Optakt til lørdagens etaper i Spanien og Frankrig

Lørdag gælder det 4. etape af Volta a la Comunitat Valenciana samt 3. etape af Etoile de Besseges.

Volta a la Comunitat Valenciana - 4. etape

Ruten

Siden løbets comeback i 2016 har der været tradition for, at man om lørdagen har haft løbets kongeetape, der har haft mål på relativt korte, men ofte ganske stejle stigninger. Den model fastholdes i år, hvor finalen dog er en anelse lettere end i de tidligere udgaver. Denne gang skal der sluttes på den korte Ermita Santa Llusia i Alcossebre, hvor vi for to år siden så en medrivende Vuelta-finale, og selvom der ingenlunde er tale om verdens sværeste stigning, burde en gennemsnitlig stigningsprocent på ca. 9% nok kunne skabe visse forskelle i det, der vil blive klatrernes eneste chance for at vinde tid efter enkeltstarten.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

I alt skal der tilbagelægges 188,0 km, som fører feltet fra Vila-Real til Alcossebre. Startbyen ligger ganske få kilometer fra den spanske østkyst, og man lægger ud med at vende ryggen til havet for at køre mod nordvest via et let stigende stykke. Herefter går det mod nord via et plateau, indtil man tager hul på dagens sværeste udfordring, kategori 1-stigningen Culla (11,3 km, 4,8%), der har top efter 67,6 km. Herefter kører man nordøst, sydøst og sydvest via et faldende stykke ned til bunden af kategori 2-stigninegn La Bandereta (4,4 km, 6,7%), hvis top rundes efter 102,8 km. Endnu en skarp nedkørsel leder nu mod sydøst ned til dagens spurt, der er placeret efter 116,0 km.

Vanskelighederne fortsætter med det samme, idet man nu kører mod nord op ad kategori 2-stigningen La Serratella (10,7 km, 3,9%), hvis top passeres efter 135,4 km. Først her venter et længere lettere stykke, idet en nedkørsel nu fører mod nord og øst. Herefter venter et rullende stykke, der fører mod sydøst, inden det til slut falder let ned mod Alcossebre og den afsluttende stigning, Ermita de Santa Lucia, der er i kategori 1. Der er tale om en 3,7 km lang opkørsel, der stiger med 8,8% i gennemsnit. De første to km stiger med hhv. 7,1% og 8,0 %, mens det over de sidste 1700 m stiger med knap 10,5%. Der er ingen sving før kort inden den røde flamme, hvorefter der venter to skarpe kurver og et hårnålesving, inden vejen bugter sig let over de sidste 700 m.

Etapen byder på i alt 3269 højdemeter.

Samme finale blev benyttet i Vueltaen i 2016, hvor Alexey Lutsenko viste sig som den klart stærkeste i et udbrud og sejrede med 42 sekunder ned til Merhawi Kudus. Længere tilbage nåede Alberto Contador, Chris Froome, Michael Woods og Esteban Chaves mål I samme tid, hvorefter der var huller på op til knap 30 sekunder mellem favoritterne. Vincenzo Nibali med et nederlag på 26 sekunder den største taber.

Vejret

Den smukke spanske vinter fortsætter på en flot lørdag, der kun vil byde på enkelte skyer samt en temperatur på hele 18 grader. Fredagens kraftige vind har tillige lagt sig, så der blot vil være en let vind fra sydøst. Det giver sidemedvind i den indledende fase frem til toppen af kategori 1-stigningen og derefter skiftevis modvind og sidemedvind, inden man efter næstsidste stigningen får sidemodvind på turen ned mod kysten. Herefter vil der være sidemedvind på stigningen.

Favoritterne

Mens Greg Van Avermaet efter et par år, hvor det har knebet lidt i spurterne, fortsatte det ellers rets svage CCC-holds meget flotte sæsonstart, fik 3. etape som ventet ikke den store indflydelse på klassementet. Helt som forudset i går kunne de hårdføre sprintere sidde med, og selvom selve spurten i sidste ende blev en anelse for hård for Matteo Trentin, Sonny Colbrelli, Ben Swift og de øvrige sprintertyper, lignede så de på stigningerne aldrig ud til at være i vanskeligheder. Særligt Trentin virkede i hopla, og han bekræftede dermed atter det positive indtryk fra de første dage.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

I morgen er der imidlertid ingen steder at gemme sig. Her er der lagt op til det sidste og afgørende slag i kampen om den samlede sejr, og det vil ske på Alcossebre-stigningen, der som sagt er kendt fra 2016-udgaven af Vueltaen. Dengang så vi som nævnt ovenfor, at Froome, Contador, Chaves og Woods kunne vinde et par sekunder ned til rivalerne, men at der ikke var mere end 30 sekunder mellem de bedste klassementsryttere.

Der er derfor ikke tale om en meget selektiv stigning. Ganske vist er de sidste knap 2 km ganske stejle med en gennemsnitlig stigningsprocent på ca. 10,5, men der er reelt tale om en kort, eksplosiv mur mere end et bjerg. Forskellene vil derfor være ganske begrænsede, og det er en finale for Fleche Wallonne-specialister, der elsker stejle procenter over korte distancer, mere end for klassiske klatrere.

Alligevel er der tale om en nøgleetape, da det er klatrernes eneste chance for at vinde tid efter enkeltstarten. Selvom der ikke er er bonussekunder på spil, bør det også være givet, at favoritterne skal slås om etapesejren. For mange er dette nemlig det helt store mål i løbet, og en tidlig sejr er yderst værdifuld. Derfor burde der være rigeligt med interesse i at skabe samling.

Starten er ikke helt nem, og derfor vil der helt sikkert være mange angreb i den indledende fase. Som vi så i dag, kan det meget vel give anledning til et temmelig stort udbrud, der endda vil kunne sikre sig et ganske substantielt forspring. Bag dem vil Dimension Data tage kontrol, men da Boasson Hagen er uden chance for at forsvare trøjen, vil andre skulle tage over. Det vil i første omgang være Movistar, men også det meget aktive Astana-mandskab vil sikkert give en hånd med og måske også UAE og Mitchelton. De første stigninger vil næppe blive brugt til meget, da de alle kommer alt for tidligt til at kunne bruges offensivt, ig derfor vil det være et meget stort felt, der skal slås om sejren på muren op til mål.

Det vil også gøre positionskampen frem mod stigningen meget intens, og på så kort en mur er positionering ikke uvæsentlig. Herefter er det meget tænkeligt, at Movistar, Astana eller Mitchelton vil sætte farten, inden favoritterne selv skal i aktion på den stejle del nær toppen. Med en sidemedvind hele vejen op burde der være god basis for offensiv kørsel og dermed ikke den afventende adfærd, vi ofte ser med ugunstig vind.

Det er naturligvis umuligt at komme uden om, at Alejandro Valverde er favorit. Den spanske veteran må efterhånden være småfrustreret over, at den forløsende sejr bliver ved med at undslippe ham, men nu kan han endelig se frem til en finale, der virkelig passer ham. I denne verden er det nemlig kun Julian Alaphilippe, der for alvor kan true spanieren på stejle mure, og der er derfor tale om en ganske ideel afslutning for ham. Formen har måske ikke været helt så forrygende som i 2018, men de manglende resultater på Mallorca skyldtes først og fremmest forsigtighed på nedkørsler og taktik og ikke dårlige ben. I dag missede han chancen, da Ben Swift skabte et hul, men da han først selv åbnede op, så Valverde ganske stærk ud.

Valverde er da også altid stærk fra sæsonstart, og den store trussel mod ham er nok igen taktik mere end benene. Heldigvis har han i Ruben Fernandez og Nelson Oliveira et par formstærke folk med sin side, og de kan forhåbentlig holde det nogenlunde under kontrol frem til finalen. Er han først velplaceret, når han med sin velkendte timing kan åbne sin spurt, er der næppe nogen, der slår Valverde her. Derfor er han vores favorit.

Dan Martin ville ønske, at hans onde ånd, Valverde, ikke var til start. Også for den lille irer er en stejl mur som denne nemlig ganske perfekt, og havde det ikke været for Valverde, ville han virkelig kunne tro på sejr. Han så ellers ikke overbevisende ud på Mallorca, men det kan have skyldtes kulden. I hvert fald kørte han et af sit livs bedste enkeltstarter her, og det tyder på, at han er langt bedre end vanligt på denne tid af året. Også i dag holdt han sig fint til i en finale, der ikke passede ham godt, og han bør derfor have masser af selvtillid inden hans store mål i dette løb. De mange podiepladser i Fleche Wallonne vidner om evnerne i disse finaler, og hans punch gør ham til Valverdes største trussel.

For to år siden fik Dylan Teuns sit store gennembrud med sin 3. plads i Fleche Wallonne. Siden har han også i Tour de Pologne og sidste år i Giro dell’Emilia vist sine evner på stejle mure, der er hans speciale. Dermed burde det være en ganske god finale for ham, selvom han nok havde foretrukket en kortere stigning. I 2018 viste han imidlertid klar fremgang også på lange stigninger, og han burde derfor nok kunne gøre sig gældende. Forud for løbet herskede der en del usikkerhed om formen, men 4. pladsen på enkeltstarten lagde den usikkerhed i graven. Teuns kan godt være temmelig svingende, men han burde være med helt fremme i sin nye Bahrain-trøje.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Finalen er også ganske ideel for Adam Yates, der med sit eminente punch også burde anse en stejl mur som denne som rent guf. Efter en temmelig pauver enkeltstart er det imidlertid meget tvivlsomt, hvor han står formmæssigt, og da han samtidig har tradition for at lægge blødt ud, kan det meget vel være, at han slet ikke er med fremme. Sidste år blev han imidlertid nr. 2 på kongeetapen, og han har bestemt ikke været helt bag om dansen på de første etaper. Derfor er Yates lidt af en joker, der enten kan true Valverde eller ende som en stor skuffelse langt fra de forreste.

Ion Izagirre er kendt for at starte sine sæsoner stærkt. Den tendens bekræftede han med sin stærke 2. plads på enkeltstarten, og med Boasson Hagen forventeligt ude af spiller er han reelt at betragte som løbets førstemand. Dermed er hans primære opgave på denne etape at holde sig til primært Valverde, og det kan naturligvis gøre det svært faktisk at gå efter sejren. Omvendt er det benene, der taler på denne stigning, og Izagirre ligner i øjeblikket en af feltets stærkeste. Han har ofte i Baskerlandet vist, at han har smag for denne form for stejle mure, og selvom han ikke har samme punch som de ovennævnte, kan hans gode form bringe ham langt.

Den store overraskelse i de tidlige spanske løb har været Sergio Higuita, der med stærke præstationer i den grad har begrundet, hvorfor EF har skrevet kontrakt med ham. På Mallorca var han en af de allerstærkeste og var i stand til at blande sig med Valverde og Tim Wellens på de sværste stigninger. Dagens 6. plads i en finale, der ikke passede ham, var yderligere et vidnesbyrd om den stærke form, og dermed er der grund til at have store forventninger til ham i lørdagens finale, der burde passe ham langt bedre. Han har i hvert fald vist, at han ikke mangler meget i forhold til Valverde, og kan han samtidig udnytte favoritternes interne spil, kan det måske give en overraskende sejr til Fundacion Euskadi.

Mitchelton kom til løbet for at køre for Yates, men i lyset af britens usikre form kan Jack Haig vise sig at blive bedste kort. Australieren plejer ikke at starte stærkt, men har i år valgt at ændre sin forberedelse, og det ser ud til at give resultater. Han kørte en fremragende enkeltstart og var helt afgørende for Trentin i dagens finale, hvor han ganske enkelt var brøkstærk. En kort, stejl mur er måske ikke helt perfekt for ham, men efter det, han viste især i Giroen sidste, er der grund til at tro, at han nu er klar til at tage næste skridt og blande sig med de allerbedste.

Ben Hermans skuffede fælt på enkeltstarten, men generelt har han vist forrygende form i årets første løb. En punktering satte ham ud af spillet, netop som han var kørt med Wellens og Higuita på Puig Major på Mallorca, og i dag var han meget aktiv i finalen. Belgieren har da også tidligere haft tradition for at starte stærkt, særligt for to år siden, hvor han var på podiet i dette løb og vandt Tour of Oman. I begge disse løb viste han sine evner på stejle mure som disse, hvor han trods sin størrelse kan gøre det ganske godt. Undgår han uheld, burde han endelig kunne få oprejsning.

Pello Bilbao kørte en overraskende god enkeltstart og viste dermed, at han er bedre end vanligt allerede fra sæsonstart. Det bør give grund til optimisme forud for en etape, der passer ham. Mens han fortsat mangler lidt på de lange stigninger, er han nemlig særligt stærk på korte, eksplosive stigninger som denne. Han tog i 2018 et stort skridt frem og ligner en mand, der kan fortsætte fremgang. Sammen med Izagirre og Luis Leon Sanchez udgør han endda en skræmmende trio, der måske kan udnytte deres overtal.

Netop Luis Leon Sanchez viste igen i dag, at hans forrygende kørsel i Australien ikke var uden grund. Ganske vist skuffede han fælt på enkeltstarten, så han nu er ude af kampen om den samlede sejr, men i dag rejste han sig flot. Dermed er han atter flyvende fra sæsonstart, hvor årets første måneder altid har været hans speciale. Desværre er denne finale for stejl til, at han for alvor kan aspirere til en sejr alene på sin power, men han viste på sidste års kongeetape, at han med sin superform kan gøre det overraskende godt på disse stigninger. Udnytter han Astanas taktisk gunstige situation, kan han måske endda vinde.

UAE har også i Rui Costa et stærkt kort, men han er ikke helt let at blive klog på. Han meldtes i god form inden løbet og kørt også en efter hans standard fornuftig enkeltstart, men i dag sad han overraskende langt tilbage i en finale, der ellers burde have passet ham. Det gør ham lidt svær at vurdere, og da han tillige er hæmmet af, at stigningen her er en anelse stejl for ham, er han ikke en af topfavoritterne. Omvendt sluttede han meget stærkt af i 2018 og har tradition for at flyve i de tidlige måneder. Sammen med Martin kan han derfor udgøre en ganske spændende duo.

Efter Boasson Hagens tid i rampelyset er det nu op til Roman Kreuziger at tage over for Dimension Data. Tjekken har i de senere år ikke imponeret stort i etapeløb, men i klassikerne har han vist stor styrke på netop denne form for stigninger. Han kørte som altid en meget moderat enkeltstart, og derfor aner vi ikke meget om, hvor han står. Han har heller ikke altid været alt for god først på sæsonen, men sidste år gjorde han det hæderlige i dette løb. Det kan han sikkert gøre igen, selvom det bliver svært at vinde.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

CCC fik i dag en flot sejr og håber at gentage bedriften med Amaro Antunes. Det bliver bestemt ikke let for portugiseren, men han har tidligere vist sit potentiale. Således vandt han for to år siden kongeetapen på Malhao-stigningen i det stærkt besatte Volta ao Algarve, og det viser, at han på korte, stejle stigninger kan matche de allerbedste. Han plejer at starte sin sæson ganske stærkt, og derfor skal han blive ganske interessant at følge på denne etape.

Jesus Herrada lagde ud som lyn og torden på Mallorca og har fortsat de fine takter her, hvor han kørte en solid enkeltstart. Der er derfor ikke den store tvivl om, at han er en af feltets mest formstærke ryttere, men selvom han sidste år gjorde det hæderligt også i finaler som denne, er stigningen for stejl til, at han for alvor kan aspirere til sejr. Til gengæld burde hans gode form sikre ham et topresultat.

Endelig vil vi pege på Diego Rosa. Mens Geraint Thomas og David De La Cruz ikke virker alt for formstærke, synes italieneren at være flyvende. Efter et år ødelagt af kyssesyge har han med en god enkeltstart og opmærksom kørsel i dag vist glimrende ben. Ustabile Rosa er altid svær at blive klog på, men nærmer han sig niveauet fra den tid, hvor han kørte på podiet i Lombardiet, kan han blive ganske farlig. Og så skal det naturligvis blive interessant at følge Esteban Chaves, der efter sin lange pause skal følge op på den flotte enkeltstart, men først og fremmest hjælpe Haig og Yates.

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Dan Martin, Dylan Teuns

Outsidere: Adam Yates, Ion Izagirre, Sergio Higuita, Jack Haig, Ben Hermans

Jokers: Pello Bilbao, Luis Leon Sanchez, Rui Costa, Roman Kreuziger, Amaro Antunes, Jesus Herrada. Diego Rosa

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Alexey Lutsenkos Vuelta-etapesejr i samme finale.

Etoile de Besseges - 3. etape

Ruten

Efter to dage for sprinterne er det tid til den traditionelle kongeetape omkring byen Besseges, der har lagt navn til løbet. Efter adskillige år med den helt samme rute er der imidlertid i år lagt op til en nyskabelse, og det må få sprinterne til at slikke sig om munden. Den gamle, ganske udfordrende strækning med flere hårde bakker på en svær rundstrækning er nemlig erstattet med langt fladere terræn, hvor der ganske vist er stigninger på programmet, men ikke i samme omfang som tidligere. Allerede den gamle rute gav de mest hårdføre sprintere en vis chance, og deres muligheder synes i den grad at være forøget i 2019-udgaven af det første franske etapeløb.

Den nye etape byder på i alt 158,2 km og har som den gamle variant både start og mål i Besseges. Den kan inddeles i tre dele, og det er den indledende del, der er den vanskeligste. Den består nemlig af en omgang på den 42,9 km lange rundstrækning i bakkerne umiddelbart syd for Besseges, der på den tidligere rute skulle forceres hele tre gange. Nu skal den bare tilbagelægges en enkelt gang og det betyder, at den gamle nøglestigning, kategori 1-stigningen Col de Trelis (3,0 km, 6,1%) med top efter 6,4 km, nu blot er på programmet en enkelt gang. Efter en nedkørsel gælder det den ikke-kategoriserede Col des Brousses (2,0 km, 5,2%), hvis top rundes efter 14,4 km, og som har en ganske stejl midtersektion med 500 m med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,4. Herefter flader det atter ud, mens man kører frem til målstregen, der krydses efter de 42,9 km, og hvor en indlagt spurt er placeret.

Nu gælder det nyskabelsen, der består af en omgang på en 108,6 km lang rundstrækning, der er betydeligt fladere end den foregående. Den sender rytterne ud i terrænet øst for Besseges, hvor det er langt mere overkommeligt end på bakkerne i den umiddelbare nærhed. Hovedudfordringen er her kategori 2-stigningen Cote de Majannes-le-Clap (7,3 km, 2,9%), der er lang, men regulær og alt andet end stejl, og som har top efter 100,3 km. Herefter flader det atter ud, inden det kort inden næste målpassage gælder den ikke-kategoriserede Col du Grand Chataignier (8,2 km, 1,9%,) der kun nær toppen med 500 m med 6,1% er en anelse stejl. Toppen passeres efter 143,3 km, hvorefter faldende og fladt terræn leder tilbage til mål, hvor den anden spurt kommer efter 151,7 km. Som på den gamle rute afsluttes etapen nu med en omgang på en helt flad, 6,8 km lang rundstrækning uden væsentlige tekniske udfordringer. Det sidste sving kommer med 3,1 km igen og derefter går det fladt ind til stregen, idet den sidste kilometer dog stiger med 0,7%.

Etapen byder på i alt 1715 højdemeter.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Den gamle etape var langt mere selektiv, også selvom det i 2018 endte i en reduceret massespurt, der blev vundet af Marc Sarreau. I 2017 kørte de 19 stærkeste væk, og herfra angreb Lilian Calmejane, som med en solosejr lagde grunden til sin samlede triumf. I 2016 vandt Sylvain Chavanel en spurt i en lille gruppe. Forud for det vandt Bryan Coquard imidlertid en reduceret massespurt to år i træk. I 2013 vandt Jerome Cousin fra et udbrud, og det samme gjorde Pierre Rolland i 2012.

Vejret

Den evige frygt for vind i Etoile de Besseges vil i år være helt ubegrundet. Der venter nemlig også en flot lørdag, som ganske vist vil være skyet med kun enkelte kig til solen, men som vil byde på temperaturer på behagelige 13 grader og kun en helt svag vind fra syd. Det giver sidevind på store del af etapen, hvor der dog også er en del retningsskift. På den sidste rundstrækning vil der være sidemodvind på første del og sidemedvind efter svinget med 3,1 km igen.

Favoritterne

Efter endnu en vindstille dag i Besseges kom sprinterne helt som forventet til fadet igen, og i en voldsomt rodet finale lykkedes det Christophe Laporte at gå forbi Niccolo Bonifazio, der havde startet en alt for lang spurt, og dermed tog han med 10 bonussekunder et stort skridt mod en mulig samlet sejr. Til gengæld var etapen en yderst frustrerende oplevelse for en stor del af topsprinterne, hvoraf langt de fleste blev fanget alt for langt tilbage.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Heldigvis kan de se frem til, at der endnu er en chance for revanche. Som sagt er årets kongeetape næppe helt anderledes end i de tidligere år, hvor det flere gange lykkedes de bedste klatrere at køre væk. Den nye rute er langt lettere end den foregående, og da de sværeste stigninger nu begge kommer inden for de første 50 km, vil de slet ikke spille samme rolle som tidligere. Så sent som sidste år endte det trods det vanskeligere terræn alligevel i en reduceret massespurt, og denne gang kan det meget vel være et næsten fuldt felt, der skal afgøre kongeetapen i et sprinteropgør, også selvom bakkerne nok vil trætte feltet mere end på de tidligere etaper.

Heller ikke vinden vil spille den mindste rolle på endnu en næsten vindstille dag, og dermed ligner det en fredsommelig sprinteretape. Et udbrud vil blive etableret efter endnu en formentlig relativt aggressiv start, og derefter vil de mange sprinterhold tage over. I dag var det FDJ og Vital Concept, der stod for hovedparten af arbejdet, og i morgen vil presset være på Cofidis, der nok kan regne med hjælp fra i hvert fald Vital Concept, men måske også FDJ, Direct Energie og Trek. Dermed burde det hele blive samlet til den forventede spurt i en teknisk helt ukompliceret finale, hvor det sidste sving kommer hele 3 km fra starten.

Det meget brede og jævnbyrdige sprinterfelt gør det - ikke mindst i lyset af de meget kaotiske finaler hidtil - meget svært at pege på en klar favorit. Som i går peger vores pil dog på Bryan Coquard, der måske kiksede i dagens spurt, hvor han aldrig kom frem, men som stadig kan se tilbage på en ganske overbevisende spurt på 1. etape. Her var han ganske enkelt i særklasse, og det vidner om, at hans form som altid er god fra start. Det kan godt være, at han ikke just imponerede i 2017 og 2018, men i dette felt burde han være en af de allerhurtigste, og han har endda fordel af, at etapen denne gang byder på flere højdemeter. Hans tog med Kevin Reza og Jonas Van Genechten er også blandt de bedste, og finalen er heldigvis ukompliceret for den ikke altid så positioneringsstærke Coquard. På baggrund af det, vi så i går, er Coquard vores favorit.

Hans værste rival kunne være Niccolo Bonifazio, der som bekendt lagde forrygende ud i Afrika. Her har det ikke fungeret for ham, og han har i den grad været hæmmet af sit ret svage hold. Derfor måtte han i dag starte en alt for lang spurt, og at han alligevel blev nr. 4, vidner faktisk om ganske god form. Også på papiret er han en af de hurtigste, og han er samtidig god til selv at positionere sig. Manglen på støtte er den største udfordring, men farten rækker helt sikkert til at tage endnu en sejr efter en heldigvis for ham lidt mere udfordrende dag.

Sacha Modolo var efter gårsdagens andenplads en af dagens store tabere. Heller ikke han kom nemlig frem i spurten, men det ændrer ikke på, at han i morgen atter har gode muligheder. 1. etape vidnede nemlig om god form, og med støtte fra Sep Vanmarcke og Matti Breschel har han tillige et af feltets bedste tog. Det kan godt være, at der er et par stykker, der på papiret er hurtigere end ham, men kombinationen af et stærkt hold og god form burde give ham ganske gode muligheder for denne gang at gøre arbejdet helt færdigt.

Trek har været løbets helt store skuffelse. Amerikanerne har slet ikke fået noget ud af deres supertog, og i dag gik det igen galt, da Edward Theuns mistede hjulet på Jasper Stuyven og aldrig kom til at spurte. Nu har de blot en chance tilbage, og det står endnu engang uklart, hvem der satses på. Stuyven og Theuns har hver fået en chance, men normalt burde Theuns have de bedste muligheder i en ren spurt som denne. Trods et svært 2018 burde han i hvert fald på papiret have farten til at matche de bedste, og kan Trek endelig ramme rigtigt, har han også et sublimt hold. Derfor kan lykkes sagtens vende lørdag. Med et godt lead-out vil også Stuyven have en chance, men normalt er han ikke helt hurtig nok i helt rene spurter som disse.

I dag tog Christophe Laporte en lidt overraskende sejr. Franskmanden har det ellers normalt ikke let på meget nemmer etaper som disse, men han udnyttede til gengæld sin eminente positioneringsevne til at manøvrere i det store kaos. Netop det kaos vil også være hans store fordel lørdag. Måske mangler han den sidste topfart, men med sit stærke tog med Zico Waeytens, Bert Van Lerberghe og Geoffrey Soupe burde han stå stærkt i positionskampen. Som vi så i dag, kan det være nok til at slå de hurtigere folk.

Helt omvendt forholder det sig for Marc Sarreau. Franskmanden har gang på gang vist, at han kan slå alle i dette felt, men han er voldsomt hæmmet af, at FDJ er kommet med et svagt hold. Det kostede også for dyrt i dag, og derfor kom heller ikke han nogensinde frem i tide. Nu har han blot et sidste skud i bøssen, og det vil han være motiveret til at fyre af. Farten gør det muligt at vinde, men han skal have det rette held i finalen for også at gøre arbejdet færdigt i en afslutning, der heldigvis for ham er ganske enkel.

Israel Cycling Academy leverede et flot lead-out i går, men i dag gik det helt galt. Derfor endte August Jensen med selv at køre spurten i stedet for Tom Van Asbroeck, der endte for langt tilbage. I Marseille og på 1. etape viste belgieren ellers sin gode form, og på papiret har han også et glimrende hold til at støtte sig. Samtidig er han normalt god i positionskampen, men om farten rækker til at vinde er nok mere tvivlsomt.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Ligesom Laporte trives Clement Venturini i tekniske finaler. Derfor var det ikke mærkeligt, at også han fandt vej i dagens kaos og faktisk ikke var langt fra at vinde. Med sin baggrund i crosssporten er han helt sikkert i god form, og det kan måske være det, der giver ham det sidste i dette løb. Farten er nemlig ikke den højeste, men hans gode positionering og det generelle anarki kan bringe ham langt.

Det har været en fornøjelse følge unge Pierre Barbier i dette løb. Franskmanden har nu to top 6-placeringer og følger dermed fornemt op på de flotte takter fra sidste år. Han har bekræftet, at han er god i positionskampen, og at hans fart gør ham i stand til at matche de bedste. Derfor er det bestemt ikke udelukket, at han med det rette held faktisk kan vinde.

Efter gårsdagens kiks lykkedes det i dag Bram Welten at vise sine evner i spurten. Desværre er han stadig hæmmet af, at det kniber med positioneringen, og det er bestemt ikke lettere af, at han i finalen kun har støtte fra Maxime Daniel. Derfor gælder det også for ham, at han skal bruge en del held for faktisk at vinde, men han burde have farten til at blande sig.

Endelig vil vi igen fremhæve Eduard Grosu. I går kom han aldrig frem, og i dag blev han sat ud af spillet af en sen punktering. Derfor har vi endnu til gode at se hans virkelige form og fart, og det er bestemt heller ikke sikkert, at det vil lykkes lørdag, da hans positionering ikke altid har været imponerende. Til gengæld har han tidligere vist, at han i dette felt burde have farten til at udfordre de bedste.

Blandt de andre sprintere finder vi særligt Roy Jans, Kenny Dehaes og Enzo Wouters , men de får trods alt svært ved at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Bryan Coquard

Øvrige vinderkandidater: Niccolo Bonifazio, Sacha Modolo

Outsidere: Edward Theuns, Christophe Laporte, Marc Sarreau, Jasper Stuyven

Jokers: Tom Van Asbroeck, Clement Venturini, Pierre Barbier, BramWelten, Eduard Grosu