Optakt: Torsdagens etaper i Norge og Frankrig

Torsdag gælder det 2. etape i Tour de l’Ain og 1. etape af Arctic Race of Norway.

Du kan læse overordnede optakter til Tour de l’Ain og til Arctic Race of Norway samt til Colorado Classic .

Tour de l’Ain - 1. etape

Ruten

Der har været tradition for, at anden etape har været en anelse mere kuperet og udfordret sprinterne, således at kun et reduceret felt har kunnet spurte om sejren. I år har man imidlertid valgt at give sprinterne endnu en chance også på fredagens etape, der med en helt flad finale lægger op til endnu en massespurt.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Med en distance på bare 145 km er der som altid tale om en kort etape, der fører feltet fra Amberieu-en-Bugey til Saint-Vulbas. Fra starten kører man mod nord igennem fladt terræn, hvor kun kategori 4-stigningen Cote de Druillat efter 10,4 km vil være en lille udfordring. Herefter vender man rundt for at køre tilbage mod syd tæt forbi startbyen, inden man slår en lille sløjfe mod vest for at ramme mere kuperet terræn. Det betyder, at kategori 4-stigningerne Cote de Loyes og Cote de Saint-Eloi venter efter hhv. 57 km og 64,4 km, og kort efter følger dagens spurt efter 79,7 km. Herfra går det mod syd og til slut nordøst gennem helt fladt terræn op til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 122 km. Etapen afsluttes nu med en omgang på en flad 23 km lang rundstrækning i området nordøst for Saint-Vulbas, hvor etapen afsluttes med en meget teknisk finale med skarpe sving 1800 og 900 m fra stregen, inden man med 220 m til stregen skal næsten hele vejen rundt i en rundkørsel. De sidste 500 m er svagt faldende på en bare 6 m bred vej.

Saint-Vulbas lægger næsten hvert år asfalt til en massespurt. De seneste vindere er Matteo Trentin (2016), Nacer Bouhanni (2015), Gianni Meersman (2014), Jimmy Casper (2011), Stephane Poulhies (2010), Jay Sweet (2001) og Jean-Michel Tessier (2000). Jerome Pineau og Frederic Guesdon snød de hurtige folk i henholdsvis 2003 og 1999, og Omega Pharma-Quick Step vandt et holdløb i byen i 2012. Sidste år vandt Bouhanni en Dauphiné-etape samme sted, mens Caleb Ewan var hurtigst i en spurt i Tour de l’Avenir i 2013.

Vejret

Vejret i Frankrig er i disse dage ikke helt stabilit, men det ser ud til, at feltet igen kan få en solrig og tør dag på 2. etape. Der vil kun være enkelte skyer, og temperaturen vil nå 22 grader. Der vil være en let vind fra nordvest. Det giver modvind først på etapen og derefter hovedsagelig medvind, inden man får sidevind på det sidste stykke frem til rundstrækningen, hvor der hovedsageligt vil være sidevind. I finalen i hovedparten af de sidste 3 km, men der vil være sidevind på de sidste 900 m.

Favoritterne

Endelig lykkedes det for Juan Jose Lobato! Spanieren har ikke haft meget succes siden skiftet til LottoNL-Jumbo, men siden hans imponerende præstation på kongeetapen i Tour de Wallonie har det været klart, at han endelig har ramt formen. I dag tog han så sin første sejr samt førertrøjen, endda i en teknisk finale, der normalt ikke ville give ham mange chancer for at vinde.

Lobato har nu endda udsigt til måske endda at kunne lave the double samt at forsvare førertrøjen endnu en dag. Saint-Vulbas er kendt som lidt af et sprintermekka i løbet, og der er mange hurtige folk, der vil være opsatte på at holde den tradition i live. For både Lobato og Nacer Bouhanni er der endda udsigt til, at endnu en massespurt kan være en vej til at starte 3. etape i den gule trøje, og der burde derfor være masser af interesse i at sikre en spurtafgørelse.

Vinden synes ikke at være kraftig nok til at spille blot den mindst rolle, og dermed bør det blive en helt klassisk sprinteretape. Der er mange små hold med i løbet, og derfor kan vi vente lidt mere aggression tidligt på etapen end i store WorldTour-løb, men hurtigt vil en lille gruppe slippe fri. Cofidis og LottoNL-Jumbo vil herefter stå for hovedparten af føringsarbejdet, igen i dag måske med hjælpe fra Armee De Terre. Også Androni kunne tænkes at give en hånd med, og det bør blive afgjort i en massespurt.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Finalen på 2. etape er nærmest håbløst teknisk, og det virker hovedløst at have et 180-graders sving bare 220 m fra stregen. Det betyder, at den reelle spurt bliver frem til dette punkt, og det vil med stor sandsynlighed være første sprinter gennem rundkørslen, der vinder etapen. Dermed er det en dag, hvor lead-out og positioneringsevne vil være helt afgørende. Specielt kan det vise sig at være vitalt at have en kvalitetsrytter som sidste lead-out man.

Det får os til at pege på Nacer Bouhanni igen. Ganske vist blev han slået i dag, men alt peger på, at han er manden, der skal slås på 2. etape. Ikke blot er han på papiret den hurtigste mand i løbet, han er også den bedste i tekniske finaler, som han elsker. Hans accelerationsstyrke er en fordel med så sent et sving, og han er samtidig i besiddelse af løbets bedste lead-out man i Geoffrey Soupe. Samlet set har han hele pakken, og derfor tror vi, at Bouhanni får den sejr, han ikke tog i dag.

Normalt ville vi aldrig pege på Juan Jose Lobato i så teknisk en finale. Spanieren er vidt berygtet for sin elendige positioneringsevne, og derfor kunne finalen ikke passe ham meget dårligere. I dag viste LottoNL imidlertid, at de var i stand til at aflevere ham, nøjagtigt som de gjorde i Tour de Wallonie. Amund Grøndahl Jansen er nøglerytteren, der skal føre Lobato frem, og kan de to være først igennem sidste sving, er Lobato hurtig nok til at slår rivalerne i dette felt.

Betydningen af lead-outs får os også til at fremhæve Androni. I dag endte Francesco Gavazzi som bedste mand, men det var helt sikkert ikke planen. Manden, der satses på, er Andrea Palini, der normalt er i sit es i disse tekniske finaler. Han har samtidig vist god form på det seneste, og i Gavazzi, Marco Frapporti og Marco Benfatto har han det måske mest kraftfulde tog. Det kan gøre forskellen i denne afslutning. Det er ikke helt utænkeligt, at Benfatto får chancen, men det er usandsynligt.

I dag valgte Ag2r overraskende at køre for unge Clement Russo og ikke veteranen Samuel Dumoulin . Sidstnævnte er ikke ren sprinter, og derfor er det muligt, at man igen giver chancen til holdets stagiaire. Han har i år været fantastisk stabil i spurterne, og med Dumoulin som lead-out man har han en erfaren og stærk mand til at køre sig frem. Er de først gennem sidste sving, kan Russo faktisk vinde. Det samme kan Dumoulin, hvis rollerne byttes rundt, men han er ikke helt så hurtig i en flad spurt.

Fortuneo satser på, at Maxime Daniel kan fortsætte de fine takter. Etapen i morgen passer ham dog ikke ideelt, da ruten er lettere og finalen mere teknisk. Han mangler desværre en rigtig lead-out man, men da han er på et af de stærkeste hold med en god mand som Pierre-Luc Perichon til at føre sig frem, kan det ikke udelukkes, at han kan vinde.

I dag gik det helt galt for Danilo Napolitano, men det betyder ikke, at italieneren ikke kan få sin revanche. Han er normalt fremragende til at positionere sig og har stadig farten til at gøre det færdigt i dette felt. Hans problemer er, at hans hold består af klatrere, og han kan mangle den sidste mand til at føre sig frem forud for sidste sving.

David Menut fik ikke helt det ventede udkomme af dagens etape, men han vil være klar til at forsøge sig igen. Han foretrækker normalt mere kuperede ruter, men han er meget god til at positionere sig. Det rækker næppe til sejr, men et topresultat er bestemt en mulighed. Auber har også Anthony Maldonado og Kevin Le Cunff, men deres positioneringsevne er normalt ikke god nok til at vinde.

Det var opløftende i dag at se Steven Tronet fremme. Den tidligere franske mester har haft det rædselsfuldt de seneste to år, men i dag viste han tegn på liv. Finalen i morgen passer ham ikke, da etapen normalt er for nem, men kan han positionere sig, som han gjorde i dag, er et nyt topresultat en mulighed.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

Feltet.dks vinderbud: Nacer Bouhanni

Øvrige vinderkandidater: Juan Jose Lobato, Andrea Palini

Outsidere: Clement Russo, Maxime Daniel, Danilo Napolitano

Jokers: Samuel Dumoulin, Marco Benfatto, David Menut, Steven Tronet

Arctic Race of Norway - 1. etape

Ruten

Arctic Race of Norway er i de senere år blevet et betydeligt hårdere løb, og det kommer til udtryk allerede på 1. etape, hvor en hård stigning i finalen vil kunne skabe de første forskelle. Det så man i 2015, hvor samme finale blev benyttet på sidste etape, og selvom den samlede etape denne gang er lettere og derfor næppe afgørende, vil vi på en første dag, der er som skabt til eksplosive ardennerspecialister, få en første ide om, hvem der kan vinde løbet.

Rytterne sendes på 1. etape ud på i alt bare 156,5 km, der fører dem fra Engenes til Narvik. Etapen starter helt ude ved kysten på øen Andørja, hvis flade kystvej man følger på første del af etapen. Herefter fortsætter man mod nordøst ind på fastlandet, hvor man atter følget kysten mod nordøst og sydøst. Herefter kører man mod syd ind i landet op over kategori 2-stigningen Lavangseidet (6,2 km, 3%) med top efter 63 km, inden man via nedkørslen fortsætter ned til vandet. Igen kører man imidlertid mod sydøst ind i landet for at køre op over kategori 1-stigningen Gratvangsfjeldet (7,9 km, 4,1%), der har top efter 89 km.

Herfra fortsætter man mod sydvest ned over et plateau forbi den første spurt efter 103,5 km, inden man endelig når kysten igen. Herefter kører man langs vandet forbi den anden spurt, der kommer efter 124,5 km, igennem småkuperet terræn frem til rundstrækningen i Narvik, der rammes efter 144 km. Bare 2 kilometer senere krydser man stregen i forbindelse med den sidste spurt, hvorefter etapen afsluttes med en omgang på den 10,5 km lange runde. Den byder på den lille kategori 1-stigning Skistua (2,3 km, 6,6%) med top 5,5 km fra mål, hvorefter det via en snoet nedkørsel med kun ét skarpt sving går ned til de sidste 2500 m. Herfra flader det ud efter et skarpt venstresving, inden der kort før den røde flamme venter en ganske lille stigning. Et skarpt venstresving leder ind på den sidste kilometer, der stiger svagt og har endnu et skarpt sving med 390 m igen på den 7 m brede vej.

Narvik var senest vært for løbet i 2015, hvor Silvan Dillier vandt sidste etape ved at slå Ilnur Zakarin og den samlede vinder Rein Taaramae i en tremandsspurt, efter at et styrt havde kostet Ben Hermans den samlede sejr.

Læs også

Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne

Vejret

Arctic Race of Norway er frygtet for regn og kulde, og det ser du til, at ugen vil byde på en del nedbør. Torsdag vil starte som en meget flot dag med høj solskin, men efterhånden vil det blive overskyet, og sidst på eftermiddagen vil et større regnvejr melde sin ankomst. Det er sandsynligt, at feltet ikke vil nå i mål i tide og skal slutte etapen på våde veje. Der vil dog kun være en let vind fra vest, hvilket giver sidemedvind først på etapen og dernæst sidevind det meste af dagen. Der vil være modvind på det sidste stykke frem til rundstrækningen, hvor der vil være modvind på første del, sidemedvind på stigningen og første del af nedkørslen. På de sidste 3 km vil der hovedsageligt være mod- og sidemodvind. Der vil være sidemodvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

I de tidligere år er man typisk startet med en etape for sprinterne, men det er ikke tilfældet denne gang. Skistua-stigningen er så svær, at det synes usandsynligt, at de hurtige afsluttere kan overleve, og selvom det ikke er den sværeste stigning, vil den måske allerede kunne give en indikation på, hvem der kan vinde løbet. Det så vi, da den seneste blev benyttet i 2015, hvor den var svær nok til at vende op og ned på klassementet.

Netop besøget i 2015 kan bruges som pejlemærke for, hvad vi kan forvente. Dengang var den samlede etape imidlertid meget hårdere, da man skulle op over Skistua hele fire gange. Det skabte ganske stor udskilning, men det er usikkert om bare én passage af bakken kan gøre den helt store forskel. Det kan ikke udelukkes, at de mest formstærke af de hårdføre sprintere måske kan overleve og gå efter sejren i den hårde spurt op til mål, men mest sandsynligt er det, at det vil være ardennerspecialister, der skal slås om sejren i en eksplosiv finale, der vil skabe de første små tidsforskelle straks fra start.

De forskellige mulige udfald gør det til løbets mest uforudsigelige etape. Allerede fra start vil det være interessant at se, hvem der tager ansvar. Etapen har slet ingen entydig favorit, og da ingen har førertrøjen, er det uklart, hvem der skal jagte bag det udbrud, der vil blive etableret efter en ganske aggressiv start, hvor mange hold vil se muligheder i at vinde fra et udbrud. Man må dog formode, at specielt BMC ingen risici tager i klassementskampen og derfor vil påtage sig ansvaret sammen med Katusha, der også hører til blandt de samlede favoritter. Coop lurer måske også på muligheder med August Jensen og Aqua Blue med Michel Kreder, og derfor tror vi, at det hele bliver samlet forud for sidste stigning.

Her er det utænkeligt, at der ikke vil blive angrebet, og vi formoder, at selv Dylan Teuns vil teste benene. Der vil helt sikkert opstå store splittelser, men det er meget uklart, hvor meget regruppering, der efterfølgende vil vinde sted. Det helt store spørgsmål er naturligvis, om Alexander Kristoff kan komme tilbage, efter at han helt sikkert vil have tabt terræn til de bedste.

Vi har ikke været imponerede over Kristoffs klatreevner på det seneste. Han har vist god form siden Touren, men det har været tydeligt, at klatrebenene ikke er, som de var engang. Vi tvivler på, at han vil være i stand til at følge de allerbedste, og i stedet vil vi derfor pege på en anden nordmand.

August Jensen har haft en helt fantastisk sæson, hvor han er sluttet i top 10 på samtlige etaper i forårets to store norske løb. Her blev han nummer 5 i Tour of Norway og nummer 4 i Tour des Fjords og viste dermed, at han har en langt større holdbarhed end Kristoff, der ikke har kunnet køre klassement i førstnævnte løb. Der er gode muligheder for, at han vil kunne sidde med i en lille gruppe på toppen af stigningen, og her vil han med stor sandsynlighed være den hurtigste. Han vil måske endda have Øivind Lukkedahl ved sin side, og det kan hjælpe med at holde gruppen fri. Skal en lille eksklusiv gruppe spurte om sejren, vil Jensen blive meget svær at slå.

Det kan dog ikke udelukkes, at der bliver en større regruppering, da samarbejdet i front meget vel kan være dårligt, og det kan bringe Alexander Kristoff tilbage i spil. Nordmanden er i særklasse den hurtigste af de klatrestærke sprintere i feltet, og han elsker en stigende spurt som denne. Det synes næsten utænkeligt, at Kristoff ikke vil vinde, hvis han fortsat sidder med i finalen, ikke mindst fordi han har et fremragende hold til at køre for sig i så hård en finale. Kristoff har vist, at formen er fremragende, og det gør ham til en kandidat også på en hård etape som denne.

Det er ikke tit, at vi peger på Kristoff og Dylan Teuns som mulige vinderbud i samme løb, men det vil vi gøre her, og det siger meget om etapens uforudsigelighed. Teuns er i helt forrygende form og er i særklasse feltets stærkeste på stigninger som disse. Det kan ikke udelukkes, at han med sit nuværende niveau vil være i stand til at køre alene hjem fra sidste stigning og tage endnu en solosejr. Selvom han ikke er hurtig på stregen, vil han endda have en chance i en spurt i en relativt hård finale.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X’s Tour de France-bruttotrup

En af de klatrere, der vil kunne slå ham i en spurt, er Sven Erik Bystrøm. Nordmanden har endelig vist lidt form igen efter en svær start på året og er som regel stærk i dette løb. Dette er terræn, der passer ham, og han har gode chancer for at være med, hvis ardennerrytterne kører fra. Normalt er han hurtigere end en mand som Teuns i en spurt som denne, og han vil derfor have gode muligheder for at vinde.

I gamle dage ville der have stået Simone Ponzi skrevet med fed ud over denne etape, men italieneren har siden skiftet til CCC været langt fra fordums styrke. Han viste imidlertid stigende form i Sibiu Cycling Tour, og det gør ham til en kandidat på en rute, der burde passe ham. En stigning som denne burde ikke være for svær for ham, og han kan slå langt de fleste af de klatrestærke folk i en stigende spurt som denne.

Etapen er heller ikke dårlig for Alex Kirsch. Kører ardennerspecialisterne væk, har den unge luxembougrer en reel chance for at være med, og i en stigende spurt er han farlig. Hans form har været temmelig svingende, men den flotte etape til Mur de Thuin i Vallonien vidner om, at hans niveau er ganske højt. Rammer han samme dag denne gang, vil han have gode muligheder, hvis løbet bliver temmelig hårdt.

Det samme er tilfældet for Michel Kreder, der i Vallonien viste, at han endelig har genfundet fordums styrke. Hollænderen var her stærk i netop denne type terræn, og han burde være med, hvis de bedste kører fra. Skal de herefter spurte om sejren, er der en stor chance for, at han vil være en af de hurtigste.

Det samme er tilfældet for formstærke Eliot Lietaer. Han har aldrig rigtigt vundet disse stigende spurter, men han er stort set altid i top 10. Efter præstationen i Burgos har han vist, at han er i sit livs form, og han vil helt sikkert være med, hvis en lille gruppe skal spurte om sejren. Med det nuværende niveau har han en reel chance for at vinde.

Løbets måske mest oplagte favorit er Jonathan Hivert. Etapen passer helt perfekt til franskmanden, der med stor sandsynlighed vil være den hurtigste, hvis de bedste ardennerryttere skal afgøre det. Problemet er, at han altid kører elendigt i august, og i Vallonien var han helt væk. Derfor tvivler vi på, at han har formen til at blande sig på en rute, han ellers ikke kunne have ønsket sig meget bedre.

En rytter, der skal håbe på et meget hårdt løb, er Damiano Cunego. Efter sin flotte præstation i Kina er han på vej tilbage til et højt niveau, og han har gode chancer for at følge de bedste klatrere. Er det en lille håndfuld, der kører fra, vil han ikke være dårlig i denne stigende spurt. Det samme gælder for formstærke Quentin Pacher.

Endelig vil vi pege på Matti Breschel, Jonas Koch, Andrea Pasqualon, Hugo Hofstetter, Erwan Corbell, Pier Paolo De Negri og Danilo Wyss, der alle er hurtige og klatrestærke og har en chance for at være med, hvis det er en større gruppe, der skal spurte. Deres problem er, at ingen af dem er mere holdbare end Kristoff, og skal de vinde etapen, skal de derfor slå nordmanden. Det synes usandsynligt, og derfor kunne det ligne et topresultat, selvom sejrschancerne er små.

Feltet.dks vinderbud: August Jensen

Øvrige vinderkandidater: Alexander Kristoff, Dylan Teuns

Outsidere: Sven Erik Bystrøm, Simone Ponzi, Alex Kirsch, Michel Kreder, Jonathan Hivert

Jokers:  Eliot Lietaer, Damiano Cunego, Andrea Pasqualon, Matti Breschel, Pier Paolo De Negri, Erwann Corbell, Danilo Wyss