Optakt: Ronde van Vlaanderen

nullIntet løb på kalenderen rummer en så intens blanding af stemning, fanatisme og dramatisk cykling og kæder man det sammen med den generelle forårsstemning og optimisme, der altid er på dette tidspunkt af cykelåret, så er opskriften på en stor dag klar.

Ronde van Vlaanderen kan uden tøven betegnes som et af de tre største endagsløb i verden og så er det ellers overladt til individet at rangere dette løb i forhold til de to andre ”store”, Paris – Roubaix og Liège-Bastogne-Liège. Ronde van Vlaanderen ligger sig opbygnings- og strukturmæssigt mellem de to løb, idet løbet både byder på brostensstrækninger og mindre stigninger og har også det til fælles med andre store løb, at det ikke er de enkelte strækninger, der er afgørende for løb, men mere summen af alle udfordringerne og løbets samlede distance.

Sidste år vandt belgieren Stijn Devolder (Quick-Step) for anden gang i træk og dermed skrev han sig en som en af de store i løbets historie. Efterhånden har Devolder udviklet sig til ikke at have meget at byde på resten af sæsonen og starten på denne sæson har været usædvanlig tam, så det vil være overraskende, hvis han kan lave et hattrick. Løbet sidste år blev desværre en lidt tam affære, hvor Quick-Step-holdet ganske enkelt var for dominerende, men alt tyder på at det bliver anderledes i år. Hertil kommer kolde temperaturer, et forventet regnvejr og pæn vind fra vest og holder det stik, kan det næsten kun blive spændende.

Ruten
Ronde van Vlaanderen er et løb, der er svært at forudsige for afgørelsen kan falde når som helst inden for de sidste 50 kilometer. Det betyder også, at man taktisk har mange kort at spille på, hvis man ellers sidder med gode ben. Favoritterne er derfor nødt til at sidde med fremme hele tiden, hvilket er stressende og kræver kræfter, hvis man da ikke er omgivet af erfarne hjælperyttere, der præcist ved, hvornår det kan betale sig at køre frem. Den store kamp om at komme først ind på stigningerne medfører styrt, særligt hos de mindre rutinerede ryttere, og koncentration, opmærksomhed og en lille smule held er derfor påkrævet, hvis det i den sidste ende skal lykkes at vinde løbet.

Rytterne starter om morgenen i Brügge, hvorfra de bevæger sig ud på 262 kilometer i det flamske landskab. Udover den ventede vestenvind, der skaber sidevindskørsel i starten af løbet, er der ikke mange udfordringer de første 160 kilometer, hvor det mest af alt handler om at få dagens morgenudbrud af sted og så ellers nogle kilometer i benene, hvor hjælperytterne skal sørge for at kaptajnerne laver så lidt som overhovedet muligt. Med 90 kilometer igen kører ryttere ind på Knokteberg, der er den tredje af dagens i alt 15 stigninger og så gælder det om at sidde med fremme.

Efter Knokteberg kommer Oude Kwaremont og så er vi inde i hjertet af det flamske cykelland, hvor Kwaremont og den efterfølgende Paterberg er to helt afgørende punkter. Oude Kwaremont bruges af hjælperyttere til at sætte hårdt tempo, mens de første ryk blandt favoritterne vil bliver foretaget på Paterberg, om ikke andet, så for at prøve benene af. Efter Paterberg kommer den meget stejle Koppenberg, men herefter går løbet ind i en periode, hvor der ikke sker så meget, selvfølgelig medmindre en gruppe af favoritter allerede har skilt sig ud.

Intensiteten tager til igen med Molenberg 43 kilometer fra mål og herfra er der endnu stigninger tilbage i løbet med Muur – Kapelmuur (15 kilometer igen) og Bosberg (12 kilometer igen) som de klart mest navnkundige og afgørende i løbet. Som altid er der grund til at fremhæve Muur – Kapelmuur som løbets mest spektakulære sted, både på grund af sin beliggenhed i forhold til afgørelsen og så på grund af stigningens meget stejle sektioner. Hvis ikke en enkelt allerede sidder alene, så er det stedet, hvor det sidste angreb skal sættes ind, hvis man ellers vil udnytte sin acceleration på stigningerne.

Fra toppen af Bosberg er der 12 kilometer til mål ind til målet i Merelbeke og denne strækning er altid begivenhedsrig, da der typisk vil foregå en jagt mellem grupper, men typisk falder denne jagt ud til de førende rytteres fordel, fordi løbets hårdhed på dette tidspunkt har dokumenteret styrkeforskellen.

Favoritterne
Noget der springer i øjnene inden årets løb er, hvor mange af brostensstjernerne, der ikke har ramt formen eller slet ikke kommer til start. Som tidligere nævnt virker Stijn Devolder milevidt fra den form, der har skaffet ham sejren i de seneste to års udgaver af løbet, men også holdkammeraten Sylvain Chavanel har intet vist på brostenene i år. Vinderen fra 2007, Alessandro Ballan (BMC), har ligeledes været en skuffelse og det samme kan siges om holdkammeraten Karsten Kroon. Sidste års toer, Heinrich Haussler (Cervelo) er slet ikke med, mens holdets anden store stjerne, Thor Hushovd, stiller til start langt fra topformen og toeren fra 2008, Nick Nuyens (Rabobank), virker heller ikke som en rytter, der kan gøre sig gældende. Senest er også Filippo Pozzato (Katusha) blevet tvunget til et afbud på grund af et maveonde.

Det efterlader et mindre favoritfelt end normalt og to ryttere skiller sig ud af mængden. Tom Boonen (Quick-Step) må i manglen af form hos flere af sine holdkammerater finde sig i at blive mandsopdækket løbet igennem, men har i foråret vist glimt af sine fantastiske ryk på de korte stigninger. Taktikken fra Boonen må derfor blive offensiv, hvor holdet i langt højere grad end de seneste år alene skal sørge for at den belgiske superstar bliver bragt godt frem til finalen.

Udover Boonen er Fabian Cancellara (Team Saxo Bank) løbets største favorit. Den tempostærke schweizer satser 100 % på en triumf i Vlaanderen og vandt optaktsløbet E3 Prijs Vlaanderen – Harelbeke, da han besejrede Boonen på den sidste kilometer. Cancellara har en stærkt hold til sin rådighed, hvor også Matti Breschel må tilskrives reelle vinderchancer efter, at han med sejren i Dwars door Vlaanderen beviste sin styrke på brostenene. Gruppen af hjælpere er fremragende med Baden Cooke, Kasper Klostergaard, Anders Lund, Frank Høj og Gustav Larsson, der alle har vist sig godt fremme i den sidste uges brostensløb. Forvent derfor et dansk hold, der vil være offensivt i alle løbets facetter.

Rabobank har et tilsvarende stærkt hold, men viste også i E3 Prijs, at holdet mangler rytteren, der kan sætte trumf på holdets dominans. Ryttere som Lars Boom og Sebastian Langeveld er bestemt dygtige, men næppe på et niveau, hvor de kan kæmpe med om sejren. Deres tidligere holdkammerat Juan Antonio Flecha (Team Sky) har det lige omvendt, nemlig stor individuel styrke, men mangler kvalificeret hjælp i løbets afgørende faser.

Omega Pharma – Lotto har også et bredt hold og med Philippe Gilbert som kaptajn burde holdet have alle chancer for endelige at tage den forårsklassikersejr holdet har tørstet efter i snart rigtig mange år. Problemet for holdet er, at når selv oplagte overtalssituationer som den i Gent – Wevelgem ikke bliver udnyttet, så er det svært at tro, at ryttere som Jürgen Roelandts og Greg van Avermaet kan gøre sig gældende, når det er de helt store stjerner, der sætter scenen.

Bernard Eisel (Team Columbia-HTC) udnyttede sine evner som afslutter til at tage en suveræn sejr i Gent – Wevelgem, et løb, der efterhånden er blevet lidt af en specialitet for det amerikanske hold. Eisel har masser af placeringer omkring top 10 i brostensløbene, og bør kunne tage det næste skridt selvom det kræver held at nå podiet. Andre outsidere tæller Bjørn Leukemans (Vacansoleil), Niki Terpstra (Milram), Enrico Gasparotto (Astana) og rutinerede George Hincapie (BMC), der desværre ikke ser ud til at få den store støtte fra sit hold, der ellers består af flere store navne til brostenene.

Udover de fire danskere på Team Saxo Banks mandskab, så stiller Lars Bak også op for Team Columbia-HTC. Bak har ikke haft den start på sæsonen som han havde håbet, så han kan næppe forventes at få en afgørende rolle, men han fik vist angrebslyst i Gent – Wevelgem, hvor han sent i løbet kørte frem til en mindre gruppe og eftersom han traditionelt altid pludselig rammer formen i starten af maj, så kunne man håbe, at det er lykkedes ham at fremrykke det tidspunkt.