev afviklet med udgangspunkt i byen Hasselt. Efter 1. Verdenskrig vendte det i 1919 tilbage, men herefter fulgt en længere pause, inden løbet blev genoptaget i 1933, nu med Sint-Truiden som værtsby. I de næste mange år blev det en fast begivenhed, der kun blev aflyst i 1940, 1971 og 1991, men i 1994 måtte arrangørerne bukke under grundet manglende sponsorer.

I 2012 lykkedes det imidlertid at genskabe det, nu med Tongeren som udgangspunkt, og selvom det ikke er verdens største løb, løftedes det alene i 2014 fra 1.2- til 1.1-kategorien, hvormed det blev åbent for WorldTour-hold. Det har dog knebet at tiltrække de store hold, og flere gange har der slet ikke været hold fra den fineste række til start. I år er det da også kun de belgiske hold Soudal, Intermarché og Alpecin, der vil være med i feltet, selvom arrangørerne utvivlsomt havde håbet, at synergien med den stadig mere omfattende belgiske kalender på denne årstid kunne tiltrække et stærkere felt

I cykelverdenen er Limburg kendt som den mest kuperede af de hollandske provinser, men den belgiske del er betydeligt fladere. Løbet er ikke så fladt som de fladeste af de flamske løb, men det er alligevel et løb, der ofte er blevet afgjort i en spurt. Ofte har det dog været for de hårdføre folk, der har kunnet klare den kombination af brosten og bakker, man finder på ruten undervejs, og ikke mindst det ret hårde opløb, der stiger ganske kraftigt.

Sidste år endte det da også i en spurt, og her fortsatte Arnaud De Lie sin vilde debut. Egentlig var det Bora, der dominerede, da Danny van Poppel igen kørte et fremragende lead-out for Sam Bennett, men opløbet var for hårdt for den formsvage irer, der end ikke kunne gå forbi sin holdkammerat. I stedet tog De Lie en suveræn sejr foran Simone Consonni og Van Poppel, der stadig havde kræfter til at sikre sig 3. pladsen. Grundet sit styrt i Dunkerque forsvarer De Lie desværre ikke titlen, og da Consonni har kørt Giro, og da Bora og dermed Van Poppel i år skipper løbet, skal der findes et helt nyt podium denne gang.

STREAM RONDE VAN LIMBURG OG TOUR OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Som sagt er Ronde van Limburg ikke så vanskeligt, som navnet kunne antyde, og det finder sted på en småkuperet rute omkring Tongeren, hvor man er gode til at variere udfordringerne fra år til år. Tidligere var der altid både start og mål i værtsbyen, hvor man designede en serie forskellige rundstrækninger, der bød på masser af fladt terræn samt lidt brosten og et par små bakker, men siden 2021 har der været start i nabobyen Hasselt. Det har dog ikke ændret på, at løbet primært er blevet afviklet på småkuperede rundstrækninger omkring Tongeren, men altså forskellige rundstrækninger fra år til år.

I år skal der tilbagelægges i alt 203,9 km, og der skal altså køres mellem Hasselt og Tongeren. Fra start er det helt fladt, når man snor sig mod sydvest ned til det vestligste punkt. Herfra går det mod øst og senere nordøst, idet det gradvist bliver mere kuperet. Efter 37,3 km skal man over den lille stigning Glinberg (1000 m, 3,6%), inden man fortsætter mod nordøst frem til en 13,9 km lang rundstrækning, hvor man kører to omgange. Den inkluderer pavéen Maastrichteralle (500 m), der passeres efter hhv. 48,1 km og 62,0 km samt den lille stigning Keiberg (600 m, 4,3%), som passeres efter hhv. 60,0 km og 73,9 km. Efter anden omgang kører man igennem fladt terræn mod sydvest tilbage til Tongeren, hvor stregen krydses for første gang efter 86,5 km.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Løbet afsluttes denne gang på en ny 39,2 km lang rundstrækning. Den indledes med, at man igennem let kuperet terræn kører mod vest og sydvest, inden man snor sig mod nord over de to pavéer Manshoven (1300 m) og Op de Kriezel (1400 m), der for tredje og sidste gang passeres med hhv. 25,9 km og 21,8 km igen.

Derfra er det generelt let faldende, mens man kører mod nord og sydøst, inden man drejer mod nord for at køre op over de to små bakker Kolmontberg (800 m, 4,1%) og Zammelenberg (800 m, 3,7%), der kommer lige i rap og for sidste gang passeres med hhv. 7,9 km og 5,9 km igen. Med 3900 igen drejer man mod sydøst ind på en lang og lige vej, der leder ind mod Tongeren igennem ganske let kuperet terræn. Den brede hovedvej fortsætter hele vejen ind til centrum, hvor der er et sidste sving bare ca. 200 m fra stregen. De sidste 400 m stiger med 4,9% i snit.

Løbet byder på i alt 1579 højdemeter mod 1620 højdemeter i 2022 og 1246 højdemeter i 2019

STREAM RONDE VAN LIMBURG OG TOUR OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Det er ikke kun Danmark, der nyder smukt vejr i disse dage. Det gør man også i Belgien, hvor mandagen dog vil være mest skyet med kun lidt sol, men med en fin temperatur på 19 grader. Det vil imidlertid også være blæsende med en jævn til frisk vind (21-22 km/t) fra nordnordøst. Det giver vind fra alle retninger på den kringlede rute, men på rundstrækningen vil der først være sidevind og medvind, indtil mane får sidemodvind på stykket med pavéerne. Efter et kort sidevindsstykke vil der være modvind op over de to bakker, hvorfra der vil være sidemedvind resten af vejen, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Ser man på profilen, kan Ronde van Limburg synes at være et ganske svært løb. Der er masser af brosten og bakker på menuen, men historien taler sit klare sprog. I 2017 og 2015 lykkedes det ganske vist hhv. Wout van Aert og Björn Leukemans at snyde sprinterne, men det var kun på et hængende år. Derudover er de seneste løb alle endt i massespurter, hvor også endda ret tunge folk har kunnet være med.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Dermed er Ronde van Limburg i virkeligheden bare endnu et af de mange flamske løb, der typisk ender i en spurt. Man må formode, at det også vil være tilfældet denne gang. Feltet er ret svagt, og når det er tilfældet, plejer de store hold at kunne få en spurt, hvis det er det, de vil have. Det er der ingen tvivl om, at Soudal og Lotto vil, og skulle det blive nødvendigt, er jeg ret sikker på, at i hvert fald Intermaché og måske også Alpecin vil give en hånd med.

Jokeren er vinden. Det bliver ganske blæsende, og der vil være i hvert fald et potentielt farligt sidevindsstykke mellem brostenene og bakkerne på rundstrækningen. Vinden har en styrke, hvor man ikke kan udelukke splittelse, men historien viser, at det aldrig rigtigt sker. I det lys vil det undre mig, hvis det skulle ske i morgen. Hvis det sker, er vinden næppe kraftig nok til at skabe et blodbad og i et felt med kun få stærke hold vil de store favoritter aldrig blive fanget. Det vil kun gå ud over de små hold.

Jeg vil altså forvente en spurt, men den er speciel. De sidste 400 m stiger med hele 4,9%, og det er en hård sag. Sidste år så vi, hvordan Danny van Poppel satte Sam Bennett perfekt i scene, men den formsvage irer fandt det så hårdt, at han end ikke kunne gå forbi sin lead-out man, der til gengæld var stærk nok til at blive nr. 3 i det, der endte som en magtdemonstration fra Arnaud De Lie. Det er i den grad bakkestærke sprintere, der har en fordel, og derudover betyder positionering meget i en finale med et sving bare 200 m fra stregen.

Jeg går med Caleb Ewan . Dette opløb er slet og ret skabt til den lille australier, der er blandt de allerbedste til at spurte op ad bakke. Med sejren lørdag har han endda endelig fundet formen og farten, for det var lidt af en skalp at slå Tim Merlier på ren fart. I så svær en spurt tipper fartbalancen i Ewans favør, og vi så samtidig i går, at hans tog med Michael Schwarzmann, Jarrad Drizners, Rudiger Selig, Jacopo Guarnieri og Jasper De Buyst ikke blot på papiret, men også i praksis er stærkest i dette felt. Derfor tror jeg, at Lotto vinder løbet for anden gang i træk, men denne gang altså med deres anden topsprinter.

Den værste rival er naturligvis Tim Merlier. Også han er god til at spurte op ad bakke, og han vandt da også dette løb i 2021. I kamp med Ewan vil jeg dog regne ham som den lille i en stigende finale som denne, hvor han formentlig skal vinde på sin position. Her lider han under et knap så stærkt tog, men med lidt held lykkedes det alligevel for Bert Van Lerberghe at køre sin kaptajn hjem fra spids. Det kan ske igen, men jeg frygter, at han skal have fanget Ewan længee tilbage for at vinde i en finale som denne.

Største trussel mod de to storfavoritter kunne være Lionel Taminiaux. Han blev nr. 2 bag Jordi Meeus i Vallonien forleden, hvor han endda så ud til at køre lead-out for Timo Kielich. Egentlig ville jeg ikke regne ham som specielt stærk i en finale som denne, men det modbeviste han med sit podium i den endnu sværere finale i Binche i 2021. Alpecin har også et stærkt tog. Det er også muligt, de kører for Kielich, der er ubeskrevet i stigende spurter, men viste god form med sin 3. plads bag Taminiaux i Vallonien og sin 2. plads på gruset i Antwerpen. Holdet har også de hurtige Jensen Plowright og Simon Dehairs, men de må være hjælpere.

Gerben Thijssen beviste i går, at han er tredjehurtigst i dette felt, men han lider under den stigende spurt. Her får han meget svært ved at blande sig med de to favoritter, og han lider jo endda under sin svage positionering. Det bliver svært at vinde, og jeg vil næsten endda tro, at holdet måske har en større chance med Loic Vliegen eller Baptiste Planckaert¸ men det er ret udelukket, at de ikke kører for Thijssen.

Bolton kommer med en ret spændende kandidat i Rory Townsend. Han har kørt gode spurter i år, ikke mindst med sejren i La Roue Tourangelle, men på flad vej mangler han lidt fart. Han er dog en mere robust type, og han bør have en klar fordel af dette opløb. Trods et svagt hold har han også positioneret sig fornemt, hvad der er vigtigt i denne finale, der bør være for hård for Luke Mudgway.

Bingoal kommer med Alexander Salby, der var uheldig at misse gårsdagens løb grundet et fly. Desværre passer dette løb ham ringere, og jeg tror, at finalen er for hård. Et bedre bud er Kenneth Van Rooy, der burde være skabt til denne hårde spurt. Hans form er usikker efter den lange skadespause, men han har nu kørt tre løb og var i top 10 i går. Et andet bud er Luca Van Boven, der viste visse evner i denne slags spurter i Boucles de l’Aulne, men løbet her er nok for let, som det også må være det for Julian Mertens.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Uno-X stiller med Erlend Blikra, der var fremragende i Dunkerque, særligt med 2. pladsen på sidste etape. Her hjælpes han af et tog, der ser ganske stærkt ud, og på flad vej er han også en af de hurtigste. Desværre er han også en meget tung herre, og jeg har svært ved at se ham blande sig i kampen om sejren i dette hårde opløb. Til gengæld var han i Dunkerque ret sikker i positionskampen.

Flanders stiller med Milan Fretin, der har været uventet god med tre top 10-placeringer i sine seneste tre spurter, herunder en 3. plads i Dunkerque. Han har pludselig lært at positionere sig trods et svagt hold. Umiddelbart er denne finale dog ikke til hans fordel, da han ikke synes at være den allerletteste sprinter.

Human Powered Health kommer med den formstærke Stanislaw Aniolkowski, der med sejrene i Grækenland kom lidt tilbage efter en svær tid. Han kom dog ned på jorden igen i Dunkerque, og også for ham gælder, at denne finale er for hårdt. Han positionerer sig heller ikke så godt som tidligere, men hjælpes her af et hæderligt tog.

Q36.5 får det svært. De vil spurte med Szymon Sajnok, men han er i en stor formkrise og har været det siden styrtet i april. Selv den bedste Sajnok ville også finde dette opløb for svært. Et bedre bud kunne være Antonio Puppio, men han har intet vist i lang tid, og derfor vil jeg næsten tro, at de kunne få det bedste resultat med Filippo Conca, der godt kan ende med at spurte, hvis Sajnok og Puppio er faldet fra.

På kontinentalholdene er det store navn Timothy Dupont, der i går blev nr. 4. Han var tidligere god i denne slags spurter, men i dag vil jeg tro, at den er en anelse for hård. Det burde også være en finale for Joris Nieuwenhuis og Lars van der Haar, men de er i dag crossrytter eog har ikke vist form i sine første løb. Det har til gengæld Pim Ronhaar, der efter den samlede sejr i Fleche du Sud ligner et meget stærkt bud i denne hårde finale, og det burde også være en fremragende finale for Martijn Budding. Jeg vil tro, at den er for hård for Emiel Vermeulen med det niveau, han har i dag. Andre, der kan blande sig, er særligt Joren Bloem, Davide Bomboi og Hartthijs de Vries, men også Jelle Johannink, Brady Gilmore, Len Dejonghe, Enrico Dhaeye, Lars Hohmann og Lars Oreel.

BEMÆRK: Startlisten er søndag aften endnu ikke offentliggjort. Optakten opdateres engang i løbet af mandagen.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og der var en del ændringer. ABLOC har skiftet fem mand ud og har nu et af de bedste bud på kontinentalholdene i Martins Pluto, men også hurtige Lars Loohuis. Til gengæld er de uden Johannink. Derudover er Q36.5 uden Conca, mens BEAT har udtaget den ganske hurtige Bram Dissel.

***** Caleb Ewan

**** Tim Merlier, Lionel Taminiaux

*** Timo Kielich, Gerben Thijssen, Rory Townsend, Kenneth Van Rooy, Pim Ronhaar

** Erlend Blikra, Milan Fretin, Martijn Budding, Stanislaw Aniolkowski, Timothy Dupont, Luca Van Boven, Joren Bloem, Martins Pluto, Alexander Salby

* Davide Bomboi, Hartthijs de Vries, Joris Nieuwenhuis, Lars van der Haar, Szymon Sajnok, Antonio Puppio, Julian Mertens, Loic Vliegen, Baptiste Planckaert, Jensen Plowright, Simon Dehairs, Jasper De Buyst, Bert Van Lerberghe, Jacopo Guarnieri, Boy van Poppel, Colin Joyce, Alan Banaszek, Luke Mudgway, Lars Loohuis, Brady Gilmore, Bram Dissel, Len Dejonghe, Enrico Dhaeye, Lars Hohmann, Lars Oreel

Danskerne

På Bingoal bør Alexander Salby kunne køre sin chance, hvorfor han er omtalt ovenfor. På Uno-X skal Lasse Norman, Carl-Frederik Bevort, Niklas Larsen og William Blume støtte Erlend Blikra.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Arnaud De Lies sejr fra 2022, Tim Merliers sejr fra 2021 og Eduard Grosus sejr fra 2019.

STREAM RONDE VAN LIMBURG OG TOUR OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE