Optakt: Tour de Pologne

Introduktion til løbet:

Dato: 12.-18. august (syv etaper)

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 1955

Seneste vinder: Matej Mohorič (Bahrain-Victorious)

Kategori: UCI WorldTour

Tour de Pologne har en historie, der går tilbage til 1928, men lykkedes først med at etablere sig som et årligt tilbagevendende løb i 1952, hvorfor 2024-udgaven er den 81., selv om løbet altså næsten er 100 år gammelt. I størstedelen af sin levetid har det været kørt som nationalt løb, hvorfor vinderlisten er totaldomineret af polske ryttere. Først i 1990’erne begyndte det for alvor at tiltrække internationale navne, inden det med et trylleslag blev et vigtigt løb, da det blev indlemmet i ProTouren fra dennes begyndelse i 2005.

Siden da har det været anderledes småt med polske sejre, da også internationale stjerner har prioriteret løbet, som nu er en del af WorldTouren. Ikke desto mindre toppes vinderlisten af tre polakker med tre sejre hver: Marian Więckowski, Andrzej Mierzejewski og Dariusz Baranowski, som vel at mærke alle vandt sine sejre inden løbets internationalisering. Ingen aktive ryttere har vundet mere end én gang.

Læs også

Pogacar om Vingegaard: Det gjorde mig endnu mere sulten

Løbet har for vane at skifte format i form af varierende etapeprofiler og -typer, men har siden 2009 ligget på sin nuværende kalenderplacering kort inden Vuelta a España, som det ofte bruges som opvarmning til. Sidste års udgave blev vundet af Matej Mohorič (Bahrain-Victorious), efter han formåede at forsvare sin føring på løbets enkeltstart, men måtte dog ud og spurte om bonussekunder på sidste etape for med sikkerhed at holde João Almeida (UAE Team Emirates) bag sig.

Introduktion til ruten

I grove træk er dette års syv etaper fordelt på tre flade etaper, tre kuperede klassementsetaper samt en hård enkeltstart, der med lidt god vilje kan kaldes en bjergenkeltstart.

1. etape er alt andet end en blød indledning på løbet, da etapen indeholder tre kategoriserede stigninger, hvoraf den sidste udgør etapens målstreg. Denne er en ganske kort, men stejl sag, der kort inden målstregen når op lige under 12 procents hældning.

Klassementsslagene fortsætter på 2. etape, hvor 1. etapes målstigning igen er på menuen, men denne gang på en 15 kilometer lang enkeltstart. På så kort en distance skal rytterne køre op ad cirka halvdelen af vejen, så man kan godt tale om en bjergenkeltstart.

3. etape er spækket med stigninger på sine bare 156 kilometer. Fire stigninger er kategoriserede, men det er lidt snyd, da den sidste af disse skal køres to gange, men kun giver bjergpoint på første passage. Målstregen er placeret efter en rampe med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1.

Først på 4. etape lægger afslutningen ikke op til en klassementsdyst, da dette er løbets første overvejende flade etape. Den er dog ganske kuperet på første halvdel af etapen, men herefter venter flade veje ind mod målbyen.

5. etape er endnu en ganske flad af slagsen, men det vil dog gå og op ned på mindre bakker næsten hele dagen. Kun én stigning er kategoriseret, og afslutningen er flad.

6. og næstsidste etape kan betragtes som kongeetapen med sine mange og stejle stigninger, hvoraf tre kategoriserede er at finde på etapens sidste 60 kilometer. Også afslutningen går op ad en ujævn stigning, der veksler imellem at være stejl og næsten flad.

Profilen over løbets kongeetape.

Læs også

Visma om Vingegaard: Ved virkelig ikke hvor det kommer fra

Løbet afsluttes også i år med en 7. og sidste etape til Kraków efter en etape uden større terrænmæssige udfordringer, og hvor især de sidste 50 kilometer er flade.

Favoritterne

Stigninger i Tour de Pologne er ganske vist hårde, men kan ikke kaldes bjerge. At løbets seneste to udgaver er vundet af ryttere som Matej Mohorič og en sprintertype som Ethan Hayter fortæller lidt om, at man ikke behøver være klassementssuperstjerne i Grand Tours for at kunne køre med om sejren i dette løb. Når det så er sagt, så er dette års rute umiddelbart en tand hårdere end i de seneste par år.

Det skyldes ikke mindst, at årets enkeltstart går over en svær stigning, som eliminerer meget af den fordel, som tempospecialister ville have haft på flad vej. På denne enkeltstart vil klatreevnerne også tælle for meget, ganske som på løbets tre hårde etaper med samlet start. Derfor skal en samlet vinder her først og fremmest mestre stejle stigninger og så også kunne køre enkeltstart på dem. Punch og hurtighed kommer man langt med i et løb, hvor bonussekunder kan få afgørende betydning.

UAE Team Emirates stiller vanen tro op med flere gode vinderbud i et hierarki, der ikke lige er til at gennemskue udefra. Den er snæver, men blandt dem har Tim Wellens muligvis en lidt større fordel af enkeltstarten end Felix Großschartner, selv om de begge er dygtige temporyttere. De står med meget lige muligheder i løbet, hvor de måske ikke vil være de absolut bedste på stigningerne, men dog begge vil kunne være så godt med, at de kan ende højt oppe i klassementet på enkeltstarten. Derfor er sejr eller podiet ikke umuligt for nogen af dem, men de kunne dog også ende med at tabe tid, hvis de skal ofre sig for hinanden eller en helt tredje holdkammerat med vinderchancer.

Bahrain-Victorious stiller op som forsvarende vindere og har udtaget to kaptajner, hvoraf jeg har mest tiltro til Pello Bilbao. Baskeren har sine forcer på stigninger som disse og brager stadig indimellem sublime enkeltstarter af. Med sit punch kan han også vinde vigtige bonussekunder, og så kan det blive til podieplads eller måske endda et titelforsvar for holdet. Det er ikke til fordel for sidste års vinder, Matej Mohorič, at ruten i år er hårdere, hvorfor Bilbao ligner et bedre kort for holdet.

Jonas Vingegaard (Team Visma | Lease a Bike) imponerede slet ikke i Clásica de San Sebastián, hvor han blev sat af tidligt og endte med at udgå. Det lover ikke om form, der gør ham konkurrencedygtig her, medmindre det bare var en enkeltstående offday. På papiret passer dette løb ham glimrende, særligt enkeltstarten, selv om stigninger skulle opgraderes til bjerge for at give ham den størst mulige fordel. Han kan dog også på stigninger som disse - det var jo her, han vandt sin første sejr tilbage i 2019 - så hvis han kan finde nogle helt andre ben frem, kan han køre med om en podieplacering eller endda sejr her. En dygtig rytter som Wilco Kelderman kunne være en glimrende plan B, der selv ville have fine chancer.

I denne sæson har Thibau Nys (Lidl-Trek) vundet cykelløb i vidt forskelligt terræn og på vidt forskellige måder, herunder samlet sejr i Tour de Hongrie hvor han også vandt kongeetapen. Dermed klatrer han godt nok til at kunne gøre sig gældende her, hvor han med sit punch kan være blandt de bedste på adskillige etaper. Til gengæld kører han generelt temmelig ringe enkeltstarter, men han har dog én sjetteplads i disciplinen fra Tour of Norway, som sluttede opad. Dét giver håb for, at han på lige netop denne enkeltstart i det mindste ikke vil tabe så meget tid, at han ikke kan køre med om en podieplacering, eller, med en perfekt enkeltstart, endda vinde løbet. I teorien passer stigningerne også godt til Andrea Bagioli, men han har manglet niveau i år.

Med sin fremragende enkeltstart kan Magnus Sheffield (INEOS Grenadiers) nå højt op i klassementet, selv om han nu havde haft større fordel af kamp mod uret på fladere veje. Derudover er han også så dygtig en puncheur, at han på stigningerne kan vise sig blandt de bedste, så hvis han præsterer igennem hele løbet, kan han ende på podiet. Tobias Foss burde kunne køre med om en top 10-placering, hvis ikke alt ofres for Sheffield.

Selv på et storhold som UAE Team Emirates må der være en vis hjemmebanefordel for Rafał Majka, der kan takkes for sit loyale arbejde ved at få egen chance her, ganske som det gik for sig sidste år. Her tabte han sit topklassement på den flade enkeltstart, som ikke er hans specialitet, men den hårde rute her kan mindske hans tidstab. Får han fuld opbakning, kan han muligvis køre top 5, men han kørte dog ikke op til sit allerbedste i det netop overståede Vuelta a Burgos. Det kan også meget vel være, at Diego Ulissi ender som kaptajn, da han både er i form og typisk kører bedre enkeltstarter, ligesom han med sit punch kan vinde værdifulde bonussekunder.

Læs også

Udmattet Pogacar: Jeg havde det faktisk ret dårligt

Som dygtig puncheur kan Romain Grégoire (Groupama-FDJ) få meget ud af løbets hårde etaper, og så kører han også glimrende enkeltstarter. Uden at ligefrem være favorit til enkeltstarten burde han kunne vinde tid på flere af konkurrenterne, og hvis han tilmed har været blandt de bedste på de øvrige etaper, er top 5 ikke umuligt.

Et topklassement til Aurélien Paret-Peintre (Decathlon AG2R La Mondiale Team) skal hentes på stigningerne, hvor han i topform kan være blandt de bedste, men han kører faktisk også fornuftige enkeltstarter. Derfor kan han bide fra sig på løbets tidskørsel og potentielt køre så godt på de øvrige etaper, at han kan opnå top 5 eller podiet.

Team dsm-firmenich PostNL har to kaptajner i løbet, som jeg vil tillade mig at sidestille, da de har tæt på helt ens muligheder: Romain Bardet og Oscar Onley. Der er nemlig tale om to dygtige ryttere, der vil kunne gøre det godt på de hårde etaper, men som dog bør tabe tid på enkeltstarten. Som bjergryttere er det dog til deres fordel, at tidskørslen er så hård, hvorfor en samlet top 5-placering er mulig for (én af) dem.

Jakob Fuglsang (Israel-PremierTech) kørte så godt i særligt sidste uge af Tour de France, at han lignede den vinder af ti etapeløb, som han jo er. Han er stadig ikke helt oppe på sit topniveau fra for et par år siden, men hvis han fortsat er i sin Tour-form, burde han kunne køre med blandt de bedste her. Enkeltstarten er ikke entydigt en fordel for ham imod så dygtige konkurrenter, men han vil som minimum kunne køre fornuftigt, hvorfor top 10 er muligt.

Hvis man som Maximillian Schachmann (Red Bull-BORA-hansgrohe) kan vinde Paris-Nice to gange, kan man vel også køre klassement i et løb som dette. Tyskeren bør også have fordel af enkeltstarten, men på stigninger har han i denne sæson ikke kørt helt oppe på sit niveau fra tidligere sæsoner. Derfor kan han have sit hyr med at køre i top 10, hvis han da overhovedet kører klassement. Formstærke Frederik Wandahl kan vise sig at være holdets stærkeste kort på stigningerne, men bør tabe tid på enkeltstarten.

Dette løb har givet mange ryttere deres gennembrud i WorldTour-regi, og det kunne også ske for 22-årige Archie Ryan (EF Education-EasyPost). Det er i hvert fald på stigninger som disse, at han især har præsteret, så han kunne godt køre med blandt de bedste og udnytte sit gode punch. Til gengæld bør han miste tid på enkeltstarten, så top 10 må være bedst mulige resultat.