Optakt: Rund um Köln

Løbets rolle og historie

Dopingdebatten har redet cykelsporten som en mare overalt, men i de fleste lande har man kunnet bevare fascinationen og en solid fanbase. Det forholder sig imidlertid helt anderledes i Tyskland, hvor diskussionen om forbudte stoffer nærmest har udryddet en sport, der engang var ekstremt populær, ikke mindst i årene, hvor Jan Ullrich og Erik Zabel dominerede i Touren. Offentligheden og medierne har i høj grad vendt ryggen til sporten, og mens landet engang havde tre WorldTour-hold, var man for få år siden nede på ikke at have ét eneste.

Tyskland havde engang en meget flot cykelkalender med adskillige ugelange etapeløb og et par endagsløb på højeste niveau. Bayern Rundfahrt, Hessen Rundfahrt, Sachsen Tour, Niedersachsen Rundfahrt og Rheinland-Pfalz Rundfahrt var bare nogle af de mange løb, der sammen med det nationale Deutschland Tour, HEW Cyclassics (nu Hamburg Cyclassics), Rund um den Henninger Turm (nu Eschborn-Frankfurt), Rund um Köln og Rund um die Braunkohle udgjorde en fantastisk cykelscene.

Intet andet land er imidlertid blevet ramt så hård af den massive dopingmistanke som Tyskland, der nu kun har meget få store løb, hvor de kan fremvise deres mange topnavne for hjemmepublikummet. Da løbet i Bayern forsvandt i2016, var det det sidste af de mange etapeløb, der måtte opgive kampen, og endagsløbene i Köln og Frankfurt har kæmpet en konstant dødskamp. Et nyt løb blev etableret i Berlin, men det er igen forsvundet i et land, hvor der næsten intet er tilbage.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Fremkomsten af navne som Tony Martin, André Greipel, Marcel Kittel og John Degenkolb har langsomt vakt interessen til live igen. Sunweb og Bora-hansgrohe er nu tyske WorldTour-hold, og der er igen live-dækning af Tour de France på de nationale kanaler. Landet tiltrak endda Tour-starten i 2017, og som erstatning for det forsvundne løb i Bayern lykkedes det sidste år at genetablere Deutschland Tour i samarbejde med ASO, der ser Tyskland som et vigtigt marked.

Et af de eneste løb, der har overlevet, er Rund um Köln, der er et af de ældste løb i verden. Med en historie, der rækker tilbage til 1908 var det engang kun det tredjeældste løb i Tyskland, men efter at Rund um die Hainleite og Rund um Berlin begge er forsvundet, er løbet nu det ældste i vores store naboland. I de tidlige år var det et nationalt løb for amatører, men det fik international anerkendelse i 1920erne, mest markant i 1928, da Giro-vinderen Alfredo Binda to sejren i Köln. Mellem 1930erne og 1980erne var det hovedsageligt igen for amatører, idet kun få udgaver havde afgang for professionelle. Siden 1990 har det imidlertid været et vigtigt løb på UCI-kalenderen, og det er nu det tredjevigtigste tyske løb efter Hamburg Cyclassics og Eschborn-Frankfurt. Det fik mest opmærksomhed i 2003, da Jan Ullrich startede sit comeback efter karantænen ved at tage en stor solosejr.

I 2007 var det et 1.HC-løb på UCI-kalenderen, men den konstant kamp for overlevelse har kostet. 100-årsjubilæet i 2008 blev næsten aflyst på grund af økonomiske problemer, og det lykkedes kun i sidste øjeblik for løbsarrangør Artur Tabat at redde det. Desværre blev løbet alligevel aflyst på grund af snevejr. Året efter tvang dopingdebatten arrangørerne til at afvikle det med landshold - et løb, der i øvrigt blev vundet af Martin Pedersen - hvilket betød, at det blev nedgraderet til et 1.1-løb. Den status har det haft siden da, men det er nu igen et løb for firmahold. Fra 2000 til 2014 blev det altid afviklet 2. Påskedag, men siden 2015 har det været afviklet den anden søndag i juni i håb om bedre vejr. I år afvikles det to uger tidligere end vanligt på samme dag som Giro-afslutning.

Løbet afvikles i en relativt flad del af Tyskland, og derfor er det ingen overraskelse, at det oftest har været for sprintere. Dårligt vejr har dog af og til gjort det hårdere og givet anledning til solo- eller udbrudssejre, som det senest skete i 2017, hvor Gregor Mühlberger sejrede, eller da Tom Boonen vandt i 2015. Terrænet omkring Köln er nemlig ikke fladt, men en flad finale har givet sprinterne en fordel.

Sidste år endte det også i den ventede massespurt, da Sam Bennett fulgte op på sine tre etapesejre fra Giroen ved at tage sin anden sejr i Boras vigtige hjemmebaneløb, da han henviste Mihkel Raim og Szymon Sajnok til de sekundære podieplaceringer. Bennett vender tilbage i 2019 i håb om at tage sin tredje sejr, og han er igen oppe mod Raim, men ikke Sajnok, hvis hold CCC ikke deltager i løbet.

Ruten

Den 103. udgave af løbet vil blive afviklet på en 206,6 km lang rute, der er stort set identisk med den, der blev benyttet sidste år, og som både starter og slutter i centrum af Köln. Fra start kører man mod nordøsy igennem let stigende terræn, indtil man når toppen af stigningen Neschen (4,1 km, 3,0%) efter 17,0 km. Her kører man mod sydøst via en nedkørsel, inden det går videre mod nordøst op over Grunwald-stigningen og derefter mod syd til den lille Dimberg (1,1 km, 7,5%) efter 52,0 km og derefter mod nord helt ud til det nordøstligste og højeste punkt, hvor toppen af Agathaberg (1,1 km, 5,5%) nås efter 65,0 km.

Efter den vanskelige start kører man igennem hovedsageligt faldende terræn mod syd og siden sydvest, idet der undervejs er nogle enkelte mindre bakker, herunde en, der stiger med 7,7% over 1,05 km. Kort efter rammer man en 54,4 rundstrækning, hvor man lægger ud med at køre en hel omgang. Det betyder, at man skal op over to længere stigninger, hvoraf den ene stiger med 4,7% over 2,85 km,  samt de små Dombach (800 m, 5,1%) og Bensberg (1,2 km, 5,3%), hvis toppe rundes efter hhv. 104,5 og 109,7 km. Derefter tager man hul på endnu en omgang, hvilket betyder, at man skal over den ene af de lange stigninger igen, ligesom Dombach og Bensberg passeres for anden gang efter hhv. 158,9 og 164,1 km.

Fra toppen af sidstnævnte resterer stadig 42,5 km, og de er ganske lette. Først kører man mod syd via en lille nedkørsel, inden man rammer fladlandet omkring Köln. Herefter går det igennem helt fladt terræn mod nordvest med retning mod centrum, hvor stregen krydses for første gang efter 188,0 km. Løbet afsluttes nu med tre omgange på en 6,2 km lang rundstrækning, der er helt flad. Den er relativt enkel med en enkelt U-vending og et par bløde sving samt et par ture rundt i nogle rundkørsler. Med 2 km igen venter en tur rundt i en af disse, inden man krydser Rhinen. Med 1 km igen kører man hele vejen rundt i ovalformet cirkel, inden man rammer den 700 m lange opløbsstrækning, der får langs Rhinen.

Løbet byder på i alt 2713 højdemeter.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Vejret

En af ideerne med at flytte løbet til sommeren var at sikre godt vejr, og det er i den grad lykkedes, i hvert fald i år. Søndag bliver nemlig stegende hed med kun få skyer og en temperatur på hele 30 grader. Der vil være en let til jævn vind fra syd. Det giver vind fra alle retninger på den kringlede rute, men der vil primært være mod- og sidevind på det sidste stykke ind til rundstrækningen. Her vil der være vind fra alle retninger, og der vil være direkte modvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Rund um Köln har traditionelt været et løb for sprintere, og det har som regel krævet en stor indsats at forhindre en massespurt. Det lykkedes i 2015 for Tom Boonen og et aggressivt Quick-Step-hold og for Gregor Mühlberger i 2017, hvilket viser, at det er muligt, men det kræver 100% samarbejde mellem en gruppe stærke ryttere og deltagelse af en række nøglehold, hvis et udbrud skal holde hjem.

Sammenlignet med situationen i 2015 er ruten hårdere, men den har været næsten den samme i de seneste år. Mühlberger viste, at den kan bruges til at skabe splittelse, men vi så også sidste år, at det blev en massespurt, hvor selv en tung og formsvag Marcel Kittel sad med hjem.

Meget afhænger af, hvilken taktik holdene har. I år er feltet ikke specielt stærkt, og det føres an af et Bora-mandskab, der kommer med den ene mission at tage endnu en sejr med den formstærke Sam Bennett. Til gengæld er det svært at pege på oplagte allierede til tyskerne, da Bennett er den eneste topsprinter, og de kan meget vel være helt alene om at kontrollere løbet.

Alligevel tror vi, at det vil lykkes. Modstanden er begrænset, og det andet WorldTour-hold, Katusha, samt de øvrige kontinentalhold kommer ikke i den stærkeste opstilling. Det gør Bora ganske vist heller ikke, men det vil alligevel være overraskende, hvis de ikke kan styre et felt, hvor langt de fleste hold kommer fra den tyske kontinentalscene. Historien tilsiger, at det bliver en spurt, og det bør også blive tilfældet i år, nu hvor vinden ikke er gunstig til at splitte feltet, og der primært er mod- og sidevind i den sidste del af løbet.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Det gør også, at Sam Bennett er storfavorit. Ireren er i særklasse løbets bedste sprinter, og han er sprængfyldt med motivation i et løb, han har vundet to gange, og som er på Boras hjemmebane. Ganske vist har han ikke kørt meget på det seneste, men alle, der så Hammer Climb, vil vide, at han er i forrygende form. Her kørte han nærmest alle midt over på de første seks omgange, endda på en rute, der var meget hård. Ingen kommer i nærheden af ham på topfart, og selvom toget ikke er det stærkeste, er det stadig det bedste i dette felt. Bliver det en spurt, bør Bennett vinde, men der er dog én trussel mod ham. Han har før haft det svært med varmen, og eksploderer han igen i de 30 grader, kan vi måske få en overraskelse.

De værste rivaler må være Katusha, der har to sprintere i form af Rick Zabel og Jens Debusschere . Normalt er Debusschere førstemanden, som vi senest så det i Californien, men dette er trods alt et tysk løb. Med tanke på, at Zabel vandt en etape i Yorkshire, vil vi tro, at holdet giver ham chancen. Desværre var feltet i Yorkshire svagt, og Zabel er ikke i nærheden af at kunne matche Bennett på topfart. Toget med Debusschere, Nils Politt, Mads Würtz og Nathan Haas er dog ikke dårligt, og hvis Bennett lider i varmen, kan det måske være hans chance. Debusschere kan også være plan A, men han er stadig slet ikke så hurtig som i gamle dage, hvilket vi senest så i Californien. Endelig chokerede Politt med en podieplads i det stærkt besatte sprinterløb i Münsterland, og han kunne derfor også tage chancen. Formentlig vil han dog bruge den gode form, han viste i Ain, til at køre offensivt, ligesom Haas også vil det.

Wallonie har hele tre sprintere i form af Baptiste Planckaert, Emils Liepins og Aksel Nommela . Vi håber, at de giver Liepins chancen, for han er formentlig den hurtigste i en klassisk spurt. Han viste i hvert fald god fart, da han vandt en etape i Coppi e Bartali, og sidste år vandt han det belgiske 1.1-løb Heistse Pijl. En 5. plads på 1. etape i Dunkerque viste stadig fin fart, men i søndagens GP Marcel Kint kørte de for den mere holdbare, men langsommere Planckaert, der da heller ikke blev mere end nr. 5. Omvendt viste belgieren med sin 2. plads i det hårde Circuit de Wallonie fremragende form. Det kan derfor blive dem begge, men Liepins er formentlig det bedste bud på en, der kan true Bennett. Uanset hvad har de et godt tog og bør være med i kampen om podiet. Nommela fik en chance i Dunkerque, men er umiddelbart nederst i hierarkiet.

Sidste år kørte Mihkel Raim på podiet, og det må inspirere ham til at forsøge igen. Han kommer til løbet med selvtillid efter at have vundet sidste etape og taget den samlede sejr på hjemmebanen i Estland Rundt. Til gengæld har han slet ikke kørt mange spurter i det seneste års tid, og han kan derfor være temmelig rusten. I Colombia i februar viste han, at farten stadig er god, og i dette felt burde han være med fremme. Problemet er det svage hold, hvor han kun har Zakkari Dempster til at køre sig frem.

Evopro Racing har Wouter Wippert, der I år har vist, at han stadig har farten til at vinde spurter. Han viste god form for et par uger siden, men desværre udgik han af GP Marcel Kint. I forvejen er han ustabil og meget lidt holdbar, og derfor kan han sagtens ende med at udgå af dette kuperede løb også. Sidder han med hjem, bør han dog være en af de hurtigste. Alternativt har holdet Seid Lizde til offensiv kørsel.

Det var ikke meget, man så til Marko Kump i det sidste år hos CCC, men efter skiftet til kontinentalniveau er han kommet i gang igen. Således har han allerede to sejre samt en 2. og en 3. plads. Til gengæld er formen usikker, da han ikke har kørt løb i mere end en måned, men han bør være en af de hurtigste i dette felt. Adria Mobil har også Dusan Rajovic, der også har vundet to gange i år, men som senest kørte i rollen som hjælper for Kump, samt Gasper Katrasnik, der dog nok er plan C.

Roompot har generelt ikke mange sprintere, men de vil sikkert forsøge sig med Michael van Staeyen. Belgieren er slet ikke så hurtig som i gamle dage, men han har på det seneste kørt nogle hæderlige spurter i både Dunkerque og GP Marcel Kint. En sejr vil være overraskende, men i dette felt bør han gå i top 10. Holdets bedste chance er dog nok at få hurtige Mathias De Witte med i udbrud.

Sport Vlaanderen har et af de bedre klatrehold og kan køre offensiv med de halvhurtige Benjamin Declercq, Thomas Sprengers og Aaron Van Poucke . Holdets sprinter er Amaury Capiot, der tidligere vare en ganske holdbar afslutter. Siden en længere skadespause er han dog aldrig kommet tilbage til sit højeste niveau, og det virker usandsynligt, at han kan være med i kampen om sejren.

Gazprom-Rusvelo har Sergey Shilov, der for nogle år siden var specialist i at vinde spurter i kuperede endagsløb. Efter nogle svære år har han virkelig gjort det godt i år, men han mangler nok topfarten til at vinde. Holdets bedste chance er måske, at Evgeny Shalunov, der ligeledes har rejst sig igen i år og viste god form i Aragonien, kører offensivt. Holdets sidste sprinter, Alexander Porsev, synes at være ovre sin bedste tid og er ikke længere konkurrencedygtig.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Sunwebs udviklingshold kommer med Marius Mayrhofer som en hurtig afslutter, men han har ikke vist, at han kan begå sig på dette niveau. Holdets bedste chance er nok offensiv kørsel med Felix Gall, der har kørt stærkt i år, men skuffede en anelse i Tour de l’Ain.

Endelig er der en række sprintere på de tyske kontinentalhold. Det gælder Lucas Carstensen, der har glere topresultater fra i år, samt hans holdkammerat Aaron Grosser, der har det samme. Bike Aid har også den halvhurtige Nikodemus Holler og Mekseb Debesay til offensiv kørsel. Andre hurtige folk er Joshua Huppertz, Christopher Hatz, Marcel Franz, og Adam Toupalik. Endelig kommer Vorarlberg med et klatrestærkt hold med Roland Thalmann og Patrick Schelling, der formentlig vil køre offensivt.

***** Sam Bennett

**** Rick Zabel, Emils Liepins

*** Baptiste Planckaert, Mihkel Raim, Jens Debusschere, Wouter Wippert, Marko Kump

** Michael van Staeyen, Amaury Capiot, Sergey Shilov, Nils Politt, Nathan Haas, Evgeny Shalunov, Aksel Nommela, Dusan Rajovic, Lucas Carstensen, Aaron Grosser

* Joshua Huppertz, Christopher Hatz, Marcel Franz, Adam Toupalik, Roland Thalmann, Patrick Schelling, Felix Gall, Benjamin Declercq, Thomas Sprengers, Matthias De Witte, Jan-Willem Van Schip, Marius Mayrhofer, Gasper Katrasnik, Alexander Porsev, Nikodemus Holler, Jordi Warlop, Lionel Taminiaux, Johannes Schinnagel, Colin Stüssi, Mekseb Debesay

Danskerne

Mads Würtz Schmidt stiller til start for Katusha, hvor han formentlig skal støtte Rick Zabel, Nils Politt og Jens Debusschere.