Optakt til torsdagens etaper i Spanien og Frankrig

Torsdag gælder det 2. etape af Volta a la Comunitat Valenciana samt 1. etape af Etoile de Besseges.

Volta a la Comunitat Valenciana - 2. etape

Ruten

Siden sin tilbagevenden til kalenderen har Volta a la Comunitat Valenciana som regel haft to muligheder for sprinterne. Det synes også at blive tilfældet i år, hvor den første af de lettere etaper kommer om torsdagen. Som det ofte har været tilfældet i det spanske løb, er det imidlertid langt fra givet, at alle de hurtige folk kommer med hjem, for selvom det hele slutter med en 40 km lang nedkørsel, har der forinden været så mange højdemeter, at der nok skal blive ryddet lidt ud i feltet.

I alt skal der tilbagelægges 170,0 km med både start og mål i feriebyen Alicante på den spanske østkyst. Der lægges benhårdt ud, idet det allerede fra start går via et let stigende stykke mod nordvest, inden man fortsætter med at klatre mod nord. Kort efter rammer man kategori 2-stigningen Puero de Maimo (8,3 km, 3,9%), der er en lang jævn stigning, som aldrig bliver stejl. Toppen rundes efter 24,5 km, men der venter ingen umiddelbar nedkørsel. I stedet snor man sig igennem let kuperet terræn mod nord frem til bunden af kategori 2-stigningen Puerto de Onil (5 km, 5,6%), der er en anelse stejlere, men aldrig når op på mere end 7%. Toppen i mere end 1000 m højde nås efter 57,7 km, hvorefter en længer nedkørsel leder mod nordøst forbi dagens spurt, der kommer efter 78,8 km.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Efter forplejningen i det nordligste punkt sætter man kursen mod syd og sydvest, og herfra begynder det atter at sige let. Kort efter rammer man officielt kategori 3-stigningen Alto de Carrasqueta (7,8 km, 3,4%), der ligeledes er en jævn, let opkørsel. Fra toppen resterer der fortsat 40,3 km, og de består af en lang, jævn og ukompliceret nedkørsel, der fører mod syd ned mod Alicante. Her begynder det at stige let med 5 km igen, hvorefter det falder ganske let over de sidste 3 km. Finalen er teknisk ukompliceret, idet der over de sidste 3 km kun er to meget bløde sving på næstsidste kilometer.

Etapen byder på i alt 2454 højdemeter.

Alicante har ikke tidligere været mål for et stor cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Det smukke vejr, der er varslet det meste af ugen, fortsætter endnu en dag. Således vil det torsdag efter en skyet morgen klare op om eftermiddagen, hvor temperaturen i Alicante vil nå 19 grader. Det vil heller ikke være blæsende, da der blot venter en let vind fra øst. De giver sidevind stort set hele dagen, men mod slutningen drejer man ind i sidemedvind, der varer ved helt frem til mål.

Favoritterne

Dagens overraskende sejr til Edvald Boasson Hagen gav Dimension Data en drømmestart på deres europæiske sæson og viser, at nordmanden som altid - i hvert fald når han er sygdomsfri - er en stærk sæsonstarter. Samtidig kan han glæde sig over, at han burde have ganske gode muligheder for at forsvare trøjen frem til kongeetapen på lørdag. Torsdagens etape ligner en sag for sprinterne, mens Boasson Hagen endda på 3. etape burde have chance for at gå efter endnu en etapesejr i en finale, der burde passe ham.

Måske kan han endda få sin chance også torsdag, men det vil afhænge af, hvordan den i december knæopererede Giacomo Nizzolo klarer udfordringerne. Med tre lange stigninger og 2500 højdemeter er der nemlig ingenlunde tale om en let etape, slet ikke i et løb, der for mange er sæsondebut. Stigningerne er dog typiske for regionen, nemlig lange, jævne opkørsler, der aldrig bliver stejle, og de kommer alle langt fra mål. Da klassementsrytterne intet incitament har for at skabe kaos, og da vinden slet ikke vil være stærk nok til at komme i spil, er det derfor ikke en dag, hvor der skal kæmpes om tid i den samlede stilling.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

I stedet ligner det en sag for sprinterne, men det er langt fra givet, at de alle kommer med hjem. Terrænet er i hvert fald hårdt nok til, at der kan skabes udskilning, men meget vil afhænge af, hvem der har lyst til at tage initiativ. Det burde være en oplagt strategi for hold som Mitchelton-Scott og Bahrain-Merida at forsøge at komme af med Dylan Groenewegen inden mål, men samtidig er der fortsat så stor usikkerhed om formen, at det hele kan blive ganske afventende.

Et udbrud burde imidlertid ikke have mange chancer. Dimension Data vil gøre meget for at forsvare trøjen, og da tidsforskellene er beskedne, vil de tage kontrol, så snart en gruppe er kørt væk. Derefter bliver det imidlertid meget interessant at se, hvem der kaster sig ind i jagten. En fyr som Groenewegen vil i hvert fald være temmelig usikker på sine chancer, og det samme vil nok være tilfældet for Nacer Bouhanni. Mitchelton-Scott er ikke just kendt for at tage ansvar, men til gengæld kan der være hjælp at hente fra UAE med Alexander Kristoff og Bahrain-Merida med Sonny Colbrelli.

Uanset hvad bør der blive samling. Dimension Data vil stå for det tidlige arbejde, og så snart stigningen er overstået skal flere hold nok komme frem, når de ved, om deres sprinter er ved godt mod. Det store spørgsmål er snarere graden af udskilning, og vi har en vis tro på, at Colbrelli efter en god enkeltstart ved bede sit hold lægge pres på. Vi udelukker slet ikke, at de tungere sprintere også kan komme med hjem, men formentlig er de ikke alle med. Selve spurten er ganske ukompliceret og uden de store tekniske udfordringer. Derfor er det en god finale for folk med høj topfart, og et stærkt lead-out vil være af mindre betydning.

Det får os til at pege på Alexander Kristoff som vores favorit. Nordmanden fik en kedelig start på sæsonen med en gennemført kikset spurt på Mallorca, men på de spanske stigninger viste han god form. Han er kendt for altid at lægge godt fra land og burde ikke få problemer med at klare stigninger som disse. Han er samtidig specialist i at spurte efter en hård og opslidende dage som denne, og han elsker powerspurter som denne. Holdet er måske ikke det stærkeste, men folk som Marco Marcato og Alexandr Riabushenko burde nok kunne holde den i sig selv meget positioneringsstærke Kristoff i position. Han skal gerne af med Groenewegen og formentlig også Bouhanni, men lykkes det, burde han have meget gode chancer for at sætte sig igennem i dette felt.

Sonny Colbrelli lagde fremragende fra land på dagens enkeltstart, hvor han blev en fornem nr. 19 i en disciplin, der langt fra er hans speciale. Det vidner om, at han er kommet godt igennem vinteren og må give ham motivation til en etape, der passer ham. Colbrelli er langt fra en ren sprintertype, og der er utvivlsomt hurtigere folk i dette felt. Til gengæld er han en af de allermest klatrestærke, og det er meget tænkeligt, at Bahrain-Merida undervejs vil lægge pres på for at skabe udskilning. Hans positionering har på det seneste ikke været helt i top, men han har i Ivan Garcia, Jan Tratnik og ikke mindst Matej Mohoric et glimrende tog, også efter et hårdt løb. Kommer alle de hurtige med hjem, men skabes der stor udskilning, har Colbrelli i Paris-Nice og Tour de Suisse vist, at han kan slå de fleste.

Vi er meget spændte på at følge Nacer Bouhanni i dette løb. Franskmanden meldte nemlig for et par uger siden ud, at han i en spurt i januar havde trådt flere watt end nogensinde tidligere. Er det rigtigt, kunne den fallerede franske stjerne være på vej tilbage efter en svær tid. Han sluttede som bekendt 2018 stærkt af med en Vuelta-etapesejr, og han plejer at starte sine år ganske fornuftigt. På papiret er det formentlig kun Groenewegen, der i dette felt er hurtigere, og derfor har han gode chancer, hvis blot han kommer med hjem. Problemet kan blive stigningerne, for historien viser, at Bouhanni i årets første måneder sjældent klatrer specielt godt. Derfor har vi en grum frygt for, at han bliver sat af forinden. Kommer han med hjem, vil han ikke have den bedste støtte - hans lead-out man Filippo Fortin overlever i hvert fald ikke stigningerne - men han plejer at være god på egen hånd, og i en ukompliceret finale kan han sætte sin hurtighed igennem.

Mitchelton-Scott har store ambitioner med en meget motiveret Matteo Trentin, der meldes at være kommet godt igennem vinteren, og som lagde fornuftigt ud på dagens enkeltstart. Han minder meget om Colbrelli, men er umiddelbart ikke helt så hurtig som sin landsmand. I hvert fald kneb det i massespurterne i 2018, men han sluttede dog fremragende af ved at vinde en reduceret massespurt i Tour of Guangxi foran en vis Pascal Ackermann. Det vidner om, at han sagtens kan, hvis løbet har været hårdt nok, og det kan det sagtens blive her. Samtidig har han i Luka Mezgec løbets måske bedste lead-out man, der nok burde kunne klare stigninger. Det kan være nøglen til sejr for Trentin.

Løbets hurtigste er naturligvis fartfænomenet Dylan Groenewegen, men denne etape er ikke just hans kop te. Hollænderen er nemlig ikke just en stor klatrer, og 2500 højdemeter kan meget vel vise sig at være for meget, ikke mindst hvis der er hold, der sætter ham under pres. Omvendt har Groenewegen før imponeret på stigningerne, blandt andet i sidste års BinckBank Tour, og meget vil derfor afhænge af dels hans form og dels rivalernes vilje til at gøre det hårdt. Kommer han med hjem, kan han se frem til et fremragende lead-out fra Mike Teunissen og Timo Roosen, og da han samtidig selv er god til at positioner sig, bliver han i det tilfælde meget svær at slå. Spørgsmålet er, om han overhovedet får chancen.

Danske øjne vil være rettet mod Magnus Cort, der som bekendt har tradition for at starte enormt stærkt og ofte vinder løb allerede i februar. Denne rute burde også være ganske god for den klatrestærke dansker, der ikke burde få problemer med at sidde med hjem. Han har også ved mange lejligheder vist, at hans fart kan bringe ham langt, ikke mindst tidligt på sæsonen, hvor han sidste år imponerede i Dubai og Oman. Problemet er som altid positioneringen, og her kan han atter få problemer med støtte fra et hold, der først og fremmest udgøres af klatrere. Heldigvis er finalen meget enkel, og opstår der en åbning, er Cort utvivlsomt hurtig nok til med det rette held at vinde.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Dimension Data håber at bygge videre på det gode momentum, og det er i første omgang Giacomo Nizzolo, der skal løfte den opgave. Italieneren har imidlertid nedspillet forventningerne, efter at han i december gennemgik en knæoperation. Normalt burde han ellers være en af de mere holdbare typer, men om formen rækker til så svær en etape, er nu tvivlsomt. Klarer han bakkerne, står den uhyre positioneringsstærke Nizzolo imidlertid stærkt, efter at han i Vueltaen viste, at han nærmer sig sit gamle niveau efter de mange skader. I Edvald Boasson Hagen har han en sublim lead-out man, der kan være forskellen på sejr og nederlag. Kniber det for Nizzolo, vil Boasson Hagen selv tage sin chance, og han vil ikke være helt uden muligheder. Det vil kræve et hårdt løb, men med den gode form, han viste i dag, burde han være et reelt vinderbud, hvis det ender i en reduceret massespurt, ikke mindst i en powerspurt som denne.

På Movistar handler det naturligvis om at vinde løbet med Valverde, men Jurgen Roelandts kan måske få chancen i en spurt. Belgieren har i hvert fald vist fremragende form, først med en 8. plads i et af de hårde løb på Mallorca og siden med en god enkeltstart i dag. Dermed burde han ikke få problemer med at klare stigningerne, og han plejer samtidig at være god til at positionere sig, også på egen hånd. For at vinde skal løbet være ganske hårdt, men bliver det det, kan han overraske.

Det har været en fornøjelse at se Sondre Holst Enger på Mallorca. Her lignede det fallerede norske stortalent pludselig atter sig selv, og han blandende sig sågar med klatrerne på løbets stigninger. Derfor kan løbet næsten ikke blive hårdt nok for Enger, der før sine mange problemer viste sig ganske konkurrencedygtig i massespurter efter hårde dage. Han får næppe formsvage Davide Cimolai med hjem, og derfor kan positionskampen blive et problem, men han har i hvert fald formen til at gøre det godt.

Caja Rural stiller med Jon Aberasturi, der på Mallorca skuffede stort i sin første spurt for sit nye hold. Spanieren håber nu på revanche, men denne etape er ingen selvfølgelighed for ham. Er han i form, klatrer han egentlig ganske fint, men er han ikke, kan det meget hurtigt blive for hårdt. I finalen har han heller ikke megen støtte, men sidder han der, kan han med sin fart komme ganske langt.

Sidste år lagde Thomas Boudat stærkt fra land ved at vinde en etape i Ruta del Sol. Med sin store baneaktivitet starter han nemlig ofte godt ud, og det burde han også gøre i år. Derfor har den ganske holdbare franskmand fornuftige muligheder for at klare stigningerne, men til gengæld kniber det i den grad med positioneringen. Med Pim Ligthart, Niki Terpstra og måske Adrien Petit, hvis denne overlever, har han her faktisk et ganske kapabelt tog, og det kan måske være det, der endelig giver ham mulighed for igen at vise sin fart i et større løb.

Endelig vil vi pege på Juan Jose Lobato. Spanieren kom mod slutningen af 2018 i den grad tilbage efter en forfærdelig tid og viste særligt med sejren i Coppa Sabatini, at han fortsat har klasse. Han er bedst som puncheur, men kørte også i Brussels Cycling Classic, Coppa Bernocchi og GP Beghelli nogle flotte spurter. Lobatos form er altid meget svingende, men han har ført startet meget stærkt i Tour Down Under og meldes i god form. Hans positionering plejer at være katastrofal, men i en ukompliceret finale med støtte fra holdets plan B, Marco Canola, kan han måske overvinde den udfordring.

Kandidater til en spurt tækker også Chris Lawless, Christophe Noppe, Manuel Penalver, Ben Swift, Rick Zabel, Colin Joyce, Greg Van Avermaet, Oliver Naesen, Mads Würtz, Enrique Sanz, Sergey Shilov og Samuel Caldeira, men de får alle svært ved at vinde, enten som følge af stigningerne eller en begrænset topfart.

Feltet.dks vinderbud: Alexander Kristoff

Øvrige vinderkandidater: Sonny Colbrelli, Nacer Bouhanni

Outsidere: Matteo Trentin, Dylan Groenewegen, Magnus Cort, Giacomo Nizzolo, Edvald Boasson Hagen

Jokers: Jurgen Roelandts, Sondre Holst Enger, Jon Aberasturi, Thomas Boudat, Juan Jose Lobato

Læs også

Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

Etoile de Besseges - 1. etape

Ruten

Siden 2011 er løbet blevet indledt med en flad sprinteretape, der har ført feltet på en tur rundt i terrænet omkring start-og målbyerne Bellegarde og Beaucaire, og den model genbruges i 2019, hvor der er tale om en stort set identisk rute i forhold til det, vi har set i de tidligere udgaver. Vinden truer altid med at skabe splittelse, men som regel er det sprinterne, der afgør slaget og således får mulighed for at sikre sig den første førertrøje.

I forhold til tidligere udgaver er etapen forkortet til nu bare 145,3 km, og den har som sagt start i Bellegarde og mål i Beaucaire. Fra start køres igennem helt fladt terræn mod nordøst frem til et vendepunkt umiddelbart syd for storbyen Avignon. Her vendes der rundt, hvorefter man følger bredden af en flod tilbage til Beaucaire, inden man efter en lille sløjfe mod nord kører ind til selve målbyen, hvor målstregen dog ikke krydses.

I stedet går det mod syd ned til en 43,7 km lang rundstrækning, der skal tilbagelægges to gange. Først køres mod sydvest tilbage til Bellegarde, hvor kategori 2-stigningen Cote de la Tour (700 m, 5,9%) skal forceres efter hhv. 59,6 og 103,3 km. Derfra går det igennem fladlandet mod sydøst og siden nord tilbage til rundstrækningens udgangspunkt. Efter anden omgang går det endelig det korte stykke ind til Beaucaire, hvor målstregen krydses efter 136,7 km i forbindelse med dagens eneste indlagte spurt. Etapen afsluttes nu med en omgang på en flad 8,6 km lang rundstrækning i området nordvest for byen. Den byder på en lille 1500 m lang bakke efter 4 km og en svagt faldende opløbsstrækning, men er i alt væsentligt flad. Det sidste sving kommer med 2400 m til mål.

Etapen byder på bare 419 højdemeter.

I 2018 fik Marc Sarreau en drømmestart på sæsonen ved at slå til på sin allerførste løbsdag. I 2017 gav Arnaud Demare også FDJ en perfekt indledning, da han slog Alexander Kristoff efter et fornemt lead-out af sit nye tog. I 2016 vandt Bryan Coquard, mens Kris Boeckmans og Michael van Staeyen var hurtigst i henholdsvis 2013 og 2015. I 2014 lykkedes det imidlertid et udbrud at holde hjem og Sander Helven at tage sejren.

Vejret

I Etoile de Besseges kan vinden være forskellen på ro og kaos, men i år synes forholdene ikke at blive dramatiske. Torsdag vil ganske vist byde på en konstant risiko for byger og mange skyer samt en temperatur på blot 9 grader. Til gengæld vil vinden blot være jævn fra en vestlig retning. Det giver sidevind på store dele af ruten, mens der på den afsluttende rundstrækning først vil være modvind, så sidevind og til slut sidemedvind på den lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Etapen er som sagt lidt en klassiker, der nu i mange år i lidt varierende form har været benyttet. I forhold til sidste år er eneste forskel, at man kun kører én og ikke tre omgange i finalen, og derfor ved vi, hvad der skal forventes. Historien viser tydeligt, at sprinterne som regel kommer til fadet på en dag, hvor antallet af højdemeter er minimalt.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Vinden er imidlertid altid farlig i regionen, og selvom den ikke er voldsomt kraftig denne gang, er den heller ikke helt uvæsentlig. Der vil endda være en eller anden form sidevind det meste af dagen, og derfor er der lagt op til en nervøs og endda også våd dag i sadlen. Alle er dog bekendt med netop vindens fare, og derfor vil det næppe være nok til, at feltet faktisk splittes. Derimod er risikoen for styrt for ganske overhængende.

Det ligner med andre ord en massespurt. Trek, Cofidis, FDJ, EF, Direct Energie og Vital Concept kan alle tænkes at tage ansvar for jagten, og derfor burde der være rigeligt med kræfter til at køre et udbrud ind. Den sene indlagte spurt kan derefter være en chance for at gå efter lidt bonussekunder, inden sprinterne skal kaste sig ud i en ukompliceret finale, hvor de hurtigste kan sætte sig igennem med deres topfart, og hvor et stærkt hold ikke er altafgørende.

Vi vil pege på Edward Theuns som vores favorit. Belgieren kører sit første løb efter hjemkomsten til Trek og er her del af et mandskab, der er i særklasse det stærkeste. Det er ikke helt klart, om holdet vil satse på ham, Jasper Stuyven eller måske endda Mads Pedersen i en spurt, men følger man mønsteret fra tiden før det korte ophold hos Sunweb, vil Theuns være manden. Han havde et skidt 2018, hvor han aldrig fandt sine bedste ben, men han synes at være topmotiveret efter at være tilbage i familiære omgivelser. Han plejer at starte stærkt ud og viste i 2017, at han på sine gode dage i en massespurt kan true de fleste. Hans helt store fordel i dette løb er dog opbakningen fra et tog, der tæller Stuyven, Pedersen og Fabio Felline. De ventes at dominere finalen, og derefter burde Theuns være god nok til at gøre arbejdet færdigt.

Det er også en mulighed, at holdet kører for Jasper Stuyven. Belgieren er bestemt ikke ren sprinter, men mod slutningen af 2018, hvor han kørte et fremragende efterår, viste han sig også frem i mere klassiske massespurter, blandt andet i GP Jef Scherens og Brussels Cycling Classic. På ren topfart er Stuyven ikke den hurtigste i dette felt, men han er bestemt ikke uden chancer. Nøglen til succes vil dog være det eminente tog, der med et stærkt lead-out burde give ham perfekte betingelser for at tage sæsonens første sejr. Det kan heller ikke helt udelukkes, at holdet satser på Mads Pedersen, men umiddelbart er danskeren nederst i det interne sprinterhierarki.

Niccolo Bonifazio fik en drømmestart i Afrika, hvor han tog den ene sejr efter den anden og også sikrede sig den samlede triumf. Nu skal han videreføre momentum i Frankrig, og det burde i den grad være muligt med den superform, han har udvist på det seneste. Tilbage i 2016 var Bonifazio i stand til at slå selv de allerhurtigste, men han har i de senere år ikke været på samme niveau. Nu tyder noget på, at han kan genfinde noget af fordums styrke, og gør han det, er han måske feltets hurtigste mand. Hans støtte er ikke imponerende, og det er hans store udfordring, men da han heldigvis er fremragende i positionskampen, burde han i en finale som denne have gode chancer for at komme frem.

Bryan Coquard er en slags konge af Besseges. I hvert fald har han her taget et hav af sejre, men meget symptomatisk for hans nedtur lykkedes det ikke sidste år. I det hele taget var det et svært år for franskmanden, der nok vandt sine løb, men slet ikke med samme hyppighed som tidligere. I Frankrig er han dog fortsat blandt de hurtigste, og han plejer med sin aktivitet på banen altid at være stærk fra start. Hans positionering er en udfordring, men i dette løb har han et af de bedste tog, ikke mindst med Jonas Van Genechten ved sin side. De burde have en reel chance for at blande sig med Trek helt fremme, og sker det, burde Coquard have gode chancer for at vinde.

EF stiller med Sacha Modolo, der jagter oprejsning efter et sløjt 2018, hvor han blot vandt en enkelt gang. Det har længe stået klart, at Modolo ikke er blandt de allerhurtigste, og uden et stærkt hold har det været vanskeligt. I dette felt er han dog blandt de bedste sprintere, og her rækker hans topfart ganske langt. Samtidig er toget med Matti Breschel, Sep Vanmarcke og Sea Bennettpå papiret et af de stærkeste, og det burde give Modolo en god forudsætning for at starte sin sæson på bedst mulig vis. Det kan heller ikke helt udelukkes, at der satses på Hofland, men efter nogle år uden mange resultater vil han skulle bruge et meget stærkt lead-out for faktisk at vinde.

En af løbets hurtigste er utvivlsomt Marc Sarreau, der i de sidste to sæsoner har gjort store fremskridt. Han vandt denne etape sidste år og drømmer naturligvis om en gentagelse, men han har sine udfordringer. Farten rækker helt sikkert til sejr, ligesom formen som regel også er god på denne tid, men han har aldrig været den bedste i positionskampen. Da hans lead-out med først og fremmest Mickael Delage heller ikke er det stærkeste i dette flotte felt, skal han have heldet på sin side, hvis det faktisk skal lykkes at vinde.

Christophe Laporte er et fremragende bud på en samlet vinder, men skal det lykkes, skal der scores bonussekunder undervejs. Det bliver vanskeligere i årets stærke felt, for selvom han er ganske hurtig, er han i klassiske massespurter typisk ikke på niveau med de bedste. Derfor kan det også blive svært faktisk at vinde, men til gengæld kan han komme langt med sin gode positionering, der vil blive hjulpet af, at han med Zico Waeytens, Bert Van Lerberghe og Geoffrey Soupe ved sin side har et af de bedste tog.

Tom Van Asbroeck kom flot fra start hos Israel Cycling Academy, da han vandt feltets spurt om 3. pladsen i Marseille i søndags. Det tyder på, at han for første gang i nogle år er kommet stærkt igennem vinteren, og han har derfor formen til at være med fremme. I teorien har han med folk som Zakkari Dempster, August Jensen og Kristian Sbaragli, der også kunne få chancen, et godt tog, men om de har fundet samarbejdet allerede, er nok tvivlsomt. Samtidig kan man frygte, at Van Asbroeck efter nogle svære år fortsat mangler den sidste topfart i en klassisk massespurt som denne.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

I år må Bram Welten indstille sig på mange hjælpeopgaver for André Greopel, men her får han trods alt chancen. Trods store udsving viste han ganske lovende takter i 2018, hvor det dog kneb med positioneringen. Det bliver også en udfordring i dette løb, hvor han tog ikke er det stærkeste. Han har i Maxime Daniel en fornuftig sidste mand, men om han kan få maksimalt udbytte af sin topfart, er langt fra givet.

Rumænske Eduard Grosu gør debut for Delko og må være motiveret til at starte stærkt ud. Sidste års flotte sejr i Tour of Croatia viser, at han på sine gode dage sagtens kan begå sig på dette niveau, men han er desværre ikke altid stabil, slet ikke når formen ikke er god. Hvor han står nu, er temmelig usikkert, men han har i Ramunas Navardauskas i hvert fald en solid lead-out man. Om formen så også rækker, har vi fortsat til gode at se.

Ag2r stiller med Clement Venturini, der i 2018 desværre ikke kunne leve op til præstationerne fra tiden hos Cofidis. Han er da også bedst i hårdere løb, og denne rute er nok en anelse for let for ham. Dertil kommer, at han ikke har noget tog og skal klare sig på egen hånd. Heldigvis er han god til at positionere sig, men det vil blive svært for ham at vinde.

Endelig vil vi pege på Alfdan De Decker. Den unge belgier var sidste år en af de bedste U23-sprintere og fik endda som stagiaire for Wanty en 2. plads bag holdkammeraten Timothy Dupont i Schaal Sels. Nu gør han debut som professionel, og her burde han endda være det belgiske holds beskyttede sprinter. Det er klart, at det er en stor udfordring, men med støtte fra Pieter Vanspeybrouck og Tom Devriendt kan han overraske.

Andre kandidater til spurten er Kenny Dehaes, Roy Jans, Joeri Stallaert, Maxence Moncassin, Emiel Vermeulen, Alexander Porsev, Baptiste Planckaert, Pierre Barbier, Enzo Wouters, Lawrence Naesen, Milan Menten, Amaury Capiot, Edward Planckaert, Kevin Le Cunff, Anthony Maldonado, Tony Hurel og Mikel Aristi, men de burde ikke kunne vinde.

.

Feltet.dks vinderbud: Edward Theuns

Øvrige vinderkandidater: Jasper Stuyven, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Bryan Coquard, Sacha Modolo, Marc Sarreau, Christophe Laporte

Jokers: Tom Van Asbroeck, Bram Welten, Mads Pedersen, Eduard Grosu, Clement Venturini, Alfdan De Decker