Optakt til torsdagens etaper i Oman, Andalusien og Algarve

Torsdag gælder det 3. etape i Tour of Oman, 2. etape af Vuelta a Andalucia og Volta ao Algarve, mens Tour du Haut Var først starter lørdag.

Du kan læse overordnede optakter til Tour of Oman, Vuelta a Andalucia, Volta ao Algarve og Tour du Haut Var.

Husk, at du fra onsdag til søndag fra klokken 15.30 kan følge ført Vuelta a Andalucia og derefter Volta ao Algarve på www.feltet.dk/live samt undervejs stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Tour of Oman - 3. etape

Ruten

Anden etape var en første lille test af klassementsrytterne og en fremragende chance for klassikerryttere. Sidstnævnte ryttertype har særligt meget at glæde sig over i år, da også 3. etape synes at være en gave til ryttere med godt punch på korte stigninger og en god spurt. De kan nemlig se frem til, at man for første gang siden 2013 vender tilbage til Wadu Dayqah Dam, hvor de tidligere har haft mulighed for at teste formen forud for foråret, og det vil de se frem til at gøre igen denne gang.

Etapen er med sine 179,5 km relativt lang efter vanlig standard i løbet og fører feltet fra German University of Technology, der ligger vest for Muscat tæt på kysten, til Wady Dayqah Dam, der ligger et stykke inde i landet på den anden side af hovedstaden. Fra starten bevæger feltet sig mod sydøst og øst gennem helt fladt terræn ind til centrum af Muscat. Herfra kører man mod nord op over en af løbets klassiske stigninger, Bousher Al Amerat (3,4 km, 8,8%), som også blev passeret på den foregående etape, og som er hovedudfordringen på 4. etape. Den har top efter 53,5 km og herfra går det videre mod sydøst og syd væk fra kysten. Efter nedkørslen stiger det ganske let, mens man passerer forbi den første spurt, der kommer efter 67,0 km.

Et stykke efter forplejningszonen drejer man mod øst, hvor det begynder at falde let, inden man rammer stigningerne i området omkring byen Quriyat, hvor man i de seneste to år har haft mål på en svær stigning. Først skal man op over Quriyat-stigningen (1,9 km, 6,7%), der har top efter 132,5 km, inden en skarp nedkørsel med mod øst ned til selve Quriyat, hvor den sidste spurt kommer efter 144 km. Herefter slår man en lille sløjfe ned gennem byen og runder kysten, inden man atter kører mod syd og sydvest ind i det kuperede terræn. Først er det imidlertid relativt fladt, indtil man rammer Wady Dayqah-stigningen (1 km, 9,8%), der har top med bare 8,5 km igen. Derefter venter nogle ganske små bakker, mens man fortsætter ned mod dæmningen. En af disse har top med ca. 3 km igen, inden det falder let frem til de sidste 500 m. Her venter en lille 500 m langrampe med en stigningsprocent på ca. 9, og som byder på hele to hårnålesving, inden man rammer den 200 m lange, 8 m brede opløbsstrækning.

De stor puncheurs har tidligere skullet slås om sejren her. Det var tilfældet i 2013, hvor Peter Sagan vandt spurten med 1 sekund ned til Greg Van Avermaet, Tony Gallopin, Alberto Contador og Marco Marcato, mens der var flere huller længere tilbage i feltet, herunder ned til Chris Froome. I 2012 sejrede Sagan også, denne gang i samme tid som Baden Cooke, Tom-Jelte Slagter, Tony Gallopin, Ramunas Navardauskas, Nacer Bouhanni, Chris Sutton og Jakob Fuglsang, men også André Greipel sluttede såmænd i top 10.

Vejret

Hidtil har ørkenvinden ikke spillet en rolle i løbet, og det vil heller ikke være tilfældet denne gang. Torsdag vil der være skyfrit og en temperatur i Muscat på 23 grader. Der vil bare være en let til jævn vind fra øst, hvilket giver mod- og sidemodvind helt frem til byen Quriyat. Herefter vil der være sidevind og sidemedvind efter toppen af den sidste kategoriserede stigning. Der vil være sidevind på de sidste 2 km.

Favoritterne

Nathan Haas har været ved at udvikle sig til en lige-ved-og-næsten-rytter, der med et hav af sekundære placeringer altid er tæt på sejren. I dag lykkedes det ham så endelig at tage den store skalp og dermed få fornem oprejsning efter den lidt triste Katusha-debut, han gjorde på sin australske hjemmebane. Det har siden vist sig, at det hedeslag, han oplevede på den ekstremt varme 4. etape, slog hans krop helt i stykker, hvilket forklarer hans pauvre præstation både på kongeetapen i Tour Down Under og i Cadel Evans Great Ocean Road Race.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Nu er han tilsyneladende kommet sig og tog den store sejr på en etape, der passede en ardennerspecialist som ham helt perfekt. Helt uden de store problemer overlevede han stigninger, men mere opmuntrende var det, at han sejrede i spurten. Som vi skrev i går, spurtede han i Tour Down Under bedre end tidligere, og den tendens bekræftede han ved her at få ram på Greg Van Avermaet, der som bekendt er lynhurtig efter et hårdt løb. Det er en yderst opmuntrende tendens, der burde kunne give Haas flere sejre i fremtiden.

Etapen afslørede også, at Astana er kommet til Oman for at vinde med Miguel Angel Lopez. Det var kasakkerne, der skabte den store udskilning på sidste stigning og kørte herefter spurten med Alexey Lutsenko. Ganske mange klatrere var ude af stand til at følge med, og specielt Rui Costas tidstab var en overraskelse. Dermed peger meget på, at vi skal have den ventede duel mellem Lopez og Vincenzo Nibali.

Inden vi kommer til det store slag, er der yderligere to klassikeretaper, der skal overstås, og de burde give fremragende muligheder for de samme ryttere, som var med fremme på dagens etape. Først gælder det tredje etape, der på mange måder har en finale, som minder om dagens. Igen er der i finalen nogle korte, meget stejle bakker, men der er to væsentlige forskelle. Dels vidner de tidligere udgaver af etapen, at finalen ikke er helt så selektiv, og at stærke sprintere kan være med i finalen. Derudover er der tale om en spurt på en ganske hård rampe, hvilket modsat dagens finale tiltaler de eksplosive puncheurs, som havde det sværere i den flade finale.

Dagens etape har givet selvtillid til Haas, der har gode muligheder for at vinde igen og også gerne vil forsvare trøjen. Også Van Avermaet har helt sikkert udset sig denne etape, og vi så i dag, hvordan BMC tog hovedparten af ansvaret. De to hold vil derfor formentlig påtage sig jobbet at jagte bag det tidlige udbrud, der formentlig vil blive etableret relativt hurtigt. Sammen vil de være stærke nok til at sikre, at udbruddet ikke har en reel chance, og da vinden ikke vil komme i spil på en dag med generel modvind, burde det være en ret udramatisk etape, indtil vi når finalen.

Her vil det ikke overraske, hvis Astana og BMC atter forsøger at gøre det så hårdt som muligt, og måske Bahrain-Merida vil have en lignende interesse. Det vil bidrage til at skabe en betydelig udskilning, men historien viser, at det vil være et halvstort felt, der vil skulle slås om sejren på bakken op til mål. Den er med en stigningsprocent på 9 ganske stejl og dermed for hård for sprinterne. Greipel og Bouhanni er tidligere kommet i top 10, men det vil være en finale, der passer bedst til eksplosive ardennerspecialister.

En af verdens allerbedste i denne type finaler er som bekendt Greg Van Avermaet. Belgieren vandt som bekendt i en helt tilsvarende finale i Rodez i Touren i 2015, hvor han slog selveste Sagan, og sidste år blev han nr. 2 bag Michael Matthews i samme finale. Der er ikke mange, der har Van Avermaets punch på en sådan rampe, og han har vist storform. I dag var han med i angrebene i finalen, og han klatrede helt forrygende i Valencia. Dertil skal lægges, at han har både Nicolas Roche og Alberto Bettiol, der selv er gode i en sådan afslutning, til at køre lead-out. Derfor er han vores favorit.

I dag blev Van Avermaet slået af Nathan Haas, og det har helt sikkert givet australieren selvtillid forud for endnu en finale, der passer ham godt. Haas vandt for to år siden en spurt på en bakke i Burgos Rundt og viste sig to gange som den hurtigste blandt favoritterne på de to afslutninger opad i Tour Down Under sidste år. Ingen kan derfor betvivle, at han er blandt de bedste til at spurte på en lille bakke, og han har i dag vist, at han er tilbage i form efter nedturen i Australien. Afslutningen er måske en anelse for stejl til at passe ham ideelt, men han skulle angiveligt være 2 kg lettere end sidste år og er generelt blevet en bedre klatrer. Med det punch, han har haft i sine spurter i år, kan han sagtens vinde igen.

Forud for i dag ville vi nok have gjort Søren Kragh Andersen til Van Avermaets værste rival, men nu er vi i tvivl. Danskeren var nemlig slemt uheldig på dagens etape, hvor han styrtede to gange. Han slog sig angiveligt ikke i det første uheld, men Sunweb har ikke meldt ud, hvordan han har det efter det andet styrt. Under alle omstændigheder vil han næppe være helt på toppen i morgen. Det er en skam, for finalen her burde passe ham. Han er fremragende til at spurte op ad bakke, som han viste, da han sidste år vandt en etape i netop dette løb. Også han havde måske foretrukket, at rampen var knap så stejl, men det er fortsat en glimrende afslutning for den hurtige dansker. Hans form er fortsat et spørgsmålstegn, men meldingen fra Sunweb er, at han er god. Nu skal han bare komme sig efter styrtet.

Quick-Step har en yderst formstærk Dries Devenyns, der ser ud til at være bedre end nogensinde. Han var flyvende i Australien, hvor han sluttede i top 5 i Tour Down Under og sammen med Esteban Chaves var bedste mand på sidste stigning i Cadel Evans Great Ocean Road Race. Heller ikke i dag havde han de mindste problemer, og nu går han ind til det løb, der hidtil har passet ham bedst. Han er ikke hurtig nok i en flad spurt, men med sin fabelagtige form vil han være farlig i en stigende spurt som denne.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Enhver, der så Dauphiné for to år siden, vil helt sikkert kunne huske den fremragende spurt, der gav Jesus Herrada karrierens største sejr på toppen af en stigning. Siden da har spanieren ikke kunnet gentage bedriften, men det viser, at han er fremragende til at spurte på en bakke. I år er han i forrygende form og klatrede fremragende i Valencia. Desværre har han spurtet ringere end tidligere, og derfor kan man frygte, at han ikke har sit tidligere punch i en afslutning, der ellers burde være perfekt for ham.

Fabio Felline sad med hjem i dag, men skuffede stort i spurten. Han fik dog vist, at han er tilbage i form efter sit sygdomsplagede efterår i 2017. I en flad spurt er han en af de hurtigste klatrere, men han har ikke samme historik i stigende spurter, slet ikke når finalen er så stejl som denne. Det betyder ikke, at han ikke kan vinde, men 2. og 4. etape passer ham bedre.

Det var opløftende at se Alexey Lutsenko køre så flot en finale i dag. Det vidner om, at kasakken, der ellers er temmelig ustabil, er helt klar til klassikerne. Nu drømmer han helt sikkert om at gøre det endnu bedre på 3. etape, der også burde passe ham glimrende. Han er ganske hurtig på stregen, men umiddelbart er der et par ryttere, der er hurtigere end ham, ikke mindst på så stejl en stigning.

Bahrain-Merida havde en skuffende dag i dag, hvor Giovanni Visconti ikke sad med hjem. Han havde ellers vist fremragende form i Valencia, og derfor kom det som en overraskelse for både ham selv og holdet. Han har imidlertid før haft det svært på netop 2. etape for siden at gøre det godt, når han har vænnet sig til varmen. Sker det igen, er dette en perfekt finale for ham. Alternativt har holdet Gorka Izagirre, der også er god til at spurte på en bakke, men næppe hurtig nok til at vinde.

Wanty vil satse på Odd Christian Eiking, der ser ud til at trives efter skiftet til det belgiske hold. Han blev nr. 2 i Marseille, og også i dag sad han med fremme. Nu kommer han til den etape, der passer ham bedst i hele løbet. Han er nemlig kendt for sit punch på korte stigninger, og derfor kunne dette være en chance for at tage den helt store gennembrudssejr.

Endelig er der et par sprintere, der måske kan gøre sig gældende. Formentlig er finalen for stejl til, at de kan vinde, men vi har før set folk som Greipel og Bouhanni køre i top 10. Derfor kan man ikke helt udelukke, at specielt Magnus Cort, Alexander Kristoff og Giacomo Nizzolo - nævnt i prioriteret rækkefølge - kan gøre sig gældende. De er nemlig alle gode til at spurte på en bakke, hvilket de senest viste med top 5-placeringer på kongeetapen i Dubai.

Feltet.dks vinderbud: Greg Van Avermaet

Øvrige vinderkandidater: Nathan Haas, Søren Kragh Andersen

Outsidere: Dries Devenyns, Jesus Herrada, Fabio Felline, Alexey Lutsenko

Jokers: Giovanni Visconti, Gorka Izagirre, Odd Christian Eiking, Magnus Cort, Alexander Kristoff, Giacomo Nizzolo

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Peter Sagans sejre fra 2013 og 2012.

Vuelta a Andalucia - 2. etape

Ruten

Bjergrytterne har igen i år kun én chance for at gøre en forskel, og det handler om at være klar fra start, idet årets bjergafslutning ligesom sidste år allerede kommer på 2. etape. Det store slag skal i år slås på Alto Allanadas, der også blev benyttet i 2010 og 2015, og som for tre år siden viste, at den trods en beskeden længde kan skabe ganske store forskelle. Målbjerget er sværere end det, der blev benyttet sidste år, og derfor vil torsdagens etape være en nøgledag i kampen om den samlede sejr.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

I alt skal der tilbagelægges beskedne 140,0 km mellem Otura og Alto Allanadas i udkanten af La Guardia de Jaen. Fra starten kører man mod nord og nordvest på et helt fladt plateau, indtil man når frem til kategori 2-stigningen Alto de Puerto Lope (5,9 km, 4,3%), der har top efter 39,6 km. Der følger ingen nedkørsel, og i stedet fortsætter man mod nordvest på et småkuperet plateau forbi den første spurt, der kommer efter 65,3 km og efterfølges af den lille kategori 3-stigning Alto del Castillo (6,5 km, 1,1%), hvis top er placeret efter 74,4 km. En skarp nedkørsel leder nu ned til den sidste spurt efter 80 km, hvorefter man drejer mod nordvest for at køre op ad kategori 2-stigningen Puerto de Locubin (8,3 km, 5,4%).

Fra toppen i mere end 1000 m højde resterer 52,5 km, som via en nedkørsel fører mod nord op over kategori 3-stigningen Puerto de Valdepeñas (5,0 km, 5,5%), der har top 39,6 km fra stregen. Herefter går det videre mod nord via en lang nedkørsel, der kun afbrydes af en mindre bakke undervejs. Med 18 km når man frem til Jaen, hvorefter man drejer mod sydøst for at køre mod målbjerget. Det fortsætter med at falde, indtil man med 12 km igen kører op over en 4,1 km lang stigning, der stiger med 4,9% i gennemsnit.

Herefter går det ned mod bunden af kategori 1-stigningen Alto de las Allanadas. Der er tale om en 5,2 km lang stigning, der stiger med hele 8,9% i gennemsnit. Der er tale om en modbydelig sag, der efter en første kilometer med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,8% flader en smule ud på den anden km. De følgende tre kilometer stiger imidlertid i gennemsnit med hhv. 10,7%, 12,0% og 13,3% og byder på strækninger på hele op til 21%. Til slut flader den en smule ud med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,2. På de sidste 3 km er der tre hårnålesving, hvoraf det sidste kommer 200 m fra stregen.

Alto Allanadas blev senest benyttet i 2015, hvor Chris Froome efter et nederlag på den første af to bjergetaper, tog voldsom revanche ved at slå Alberto Contador med 29 sekunder og dermed tage den samlede sejr. Kun fire ryttere sluttede inden for et minut af vindertiden, mens Rodolfo Torres på 15. pladsen satte hele 1.59 til på den korte stigning. I 2010 tog Sergio Pardilla en solosejr med 7 sekunder ned til Jurgen Van Den Broeck og 13 sekunder ned til Damiano Cunego og Manuel Vazquez på en dag, hvor tidsforskellene var betydeligt mindre.

Vejret

Det gode vejr fortsætter torsdag, hvor der kun vil være enkelte skyer samt en temperatur på 17 grader i bunden af dagens sidste stigning. Det vil være næsten helt vindstille med en svag til let vind fra nord. Det giver en lang dag med modvind og sidemodvind, indtil man i Jaen drejer ind i sidemedvind. På den sidste stigning vil der først være modvind, så medvind og til sidst side- og sidemodvind på de sidste 3 km.

Favoritterne

Efter en etape, der forløb uden det store drama og mest skilte sig ud i kraft af den noget overraskende taktik fra Astana, der valgte at gøre sprinterholdenes arbejde og køre udbruddet ind, og en gennembrudssejr til Thomas Boudat, der atter fik vist, at han har en forrygende topfart, men positionerer sig katastrofalt dårligt, er alle forhåndsfavoritterne fortsat i samme tid efter at være kommet sikkert til mål på en dag, der ikke kostede alt for mange kræfter. Med deres forcering fik Astana og tidligere på etapen Sky sikret, at en potentielt set farlig etape ikke gav problemer og uventede tidsgevinster til et dumt udbrud, og dermed er scenen nu sat til det helt store slag på løbets kongeetape.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Alto Allanadas er en af de sværeste stigninger i regionen og har de to foregående gange gjort stor skade på feltet. Der er med andre ord tale om en langt sværere udfordring end i både 2016 og 2017, hvor bjergafslutningerne var mere moderate. Derfor er der lagt op til et brag af en kamp mellem flere af verdens allerbedste klatrere i en finale, der er skabt til ryttere, der trives på de allerstejleste procenter, og der vil være god mulighed for at vinde masser af tid inden den afgørende enkeltstart - bare se på de forskelle, der blev skabt for tre år siden.

Etapen vil formentlig forløbe ganske udramatisk. Der er stort set vindstille og derfor ingen fare undervejs. Således kan man vente sig, at et udbrud vil blive etableret relativt hurtigt, hvorefter Direct Energie vil tage kontrol. De har imidlertid ingen chance for at forsvare Boudats trøje, og ret hurtigt vil det derfor være op til klassementsrytterne at tage ansvar. Sky vil helt sikkert påtage sig en hovedrolle og gøre det meste af arbejdet, men det er meget tænkeligt, at både Movistar og Astana også vil give en hånd med undervejs. Derfor vil udbruddet uden problemer blive kørt ind i tide.

De øvrige stigninger kommer alle langt fra målbjerget og kan ikke for alvor bruges til at gøre løbet hårdt. Først på den ikke-kategoriserede stigning umiddelbart inden Allanadas vil man kunne se de tre ovennævnte hold lægge pres på og skabe den første udskilning. Herefter vil det være op til kaptajnerne at gøre det færdigt på den sidste stigning, der er så stejl, at det vil være benene og ikke taktikken, der gør forskellen. Bedste mand vil vinde på en opkørsel, der trods sin beskedne længe også er god for rene klatrere.

På papiret ligner det en duel mellem Mikel Landa og Chris Froome, og vi vil pege på baskeren som vores favorit. Egentlig skal han som regel bruge et par løb for at finde formen, men noget tyder på, at det i år forholder sig anderledes. I hvert fald er meldingen både fra Landa selv og fra folkene omkring ham, at han er flyvende i øjeblikket og topmotiveret til at starte godt ud for Movistar. Det giver ganske god mening. I 2018 skipper han nemlig Giroen, og det betyder, at der er plads til en første formtop i de ugelange etapeløb i foråret. Skal han være god i eksempelvis Vuelta al Pais Vasco, der af naturlige årsager må være et stort mål, skal han formmæssigt være længere fremme end vanligt. Den afslutning stigning er ganske god for baskeren, der før har vist, at han er skarp på de stejleste procenter, og vi tror, at han formmæssigt er lidt længere fremme end Froome. Derfor tror vi på en drømmestart for Landa.

Vores favorit til den samlede sejr er dog stadig Chris Froome, og han kan sagtens gentage sin sejr fra 2015 på dette bjerg. Følger man hans træning på Strava, er man ikke i tvivl om, at Froome er aldeles velforberedt efter flere uger i Sydafrika, og han har tilsyneladende ikke ladet sig forstyrre af sin dopingsag. Alligevel er der usikkerhed om formen. Allerede sidste år så vi, hvor relativt dårlig hans form var igennem hele foråret, da han ville sikre sig den nødvendige friskhed frem mod Touren og Vueltaen. Der er ingen grund til at antage, at han ikke vil bruge samme model i år, og han vil derfor utvivlsomt være langt fra topformen. Meldingen fra Sky er dog, at Giroen betyder, at han er bedre end sidste år, og Allanadas er en stigning, der passer ham. Den er kendetegnet ved at være så stejl, at betydningen af at kende sig selv og undgå at gå i rød zone næppe kan overvurderes. Den evne har Froome som ingen anden, hvilket han talrige gange har vist i Vueltaen. Det er ikke uden grund, at han altid har klaret sig bedst på netop denne type stigninger, og at han jo vandt den tilsvarende etape i dette løb for tre år siden.

Skys plan B er Wout Poels , som har fået frihed til at køre sin chance, hvis Froome endnu ikke er på toppen. På papiret er det en fremragende rute for hollænderen, der er knivskarp på meget stejle stigninger og næppe kunne have ønsket sig en bedre bjergafslutning end denne. Når man alligevel må have lidt tvivl om Poels’ muligheder, skyldes det hans mildt sagt skuffende indsats i Valencia, hvor han var helt væk på kongeetapen. Det kunne tyde på, at formen ikke er fantastisk, men man skal altid passe på med Poels. Hollænderen er nemlig en ekstremt svingende rytter, der meget ofte har dårlige dage. Meldingen i starten af året var, at han var i ganske god form, og viser det sig, at indsatsen i Valencia alene var et resultat af en offday, er dette ganske enkelt et perfekt løb for Froomes stærke løjtnant.

Løbet kunne meget vel vise sig at være en fremragende chance for Jakob Fuglsang. Modsat mange af rivalerne har danskeren nemlig dokumenteret, at han er i fremragende form. Han kørte fornemt i Valencia, hvor specielt hans præstation på 2. etape var imponerende, og også i lørdagens Vuelta a Murcia var han stærk, selvom han ikke helt kunne følge holdkammeraten Luis Leon Sanchez og Alejandro Valverde på den sidste stigning. Med de fremskridt, han har gjort det seneste års tid, bør Fuglsang være en af de allerbedste på kongeetapen, selvom den sidste stigning er en anelse for stejl og eksplosiv til at passe ham optimalt.

CCC stiller med den stadigt mere interessante Amaro Antunes. Portugiseren fik sit store gennembrud, da han sidste år satte verdenseliten på plads på kongeetapen i Volta ao Algarve, og han fortsatte med at køre stærkt helt året i alle de store løb i Portugal. I år har han bekræftet potentiale i Valencia, hvor han klart var en af de stærkeste på kongeetapen, og hvor det var blevet til et langt bedre resultat, hvis ikke han havde ødslet med energien. Denne relativt korte, stejle stigning burde passer til den spinkle klatrer, der er eksplosiv og god på meget stejle stigninger.

Løbets mest formstærke rytter er utvivlsomt Luis Leon Sanchez, der i lørdags gjorde det umulige: kørte fra Alejandro Valverde i Vuelta a Murcia. Valverde kunne ikke sætte Astana-rytteren på Collado Bermejo og lod sig i finalen overraske af sin tidligere holdkammerat, der ikke har været stærkere i umindelige tider. Resultatet kommer nemlig efter en nærmest chokerende 2. plads på kongeetapen i Valencia, hvor den sidste stigning burde have været alt for stejl for den store spanier. Alligevel tror vi, at det bliver vanskeligt for den formstærke Sanchez at vinde dette løb. Allanadas er en helt anden stigning end det, vi hidtil har set i år, og selvom han imponerede i Valencia på en ligeledes alt for stejl stigning, kan end ikke Sanchez overvinde tyngdekraften. Spanieren vil formentlig køre etapen som en enkeltstart og forsøge at begrænse sit tidstab.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da cross leverede endnu et vidunderbarn i schweizisk modvindsfuser

Vi havde store forventninger til Ben Hermans i de tidlige løb. Belgieren er nemlig nu blevet kaptajn og plejer at være flyvende i årets første måneder, ikke mindst sidste år, hvor han knuste et klassefelt i Tour of Oman. Desværre har han skuffet stort hidtil. Han blev blot nummer 10 på kongeetapen i Valencia, og så sent som i søndags kunne han kun akkurat hænge på favoritgruppen i Trofeo Laigueglia. Noget kunne derfor tyde på, at han formmæssigt fortsat mangler en del. På den anden side kom formen i Oman sidste år også temmelig pludselig, og ruten her passer ham glimrende. Trods sin statur er han lidt af en specialist på korte, stejle stigninger, hvilket sidste års sejr på Green Mountain understreger.

Vi glæder os meget til at se Tim Wellens i dette løb. Lige siden sidste års BinckBank Tour, hvor han kørte feltet i sænk på kongeetapen, har belgieren været helt ustoppelig. Det er fortsat i denne sæson, hvor han lagde fremragende ud på Mallorca. Her vandt han det hårdeste løb, og meldingen fra Spanien var, at kun Valverde var stærkere på stigningerne. Som altid er Wellens derfor flyvende fra sæsonstart, og hans præstationer sidste efterår vidner om, at han har lagt endnu et nøk til sit i forvejen sublime niveau.. Når vi alligevel tøver lidt med at udskrige Wellens som en af de absolutte topfavoritter, skyldes det kongeetapen. Wellens er nemlig ikke ren klatrer, og der er nok desværre en risiko for, at Allanadas viser sig at være en anelse for vanskelig for den ellers dybt imponerende Lotto-kaptajn.

Guillaume Martin er en af tidens mest lovende klatrere. Han har gjort kolossale fremskridt efter at have gennemført sidste års Tour og sluttede 2017 af med at vinde hele to etapeløb. Han har taget de gode takter med sig ind i 2018, hvor han var blandt de stærkeste i Marseille. Desværre blev han syg i weekenden og måtte derfor udgå af Trofeo Laigueglia, og det har formentlig sat ham meget tilbage forud for dette løb. Samtidig kan man tvivle på, om hans topniveau allerede nu rækker til at matche et klassefelt som dette, specielt fordi han ikke helt kunne matche de bedste på stigningerne i Marseille.

Steven Kruijswijk har som bekendt vist, at han er en af verdens bedste grand tour-ryttere, men han har kun sjældent været en faktor i de ugelange etapeløb. Hans dieselmotor skal nemlig bruge mange flere dage for at blive varm, og særligt først på sæsonen er han som regel langt fra sit topniveau. Derfor kommer dette løb formentlig også en anelse for tidligt, selvom han sidste år faktisk kørte bedre i de første løb end tidligere. Måske er han denne gang endda endnu bedre forberedt, da han ikke skal køre Giro og derfor har plads til at gå efter flere resultater først på året. Stigningen er lidt for kort og eksplosiv, men til gengæld er han en mester i at pace sig selv, hvilket kan være vigtigt på Allanadas.

Et af løbets store spørgsmålstegn er Marc Soler . Det unge spanske talent viste for alvor sit potentiale på kongeetapen i sidste års Volta a Catalunya, hvor kun Froome, Contador og Valverde kunne følge hans tempo. Siden har han desværre ikke helt kunnet bekræfte sine evner, og han har generelt skuffet for mange gange, senest i Tour Down Under. Derfor er der heller ingen, der præcis ved, hvor han står, og han kan ikke forventes allerede nu at være i topform. Samtidig er han ikke fan af alt for stejle stigninger som Allanadas. Det ændrer dog ikke på, at hans talent er kolossalt, og finder han pludselig benene fra Catalonien, kan han meget vel overraske i et løb, hvor han dog kan blive bedt ofre sig for Landa.

Endelig vil vi pege på Javier Moreno. Den lokale andalusiske helt er skiftet til Delko for at køre som kaptajn, og han kunne ikke have drømt om en bedre start. Han vandt nemlig Sharjah Tour samlet og har dermed vist, at han som altid er i god form fra sæsonstart. I flere år var han også kendt for altid at køre stærkt i Tour Down Under, og de tidlige måneder har altid været hans domæne. Desværre har han ikke været helt på sit højeste niveau i de seneste år, og selv på sit allerbedste klatrer han næppe godt nok til at vinde så svært et løb.

Feltet.dks vinderbud: Mikel Landa

Øvrige vinderkandidater: Chris Froome, Wout Poels

Outsidere: Jakob Fuglsang, Amaro Antunes, Luis Leon Sanchez, Ben Hermans

Jokers: Tim Wellens, Guillaume Martin, Steven Kruijswijk, Marc Soler, Javier Moreno

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Chris Froomes sejr fra 2015

Volta ao Algarve - 2. etape

Ruten

I de sidste fire år har 2. etape signaleret starten på klassementskampen, og hver gang har etapen skabt tidsforskelle, der har vist sig at være udslagsgivende i kampen om den samlede sejr. De første to år skete det på en kuperet rundstrækning omkring byen Monchique, men i 2016 valgte man som noget nyt at inkludere en ekstra bjergafslutning på regionens højeste bjerg, Alto da Foia. Som ventet gjorde den nye etape betydeligt mere skade end forgængeren, og arrangørerne var tilsyneladende tilfredse med formatet, idet de valgte en tilbagevenden i 2017. Også i år vil Foia-stigningen være rammen om det første klassementsslag, men denne gang har man nytænkt ruten og omlagt finalen, så der denne gang skal klatres hele vejen fra bunden af målstigningen, der dermed er 15,2 km og ikke blot 9,1 km lang.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Rytterne skal i alt tilbagelægge 187,9 km mellem Sagres og toppen af det berømte bjerg i 900 m højde og klatre 3720 højdemeter. Fra starten ved Middelhavskysten kører man gennem fladt terræn mod nordøst og derefter mod øst tilbage til kysten, hvor kystvejen følges frem til Lagos, målbyen på den foregående etape. Herfra fortsætter man mod nordvest ind i landet og op over kategori 4-stigningen Monte Ruivo (3,8 km, 4,1%), hvis top kommer efter 50,8 km. Ruten leder herefter via en nedkørsel mod nord frem til den første spurt efter 63,4 km, inden det går mod øst op ad kategori 3-stigningen Marmelete (4,7 km, 6,1%), hvis top rundes efter 71,2 km. Et let kuperet stykke leder nu frem til forplejningszonen, der er placeret et stykke oppe ad den afsluttende stigning Alto da Foia.

Inden man kører hele vejen op til mål kører man imidlertid en omgang på en 84,8 km lang rundstrækning. Den fører først mod nordøst op over kategori 3-stigningen Alferce (3 km, 3,7%), der har top med 80,9 km igen. Herefter går det mod syd igennem let kuperet terræn og op over kategori 3-stigningen Sapeira (1,7 km, 9,3%), hvis top rundes 64,5 km fra stregen. Det falder herefter let, mens man fortsætter mod syd ned mod kysten, inden man kører mod vest frem til den sidste spurt, der kommer efter 163,4 km i byen Portimao. Den sidste del af etapen fører nu mod nord frem til bunden af den afsluttende stigning, der i alt er 15,2 km lang og stiger med 4,9% i gennemsnit. Starten er ganske moderat, mens det stejleste stykke på 8-9% kommer ca. midtvejs, hvor man med 8 km igen afslutter rundstrækningen og kører det sidste stykke mod vest op til toppen af stigningen. Herefter ligger stigningsprocenten hovedsageligt på 5-6%, og de sidste 3 km stiger med 5,5%. Rytterne følger en snoet bjergvej med flere bløde sving, inden en blød U-kurve leder ind på den 100 m lange opløbsstrækning.

Da etapen gjorde debut i 2016, var det Luis Leon Sanchez, der med sin store power gjorde forskellen på den vindblæste sidste kilometer og tog sejren et sekund foran Geraint Thomas og tre sekunder foran Primoz Roglic og Ion Izagirre. Thibaut Pinot mistede fem sekunder, mens Fabio Aru var yderligere fire sekunder bagude. Hele 18 mand sluttede imidlertid inden for 20 sekunder af vindertiden, herunder kraftfulde folk som Tony Martin og Tiesj Benoot. Den store taber var Alberto Contador, der havde en sjælden dårlig dag og tabte 24 sekunder som nummer 21. Sidste år gjorde Dan Martin og Primoz Roglic en langt større forskel, inden ireren vandt spurten. Michal Kwiatkowski tabte 20 sekunder på 3. pladsen, og i alt 11 ryttere sluttede inden for et minut af vindertiden. Tidligere er bjerget blevet besøgt i 2002, hvor Alex Zülle tog en solosejr. Jose Azevedo vandt i både 2001 og 2000, mens en ung Andreas Klöden var hurtigste mand på stigningen i 1999.

Vejret

I 2016 var stigningen præget af kraftig sidevind, der gjorde det til en perfekt opkørsel for kraftfulde ryttere. Denne gang vil der ikke være megen vind på en flot dag. Der vil være en temperatur på 17 grader i bunden af sidste stigning og kun enkelte skyer. De vil bare være en svag til let vind fra sydvest og senere vest. Der giver med- og sidemodvind på første del af etapen frem til rundstrækningen, hvor der primært vil være sidevind. På sidste stigning vil der være sidevind, indtil man får modvind, når man med 8 km kører væk fra rundstrækningen. Først på de sidste 1800 m vil der være sidemedvind.

Favoritterne

1. etape forløb helt som ventet og bød ikke på det mindste drama. FDJ viste atter, at der har et af verdens allerbedste tog og dominerede helt som ventet finalen. Lige så ventet var det imidlertid, at Dylan Groenewegen atter viste sig at have den højeste topfart, og da først han havde fået Demares hjul i finalen, var det næsten en given ting, at han ville gå forbi. Dermed fortsætter LottoNL-Jumbo deres drømmestart på sæsonen og har allerede nu tre sejre med deres to topsprintere Groenewegen og Van Poppel.

Lidt overraskende mistede Edgar Pinto, Egor Silin, Radal Valls, Ruben Guerreiro og Lennard Kämna tid til sidste - flere af dem sikkert på grund af de mange styrt - men hovedparten af klassementsrytterne kom sikkert med feltet i mål. Dermed er det status quo inden det første af de tre store klassementsslag. Det venter torsdag på Alto da Foia, der som sagt i år skal bestiges helt fra bunden.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Alto da Foia er ganske vist lang, men det er ikke en svær stigning. Det første besøg viste, at den passer mere til kraftfulde typer end de rene klatrere, ikke mindst fordi det dengang blæste voldsomt. Sidste år var udskilningen mere regulær, og det lykkedes de to bedste at gøre en ganske stor forskel. Herefter var afstandene imidlertid begrænsede.

Denne gang vil den forlængede stigning gøre etapen mere selektiv. Samtidig kan vinden igen komme i spil, og sidevind vil gøre det til en kamp mere om positionering end reel klatrestyrke. Hvis der er modvind, er det sandsynligt, at en mindre gruppe vil spurte om sejren, mens medvind vil skabe større forskelle. Med udsigt til modvind det meste af vejen, vil vi næppe se en voldsomt selektiv udgave, men vi vil heller ikke se en gentagelse af sidevindsdramaet fra 2016. Det bør denne gang være klatrebenene, der gør forskellen.

Etapen vil formentlig blive indledt lidt mere aggressivt end i dag, hvor udbruddet kom fri med det samme, men alle ved, at etapen vil blive kontrolleret, og derfor vil angrebslysten fra de større hold være begrænset. Når udbruddet er kørt, vil LottoNL tage kontrol, men da de ikke kan forsvare trøjen, vil det hurtigt være op til klassementsholdene at tage over. Her kan man vente, at BMC, Sky og UAE vil påtage sig ansvaret og sikre sig, at udbruddet bliver kørt ind i tide.

På rundstrækningen vil de samme tre hold formentlig stå for temposætningen, men da der i år er relativt fladt frem til bunden af stigningen, vil der næppe ske den helt store udskilning forinden. Et stort felt bør ramme opkørslen, og derefter vil det være op til Sky, BMC og UAE at forsøge at gøre løbet hårdt. Med modvinden og relativt moderate procenter vil vi dog næppe se angreb meget langt udefra, og vi skal formentlig ganske tæt på mål, inden den store kamp mellem favoritterne indledes. Derfor vil tidsforskellen også være begrænsede.

Løbets klart bedste klatrer - måske endda verdens bedste - er Richie Porte , og han er også vores bud på en etapevinder. Mens formen meldes mere tvivlsom hos mange af de øvrige topfavoritter, ved vi, at BMC-stjernen er flyvende. Det viste han med sin imponerende solosejr på kongeetapen i Tour Down Under. På papiret ser præstationen måske ikke ud til at være på niveau med sidste års, men det var den i høj grad. Den hårde modvind gjorde det nemlig næsten umuligt at gøre forskelle, og at Porte alligevel kunne sætte alle fra hjul, vidner om klasse. Han har ganske vist nedspillet forventningerne til dette løb, hvor han siger, at han er tilfreds med en etapesejr, men BMC indikerer, at de går efter sejren. Det er klart, at denne stigning ikke er ideel for Porte, der havde foretrukket, at den var meget stejlere, og det kan blive svært at gøre en forskel, ikke mindst med modvinden. Til slut drejer man imidlertid ind i medvind, og Porte har på Willunga Hill vist, at han har punchet til at rykke væk på procenter som disse. Porte er simpelthen i særklasse på stigningerne, og derfor er han favorit til at vinde.

Hans værste rival må være Geraint Thomas, der allerede to gange tidligere har vundet løbet. Briten er samtidig nu en langt bedre klatrer og tog stormskridt mod verdenstoppen i 2017, hvor han specielt i Tirreno og Tour of the Alps viste, at han er an af de allerbedste på stigningerne i ugelange etapeløb. En stigning som Foia burde passe ham helt ideelt - han er trods alt tidligere blevet nr. 2 på denne etape - og han meldes i fornuftig form. Han satser på en lidt roligere sæsonstart i år og siger, at han ikke er helt så skarp som tidligere - men dog konkurrencedygtig. Han har imidlertid en tendens til altid at undervurdere sig selv, og Thomas burde være i stand til at køre med om sejren. Kan han hænge på Porte, vil han vinde en spurt på toppen.

Sidste år vandt Dan Martin denne etape, og det drømmer han om at gøre igen. Han er formentlig det bedste bud på en rytter, der kan true Porte og Thomas i bjergene, men desværre har han sjældent været i topform i februar, og han vil derfor formentlig være tilfreds med at teste sig på stigningerne. Sidste år var det således også kun med nød og næppe, at han kunne slå Roglic i spurten, og han skuffede efterfølgende på kongeetapen. Han har dog den fordel, at han er lynhurtig på stregen, og kan han hænge på i modvinden, er der formentlig ingen, der kan matche ham, hvis der skal spurtes om sejren.

Det kan godt være, at Rinaldo Nocentini er en ældre herre, men han er stadig yderst konkurrencedygtig. Sidste år var han meget tæt på at vinde kongeetapen i dette løb, der også i år er et stort mål for ham, og hans top 10 ved de italienske mesterskaber vidner om, at han fortsat kan blande sig med de bedste WorldTour-ryttere. Han har med to etapesejre i Tropicale Amissa Bongo vist storform, og dette er en stigning, der passer ham fint. Den er til den lange side, men modvinden giver ham en chance for at hænge på og bruge sin dødbringende spurt til måske at tage en stor sejr.

En anden rytter, der kan slå til i en spurt, er Michal Kwiatkowski. Sidste år var han langt fra formen i dette løb, men alligevel lykkedes det ham med en god enkeltstart at køre på podiet. I år følger han helt samme mønster. Igen har han arbejdet for holdet i Valencia, hvor han sluttede langt tilbage, men hans to udbrud i løbet gav dog indtryk af, at han er bedre end sidste år. Ruten passer ham ganske fint, da han som bekendt er lynhurtig på stregen. Formen rækker næppe allerede nu til at gå i offensiven på så lang en stigning, men kan han hænge på, skal Martin og Nocentini tage sig i agt i en spurt.

Læs også

Sådan vandt dansk stortalent for anden dag i træk

Kan Tejay van Garderen komme tilbage i 2017? BMC melder, at han er i en meget bedre position end i 2016 og 2017, og i år er hans hovedmål at lave personlige resultater i de ugelange etapeløb i foråret. Derfor burde han være i god form, og det plejer han faktisk også altid at være fra sæsonstart. Han har gode resultater i februar, og selvom han sidste år skuffede meget, viste han ikke mindst før sit styrt i Vueltaen og i Tour de Romandie, at evnerne er intakte. Hans problem er naturligvis, at Porte er BMCs naturlige kaptajn, men måske kan han i et taktisk spil få lov at angribe fra distancen. Er han lige så stærk, som han siger angiver, kan han måske udnytte det til at tage en stor sejr.

Bauke Mollema gør sæsondebut, men det betyder ikke, at han ikke er i form. Sidste år lagde han ud med at vinde i San Juan, og i 2016 lagde han ud med en podieplads i Andalusien. Der er derfor god grund til at antage, at den i øvrigt ret stabile Mollema er på et godt niveau. Samtidig er han slet ikke dårlig på en sliderstigning som Foia, og derfor passer løbet ham fint. Selvom han ikke er langsom på stregen, er der dog hurtigere folk end ham, og det kan derfor blive svært at vinde på en stigning, der ikke hører til blandt de hårdeste. Trek har også en yderst formstærk Ruben Guerreiro, der burde være med fremme efter sin fremragende præstation i Australien. Han er hurtig på stregen og burde kunne lide en stigning som denne, men desværre styrtede han i dag, og det kan have sat ham tilbage.

Bob Jungels viste med en flot præstation i sin sæsondebut i Murcia, at han er klar fra sæsonstart. Dermed burde han kunne være med fremme i et løb som dette. Foia-stigningen burde passe hans kraftfulde statur fint, men det er klart, at han ikke hører til blandt de allerbedste klatrere. På den anden side synes formen at være bedre end ventet, og man skal ikke glemme, at han faktisk er hurtig på stregen.

Sunweb stiller med et stærkt kort i Sam Oomen, der bare bliver bedre og bedre og nåede nye højder i sidste års Vuelta. Han kom lidt skuffende fra start i Australien, men vi ved dog, at formen ikke er helt elendig. Han burde være blandt de bedste på en etape som denne, men han mangler punch til for alvor at kunne tro på sejren. Vi glæder os også til at se hans unge holdkammerat Jai Hindley , der dog desværre styrtede på dagens etape.

Jaime Roson er en af feltets mest talentfulde klatrere. Det viste han blandt andet med sejren foran Nibali på kongeetapen i Kroatien sidste år. Han viste også med en god hjælpeindsats for Valverde i Valencia, at formen er god, og her får han sin egen chance. Desværre er stigningen en anelse for let for en ren klatrer som ham, der heller ikke er blandt de hurtigste på stregen.

Endelig vil vi pege på Jose Goncalves og Edgar Pinto. Goncalves skuffede i 2017, men blev bedre og bedre i de australske løb og angreb flot i finalen i dag. Kan han genfinde 2016-niveauet, kunne denne ikke så stejle stigning være god for ham, specielt fordi han er lynhurtig på stregen. Pinto minder med sit punch på mange måder om Nocentini og har før gjort det godt i dette løb. Han mistede imidlertid tid i dag, hvilket formentlig betyder, at han var involveret i et af styrtene.

Feltet.dks vinderbud: Richie Porte

Øvrige vinderkandidater: Geraint Thomas, Dan Martin

Outsidere: Rinaldo Nocentini, Michal Kwiatkowski, Tejay van Garderen, Bauke Mollema

Jokers: Bob Jungels, Ruben Guerreiro, Sam Oomen, Jaime Roson, Jai Hindley, Jose Goncalves, Edgar Pinto

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Dan Martins sejr fra 2017 og Luis Leon Sanchez’ triumf fra 2016.