Optakt: Route Adélie de Vitré

Løbets rolle og historie

På denne tid af året handler det næsten udelukkende om brosten og belgiske hellingen, men mens de belgiske ryttere og verdensstjernerne har fokus på Flandern Rundt, er denne tid lige så vigtig for mange af de franske ryttere af helt andre årsager. Løbsserien Coupe de France får måske ikke så meget opmærksomhed uden for hjemlandet, men for de lokale ryttere er det et stor mål at gøre det godt i de løb, der er en del af den prestigiøse kalender.

Efter den tidlige start i januar ved GP Marseillaise og derefter GP de Denain og Classic Loire Atlantique i de seneste to weekender, fortsætter serien med et travlt program, der involverer to løb på bare tre dage. Fredag gælder det Route Adelié Vitré, inden rytterne allerede søndag er i sadlen igen i La Roue Tourangelle.

Route Adelié Vitré er et relativt nyt løb, der første gang blev afviklet som Tour l’Armorique i 1996. Siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb på kalenderen, og det bliver altid holdt først i april eller sidst i marts. I 2008 besluttede arrangørerne at trække løbet ud af Coupe de France-serien, men siden 2012 har det haft sin faste plads på den fine kalender.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Route Adelié Vitré afvikles altid fredagen før Flandern Rundt, men var tidligere ret isoleret som endagsløb på den franske kalender. I 2016 flyttede man imidlertid Paris-Camembert til samme dag som De Ronde, og i 2017 fik La Roue Tourangelle denne plads, hvormed de to løb nu udgør et solid alternativ til brostensløbene for de franske ryttere. Med deres let kuperede ruter, der tiltaler stærke sprintere, er der en god synergi mellem de to begivenheder, der kan bruges som forberedelse til Paris-Roubaix eller ardennerklassikerne.

Route Adelié Vtrré er typisk blevet afgjort i reducerede massespurter på den stigende opløbsstrækning eller ved et angreb. Siden 2010 har Cyril Gautier taget en solosejr, Renaud Dion og Laurent Pichon har vundet i spurter i små udbrud, Roberto Ferrari og Alessandro Malaguti har haft succes ved at angribe fra små grupper tæt på mål, og Bryan Coquard og Romain Feillu har vundet reducerede massespurter. I 2015 og 2016 kontrollerede Direct Energie løbene benhårdt, og derfor har usædvanligt store felter spurtet om sejren, begge gange med Bryan Coquard som sejrherre.

Efter Pichons sejr i 2017 lykkedes det i 2018 for anden gang at snyde sprinterne. Det skete, da fem mand holdt hjem, og af dem var Silvan Dillier, der kørte sit første løb efter en længere skadespause, den hurtigste, da han på stregen afviste Benoit Vaugrenard og Justin Mottier. Dillier er i år i Belgien for at støtte Oliver Naesen og forsvarer derfor ikke sin titel, men både Vaugrenard og Mottier er med igen, denne gang dog formentlig i rollen som hjælpere.

Ruten

Som de fleste Coupe de France-løb er Route Adelié Vitré et rundstrækningsløb, der benytter to forskellige rundstrækninger og en rute, der er præcise den samme, som er blevet benyttet de seneste år.

I alt skal der tilbagelægges de sædvanlige 197,8 km med start og mål i den bretonske by Vitré, og ruten kan inddeles i to dele. Efter starten i Vitré tilbagelægger rytterne først seks omgange på en 21,1 km lang rundstrækning i området nord for byen. Den indeholder tidligt stigningen Cote de la Cheneliere, mens Cote de Perouse kommer bare 3,7 km fra mål, hvor opløbsstrækningen er stigende. Der er imidlertid stort set intet fladt i det konstant rullende terræn, men ruten er ikke teknisk kompliceret før i finalen.

Den sidste del af løbet består af otte omgange på en mindre 8,9 km lang rundstrækning, der igen inkluderer Cote de la Chesneliere efter 3,8 km. Herfra er terrænet igen småkuperet, indtil rytterne rammer bunden af den 300 m lange opløbsstrækning, der stiger. Det er en teknisk finale med 3 sving mellem 3 og 2 km-mærkerne, og derefter er der yderligere tre sving på den sidste kilometer, inden man når frem til det korte opløb.

Løbet byder på i alt 2496 højdemeter.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Vejret

Bretagne kan ofte byde på dårligt vejr, og denne gang vil den cykelgale region ikke vise sig fra sin mest venlige side. Fredag vil således blive skyet, men det ser ud til, at bygerne formentlig vil komme allerede inden starten, selvom risikoen igen stiger mod slutningen. Der vil bare være en temperatur på 12 grader, og det vil være relativt blæsende med en jævn til frisk vind fra sydøst. Det giver på begge rundstrækninger primært sidemed- og medvind i den første del og sidemodvind på turen tilbage mod Vitré, hvor man endda drejer ind i direkte modvind på den korteopløbsstrækning.

Favoritterne

Som sagt har Route Adelié Vitré været vundet af både sprintere og aggressive ryttere, der har kunnet gøre en forskel på den kuperede rute. Rundstrækningerne er bestemt ikke nemme at kontrollere, og der er ikke meget fladt terræn. Løbet er dog ikke specielt vanskeligt, og det er som regel ikke umuligt for et stærkt hold at kontrollere tingene og samle det til en spurt.

Inden 2017- og 2018- udgaverne blev de tre foregående løb alle afgjort i reducerede massespurter, og det er tydeligt, at sprinterne synes at have fået overtaget. Meget afhænger af vejret, der kan bidrage til at gøre løbet hårdt. Fredagens vejrudsigt er ikke alt for lovende, men vinden er næppe egnet til at skabe splittelse. Samtidig er der gode chancer for at undgå våde veje, og vejret bliver derfor næppe udslagsgivende

Det afgørende er imidlertid at se på, hvem der har interesse i en spurt, og det ser ud til, at de fleste har interesse i et sådant udkomme. Det gælder særligt FDJ, der helt sikkert vil gøre alt for at vinde med formstærke Marc Sarreau, men også Vital Concept med Lorrenzo Manzin, Ag2r med Clement Venturini, Direct Energie med Thomas Boudat, Israel Cycling Academy med Rudy Barbier, Cofidis med Hugo Hofstetter og Arka med Bram Welten kan se en ide i det udkomme. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, hvordan de fleste af de bedste franske puncheurs er fraværende, og det er først og fremmest Andrea Vendrame, Valentin Madouas, Benoit Cosnefroy, Julien El Fares, Elie Gesbert og Julien Simon, der for alvor synes at have formen og evnerne til at skabe rav i den. Derfor tror vi, at det bliver en spurt, ikke mindst fordi det stærke FDJ-hold vil arbejde målrettet for det udkomme.

Selve finalen er karakteriseret ved de tekniske udfordringer og det stigende opløb. Det betyder, at det er en god finale for ryttere, der excellerer i stigende spurter, og som har et godt hold til at holde sig fremme i den vanskelige afslutning.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Ligesom i sidste weekends to løb vil vi pege på Marc Sarreau som vores favorit. I sidste uge angreb han i Classic Loire Atlantique, og selvom han i spurten blev besejret af Rudy Barbier, viste han herved, at han er langt mere end bare en sprinter og samtidig i fremragende form. Dagen efter sejrede han så i Cholet i en mere klassisk spurt, hvor han satte navne som Bryan Coquard og Nacer Bouhanni til vægs og derved konfirmerede sin status som en af Frankrigs førende sprintere.

Sarreau har siden sit flotte GP de Denain dokumenteret sine gode ben, og han burde derfor også gøre det godt på denne ellers ganske kuperede rute. Han er utvivlsomt feltets hurtigste, og han har et fremragende hold til at køre sig frem med særligt Madouas og Benjamin Thomas til den vanskelige afslutning. En teknisk finale er ellers ikke til hans fordel, og bakken er heller ikke ideel, men Sarreau er simpelthen så stærk i øjeblikket, at vi tror, at han med støtte fra sit stærke hold alligevel vinder.

Hans værste rival må være Clement Venturini. Den franske sprinter er normalt ikke hurtig nok i en flad spurt, men et stigende opløb passer ham ganske perfekt. I år har han endda gjort enorme fremskridt med en 3. plads i den stigende spurt på 4. etape i Oman og ikke mindst 4. pladsen i den stigende spurt på 6. etape i Tirreno. Venturini synes virkelig at have udviklet det som et speciale, der også gav ham en spurtsejr i Route l’Occitanie i 2018. Ag2r er samtidig det på papiret stærkeste hold med folk som Cosnefroy og Samuel Dumoulin til at føre ham frem i en teknisk finale, som han vil elske. Hvis Venturini nogensinde skal slå den hurtigere Sarreau, må denne spurt være den perfekte chance.

I sit sidste år på Ag2r så Rudy Barbier ud til at være gået helt i stå. Det rettede han imidlertid op på i sidste uge, da han sammen med Sarreau angreb i Classic Loire Atlantique og endda havde overskud til at slå sin hurtigere rival på stregen. Det vidner om en fremragende form, især fordi han normalt ikke er en specielt holdbar sprinter. Med de ben burde denne finale også passe ham, ikke mindst fordi han er kendt for sin gode positioneringsevne i en teknisk finale. Problemet er et halvsvagt hold, men det bør han med sin erfaring kunne overvinde.

Thomas Boudat har været i god form hele året, men resultaterne har ikke vist det. Hans håbløse positioneringsevne har nemlig kostet dyrt og sløret, hvor velkørende han egentlig er. Han tankede dog selvtillid med 3. pladsen i Cholet i sidste weekend, og han burde som en let og holdbar type have en endnu bedre chance i denne stigende spurt. Porblemet er igen hans svage positioneringsevne i en finale, der er alt andet end enkel, og da han ikke har det bedste hold, kan man frygte, at han igen lukkes inde.

Chancen for at få WorldTour-erfaring betød, at den forsvarende Coupe de France-vinder Hugo Hofstetter skippede sidste weekends løb Classic Loire Atlantique. Det spanske løb var en hård fornøjelse for franskmanden, der led under et styrt i tiden op til mødet med de catalanske bjerge. Han tankede dog lidt selvtillid med en top 10 i den sidste spurt, og han er normalt næsten garant for en top 5 i enhver fransk spurt. Hans gode positioneringsevne er i hvert fald et stærkt våben, men det stigende opløb er nok ikke ideelt. Samtidig er hans topfart heller ikke skræmmende, og han vil med sikkerhed være oppe mod hurtigere folk.

Vital Concept stiller igen med Lorrenzo Manzin, der virkelig burde elske denne stigende spurt. Det var i hvert fald en sådan, han vandt i Limousin sidste år, hvor han viste, at han har farten til at vinde i dette feæt- Problemet er, at hans form har været skidt gennem den seneste tid, og heller ikke i Classic Loire Atlantique fik det godt. Der er dog fremgang at spore, og med god støtte fra Kevin Reza kan han forhåbentlig endelig vise, hvor god han er.

Vi har et godt øje til Andrea Vendrame. Den talentfulde italiener er bestemt ikke en klassisk sprinter, men i et stigende opløb som dette har han en chance, især hvis det bliver hårdt. Sidste år viste han i flere af de hårde endagsløb i Frankrig sine evner i kuperet terræn og som puncheur, og han viste senest sine afslutterevner, da han vandt favoritgruppens spurt om 3. pladsen i GP Industria. Siden da har han kørt nogle løb, der ikke passede ham, men med sine puncheuregenskaber burde han her endelig kunne vise sine evner igen.

Ligesom Hofstetter kommer Mikel Aristi til løbet fra Catalonien. Her sikrede han sig to 5. pladser i løbets to massespurter og fulgte dermed op på den 3. plads, han fik i et felt af denne kaliber i Besseges først på året. I det hele taget er han kommet utroligt langt i løbet af de seneste måneder, og han er generelt en ganske holdbar type, der burde elske et løb som dette. Udfordringen er, at han var ganske træt mod slutningen af løbet i Catalonien, og spørgsmålet er, om han er kommet sig.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Baptiste Planckaert har været i god form i ganske lang tid, men han har ikke fået meget ud af anstrengelserne. Han har da også igen i år måttet sande, at han slet ikke er så hurtig som i jubelåret 2016, og han er nu mere en holdbar klassikertype. Hans 8. plads i den stigende spurt på 4. etape i Oman viser dog, at han som puncheur stadig har en vis power, og derfor burde dette være en spurt for ham. Alternativt kan Wallonie satse på den unge, formstærke Aksel Nommela , men om han også kan vinde i en hård finale som denne, er måske mere tvivlsomt.

Det samme gør sig gældende for Bram Welten, der også havde foretrukket et lettere løb. Samtidig er positionering ikke hans stærke side, og dette er bestemt ikke en perfekt finale for ham. Omvendt kommer Arkea med et af de stærkeste mandskaber, og da han har vist god form på det seneste, kan det måske alligevel lade sig gøre for Welten at begå sig også i en spurt som denne.

Auber har som sædvanlig de to holdbare afsluttere Anthony Maldonado og Kevin Le Cunff, der meget ofte ender mellem nr. 6 og 10 i de franske spurter. Begge er dog meget robuste, og skal de være med fremme må det være i en spurt som denne. Især Le Cunff har med sidste års sejr i Boucles de l’Aulne vist, at han har evner i disse løb.

Caja Rural stiller med tre sprintere. Matteo Malucelli er den hurtigste, men man må formode, at løbet er en anelse for hårdt for ham, og det samme er helt sikkert tilfældet for Alan Banaszek. I stedet kunne det være et løb for Nelson Soto. Colombianeren er nu helle ikke holdbar, men han klatrede overraskende godt på 1. etape i Catalonien. Med sin gode positionering kan han blive en outsider.

Ender det ikke i en spurt, vil vi særligt pege på Samuel Dumoulin, Valentin Madouas, Elie Gesbert og Julien Simon, der alle er gode i dette terræn og kan gøre det færdigt i en spurt. Særligt Madouas og Gesbert er i god form, men løbet er ikke sværere, end at de knap så formstærke Dumoulin og Simon kan være med i et opløb, der passer dem perfekt. En anden kandidat kunne være brølstærke Benoit Cosnefroy, der næsten med sikkerhed kommer med et angreb før eller siden. Julien El Fares og Cyril Gautier er i god form, men mangler måske hurtigheden, som de hurtige, men knap så formstærke Laurent Pichon og Romain Hardy til gengæld har Også hurtige Kevin Reza har vist god form på det seneste, ligesom Pierre-Luc Perichon har næse for at angribe i disse løb. En dark horse er den engang så lovende Jhonatan Restrepo, der dog er gået helt i stå og heller ikke hos Manzana Postobon har vist sine tidligere evner som puncheur endnu.

Drudover kan Jeremy Leveau, Adam De Vois og Ryan Ansderson måske prøve at spurte. Løbet bør til gengæld være for hårdt for sprinterne Pierre Barbier, Eduard Grosu, Luis Carlos Chia og Jordan Parra.

***** Marc Sarreau

**** Clement Venturini, Rudy Barbier

*** Thomas Boudat, Hugo Hofstetter, Andrea Vendrame, Mikel Aristi, Baptiste Planckaert

** Bram Welten, Aksel Nommela, Anthony Maldonado, Kevin Le Cunff, Nelson Soto, Samuel Dumoulin, Valentin Madouas, Elie Gesbert, Julien Simon, Benoit Cosnefroy

* Julien El Fares, Piere Barbier, Laurent Pichon, Pierre-Luc Perichon, Jeremy Leveau, Romain Hardy, Kevin Reza, Cyril Gautier, Adam De Vos, Jhonatan Restrepo, Matteo Malucelli, Quentin Jauregui, Benjamin Thomas, Eduard Grosu, Ruan Anderson, Robin Carpenter

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.