Optakt: Tirreno-Adriatico

Sæsonen blev for alvor skudt i gang med Paris-Nice og som traditionen efterhånden byder starter så Tirreno-Adriatico i morgen, således at det overlapper det franske etapeløb.

Ligesom med Paris-Nice er løbets status på ProTouren mere eller mindre viklet ind i de politiske diskussioner mellem diverse løbsarrangører og UCI’s topledelse, men kan man skele væk fra denne polemik venter der faktisk rytterne et oftest seværdigt og altid spændende etapeløb.

Løbet er blevet kørt siden 1966 og det er således 41. gang at rytterne skal over den italienske højderyg for at ende ved Adriaterhavet. I starten var løbet præget af mindre kendte ryttere, men de Roger de Vlaeminck i perioden 1972-1977 seks gange i træk vandt løbet kom det for alvor på verdenskortet, og det hjalp igen kraftigt på populariteten at det efterfølgende var de italienske stjerner Saronni og Moser, der tog over.

Siden er det blevet et mere og mere tydeligt billede, at det ikke er etapeløbsrytterne, der dominerer løbet, men derimod de ryttere, der gennem april sætter deres præg på løbskalenderen ved deres deltagelse i diverse klassiske løb i Nordeuropa. Navne som Rolf Sørensen, Maurizio Fondriest, Davide Rebellin, Erik Dekker, Paolo Bettini og Oscar Freire vækker i hvert fald genklang, når man tænker på løb som Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege, og derfor betragter mange ryttere Tirreno-Adriatico som den perfekte opvarmning til klassikersæsonen. Det hjælper sikkert også at rytterne efter løbet kan blive i Italien og lade op til Milano-San Remo, der traditionelt køres den første søndag efter afslutningen af Tirreno-Adriatico.

De senere år er arrangørerne imidlertid blevet ramt af kritik der har gået på, at ruten har været for let, hvilket har gjort at selv traditionelle sprintere har kunnet blande sig i striden om det samlede klassement. Man kan diskutere om denne kritik har været berettiget for det er ingen hemmelighed, at løbet (ligesom Paris-Nice) ofte er ramt af, at visse bjergpas ikke kan passeres pga. vejrliget, men i år har man forsøgt at komme kritikken i møde med en rute, der på papiret ser meget udfordrende ud, og som gerne skulle tilgodese de fleste ryttertyper.

Allerede den første og meget kuperede 1. etape omkring Tivoli lidt uden for Roma skulle gerne have sin indflydelse på den samlede stilling, den slutter med en mindre stigning op til Piazza Garibaldi, en hyldest til den berømte italienske frihedskæmper.

Herefter følger en række kuperede etaper, der dog godt kan ende med en sprint i en større gruppe af favoritter inden den genindførte og formentlig meget afgørende 20 kilometer lange enkeltstart ved Servigliano. Herefter følger løbets egentlig bjergetape med afslutning oppe på den 11 kilometer lange stigning Monte della Laga, indtil den 7. og sidste etape med god sandsynlighed ender i en massespurt i Benedetto del Tronto.

Måske derfor bør man mere kigge efter de komplette etapeløbsryttere frem for klassikerrytterne, når favoritværdigheden skal uddeles. En række navne springer i øjnene, først og fremmest Gerolsteiners Levi Leipheimer, der viste god form i Tour of California, og som er perfekt egnet til ruten, hvor han kan udnytte sine gode egenskaber på løbets enkeltstart. Landsmanden Tom Danielson kan ligeledes være et spændende bud og det skal ligeledes blive interessant at følge sidste års vinder af Giro d’Italia Paolo Savoldelli, der dog næppe er i topform.

Jörg Jaksche har droppet Paris-Nice til fordel for Tirreno-Adriatico, hvilket højst sandsynligt skyldes, at man skønner ruten godt egnet til tyskeren, der dog er meget op og ned, når det gælder præstationer på enkeltstarter, hvor han på de gode dage kan køre op mod den absolutte verdenselite, men ligeså vel falde helt igennem. Hans holdkammerat Michele Scarponi skal bestemt heller ikke undervurderes.

Der er også lagt op til kamp mellem de 3 store italienske ryttere Danilo di Luca, Davide Rebellin og Paolo Bettini. Di Luca har i år valgt at fokusere mere på de store etapeløb, hvor særligt en triumf i Giro d’Italia står øverst på ønskelisten, mens Rebellin og Bettini mere vil køre deres traditionelle program med fokus på Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege. Alle kan dog i Tirreno-Adriatico blive hæmmet af løbets enkeltstart, men ellers ser stort set alle afslutninger ud til at være perfekte for de 3, der meget vel kan komme til at udkæmpe en kamp om bonussekunder.

Læg hertil store sprintere som Alessandro Petacchi, Oscar Freire, Erik Zabel, Paride Grillo og Daniele Bennati og så har man et samlet billede af et fremragende felt, der nok skal byde på underholdning på stort set alle etaper.

Team CSC har næppe nogen forventninger til det samlede klassement, for holdet stiller med en trup af ryttere, der skal toppe i brostenssæsonen, samt topnavnet Ivan Basso, der dog næppe vil køre med om den samlede stilling. Den 20 kilometer lange enkeltstart kan dog godt tænkes at blive en satsning fra Bassos side, ligesom man også kan forvente at se Fabian Cancellara helt fremme her. Herudover kan Stuart O’Grady måske blande sig i massespurterne, men i selskab med Petacchi vil O’Grady typisk komme til kort.

Af danske ryttere, er det den danske mester Lars Bak man kan knytte de største forhåbninger til efter at han er kommet godt fra start i 2006. Lars Michaelsen og Frank Høj vil næppe bruge løbet til andet end opvarmning og så stiller Mads Christensen også til start for sit nye hold Team Barloworld, der med stor sandsynlighed vil fokusere alle sine kræfter mod holdets absolutte stjerne Igor Astarloa.

8. marts – 1. etape: Tivoli – Tivoli 167 km


9. marts – 2. etape: Tivoli – Frascati 171 km


10. marts – 3. etape: Avezzano – Paglieta 183 km


11. marts – 4. etape: Paglieta – Civitanova Marche 219 km


12. marts – 5. etape: Servigliano – Servigliano (enkeltstart) 20 km


13. marts – 6. etape: S.Benedetto del Tronto – S. Giacomo (Monti Della Laga) 164 km


14. marts – 7. etape: Campli - S.Benedetto del Tronto 166 km



Se også:
ProTour statistik 2006
Tirreno-Adriatico statistik