Optakt: Tour du Doubs

STREAM TOUR OF THE ALPS OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

April måned er kendt som årets vigtigste for de store endagsryttere. Først kæmper de tunge drenge om sejrene i de store brostensløb, inden det lette kavaleri bringes ind forud for ardennerklassikerne. Sideløbende med de store internationale begivenheder er samme periode imidlertid også den vigtigste for de franske ryttere, der i disse uger oplever den klart travleste periode i deres meget prestigefulde Coupe de France-løbsserie.

Løbene i denne serie er i april måned hovedsageligt relativt flade, men der er en undtagelse. Det ældgamle Paris-Camembert plejer at runde serien af aprilløb af og på tirsdagen inden Amstel Gold Race give de franske puncheurs og klatrere en chance for at teste benene inden Ardennerne. Løbets korte stigninger minder dog mere om Amstel Gold Race end de belgiske ardennerklassikere, og derfor har sågar også sprintere kunnet vinde tirsdagens løb.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Fremover får franskmændene imidlertid yderligere tre chancer. Skipper de Amstel Gold Race, hvor stigningerne for nogle vil være for korte, kan de blive i Frankrig og om fredagen, lørdagen og søndagen teste benene på stigninger, der minder mere om det, vi finder, når de rammer Ardennerne rigtigt i Belgien i den efterfølgende uge.

Det sker via en videreudvikling af det relativt nye etapeløb Tour du Jura. Det blev skabt i 2003 som et lokalt fransk løb under navnet Tour du Revermont og fandt sted i Jura-bjergene. Derfor omdøbte man det i 2006 til Tour du Jura, der i højere grad fortæller, at der er tale om et klatretungt løb, men løbet var fortsat blot en del af den franske kalender.

Det ændrede sig imidlertid i 2017, hvor løbet blev et 2.2-løb på UCI-kalenderen. Sådan fungerede det i fire udgaver, hvor det var et ganske kort løb over to eller tre etaper afviklet enten i april eller maj. Med sin kuperede profil blev det et udstillingsvindue for unge klatrere, og efter at veteranen Thomas Degand i 2017 havde vundet foran de unge talenter Fausto Masnada og Guillaume Martin, fik vi i de efterfølgende år sejre til Carl Fredrik Hagen og Kobe Goossens i deres sidste sæson, inden de blev professionelle.

Løbet blev som så mange andre aflyst i 2020, og den pause brugte arrangørerne til at videreudvikle det. I stedet for at forsøge at gøre det til et 2.1-løb valgte man at splitte det op i to endagsløb, Grand Prix Besancon Doubs og Tour du Jura Cycliste. Ideen var, at de to kuperede løb skulle afvikles over to på hinanden følgende dage, og man fandt en god kalenderplacering fredagen og lørdagen inden de to belgiske ardennerklassikere.

Desværre kastede coronavirus igen grus i maskineriet i 2021, men denne gang lykkedes det at afvikle løbene. De blev nemlig rykket til efteråret, hvor de slog sig sammen med Coupe de France-løbet Tour du Doubs, der også afvikles i Jura-bjergene og altid har haft plads i september. Her etablerede man en løbsblok over tre dage i september, og det blev en ganske stor succes, der blev vel modtaget og gav sejre til Biniam Girmay, Benoit Cosnefroy og Dorian Godon.

Det var dog et engangstilfælde. I 2022 fastholdt Tour du Doubs sin isolerede placering i efteråret, og de to nye løb rykkede tilbage til den oprindeligt tiltænkte dato i april. Her er det håbet, at de kan udvikle sig til ardennerfolkenes klassikerforberedelse, og måske kan de på sigt også blive en del af Coupe de France. I år flytter Tour du Doubs, der som det eneste af de tre altså er en del af Coupe de France, endda med, hvormed der bydes på hele tre kuperede endagsløb i Jura-bjergene.

Tour du Doubs er et ganske gammelt løb, der første gang blev afviklet i 1934. Efter en kort pause under krigen vendte det tilbage til kalenderen i 1948, men efter 1954-udgaven forsvandt det igen, og det så ud til, at det var definitivt. Ikke desto mindre lykkedes det at genskabe det næsten 40 år senere, da det i 1993 kortvarigt vendte tilbage, men desværre var det igen slut, næsten før det var begyndt, da de næste udgaver alle blev aflyst.

Et nyt forsøg på at puste liv i løbet blev imidlertid gjort i 1999, og denne gang havde man mere held. Siden da har det været en årligt tilbagevendende begivenhed, og i 2010 fik det den ultimative anerkendelse for et fransk endagsløb, da det blev en del af Coupe de France. Det er et 1.1-løb på UCI-kalenderen, og selvom det ikke er løbsseriens største løb, har det gradvist fået et mere internationalt præg og nogle ganske prominente vindere. Hidtil har det været afviklet i september, men i år flytter det altså med de to øvrige løb til en plads i april.

Tour du Doubs er anderledes end mange af løbene i Coupe de France, der typisk passer bedst til sprintere eller klassikerryttere. Det finder nemlig sted i Pontarlier i Jura-bjergene, og det gør det til det hårdeste løb i serien. Det afspejles i vinderlisten, der inkluderer navne som Philip Deignan, Arthur Vichot, Jerome Coppel, Rein Taaramae, Eduardo Sepulveda og Valentin Madouas, mens ryttere som Pierre Rolland, Rudy Molard, Thomas Voeckler, Guillaume Martin og Aurelien Paret-Peintre alle har været på podiet.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Løbet afvikles på en kuperet rute, hvilket har gjort det yderst selektivt og skabt til ardennerspecialister, og selv klatrere har gjort det godt. Som regel skabes der en lille gruppe, der skal afgøre det i en spurt, eller en ensom rytter kører alene til stregen. I de senere år er det kun i 2012, 2021 og 2022, at en større gruppe har afgjort det i en spurt. Siden 2010 har vi endda haft hele syv solosejre, og den chance øges blot i de kommende år. I hvert fald har man i 2023 for første gang placeret målet på toppen af løbets vartegn, Larmont-stigningen, der ellers plejer at blive efterfulgt af en nedkørsel.

Sidste år fik vi dog slet ikke en solosejr. Tværtimod endte løbet i en af de mindst selektive udgaver overhovedet, da der til slut blev samlet ikke færre end 15 mand til en spurt efter Larmont-stigningen. Her viste Valentin Madouas sig som den smarteste, for med et sent angreb tog han de andre på sengen, så han akkurat sejrede foran Mathieu Burgaudeau og Matis Louvel. Den nye kalender betyder, at vi skal finde et helt nyt podium denne gang, for Madouas og Burgaudeau har søndag travlt med at køre Amstel Gold Race, mens Louvel puster ud efter brostensklassikerne.

STREAM TOUR OF THE ALPS OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Tour du Doubs er som sagt en yderst kuperet sag, der finder sted i området omkring Pontarlier i Jura-bjergene. Ruten er blevet varieret flere gange i tidens løb, men altid haft Larmont-stigningen som sit nøglepunkt. Den første del af løbet har varieret fra år til år, men det har været helt fast, at man er sluttet løbet med en tur op ad Larmont, inden man er kørt ned til målet i Pontarlier, hvor stregen har været placeret bare én kilometer efter nedkørslen.

Det er imidlertid ikke kun kalenderplaceringen, der er ny i 2023. Det er også ruten. Måske har der været et ønske om at øge synergien med de to øvrige løb, som løbet altså nu afvikles i forlængelse af. De havde som bekendt begge mål på en stigning, og det får Tour du Doubs nu også. Denne gang flytter man nemlig målet til toppen af Larmont, der endda også bestiges fra en ny og vanskeligere side, og selvom det stadig er en relativt let stigning, vil det afgørende forandre løbets dynamik.

Også i år er der tale om et relativt langt løb, som denne gang består af 200,9 km, der som altid fører løbet fra Morteau til Pontarlier, men altså som noget nyt med mål på toppen af Larmont-stigningen i byens udkant. Fra starten følger man en let stigende vej mod sydvest, inden det går mod nord opad Col du Tonet (7,5 km, 2,8%), der er en meget let stigning med top efter 15,2 km. En nedkørsel fører nu mod nord ned til dagens første spurt, der kommer efter 23,5 km, inden det fortsætter med at falde, når man kører videre mod nordøst ad en teknisk nedkørsel.

I bunden fortsætter man mod nordøst op ad en ikke-kategoriseret stigning (4,7 km, 4,9%), der har top efter 43,6 km, hvorefter man følger et fladt plateau videre mod nordøst, inden man drejer man drejer mod nordvest for at køre op ad Belleherbe (1,7 km, 4,6%), der er en ganske let stigning med top efter 51,0 km. Herfra går det videre mod sydvest ad det flade plateau forbi dagens anden spurt, der kommer efter 73,2 km, inden en let nedkørsel fører videre mod sydvest.

I bunden fortsætter man med det samme mod sydvest op ad Longeville (5,3 km, 5,5%), der er en helt jævn stigning med top efter 101,8 km, hvorefter det igen går ad et fladt plateau mod sydvest. I løbets vestligste punkt drejer man mod syd for at køre op ad en bakke (3,9 km, 4,3%) med top efter 119,5 km, inden man fortsætter mod syd og senere sydøst forbi dagens sidste spurt, som kommer efter 127,7 km. Kort efter spurten drejer man mod nordøst og senere øst for at køre frem mod dagens næste udfordring.

Den tager man hul på, når man drejer mod sydøst for at køre op ad Col de la Republique (5,1 km, 3,5%), der stiger med 4-5% over de første 3 km, men derefter flader ud frem mod toppen, som rundes efter 165,0 km. Herfra indledes de sidste 35,9 km med en let nedkørsel, som fører mod sydøst, inden man kører næsten hele vejen rundt om søen Le Doubs via en helt flad vej, som går langs dens bred. Nær dens nordligste punkt forlader man dog bredden for at køre op ad en bakke (1,6 km, 5,6%) med top efter 182,0 km, hvorefter en teknisk nedkørsel fører mod nordøst og sydvest tilbage til søen. Den forlader man, når man følger floden Le Doubs mod nordvest, nordøst og nord via en let faldende vej frem til udkanten af Pontarlier.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Her indtræffer nyskabelsen, når løbet afrundes med, at man kører mod øst, sydøst og nordøst op ad Larmont-stigningen, der over 6,4 km stiger med 5,4% i snit, herunder med et maksimum på 13%. Der er tale om en uhyre jævn stigning, der stiger med ca. 6% frem til den røde flamme, hvor det kortvarigt bliver helt fladt, inden det stiger let over de sidste 700 m, så den sidste kilometer i alt stiger med 2,0% i snit. Stigningen har mange hårnålesving på den nedre del, men over de sidste 2 km går det ad en helt lige vej frem til mål.

Løbet byder på i alt 2862 højdemeter mod 2974 højdemeter i 2022.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

STREAM TOUR OF THE ALPS OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

I dag var rytterne svært uheldige med vejret, og det bliver ikke spor bedre i morgen. Her venter nemlig en endnu koldere og stadig regnfuld dag. Således ventes let regn gennem hele løbet med en nedbørsrisiko på 75% gennem hele løbet. Temperaturen vil ved starten bare være 2-3 grader, og nedbøren kan i den indledende fase endda falde som sne, inden det bliver lidt varmere med en temperatur på 4 grader i bunden af sidste stigning. Der vil til gengæld ikke være meget vind med bare en let brise (7-8 km/t) fra først nordvest og siden nord. Det giver sidemodvind frem til Belleherbe, hvorefter der venter et længere stykke med med- og sidemedvind. Efter et kort modvindsstykke får man sidemedvind på Republique, men de vil være sidemodvind på det sidste lange stykke frem til målbjerget. Her vil der være sidevind på den nedre del, indtil man med 3,5 km igen får medvind og slutteligt sidemodvind over de sidste 2 km.

Favoritterne

Tour du Doubs er som sagt et af de hårdeste Coupe de France-løb. Er man i tvivl skal man blot kaste et blik på de foregående års top 10, der klart viser, at det som regel er klatrerne, der blander sig helt fremme. Det har dog også været muligt for lidt tungere folk at blande sig, og blandt andre har Stefan Küng og Dorian Godon vundet inden for de seneste år. Nok er Larmont en længere stigning, men den er ikke verdens stejleste.

Den slags sejr bør vi dog ikke se i fremtiden. Beslutningen om at flytte målet til toppen af Larmont forvandler afgørende løbet. Tidligere var det en ret taktisk affære, hvor man aldrig helt vidste, hvem der kunne overleve, men det vil en bjergfinale ændre på. Nu skal man klatre godt for at være i spil til sejren.

Når det er sagt, er Larmont ikke noget Monte Zoncolan. Der er en grund til, at de tungere folk kunne komme tilbage på nedkørslen, og selvom man nu har en sværere opkørsel, er det ikke et bjerg, der sprænger feltet til atomer. Det skyldes også, at løbet generelt er relativt let. Nok nærmer vi os 3000 højdemeter, men særligt i den sidste del er der meget fladland, hvorfor det bliver en ret eksplosiv sag.

Det taler også for, at det skal afgøres på sidste stigning. Det skal de store hold nok sørge for, og der er ikke rigtigt terræn til at åbne tidligere. Vi vil sikkert se FDJ og Cofidis forsøge at gøre det hårdt, men det bør være et ret stort felt, der rammer sidste stigning.

Igen er vejret en nøglefaktor. Det vil måske ikke regne helt så meget som i dag, men til gengæld kan en del af nedbøren falde som sne, fordi vi generelt befinder os højt oppe. Det bliver med andre ord hundekoldt med temperaturer under 5 grader og endnu koldere på toppen af stigningerne, og det vil som i dag spille en helt, helt afgørende rolle. Falder der megen sne, kan man også frygte, at ruten må omlægges eller løbet måske endda helt aflyses, men jeg baserer naturligvis optakten på, at det gennemføres som planlagt.

En anden væsentlig forskel fra tidligere er, at løbet nu ikke er ensom ø for klatrerne. Nu er det endda tredje løb på tre dage, hvor vi hver gang har haft bjergfinaler. Felterne har haft store overlap, og vi har derfor en god fornemmelse af, hvem der er i form.

Stigningen er reelt 5,4 km lang. Her stiger den jævnt med 6%, og den er derfor helt uden de samme stejle procenter som de to foregående dage. Vejret vil hjælpe med at gøre det mere selektivt, men jeg tvivler på, at vi får en solosejr, i hvert fald baseret på ren styrke. Det gælder særligt med modvind over de sidste 2,5 km. Skal det ske, skal det formentlig ske via taktik, for det kan godt blive noget taktisk stop-go-kørsel på denne stigning, hvor det er svært at gøre forskelle. Hvis ikke det sker, taler meget for en spurt mellem de bedste, og her er det værd at bemærke, at den sidste kilometer kun stiger let.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Jeg går med Kevin Vauquelin igen. I dag var han ikke uventet den i særklasse stærkeste, og er der en mand, der kan køre alene hjem, er det ham. Det kan imidlertid blive svært, men også i en spurt står han stærkt. Blandt de ryttere, der kan ventes at spurte om sejren, ligner han i hvert fald hurtigste mand. Vi fik også bekræftet i dag, at han trives i dårligt vejr. Jeg kan være bekymret for, om løbet taktisk glider ham af hænde, men Arkea bør på denne stigning sidde med tre mand dybt inde i finalen. Lykkes det at kontrollere det, bør Vauquelin vinde for anden dag i træk. De øvrige kandidater tæller Ewen Costieu. Han gik desværre ned i dag, og vejret kan derfor være en ulempe. Det klarede han dog nu godt i Laigueglia, og han bør være bedre på denne mere eksplosive rute. Han skal dog vinde via taktik. Det samme skal Elie Gesbert , men han viste igen i fredags, at han altså stadig mangler lidt for meget, og han trives heller ikke i dårligt vejr. I dag viste Alessando Verre endelig livstegn, men sammen med Michel Ries må han være hjælper.

Jeg tror faktisk, at hans værste rival er Roger Adria. Spanieren er bedre end nogensinde, som vi så i Indurain og i fredags, og vi ved fra Mallorca, at han er god i denne slags vejr. Der er bedre klatrere end ham, og stigningen her kan være for lang, men han har bestemt en chance for at hænge på, særligt i modvinden. Spurter han som i Occitanie, er han vel manden med størst chance for at overspurte Vauquelin. Også Raul Garcia Pierna kan komme et stykke, men ikke hele vejen.

Igen tror jeg også, at vi skal regne med Thibaut Pinot . Som ventet var franskmanden bedre på andendagen, og han er formentlig endnu bedre på tredjedagen. Han hjælpes også igen af det dårlige vejr, men også for ham gælder, at det er svært at køre alene. Til gengæld bør han stadig være så hurtig, at han måske kan true Vauquelin på stregen - og ellers må han vinde via taktik.

Her vil det hjælpe, hvis han har Lenny Martinez til sin rådighed. Han var stærkest fredag, men i dag havde han angiveligt en dårlig dag. Meget kunne tale for, at det skyldtes vejret, som jeg allerede frygtede i går, og derfor frygter jeg endnu en svær dag. Heldigvis er løbet lettere, men det er ikke en stigning, hvor spurtsvage Martinez kører alene. Han skal vinde via taktik. Vi så også i dag, at Reuben Thompson skuffede, måske grundet kulden, og Enzo Paleni og Lorenzo Germani er først og fremmest hjælpere.

Det er også den store chance for Jesus Herrada. Lige nu kan han ikke følge de bedste, og i dag floppede han helt. Jeg er bekymret for vejret, der før har voldt problemer, men på denne lettere stigning med modvind bør han have en god chance for at sidde med. Han er ikke så hurtig som tidligere, men sammen med Pinot, Adria og Vauquelin ligner han manden, der kan vinde en spurt på toppen. Holdets alternativ er den velkørende Guillaume Martin, der helt sikkert kører finale, men han får svært ved at køre alene og skal vinde via taktik. Et tredje kort er Remy Rochas, der åbenbart led af allergi, da han efter en stærk start kollapsede i Baskerlandet. Det gør han næppe i dette vejr, men til gengæld er han også en spinkel fyr, og det er bekymrende, at han udgik fredag og måtte droppe lørdagen. Måske kan Eddy Finé også komme et stykke.

Ag2r kommer med Nans Peters, der igen i dag bekræftede, at han er fremragende i denne slags vejr. Han er heller ikke helt uden punch, men det er stadig svært at se ham vinde en spurt mod de bedste. Han ligner dog en mand, der kan komme i aktion i det taktiske spil. Her får han formentlig hjælp af Clement Berthet, der på denne lettere stigning bør være tættere på de bedste, men han har ingen spurt. Jeg vil også tro, at Alex Baudin og den i dag velkørende Bastien Tronchon vil være ret langt fremme.

Hos Burgos bliver Jetse Bol pludselig interessant. Hollænderen fandt ud af det blå formen i fredags, og efter en hviledag er han klar igen. Stigningen her kan være for lang, men han burde have en chance for at hænge på, særligt hvis det bliver taktisk. Han er så hurtig, at han har en chance, hvis han overlever. Han ledsages af den spændende Victor Langellotti, men han har nu misset to løb i træk og må næsten have været syg. Han er tillige spurtsvag. Pelayo Sanchez var bedre i dag og er god i denne slags vejr, men helt fremme kan han ikke være, og det samme gælder for Ander Okamika, der også hjælpes af vejret.

Hos Euskaltel er Gotzon Martin interessant. Han havde det svært i går, men i dag var han langt fremme, formentlig grundet vejret. Det vejr får han igen i morgen, hvor han også hjælpes af blødere procenter. Jeg har lidt svært ved at se ham holde ud på en 5 km lang stigning, men overlever han, kan han vinde en spurt. Vi har også set, at Unai Iribar er fremragende kørende, men det er svært at se ham vinde. Angriber han ikke tidligt, kan Xabier Azparren også komme et stykke, som den svingende Joan Bou måske også kan det.

Lotto kommer med Sylvain Moniquet, der sad over i dag. Han var bestemt bedre i fredags, men han mangler stadig for meget. På denne lettere stigning har han en bedre chance, men som spurtsvag får han svært ved at vinde. Det samme gælder for Eduardo Sepulveda, som eller også viste fremgang. Store Mathijs Paaschens hjælpes som i dag af vejret, men heller ikke på denne stigning kan han være helt i front, som den ellers nu bedre Johannes Adamietz heller ikke kan.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Grundet styrtene kommer Total med bare fire mand, og det ser svært ud. Det mest sikre kort er Paul Ourselin, der har gjort det godt de seneste to dage og hjælpes af vejret, men helt i front kan han ikke være. Det stærke kort er Steff Cras¸ men nu havde han endnu en nedtur i dag, denne gang uden punktering. Det er efterhånden mange nedture i træk, og da han også er spurtsvag, er det svært for alvor at tro på ham, som det også er med en skuffende Alan Jousseaume.

Hos Bingoal skal de nok satse på Julien Mertens, der var overraskende god fredag. Han sad over i dag, men denne bløde modvindsstigning burde vel endda passe ham endnu bedre end fredagens, ligesom vejret bør hjælpe ham. Vi så også i dag, at Aaron Van Der Beken måske kan komme et stykke.

Bolton har ingen rigtige klatrere, men i dag var Ryan Christensen uventet god. Måske er han hjulpet af vejret. Logan Currie var tilsvarende uventet god fredag og sad over i dag. Deres potentiale er begrænset, men de kan bestemt gå efter en top 20.

Det er svært at tro på Flanders, der kun har Toon Clynhens som en usandsynlig kandidat, og Corratec er igen kun med tunge folk. Til gengæld er der muligheder på kontinentalholdene. Hos Leopard skal vi nu til at tage Miguel Heidemann seriøst. Hans klatreben er kommet ud af det blå, og den store tysker vil være mere komfortabel på disse procenter, ligesom han hjælpes af vejret. Mathias Bregnhøj viste i dag også, at hans gode form rækker til at være med fremme. Hos Nantes fortsætter klatrerne Jordan Jegat og Yael Joalland også med at gøre det godt, og hos Auber har de Joris Delbove, der ikke har 2022-niveauet, men gjorde det hæderligt fredag, og den spændende Thomas Gachignard, hvis form er ukendt, da han sad over de første dage. Til gengæld er det svært at tro på Nice, Bike Aid, Tarteletto og det amerikanske landshold.

BEMÆRK: Som sagt er der risiko for snefald, hvorfor jeg tager forbehold for en ændring af ruten eller måske endda en aflysning.

***** Kevin Vauquelin

**** Roger Adria, Thibaut Pinot

*** Jesus Herrada, Guillaume Martin, Lenny Martinez, Nans Peters, Jetse Bol

** Gotzon Martin, Ewen Costieu, Clement Berthet, Elie Gesbert, Remy Rochas, Sylvain Moniquet, Steff Cras, Unai Iribar, Edoardo Sepulveda, Miguel Heidemann, Mathias Breghøj, Julian Mertens

* Reuben Thompson, Alessandro Verre, Paul Ourselin, Jordan Jegat, Joris Delbove, Thomas Gachignard, Mikel Azparren, Alex Baudin, Bastien Tronchon, Yael Joalland, Matthijs Paaschens, Ryan Christensen, Logan Currie, Lorenzo Germani, Michel Ries, Johannnes Adamietz, Eddy Finé, Raul Garcia Pierna

Danskerne

På Leopard får Mathias Bregnhøj chancen for at forbedre dagens 14. plads, og han er derfor omtalt ovenfor. Han støttes af Andreas Stokbro og Oliver Knudsen.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Valentin Madouas’ sejr fra 2022, Dorian Godons sejr fra 2021, Loic Vliegens sejr fra 2020, Stefan Küngs sejr fra 2019, Julien Simons sejr fra 2018, Romain Hardys sejr fra 2017, Samuel Dumoulins sejr fra 2016 og Eduardo Sepulvedas sejr fra 2015.

STREAM TOUR OF THE ALPS OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE