Optakt: Ronde van Vlaanderen

nullDer burde ellers ikke være behov for den ekstra spænding. I sig selv af Ronde van Vlaanderen cykelsportens måske mest fascinerende enkeltstående begivenhed og de mere end 6 timers cykelløb har aldrig skuffet. Det skyldes til dels løbets betydning for den enkelte rytter, men også rutens opbygning, hvor spændingen i løbet bliver bibeholdt til det sidste.

Da Rolf Sørensen i 1997 sikrede den hidtil eneste danske sejr i løbet skrev han sig ind i historiebøgerne ved siden af ryttere som Johan Museeuw, Eddy Merckx og Rik van Looy, men endnu vigtigere så skrev han sig for evigt ind i bevidstheden hos den flamske population i det nordlige Belgien. Det er dét, der gør Ronde van Vlaanderen til en ægte klassiker og et af sportens vigtigste monumenter, sejrene lever ikke blot videre på papiret, men også i lokalbefolkningens hukommelse og enhver flamsk cykelfan (og dem findes der en hel del af) med respekt for sig selv kan uden tøven opremse en lang liste med mindeværdige begivenheder fra løbets historie.

Ruten
Som sagt så er ruten udformet præcist sådan, at der er mest underholdning fra det tidspunkt fjernsynet normalt går på og indtil afslutningen i Ninove. Det er de mange brostensbelagte, mindre bakker (Hellingen), der giver løbets sit særpræg, en slags blanding mellem Paris-Roubaix og Liege-Bastogne-Liege, de tre løb, der i mine øjne udgør cykelsportens hellige treenighed. I alt 17 små stigninger skal rytterne over og alle kan i virkeligheden vise sig helt afgørende for løbets udvikling.

Skal man alligevel skære ind til benet, så må særligt strækningen fra den femte stigning Oude Kwaremont (79 kilometer til mål) og over stigningerne Paterberg og Koppenberg (69 kilometer igen) fremhæves som løbets første strategiske nøglepunkt. Det er ikke her løbet bliver endeligt afgjort, men det er formentlig her den første afgørende udskilning vil ske. Stigningerne kommer i øvrigt opbygningsmæssigt perfekt med Oude Kwaremont som den seje stigning, der skal gøre rytterne møre, Paterberg (op til 20 % stigning), hvor den store udskilning vil finde sted og Koppenberg (op til 22 % stigning), der skal sikre det afgørende hul. Koppenberg er i øvrigt med igen i år til manges store glæde, da et Ronde van Vlaanderen uden denne stigning altid vil mangle noget.

Herefter kommer stigningerne med cirka fem kilometers mellemrum, hvilket sikrer konstant underholdning, idet rytterne er tvunget til at være på mærkerne hele tiden. Den afgørende udskilning kan som sådan komme på et hvilket som helst tidspunkt, men typisk så indledes finalen med den notoriske stigning Muur – Kapelmuur, der har en særlig plads som en af sportens mest kendte skuepladser. Efter 249 kilometers cykling er det nogle meget trætte aktører, der skal over stigningen, der visse steder stiger med op til 20 % og bliver løbet så hårdt som noget tyder på, så vinder en af de første tre ryttere over Muur også løbet.

Det der i år lover at gøre løbet ekstra hårdt er vejrudsigten, hvor den står på regn, hagl, blæst og temperaturer et sted mellem 3 og 8 grader. Hvis den holder stik bliver det en nærmest umenneskelig dag og spørgsmålet er om arrangørerne vil fjerne nogle af de værste stigninger, der vil være meget farlige i regnvejr og glat føre. Ingen tvivl om, at regnvejr i Ronde van Vlaanderen giver fantastisk underholdning, men særligt de brostensbelagte nedkørsler indeholder en pæn risiko for, at op til flere rytteres sæson kan ende på søndag i et styrt.

Favoritterne
Da nordmanden Kurt Asle Arvesen strøg først over stregen i søndagens E3 Prijs Vlaanderen var det første gang siden 2000 at danske Team CSC vandt et belgisk brostensløb. E3 Prijs Vlaanderen er omvendt kun at betragte som opvarmning og på søndag skal holdet for alvor manifestere sig som et af sportens bedste klassikermandskaber.

I første omgang bliver det ikke Arvesen, der skal udgøre holdets store satsning. Fabian Cancellara har nemlig vist en sådan form gennem hele foråret, at han vil være det naturlige omdrejningspunkt og løbets måske største favorit. Schweizeren stiller desuden til start uden større pres, idet foråret allerede har været en stor succes og alt fra nu af blot vil være ekstra krydderi.

Det er dog ikke alene Cancellaras form der giver grund til at fremhæve Team CSC. Holdet er nemlig uhyggeligt stærkt på alle pladser og skulle Cancellara have en dårlig dag så står førnævnte Arvesen, Karsten Kroon og Matti Breschel klar til at tage over. Samtidig har man kapaciteter som Stuart O’Grady, Marcus Ljungqvist, Allan Johansen og Lars Bak til enten at blande sig i de tidlige morgenudbrud eller til at tage et stort slæb nede i feltet, når løbet skal finde sin afgørelse.

Også vejret taler til Cancellara fordel, idet de to formodede værste rivaler Tom Boonen (Quick-Step) og Alessandro Ballan (Lampre) begge foretrækker solskin. Tom Boonens Quick-Step-mandskab har været skuffende hidtil i brostensløbene, en underlig situation for et hold, der i den grad har siddet på magten i de belgiske løb de foregående år. Det skyldes primært, at Tom Boonen har haft et anonymt forår, hvor han slet ikke har været med til at præge de store begivenheder, men noget kunne tyde på, at formen er ved at indfinde sig og så er den dobbelte vinder en farlig mand.

Med sidste års demonstration på Muur sendte den senere vinder Alessandro Ballan en uforglemmelig besked om, at det er ham, der skal holdes øje med, hvis der er samling inden de afgørende stigninger og løbet bliver en taktisk affære. Det var dengang kun Leif Hoste (Silence-Lotto), der kunne optage forfølgelsen og efter tre 2. pladser er der nok ikke meget Hoste ikke vil give for en sejr. Både Ballan og Hoste lider af at have relativt svage mandskaber til rådighed, men omvendt er der ikke tvivl om, hvem der køres for. For begges vedkommende er de også afhængige af at komme væk, da de blandt favoritterne er dem med den relativt dårligste afslutning.

Listen er outsidere er lang og særligt Nick Nuyens (Cofidis) og Filippo Pozzato (Liquigas) bør fremhæves. Hos Cofidis er der mange, der mener at Sylvain Chavanel efter et fornemt forår bør være holdets frontfigur, men Nuyens er kaptajnen i de store løb indtil andet er bevist. Belgieren har længe lige manglet det helt store resultat, men er nu nået en alder, hvor gennembruddet skal til at komme. Filippo Pozzato har ført en noget mærkværdig anonym tilværelse i denne sæson på trods af glimrende resultater. Den unge italiener plejer at trives i anonymitet og derfor er det et godt tegn, at der ikke bliver brugt mange kræfter på at fremhæve Pozzato i de fleste medier.

Ellers bør ryttere som Stijn Devolder (Quick-Step), Sylvain Chavanel (Cofidis), Philippe Gilbert (Francaise des Jeux), George Hincapie og Andreas Klier (High Road), Vladimir Gusev (Astana) og Enrico Gasparotto (Barloworld) også nævnes. Det virker som en nu fasttømret trend, at cykelsporten er blevet overtaget af sultne, unge ryttere og langt størstedelen af de nævnte ryttere er fra årgang 1980 eller senere. For underholdningsværdien er det glimrende, idet mange i den nye generation af ryttere er angrebslystne og ikke bange for at sætte alt på ét bræt.

Til slut skal den danske deltagelse lige rundes af, idet der udover de tre nævnte CSC-ryttere Breschel, Johansen og Bak også er Frank Høj til start. Veteranen skal givet indtage en rolle som hjælper for Chavanel og Nuyens og i stedet er næste søndags Paris-Roubaix Højs mulighed for at få noget ud af foråret.

Ronde van Vlaanderen kan følges live her på www.feltet.dk