Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Tour de Pologne

Optakt: Tour de Pologne

26. juli 2013 12:36Foto: Sirotti

Efter tre ugers intens cykelløb i Frankrig er det nu op til de to World Tour-begivenheder Clasica San Sebastián og Tour de Pologne at kickstarte den sidste del af sæsonen. Begge løb starter på lørdag og feltet.dk vil i nærværende artikel kigge nærmere på Tour de Pologne, der i år har start i Italien.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det bliver en noget særpræget indledning på løbet for mens det efterhånden nærmere er reglen end undtagelsen, at de store etapeløb besøger andre lande undervejs, så er det meget sjældent, at ugelange etapeløb gør det samme. Hvis det så endelig sker, er der tale om betydeligt kortere afstande end mellem Polen og Italien.

 

Det stærke bånd mellem de to lande kan dog ikke fornægtes og ser man på det rent sportsligt er det en fremragende idé, for ruten til Tour de Pologne er mere spændende end nogensinde før, måske endda årets mest fascinerende rute blandt de mellemlange etapeløb. Det har omvendt også været tiltrængt for tidligere udgaver af Tour de Pologne har til tider været meget kedelige at følge med i, og det har generelt mere været et løb for sprintere og klassikerryttere end for de store etapeløbsnavne.

 

Årets Tour de Pologne fungerer som testløb i forhold til en række eksperimenter som UCI vil have afprøvet i de mellemlange etapeløb. For det første køres der kun med 6-mandshold, hvilket alt andet lige vil betyde en af følgende to ting; 1) løbet bliver mere ukontrollabelt eller 2) holdene vil mere ensidigt end tidligere satse på kun én rytter.

 

Læs også
Verdensmesteren dropper Tour de France

 

Derudover er der lavet en aktivitetskonkurrence med belønninger i form af tidsbonusser for aktivitet undervejs på etapernes indlagte konkurrencer og der er helt op til 30 sekunder at tjene undervejs. Selvom initiativet er spændende nok, giver det nok mere mening i løb som ENECO Tour. Der vil formentlig være større kamp om bjergpointene på de store bjergafslutninger på de første to etaper, men derudover er det svært at se favoritterne kaste sig ud i langdistanceudbrud på jagt efter bonussekunder.

 

Løbet skal have en ny vinder for sidste års sejrsherre, Moreno Moser (Cannondale) er ikke til start, men han havde næppe vundet løbet alligevel med årets udformning.

 

Ruten

Som sagt starter det hele i Italien med to store bjergetaper og klassementet vil allerede fra dag ét blive sat grundigt på plads. Første etape har nemlig afslutning op til skisportsstedet Madonna di Campiglio (11 km, 6,5 %) og efter en hård dag i Alperne skal afslutningen nok skabe pæne forskelle mellem favoritterne.

 

Dagen efter bliver det meget værre for selvom den 206 kilometer lange etape starter blødt ud, så venter der tre store stigninger inden for de sidste 70 kilometer. Finalen indledes med Passo Pampeago (10,5 km, 9,7 %), efterfulgt af Passo Costalunga (14 km, 6,1 %) og afsluttes med stigningen op til Passo Pordoi (12,5 km, 6,7 %). Her bliver forskellene til at få øje på og bagefter venter der rytterne en rejse mod Polen.

 

Tilbage i Polen venter der rytterne en lettere kuperet etape på 226 kilometer, der nok ender med en massespurt, idet dagens afsluttende 35 kilometer er helt flade og meget lidt udfordrende.  Dagen efter kunne meget vel ligne en ny dag for sprinterne selvom rundstrækningen omkring Katowice er kuperet og ikke helt let.

 

Udfordringerne begynder så småt igen på 5. etape til Zakopane, hvor særligt en kategoriseret stigning tæt på målstregen sagtens kan få feltet til at splitte i mindre bidder og hvor sprinterne kan få det svært. 6. etape er den etape, der indtil i år typisk har afgjort Tour de Pologne, nemlig den meget kuperede etape i og omkring Bukowina Tatrzanska, en etape, hvor det stort set går op eller ned hele dagen uden at der er tale om de store bjerge. Løbet sluttes af med en lang enkeltstart på 37 kilometer med afslutning i Krakow, en enkeltstart der kan overraske ved at være kuperet særligt i starten.

 

Favoritterne

Der er gensynsglæde i Tour de Pologne, men modsat Clasica San Sebastián, er det ikke de store navne fra Touren, der kommer til Tour de Pologne. Til gengæld er det stort set hele toppen fra Giro d’Italia, der starter deres efterårssæson med det polske etapeløb og halvdelen af top 20 i Giroen er således til start inklusiv vinderen Vincenzo Nibali (Astana).

 

Nibali er løbets store favorit selvom det nærmest er umuligt at spå om formen, idet Nibali som mange af løbets øvrige favoritter, ikke har kørt løb i lang tid. Den italienske stjerne har omvendt en tendens til altid at være i nogenlunde form og han laver resultater i næsten alle løb han deltager i. Ruten er perfekt for ham og særligt den lange enkeltstart kan han benytte til at distancere sine konkurrenter på den afsluttende etape. Desuden har Astana et fremragende mandskab til start, hvor også Tanel Kangert springer i øjnene som et andet godt bud på en topplacering.

 

Det siger alt om Team Skys bredde, at man ugen efter Froomes triumf i Paris, kan stille til start i Tour de Pologne med et mandskab, der blandt andet omfatter sidste års Tour-vinder Bradley Wiggins, årets toer i Giroen Rigoberto Uran og colombianske Sergio Henao. Hvordan rollerne bliver fordelt er næppe kendt på forhånd og de første dage i bjergene vil afklare de interne forhold, men umiddelbart fremstår Uran som holdets bedste bud på en vinder.

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

Et andet meget stærkt mandskab er Lampre-Merida, der har både Michele Scarponi og Przemyslaw Niemec med. Niemec ville normalt gå efter sejren i hjemlandets store etapeløb og han viste i Giroen at han kan sidde med blandt de bedste. Det viste han til gengæld ikke efterfølgende i Touren og spørgsmålet er om ikke Niemec burde have en pause frem for at tage endnu en uge med hårde strabadser.

 

Både Luis Leon Sanchez (Belkin) og Simon Spilak (Katusha) har til fælles, at deres kørsel i bjergene er meget uforudsigelig, men er de i topform, vil de begge kunne få en rolle i bjergene samtidig med at særligt Luis Leon Sanchez er en glimrende enkeltstartsrytter, der sagtens kan forsvare en topplacering på en 37 kilometer lang enkeltstart. Spilak får det lidt sværere i kampen mod uret, men kan trods alt hæfte sig ved, at han normalt klarer sig godt på kuperede enkeltstartsruter. Outsiderne skal findes blandt ryttere som Domenico Pozzovivo (Ag2R-La Mondiale), Robert Kiserlovski (Radiosahck-Leopard), Ivan Basso (Cannondale) og så bliver det spændende endnu engang at følge de colombianske ryttere fra Colombia-holdet. Tjekkiske Leopold König (Team NetApp) er i super form og kan overraske favoritterne i bjergene.

 

Team SaxoTinkoff har et fornuftigt mandskab til start og særligt holdets polske stjerneskud Rafal Majka må forventes at sidde med fremme på bjergetaperne. Desværre vil han falde igennem på løbets enkeltstart og næppe kæmpe med om de helt sjove placeringer og det samme gør sig gældende for Chris Anker Sørensen, der er i gang med at bygge formen op til Vuelta a España, der starter i august. Holdets danske veteran Nikci Sørensen er også med til start og hvis han er i form, er der nogle gode etaper i slutningen af løbet, hvor han kan forsøge sig ude fra.

 

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Vincenzo Nibali

****: Rigoberto Uran

***: Michele Scarponi, Sergio Henao

**: Rafal Majka, Luis Leon Sanchez, Simon Spilak, Bradley Wiggins,

*: Robert Kiserlovski, Domenico Pozzovivo, Przemyslaw Niemec, Tanel Kangert,

DEL
INFO
Tour de Pologne
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?