Optakt: Tour de l’Eurometropole

Løbets rolle og historie

Cykelkalenderen har en smuk anatomi, der betyder, at forskellige dele af sæsonen er fokuseret på forskelle typer af løb. Mens sæsonens første måneder typisk handler om etapeløb, stjæler klassikerne og endagsløbene midt på foråret. Efter Liege-Bastogne-Liege er det igen etapeløbene, der dominerer den sidste del af foråret og det meste af sommeren, indtil klassikerne igen tager over i september og oktober.

Der har længe været en del etapeløb i Asien og Oceanien i sidste del af sæsonen, hvoraf specielt Herald Sun Tour, Abu Dhabi Tour og Tour of Beijing har været i stand til at tiltrække stærke startfelter. I de seneste år har der desuden været en voldsom tilvækst af kinesiske etapeløb, og begivenheder som Tour of Hainan og Tour of Taihu Lake håber at udvikle sig til noget betydeligt større i fremtiden.

I Europe er etapeløbssæsonen imidlertid traditionelt blevet afsluttet efter Vuelta a Espana og Tour of Britain, men ét løb har dog givet rytterne en mulighed for at komme i aktion over flere dage mod slutningen af året. Tour de l’Eurometropole, der tidligere var kendt som Circuit Franco-Belge, har i mange år været det eneste etapeløb sidst på sæsonen og har typisk været afviklet i ugen efter VM.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Som det gamle navn viser, afvikles løbet tæt på den fransk-belgiske grænse og har altid besøgt begge lande. Det blev første gang afviklet helt tilbage i 1924 og har altid fundet sted sidst i september eller først i oktober. Det blev aflyst fra 1940 til 1954, men siden tilbagekomsten er det kun 1968- og 1970-udgaverne, der ikke har fundet sted. Det har ganske vist aldrig været kalenderens største løb, og vinderlisten mangler det stjernestøv, man finder i mange andre belgiske løb, men det har altid været en perfekt chance for rytterne at gøre brug af den gode form, de har bygget op forud for VM. I 2012 fik det sit nuværende navn.

Tour de l’Eurometropole finder sted i en relativt flad del af Europa, og derfor har det altid været en begivenhed for stærke sprintere, der kan overleve de små stigninger i området, der er kendt fra Gent-Wevelgem. Det har gjort det til perfekt forberedelse til Paris-Tours og dermed som regel en god formindikator forud for sæsonens sidste store klassikere. Blandt de seneste vindere finder man navne som Robbie McEwen, Jimmy Casper, Gert Steegmans, Tyler Farrar, Adam Blythe, Jurgen Roelandts, Jens Debusschere og Arnaud Demare, og det afspejler tydeligt hvilken ryttertype, der typisk er fremme i dette terræn.

Uheldigvis er løbet kommet i økonomiske problemer, og sidste år blev det derfor reduceret til et endagsløb, der blev afviklet på den rundstrækning, der i de seneste år er blevet brugt til sidste etape. Det har naturligvis fjernet dets rolle som det sidste etapeløb i den europæiske sæson, en status, der nu i stedet er overtaget af Giro della Toscana, der er gået den modsatte vej og er blevet udvidet fra endags- til etapeløb. Det betyder imidlertid ikke, at løbet har tabt blot den mindste prestige, og sidste år havde man måske endda et stærkere felt end tidligere. Da VM fandt sted på en flad rute i Qatar, var mange sprintere i storform, og mange brugte det belgiske løb som et af de sidste forberedelsesløb forud for det store slag i ørkenen. På startlisten fandt man navne som Tom Boonen, Fernando Gaviria, Arnaud Demare, Jens Debusschere, Alexander Porsev og Dylan Groenewegen, der alle ventedes at spille prominente roller i Mellemøsten.

I årer VM tilbage på sin vante plads, og derfor er rollen som VM-forberedelse ikke længere aktuel. Rollen som opvarmning til Paris-Tours er imidlertid intakt, og det er dermed tilbage i sin vanlige position. Samtidig synes de økonomiske problemer delvist at være blevet overvundet, idet man i år har været i stand til at udvide med endnu et endagsløb, Omloop Eurometropole, der afvikles fredagen inden lørdagens hovedbegivenhed. Dermed er der nu mulighed for to solide løbsdage en uge inden den franske klassiker, og der burde derfor ikke være tvivl om positionen som den ideelle vej frem mod et af de største endagsløb for sprinterne. Hierarkiet mellem de to belgiske løb er imidlertid helt tydeligt, idet det nye løb blot er et 1.1-løb, mens den 77. udgave af søndagens løb har den finere 1.HC-status.

Sidste år blev den første udgave som endagsløb afviklet i brutalt vejr, der slet ikke gjorde det til det ventede sprinterløb. Tværtimod blev der tale om et udskilningsløb, hvor forhåndsfavoritterne fra Quick-Step med både Boonen og Gaviria ikke kunne gøre det færdigt. Det endte i en meget kontroversiel spurt i en lille gruppe, hvor Dylan Groenewegen ved kraftigt at ændre bane fik blokeret den hurtigere Oliver Naesen. Trods vilde protester stod Groenewegens sejr ved magt, mens en dybt frustreret Naesen måtte tage til takke med andenpladsen foran Boonen, der dermed fik en tredjeplads som forvarsel for den bronzemedalje, der senere ventede i Qatar. Groenewegen forsvarer ikke sin titel, og cykelpensionisten Boonen er naturligvis heller ikke med, men Naesen forsøger sig igen og drømmer utvivlsomt om vejr, der minder om sidste års regn og blæst.

Ruten

Som sagt har det været planen at lade det nye endagsløb bruge samme rundstrækning, der i mange år har været anvendt til finalen på sidste etape af det nye hedengangne etapeløb. Det var tilfældet sidste år og vil være det igen i år, hvor man således igen slutter i Tournai, hvor der på den lille runde venter en mindre stigning på en ellers hovedsageligt flad rute. Startbyen er imidlertid ændret, idet Poperinge nu i stedet agerer målby for Omloop Eurometropole, og man tager i stedet udgangspunkt i La Louviere. Det ændrer dog ikke på løbets natur, og vi kan forvente en begivenhed svarende til det, vi i mange år har været vidne til.

Med en samlet distance på 188,6 km er løbet en anelse kortere end sidste år, og starten går som sagt i La Louviere, der ligger sydøst for målbyen Tournai. Herfra bevæger rytterne sig mod nordvest igennem hovedsageligt fladt terræn, indtil man nærmer sig Tournai. Her kører man mod vest for at skære igennem det kuperede område umiddelbart nord for grænsen til Frankrig, hvor man snor sig lidt rundt i bakkerne. Undervejs skal man over stigningerne La Folie, Les Papins, Le Semenil, Le Bourliquet og Le Beau Site, der kommer efter hhv. 50,2, 52,7, 58,1, 65,0 0g 70,0 km og er typiske korte, belgiske bakker. Herefter rammer man igen relativt fladt terræn, mens man kører mod vest og sydvest det sidste stykke frem til Tournai.

Efter 92,2 km rammer man den afsluttende 14,7 km lange rundstrækning, der er placeret nord for målbyen, og 2,7 km når man første gang toppen af den lille Col de la Croix Jubaru, der er eneste bakke på den hovedsageligt flade runde. Efter 100,5 km krydses stregen første gang, hvorefter løbet afsluttes med 6 hele omgange på rundstrækningen, hvorfor man altså skal over bakken i alt syv gange. Toppen rundes sidste gang med 5,5 km igen, hvorefter en kort nedkørsel leder ned til de sidste kilometer, der er flade. Her føles en relativt lige vej frem til de sidste sving, der kommer med hhv. 1100 og 600 m igen.

Som sagt har det været planen at lade det nye endagsløb bruge samme rundstrækning, der i mange år har været anvendt til finalen på sidste etape af det nye hedengangne etapeløb. Det var tilfældet sidste år, men i år afviger man fra den oprindeligt planlagte model. I stedet flyttes målet til Poperinge, der sidste år agerede startby, og som meget ofte har været anvendt som målby i etapeløbet.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Vejret

Sidste år forvandlede voldsomt vejr det ventede sprinterløb til et brutalt sidevindsræs, og det ser ud til, at der kan være mere af det i vente i år. I hvert fald vil de sommerlignende temperaturer, der i øjeblikket hersker i området, være væk søndag, hvor der ventes regn fra morgenstunden, men dernæst en tør og overskyet eftermiddag med temperaturer på beskedne 16 grader. Vigtigere er det, at der vil blæse en frisk vind fra syd, hvilket giver sidemedvind og sidevind på store dele af det indledende stykke. På den sidste rundstrækning vil der først være medvind - bl.a. på stigningen - og til slut modvind på det meste af anden halvdel. Først i sidste sving med mindre end 1 km drejer man ind i sidevind.

Favoritterne

Det kan godt være, at Tour de l’Eurometropole som endagsløb er en ny ting, men der er nu ikke meget nyt over ruten. Finalen er som sagt den samme, som vi mange har kendt fra sidste etape af Circuit Franco-Belge, der stort set altid er endt i en massespurt. Derfor er det også velkendt, at Croix Jubaru sjældent skaber den helt store udskilning i det, der helt klart må betegnes som et klassisk belgisk sprinterløb, og profilen i løbsbogen ser langt voldsommere ud, end den burde.

Alligevel endte sidste års løb som et episk sidevindsræs, hvor vi allerede havde haft massiv udskilning, da feltet ramte rundstrækningen, og tv-dækningen startede. Ryttere, der var sat på dette tidspunkt, så aldrig fronten igen, og det endte som et aggressivt udskilningsløb blandt løbets mest hårdføre ryttere. Selv ikke i dette scenarium kunne man dog forhindre en spurt, og det endte med, at en mindre gruppe skulle afgøre løbet til allersidst. Det markerede et nybrud i forhold til det, vi har set tidligere, og viste, at det kan lade sig gøre at se andet end en klassisk massespurt.

I år ser betingelserne ud til at kunne give anledning til lidt mere af det samme. Måske er vinden ikke helt så hård som sidste år, men der er stadig tale om en ganske blæsende dag i Belgien. I den indledende del bør der ligesom sidste år være masser af potentiale til at splitte feltet, og der er mange hold, der har en interesse i ikke at slæbe André Greipel og Marcel Kittel med til stregen. Det gælder specielt BMC, der ikke kørte lørdagens løb, samt Ag2r og LottoNL-Jumbo, men også Lotto Soudsl selv er så stærke i disse betingelser, at der i princippet ikke er nogen grund til ikke at sætte Kittel under pres.

Det mest interessante bliver, hvordan Quick-Step vil gribe løbet an. Holdet har reelt kun Kittel som et virkelig stærkt kort, men hans form har igen i år mildest talt ladet meget tilbage at ønske efter Touren. Selvom han insisterer på, at han gerne vil slutte godt af for Quick-Step, synes de vanlige motivationsproblemer i efteråret igen at have ramt ham, og da han sidst kørte i starten af september, var han virkelig svag. Det synes tvivlsomt, at han har kunnet mobilisere overskuddet til at opbygge formen forud for de sidste løb i Belgien og Tyskland, og derfor vil det overraske, hvis han kan sidde med i et hårdt løb. Det stiller Quick-Step i en svær position. På den ene side handler det om at få et nemt løb, så man kan spurte med Kittel, men hvis det alligevel bliver for hårdt for tyskeren, er man uden en topsprinter og skal pludselig splitte feltet så meget som muligt.

Vinden er formentlig stærk nok til at skabe kaos i den første del af løbet, men vi skal til gengæld ikke forvente megen splittelse på selve rundstrækningen. Bakken i sig selv er ikke svær, og der vil i finalen stort set kun være enten med- eller modvind. Derfor skal udskilningen som sidste år ske inden rundstrækningen, og det store spørgsmål er, hvor meget samling der kan etableres til sidst. Sidste år kom feltet aldrig tilbage, men det kan ske i år, hvis ikke der i front er interesse i at holde den gående.

Læs også

Journalist med godt nyt om Quintana

Vejret gør løbet betydeligt sværere at læse end vanligt, og der er flere mulige scenarier. Betingelserne er under alle omstændigheder så dårlige, at det næppe er et fuldt felt, der skal spurte om sejren. Spørgsmålet er snarere, om der sker så megen regruppering, at vi får en reduceret massespurt - det vil Lotto Soudal formentlig arbejde for - eller om vi får et selektivt løb som sidste år, hvor kun de stærkeste vil være tilbage, og hvor enten et sent angreb eller en god spurt kan være vejen til sejren.

Under alle omstændigheder vil vi anse André Greipel som manden, der skal slås. Han har ikke vundet et cykelløb siden Giroen, men det skyldes ikke manglende form - tværtimod. Specielt på de hårde etaper i BinckBank Tour var han brølstærk, og det er primært tøven i spurterne, der har kostet ham sejrene. Det skyldes i høj grad mentale problemer som følge af morens alvorlige sygdom - ifølge holdet frygter Greipel simpelthen konsekvenserne for familien, hvis også han kommer alvorligt til skade - og han har som følge heraf mistet sit vanlige instinkt. Han synes imidlertid at være i fremgang. Havde det ikke været for overraskende udbrudssejre, havde han vundet sine to seneste løb, Primus Classic og Omloop van het Houtland, hvor han i begge tilfælde var hurtigste mand i feltet. Formen og farten fejler med andre ord intet.

Derfor er det også kun til Greipels fordel, hvis løbet bliver hårdt, og vi har svært ved at se, at han kan sættes i sidevinden. Samtidig har Lotto Soudal det på papiret stærkeste mandskab, både i vinden og i en evt. spurt. Derfor vil de formentlig sidde med mange mand, når man rammer rundstrækningen og dermed være i en god position til at kontrollere tingene og sikre en eller anden form for spurt. Med mindre Kittel er med hjem, er Greipel her hurtigste mand, og han vil samtidig kunne lukrere på det bedste lead-out. Nærmest uanset hvordan løbet udvikler sig, er Greipel derfor den indlysende favorit.

Det eneste, der kan ændre billedet, er, at Jasper De Buyst pludselig kan sikre sig den samlede sig i Napoleon Games Cycling Cup. Hvis Kenny Dehaes er sat, vil der være muligheder for den unge belgier, og Lotto har givet udtryk for, at det kan blive en prioritet undervejs, selvom hovedmålet er at vinde selve løbet. Derfor kan det ikke helt udelukkes, at man vil køre spurten for De Buyst, der allerede flere gange i år har vist, at han kan vinde disse belgiske endagsløb og sejre i spurter. Har han Lottos tog til sin rådighed, er han derfor også en kandidat, specielt hvis løbet har været hårdt, men det ændrer ikke på, at Greipel er vores favorit.

Løbets andet supermandskab er utvivlsomt BMC, der ligesom Lotto har adskillige klassikerspecialister til start. De har om nogen en interesse i, at løbet bliver så hårdt som muligt, og at det er en relativt lille gruppe, der rammer rundstrækningen. Her vil man formentlig have Jempy Drucker med. Luxembourgeren er både sprinter og klassikerspecialist, og en småkuperet rute med lidt sidevind burde passe ham. Han har generelt været godt kørende på det seneste, hvilket han specielt viste i Primus Classic, hvor han var eneste mand, der kunne følge den helt suveræne Matteo Trentin - i hvert fald indtil italieneren alligevel satte ham fra hjul. VM endte som en stor skuffelse, men han hævder selv, at formen stadig er god. På papiret er han ubetinget en af feltets allerhurtigste, også selvom han ikke har spurtet specielt godt i år. Toget ser fornuftigt ud, og han er god til at positionere sig. Han vinder næppe den helt store massespurt, men i en lille gruppe efter en hård dag, vil han være en af de klare favoritter. Holdet vil formentlig også køre aggressivt med Silvan Dillier og Daniel Oss, der begge er i form, brølstærke i dette terræn og hurtige på stregen.

Det er D-dag for Kenny Dehaes, der længe har gjort den samlede sejr i Napoleon Games Cycling Cup til sit store mål. Derfor skippede han også lørdagens løb, så han kan være helt frisk til søndagens i finale i den belgiske serie. Han havde et svært forår, men siden midten af august har han været tilbage på sit topniveau. På 14 dage i slutningen af august sluttede han fire gange i top 5 i for nogles vedkommende ret hårde belgiske endagsløb, og i søndags vandt han så endelig, da han krydsede stregen først i det lidt mindre Gooikse Pijl. Dehaes har ofte vist, at han er en af de allerhurtigste i feltet, men han har lidt under sin positionering. Samtidig kan man diskutere hans holdbarhed. Faktisk har han før vist sig at være ret stærk i sidevind, mens det kniber voldsomt på bakkerne. Han burde derfor have gode muligheder for at sidde med frem til rundstrækningen, og så handler alt om, hvor frisk han er i finalen. I teorien burde et mindre felt være en fordel for en mand, der netop har positionering som sin store udfordring.

Så er der Marcel Kittel. Selvfølgelig er tyskeren en af favoritterne, men som beskrevet ovenfor er der al mulig grund til at være skeptisk i forhold til hans form. Al erfaring viser, at motivationen er ikke eksisterende på denne tid af året, og det er svært at se, at det burde være anderledes i år. Hans bedste muligheder er formentlig i de nemmere løb lørdag i Belgien og tirsdag i Tyskland, og vi tvivler på, at han er med hjem, hvis det splitter i sidevinden. En reel massespurt er dog stadig en mulighed, og i et sådant scenarium er han naturligvis altid en af favoritterne. Problemet er det sene sving og hans meget svage tog, der ikke gør det nemt for en mand, der altid er dårlig til at positionere sig. Samtidig viser erfaringen, at han typisk taber meget fart, når løbet har været hårdt.

Bliver løbet for svært for Kittel, vil Quick-Step skulle køre aggressivt. I et knaldhårdt sidevindsløb vil Yves Lampaert formentlig være en af de stærkeste, og han er samtidig ganske hurtig på stregen. Kommer unge Alvaro Hodeg med hjem, vil han til gengæld være manden, idet han i Tour de l’Avenir med en etapesejr viste, at han er et af de lysende sprintertalenter. Også Iljo Keisse har været godt kørende på det seneste og er generelt god til at gribe muligheden, når den en sjælden gang opstår i disse belgiske løb.

Ag2r møder op med en tosidet strategi. Holdets bedste vinderkandidat er nok Rudy Barbier i en reduceret massespurt. Tredjepladsen i det ekstremt stærkt besatte BinckBank Tour var første varsel om, at formen var ved at være der, og siden da har han igen været sit vanlige konsistente selv. For et par uger siden var han uheldig at være involveret i et par styrt, men nu er han kommet sig, hvilket han specielt viste forrige søndag i GP d’Isbergues, hvor han slog selveste Cavendish og Bouhanni i feltets spurt. Han er god til at positionerne sig, er i god form og har et godt hold, og derfor burde Barbier være med helt fremme i en spurt. Samtidig er han rimelig holdbar på en ikke alt for svær rute som denne. Bliver løbet hårdere, håber Oliver Naesen at gentage sidste års flotte kørsel, og han har alle forudsætningerne for at vinde i et udskilningsløb. Desværre er han ikke helt i samme form som for 12 måneder siden. Også Alexis Gougeard er i storform og brølstærk, men han skal formentlig alene hjem for at vinde.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Sidste år sejrede LottoNL-Jumbo, men i år er der ingen Groenewegen til start. Derfor satses der i stedet på Juan Jose Lobato, hvis form er et helt åbent spørgsmål. Han har været meget stærk i dette efterår, men har før denne weekend ikke kørt siden Vueltaen. Han er kendt for at være ekstremt svingende, og hvis det virkelig blæser, vil han formentlig ikke være den mest motiverede. På den anden side er han en relativt holdbar sprinter, og efter et hårdt løb vil han være en af de hurtigste. Hans store svaghed er positioneringen, men i et mindre felt og i en ikke specielt teknisk finale har han muligheder. Man vil dog ikke satse alt på Lobato, og specielt Amund Grøndahl Jansen, der er hurtig og i god form er en god kandidat til offensiv kørsel. Også Maarten Wynants og Timo Roosen er gode i dette terræn, men førstnævnte lider under manglende spurtstyrke.

Havde dette været 2016, havde der stået Timothy Dupont med fed ud over dette løb. Det gør der ikke i år. Belgieren har haft en rædselsfuld sæson og har været milevidt fra sit bedste niveau. Der var i juli og august tegn på, at han endelig var tilbage i form, men desværre har han ikke kunnet følge op på de gode tendenser. Tværtimod har han i september igen kørt relativt dårlige spurter, hvor han slet ikke har kunnet positionere sig på samme fabelagtige måde som sidste år. Tidligere viste han dog, at farten stadig gemmer sig et sted, og derfor er han en af de ryttere, der har potentiale til et absolut topresultat. Samtidig er han i hvert fald i teorien en ganske holdbare herre.

Er det endelig tid for Baptiste Planckaert? Belgieren var brølstærk i 2016, hvor han sammen med Dupont dominerede i de kontinentale rækker, men skiftet til Katusha har været en stor skuffelse. Han har slet ikke været så hurtig som sidste år og har tillige være ramt af en række skader. Hans form synes imidlertid at være i fremgang, og han burde være en af de sprintere, der kan overleve, hvis det bliver meget hårdt. Han har intet vist, der gør det realistisk at tro på ham i en stor massespurt, men i et meget lille felt er mulighederne gode. Også Viacheslav Kuznetsov viste god form ved VM, og han er formentlig Katushas andet kort. Han skal angribe og udnytte, at han er hurtig på stregen.

Cofidis har et meget spændende hold med mange vinderkandidater. Til en spurt har man specielt Jonas Van Genechten, der på papiret er en af de hurtigste i feltet, men ikke har spurtet specielt godt i år, og hvis form efter en tidlig exit fra Vueltaen er tvivlsom. Samtidig er han på vej væk, og det er derfor nærliggende at tro, at talentfulde Hugo Hofstetter får sin chance i en reduceret massespurt, hvor han burde være med hjem. Holdets bedste mulighed er dog at køre offensivt med Florian Senechal, Dimitri Claeys og Anthony Turgis, der er hurtige på stregen og brølstærke i dette terræn.

Vi vil også pege på tre stærke kontinentalsprintere. Først og fremmest er der Joeri Stallaert, der i år har vist, at han er enormt holdbar og derfor burde være skræddersyet til dette løb. Jordan Levasseur og Jeremy Lecrocq er hurtigere, men løbet kan til gengæld vise sig at være for hårdt.

Endelig vil vi fremhæve en række formstærke klassikerryttere, der udover de allerede nævnte vil kunne være fremme i et hårdt sidevindsræs. Det gælder ikke mindst formstærke Lasse Norman, Romain Cardis, Adrien Petit, Jesper Asselman, Martijn Budding, Dries Van Gestel, Levin Ista, Alan Riou og yderst talentfulde Lawrence Naesen , Olivers lillebror, der banker på døren til den første store sejr.

OBS! Optakten er skrevet inden dagens Omloop Eurometropole, der er en god strømpil på formen, specielt for de ryttere, der længe har haft løbspause. Især vil lørdagens løb fortælle meget om, hvorvidt det er realistisk at forvente noget af Marcel Kittel i søndagens vindblæste og betydeligt sværere løb.

***** André Greipel

**** Jempy Drucker, Kenny Dehaes

*** Marcel Kittel, Jasper De Buyst, Rudy Barbier, Juan Jose Lobato, Timothy Dupont

** Baptiste Planckaert, Oliver Naesen, Jonas Van Genechten, Hugo Hofstetter, Silvan Dillier, Daniel Oss, Yves Lampaert, Joeri Stallaert, Jeremy Lecrocq, Jordan Levasseur

* Jens Debusschere, Viacheslav Kuznetsov, Lasse Norman, Bert Van Lerberghe, Lawrence Naesen, Amund Grøndahl Jansen, Dimitri Claeys, Anthony Turgis, Florian Senechal, Maarten Wynants, Alexis Gougeard, Adrien Petit, Timo Roosen, Romain Cardis, Alan Riou, Alvaro Hodeg, Iljo Keisse, Dan McLay

Danskerne

Aqua Blue Sport er til start med formstærke Lasse Norman, der burde være god i et solidt sidevindsløb, og som samtidig sammen med Aaron Gate ligner holdets bedste mand i en spurt.

Sidste års løb

Vil du gense sidste års kontroversielle spurtduel mellem Groenewegen og Naesen, genfinder du Eurosports dækning her.