Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Tour de Romandie

Optakt: Tour de Romandie

26. april 2010 19:450

Klassikerne er blevet afgjort og nu byder sæsonen på de store etapeløb, der starter med Giro d'Italia på næste lørdag. I den forbindelse har det schweiziske etapeløb Tour de Romandie altid stået som det væsentligste opvarmningsløb for de ryttere, der skal have finpudset formen inden Giroen.

Artiklen fortsætter efter videoen.
Sådan var det tidligere, men spørgsmålet er om det stadig gør sig gældende. Det er i hvert fald mere end almindeligt svært at få øje på nogle oplagte kandidater til Giro-sejren i det schweiziske felt, der mere bærer præg af, at flere ryttere lige skal have det sidste ud af forårssæsonen. Derfor må det også konstateres at feltet igen i år er ganske svagt og uden egentlig dybde, men det har de senere år omvendt blot betydet, at flere unge ryttere har fået muligheden for at lave et stort resultat på ProTouren.

Kalenderplaceringen er blevet et problem for arrangørerne, der må se i øjnene at løbet både ligger for tæt på de netop overståede Ardennerklassikere og på Giroen, der starter blot seks dage efter afslutningen af Tour de Romandie. Derfor bruger flere og flere det mindre italienske etapeløb Giro del Trentino til at finpudse formen, hvilket der bør kigges på, så Tour de Romandie igen kan blive det centrale opvarmningsløb.

Sidste år vandt Roman Kreuziger ganske suverænt efter et udramatisk løb, hvor løbets manglende udfordringer i den grad blev udstillet. Der var også en ganske overraskende dansk præstation fra Lars Baks side, men desværre er han ikke til start for sit amerikanske hold Columbia-HTC.

Ruten
Ligesom sidste år er ruten i år ikke specielt ophidsende, idet man igen mangler den helt store bjergetape, der spiller favoritterne ud mod hinanden. Udgangspunktet i år er, at de to enkeltstarter får meget stor betydning, men der kan måske findes tid i klassementet på den afsluttende bjergetape til Sion.

Det starter med en kort prolog på 4,3 kilometer i Porrentruy, der på papiret ser meget teknisk ud og som nok vil skabe nogle pæne tidsforskelle blandt de forreste. Dagen efter går det til Fleurier, en ret kuperet etape med tre pæne stigninger og en afslutning, hvor det går nedad indtil fem kilometer fra målstregen, hvorefter det flader ud ind til opløbet. Det er en dag, hvor favoritterne skal være opmærksomme, selvom det næppe er tidspunktet til at tage kontrollen over løbet. Omvendt kan en massespurt ikke afvises, hvis der virkelig går taktik i den.

Det bliver til gengæld en massespurt dagen efter for det er svært at se, at Team Columbia-HTC med Mark Cavendish i truppen skulle glip af muligheden for at se briten vinde sin kun anden sejr i år. Det må også forventes at blive sprinternes sidste chance for dagen efter står den på en ret flad enkeltstart på 23,5 kilometer og så begynder løbets bjergetaper ellers.

Ingen af dem er meget svære, men der skal nok blive skabt tidsforskelle. 4. etape byder på to kategori 1-stigninger og et opløb, hvor det går let op til målstregen i Châtel og 5. etape er løbets klart sværeste med tre store stigninger på programmet, men hvor de to første kun kommer til at danne grundlaget for dagens første udbrud. Etapen ender (og starter) i Sion. Stigningen Ovronnaz har top 20 kilometer fra målstregen og byder på en skarp nedkørsel inden det sidste flade stykke ind mod mål.

Favoritterne
Som nævnt er feltet meget tyndt i år, men det betyder omvendt også at de få stjerner der er på startstregen springer mere i øjnene. To ryttere skiller sig i hvert fald markant ud, nemlig den forsvarende mester Roman Kreuzuger (Liquigas) og Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne).

Kreuziger har kørt alle Ardennerløb og selvom han fik vist gode takter undervejs, så affødte løbene ikke de store resultater. Når det er sagt, så bliver lange endagsløb næppe Kreuzigers største force, derimod er bjergrige etapeløb uden skarpe afslutninger opad og med mange enkeltstartskilometer Kreuzigers specialitet. I den sammenhæng finder han ikke et meget bedre løb end Tour de Romandie, hvor både prologen og enkeltstarten kan blive domineret af tjekken.

Målt i forhold til det står Valverde lidt svagere, men han plejer nu altid at kunne brænde en god enkeltstart af, hvis distancen og sværhedsgraden ikke er alt for udfordrende. Valverde fik en podieplads i Liège-Bastogne-Liège, men det kan ikke ændre ved at klassikersæsonen ikke levede op til Valverdes forventninger og de øvrige resultater som foråret har bragt med sig.

Igor Anton (Euskaltel) var forbløffende godt kørende i klassikerne, hvor han tog over for den normale holdkaptajn Samuel Sanchez og kørte flere gode placeringer hjem. Anton vinder næppe Tour de Romandie på grund af enkeltstarterne, men en høj placering og måske en etapesejr kan det sagtens blive til.

Både Denis Menchov (Rabobank) og Christian Vande Velde (Garmin) bør kunne klare sig fint på en rute, der ligger glimrende til begge, men ingen af de to har vist nævneværdige tegn på at være i superform, så der er ingen grund til at have alt for høje forventninger. OmegaPharma-Lotto fik endelig oprejsning i Ardennerne og Philippe Gilbert er lidt overraskende med igen, selvom de største forventninger må stilles Jürgen van den Broeck og den franske veteran-overraskelse Jean-Christophe Péraud.

Bemærk også de tre enkeltstartsspecialister Marco Pinotti, Michael Rogers (begge Columbia-HTC) og Vladimir Karpets (Katusha), der alle vil køre afventende i håb om på den måde at slutte i top 5 og så Radioshacks interessante portugiser Tiago Machado, der har imponeret i foråret.

Team Saxo Bank stiller til start uden de store forventninger til andre end måske holdets svenske enkeltstartsekspert Gustav Larsson. Om Larsson er i god nok bjergform mangler at blive set, men svenskeren opdagede nye sider af sit repertoire, da han i år kørte de store brostensløb, så mon ikke han lige skal bruge lidt tid på at finde bjergbenene frem. Holdet har også tre danskere til start i form af Michael Mørkøv, Anders Lund og André Steensen og det forlyder at sidstnævnte godt kunne gå hen og lave et resultat. Martin Pedersen (Footon) er også med, men ligesom de øvrige danskere er der ingen grund til at have de store forhåbninger.
Læs også
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?