Optakt: Tour du Jura

STREAM TOUR DU JURA OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

April måned er kendt som årets vigtigste for de store endagsryttere. Først kæmper de tunge drenge om sejrene i de store brostensløb, inden det lette kavaleri bringes ind forud for ardennerklassikerne. Sideløbende med de store internationale begivenheder er samme periode imidlertid også den vigtigste for de franske ryttere, der i disse uger oplever den klart travleste periode i deres meget prestigefulde Coupe de France-løbsserie.

Løbene i denne serie er i april måned hovedsageligt relativt flade, men der er en undtagelse. Det ældgamle Paris-Camembert plejer at runde serien af aprilløb af og på tirsdagen inden Amstel Gold Race give de franske puncheurs og klatrere en chance for at teste benene inden Ardennerne. Løbets korte stigninger minder dog mere om Amstel Gold Race end de belgiske ardennerklassikere, og derfor har sågar også sprintere kunnet vinde tirsdagens løb.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

Fremover får franskmændene imidlertid yderligere tre chancer. Skipper de Amstel Gold Race, hvor stigningerne for nogle vil være for korte, kan de blive i Frankrig og om fredagen, lørdagen og søndagen teste benene på stigninger, der minder mere om det, vi finder, når de rammer Ardennerne rigtigt i Belgien i den efterfølgende uge.

Det sker via en videreudvikling af det relativt nye etapeløb Tour du Jura. Det blev skabt i 2003 som et lokalt fransk løb under navnet Tour du Revermont og fandt sted i Jura-bjergene. Derfor omdøbte man det i 2006 til Tour du Jura, der i højere grad fortæller, at der er tale om et klatretungt løb, men løbet var fortsat blot en del af den franske kalender.

Det ændrede sig imidlertid i 2017, hvor løbet blev et 2.2-løb på UCI-kalenderen. Sådan fungerede det i fire udgaver, hvor det var et ganske kort løb over to eller tre etaper afviklet enten i april eller maj. Med sin kuperede profil blev det et udstillingsvindue for unge klatrere, og efter at veteranen Thomas Degand i 2017 havde vundet foran de unge talenter Fausto Masnada og Guillaume Martin, fik vi i de efterfølgende år sejre til Carl Fredrik Hagen og Kobe Goossens i deres sidste sæson, inden de blev professionelle.

Løbet blev som så mange andre aflyst i 2020, og den pause brugte arrangørerne til at videreudvikle det. I stedet for at forsøge at gøre det til et 2.1-løb valgte man at splitte det op i to endagsløb, Grand Prix Besancon Doubs og Tour du Jura Cycliste. Ideen var, at de to kuperede løb skulle afvikles over to på hinanden følgende dage, og man fandt en god kalenderplacering fredagen og lørdagen inden de to belgiske ardennerklassikere.

Desværre kastede coronavirus igen grus i maskineriet i 2021, men denne gang lykkedes det at afvikle løbene. De blev nemlig rykket til efteråret, hvor de slog sig sammen med Coupe de France-løbet Tour du Doubs, der også afvikles i Jura-bjergene og altid har haft plads i september. Her etablerede man en løbsblok over tre dage i september, og det blev en ganske stor succes, der blev vel modtaget og gav sejre til Biniam Girmay, Benoit Cosnefroy og Dorian Godon.

Det var dog et engangstilfælde. I 2022 fastholdt Tour du Doubs sin isolerede placering i efteråret, og de to nye løb rykkede tilbage til den oprindeligt tiltænkte dato i april. Her er det håbet, at de kan udvikle sig til ardennerfolkenes klassikerforberedelse, og måske kan de på sigt også blive en del af Coupe de France. I år flytter Tour du Doubs, der som det eneste af de tre altså er en del af Coupe de France, endda med, hvormed der bydes på hele tre kuperede endagsløb i Jura-bjergene.

Tour du Jura er grundet navnet vel det løb, der skal regnes som fortsættelsen af det gamle etapeløb, men ligesom løbet i Besancon leder det fortsat efter sin identitet. Til den første udgave valgte man en finale med nogle relativt korte og stejle bakker, og det var guf for de eksplosive puncheurs, ikke mindst Benoit Cosnefroy, der vandt løbet. Hvor løbet i Besancon til den anden udgave, gik en hårdere vej med en lille bjergfinale, valgte Tour du Jura i første omgang at fastholde sit fokus på mere eksplosivt og uforudsigeligt terræn, da man havde designet en lidt tilsvarende rute til udgave nr. 2. I år lægger løbet sig til gengæld klos op ad naboen i Besancon med en benhård finale, der minder om den, vi så i fredagens løb.

Sidste år var det som sagt et løb med rigtigt puncheurterræn, og derfor var vinderen overraskende. Efter en vild dag, hvor sidevind og bakker skabte gradvis udskilning, lykkedes det for Ben O’Connor og Jesus Herrada at køre væk på en af stigningerne. Trods hård jagt fra Total holdt de stand, og bedst som alle troede, at Herrada ville vinde for anden dag i træk, overraskede O’Connor ved at slå spanieren i den afsluttende puncheurspurt, inden Axel Zingle 19 sekunder senere spurtede sig til 3. pladsen. O’Connor vender tilbage for at forsvare titlen og er igen oppe mod Herrada, men de får ikke selskab af Zingle, der i stedet kører Amstel Gold Race.

STREAM TOUR DU JURA OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Ruten

Med etableringen af et nyt løb skal arrangørerne altid finde dets identitet, og da dette kun er den tredje udgave, er det naturligvis ikke sket endnu. Én ting synes dog at være givet. Placeringen i Jura-bjergene og rollen som ardenneropvarmning lægger op til, at terrænet skal være kuperet.

Modsat løbet i Besancon, der allerede i 2022 indførte en lille bjergfinale, har løbet i de to første udgaver været mere for puncheurs. Sådan var det i 2021, hvor man fulgte tre finalestigninger op med et krævende indløb til målet i Lons-le-Saunier, og hvor man umiddelbart inden stregen skulle over to meget korte, men stejle bakker. I 2022 flyttedes løbet til et helt nyt område - Jura-bjergene dækker jo et stort område - og derfor var der tale om en helt ny afslutning, men konceptet var det samme. Selvom stigningerne var kortere end 2021, og løbet på papiret var nemmere, fastholdt man modellen med korte bakker i finalen, og man gjorde det til et rigtigt puncheurløb ved også at slutte på en kort, stejl stigning.

Hvor løbet i Besancon i år genbrugte sin finale - formentlig fordi de er låst til området omkring Besancon - er det anderledes i Tour du Jura, der synes at skulle besøge hele regionen. Derfor rykker man igen til et nyt område, og samtidig giver man løbet en helt ny identitet, der vel også rimer mere på et navn, der lugter af bjerge. Nu går man nemlig i samme retning som fredagens løb, når man denne gang byder på en rigtig bjergfinale på Mont Poupet, og modsat finalestigningen i Besancon, der var en kort, eksplosiv sag, er der her tale om så langt et bjerg, at man her virkelig kan tale om noget, der minder om en bjergafslutning.

Med en distance på 169,8 km er der tale om et relativt kort løb, der køres mellem Poligny og toppen af Mont Poupet. Startbyen ligger i fladlandet vest for Jura-bjergene, og derfor indledes løbet ganske let. Man lægger således ud med at sno sig mod nordvest igennem fladlandet, idet man undervejs kører en spurt efter 18,9 km, hvorefter man drejer mod nordøst. Efter 33,1 km går de så mod sydøst med retning mod bjergene, og herefter zigzagger man sig skiftevis mod nord- og sydøst, idet det gradvist bliver en smule mere kuperet. Efter 64,7 km kører man dagens anden spurt, og herefter drejer man mod nord for at køre det sidste flade stykke frem til løbets nordligste punkt, der nås efter 70,6 meget lette kilometer.

Nu ændrer løbet imidlertid dramatisk karakter, når man drejer mod øst for at køre op ad dagens første stigning, Col du Coda (5,7 km, 5,2%), der er en jævn stigning med top efter 76,6 km. Efter en kort nedkørsel, der leder mod syd, begynder det igen at stige, hvorefter man faktisk rammer målbjerget et stykke op ad stigningen. Nu fortsætter man mod syd ned ad målbjerget, men hurtigt forlader ma det, når man fortsætter den lette nedkørsel ved at køre mod først øst og siden sydvest.

I bunden af nedkørslen drejer man med det samme mod sydøst for at køre op ad Cote de Thesy (3,5 km, 9,2%), der over de første 2 km stiger jævnt med ca. 10,3%, inden den over de sidste 1,5 km stiger jævnt med 7,7%. Toppen rundes efter 95,5 km og leder op til et let stigende plateau, der følges mod sydøst, sydvest og nordvest frem til en spurt, der kommer efter 108,9 km. Herfra rammer man endelig en nedkørsel, der er ganske let og fører mod først sydvest og siden nord.

I bunden drejer man med det samme mod syd for at køre op ad Cote de Chaux-Champagny (2,9 km, 7,5%), der stiger med 7-8% over de første 2 km, dog med 500 m med hele 12,8% undervejs, inden den flader ud frem mod toppen, som rundes efter 121,5 km. Herfra følger man en let faldende vej mod nordvest og sydvest, inden det går mod nord ad en meget teknisk nedkørsel, der leder ned til dalen.

Man kører nu kortvarigt mod nord ad en let faldende dalvej, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad den ikke-kategoriserede Cote de Mesnay (3,3 km, 6,7%), på hvis top der efter 14,1 km er en særlig spurt. Herfra stiger det fortsat kortvarigt mod nordøst, inden en let nedkørsel fører mod nordøst og nordvest tilbage til dalen, der efter 151,2 km nås i byen Marnoz, som allerede har været passeret én gang. Ni går det kortvarigt mod sydøst ad en flad dalvej frem til Salins-les-Bains, der nås efter 156,3 km.

Her tager man hul på dagens sidste udfordring, når man kører mod nordøst, nord, sydvest og slutteligt nordøst op ad Mont Poupet. Den stiger med beskedne 5,1% over 9,8 km, men skal deles i tre dele. De første 2 km stiger således jævnt med 4-5%, inden der følger 4 km med mellem 1 og 4%. Herefter tager den imidlertid fat med 8,2% over de sidste 4,1 km, der er relativt jævne, dog med det stejleste stykke på 9,0% over de sidste 800 m. Stigningen går generelt ad en relativt lige vej med et par hårnålesving på den nedre del, indtil den snor sig lidt mere ved begyndelsen af det stejle stykke. Herfra leder en næsten helt lige vej ned til et sidste hårnålesving med ca. 1,5 km igen, hvorefter vejen kun bugter sig let.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Løbet byder på i alt 2840 højdemeter mod 2617 højdemeter i 2022 og 2684 højdemeter i 2021 på ruter, der var helt anderledes.

STREAM TOUR DU JURA OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

I dag var det skyet og tørt, men i morgen går den ikke længere. Inden den kommende uges flotte vejr skal franskmændene igennem en våd weekend, og der venter en rædselsfuld lørdag, hvor det ventes at regne gennem hele løbet. Temperaturen vil bare være 8 grader, både ved starten og i bunden af sidste stigning. Der vil være en let til jævn vind (13-16 km/t) fra vest. Det giver efter indledende sidemodvind primært med- og sidemedvind frem til den kuperede del. Her vil vinden komme fra alle retninger på den kringlede rute, men på stykket frem mod bunden af Mesnay vil der primært være mod- og sidemodvind. Man får sidemedvind på Mesnay og sidemodvind på nedkørslen. På målbjerget vil der være sidemedvind på den lette del, mens der på den stejle del først vil være sidevind, siden sidemodvind og slutteligt sidevind over de sidste 1500 m.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Favoritterne

Det kan altid være en udfordring at skulle forstå et nyt endagsløb. Sådan var det allerede i 2021, hvor den mere åbne rute gav flere forskellige udfaldsmuligheder, men hvor løbets bedste puncheurs anført af Benoit Cosnefroy endte med at gøre forskellen på de sidste bakker. Sådan var det bestemt også sidste år, hvor man tillige havde designet en puncheurrute, der var meget svær at fortolke, og hvor Ben O’Connor og Jesus Herrada endte med at køre væk fra distancen og afgøre det i en puncheurspurt, der gav en højst overraskende sejr til australieren.

I år er det hele meget mere enkelt. Med beslutningen om at have mål på en stigning bliver det hele betydeligt lettere at forstå. Nu minder løbet meget mere om fredagens løb i Besancon, og da felterne også er stort set de samme, bliver der i den grad tale om en form for revancheopgør, hvor vi kan vente os at se mange af de samme aktører helt fremme.

Stigningen er dog ikke identiske med den, vi havde i dag. Her var der tale om en kort, men meget stejl stigning. Lørdag er stigningen betydeligt længere, men de første seks kilometer er så lette, at de er ret ligegyldige. Reelt er der tale om 4,1 km med 8,2%, og stigningen er ganske jævn. Det er altså igen en kortere og mere eksplosiv stigning, men alligevel bør det tiltale bjergrytterne mere. Egentlig har morgendagens løb ikke mange flere højdemeter, men de kommer meget koncentreret i den anden halvdel, hvor der stort set ikke er fladt terræn. Den stejle del af målbjerget er også dobbelt så lang, som det var tilfældet i dag. Nok har det ardennerpræg, men det ligner et løb, hvor dieselklatrerne trods alt vil være mere komfortabel.

Den helt store faktor bliver dog vejret. Det bliver både koldt og regnfuldt, og det vil gøre det hele langt, langt hårdere. Formentlig vil dagregnen være mere afgørende end selve stigningerne, og jeg tror, at det bliver ret betydningsfuldt, hvem der bedst kan modstå de brutale betingelser. Heldigvis er nedkørslerne generelt lette, og derfor ser vi forhåbentlig ikke for mange styrt på de våde veje. Til gengæld vil der være en stor grad ad modvind på den stejle del af målbjerget, og det gør det vanskeligere at gøre forskelle inden sidevinden over de sidste 1500 m. Det kan igen gøre det mere eksplosivt, men omvendt vil vejret formentlig have slidt folk ganske langt ned til sokkeholderne.

Det dårlige vejr og den mere kuperede finale betyder også, at chancen for at angribe tidligt, er større, end de var det i dag. Man kan på den baggrund ikke helt udelukke, at nogle af favoritterne allerede kan røre på sig tidligt, og det synes ikke helt givet, at det bare skal afgøres til sidst. De sidste to stigninger inden målbjerget er nemlig ret stejle. Modvinden på Champagny gør dog nok, at man skal vente til Mesnay, og så er vi så langt inde i finalen, at det formentlig ender med at være et ganske reduceret felt, der skal slås om det til sidst, selvom det altså ikke er helt givet.

I dag fik vi en fornemmelse af formen hos mange af hovedaktørerne, men jeg har en fornemmelse af, at vi godt kan se et meget anderledes hierarki i morgen. Det skyldes tre faktorer. Dels forandrer vejret det hele mærkbart. Dels er det som sagt mere et bjergløb. Og dels er det ikke uvæsentligt, at det for mange er andendagen.

Jeg er vitterligt meget i tvivl om, hvor stor betydning vi skal tillægge vejret, men det er primært det, der får mig til at pege på Kevin Vauquelin. Det franske supertalent hentes frisk ind til løbet, hvilket i sig selv bør være en fordel, men til gengæld er det helt nyt for ham at skulle være med i front på så hård en rute. Jeg tror imidlertid, at han er moden til det. Han har kørt som en motorcykel hele året, og vi så i Besseges, at han på sidste stigning kørte fra alt og alle, dog bag Mattias Skjelmose og Neilson Powless, der var kommet væk i sidevinden. Han kørte også en fremragende første bjergetape i Paris-Nice, og i begge tilfælde mindede målbjerget om dette. Han har altså vist, at han kan være med helt i front i et felt på dette niveau, selvom styrtet på kongeetapen betød, at vi aldrig fik lov at se, hvad han kunne de sidste dage i Paris-Nice.

Han har også været flyvende siden sin pause. Han var forrygende godt kørende i Vitré, men desværre slog han sig slemt i sine to styrt i Pays de la Loire i sidst uge. Derfor var han ret overrasket over, at han alligevel kørte med om sejren, for han havde svært ved at trække vejret. Nu er han formentlig kommet sig så meget, at de bedste ben er vendt tilbage. Den store fordel for ham er dog, at han er meget robust, og det bør være en fordel i dette vejr. Vi har i hvert fald i Sarthe sidste år set, at han kan præstere i dette vejr. Modvinden på sidste stigning betyder også, at det kan blive mere eksplosivt, og det passer en god afslutter som ham. Derfor tror jeg på, at han fortsætter sin stærke sæson med endnu en sejr.

Arkea har dog også en anden god option i Ewen Costieu, der i dag bekræftede potentialet. Denne finale er vanskeligere for ham og måske også for svær, men vi så i Laigueglia, at han var fremragende i dårligt vejr, og modvinden vil hjælpe. Vi burde også tro på Cristian Rodriguez efter det flotte Baskerlandet, men da han udgik i dag og har det rædselsfuldt med dårligt vejr, er min optimisme begrænset. Michel Ries kan gøre det pænt, mens Alessandro Verre og Maxime Bouet har skuffet hele året.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Jeg prøver at rangere Thibaut Pinot som nr. 2. Det er langt fra oplagt, når han i dag ingenlunde var den stærkeste, men han kom fint igen, da først motoren var kommet i gang. Vi har det seneste års tid set, at han skal bruge nogle dage på at finde benene, og med tanke på den mere dieselagtige kørsel, han har nu, passer det ham også, at stigningen denne gang er længere. Vigtigst af alt ved vi dog, at han elsker dette vejr, som han senest viste med sin sejr på sidste etape i Alperne sidste år. Det kan meget vel være det, der tipper balancen til fordel for ham i forhold til de ryttere, der i dag var stærkere end ham.

Det er klart, at FDJ også har Lenny Martinez. Franskmanden var ubetinget stærkeste mand i dag, og nu kommer han endda til en længere stigning, der passer ham langt bedre. Jeg er imidlertid meget usikker på ham i dette vejr. Vi taler om en mand, der angiveligt vejer 52 kg, og vi så på omtalte sidste etape i Alperne sidste å, at han efter en stærk start på løbet, havde det lidt svært på sidste etape. Noget kollaps var der ikke tale om, men jeg frygter, at vejret taler imod, som modvinden i hvert fald gør det. Kan han modstå vejret, var han dog så god i dag, at han meget vel kan være stærkest igen i morgen, hvor stigningen har en længde, der passer ham bedre. Vi så også, at Reuben Thompson i dag var med langt fremme, men han er først og fremmest hjælper.

Dagens store skuffelse var Ben O’Connor, men jeg tror faktisk, at han kan rejse sig. På papiret er han løbets klart bedste klatrer, og samtidig kommer vi nu til et løb, der passer hans dieselmotor langt, langt bedre. Først og fremmest ved vi dog fra Touren og Romandiet, at han excellerer i regnvejr, og da løbet grundet regnen samtidig vil blive mere opslidende og mindre eksplosivt, står han endnu stærkere. Vi så også sidste år, at han var meget skuffet over sig selv om fredagen, inden han vandt dette løb om lørdagen, og det kunne meget vel indikere, at hans motor lige skal varmes op. Til gengæld taler modvinden imod den spurtsvage australier, men i dette vejr er chancen for en solosejr alligevel ganske god. Vi så også i dag, at Clement Berthet var ganske glimrende, og han er en robust fyr, der formentlig kan klare vejret. Det er bare svært at se ham vinde. Vi ved også fra Laigueglia, at Nans Peters er fremragende i disse betingelser, men han vinder kun ved at angribe tidligt.

I morgen har jeg en ide om, at Guillaume Martin er bedste bud for Cofidis. Han var i hvert fald i dag bedre, end vi har set ham tidligere i år, og morgendagens mere dieselagtige rute passer ham også langt bedre. På papiret er han stadig en af de bedste klatrere i dette felt, men vejret er også en udfordring for ham, da han er en spinkel rytter. Jeg mindes dog ikke, at han skulle have voldsomt store problemer i dårligt vejr, og det kan måske snarere gøre det mere opslidende, hvad en dieselklatrer som ham skal bruge. Det er stadig en lidt eksplosiv finale for en mand, der også hæmmes af modvinden, men som udgangspunkt er han vel Cofids’ stærkeste kort på en stigning af denne længde.

Min største hovedpine er Victor Lafay. Han rejste sig efter skuffelsen i Indurain med dagens sejr, men han lignede ikke stærkeste mand. Denne etape er mere opslidende og målstigningen længere, og det passer ham dårligere. Stigningen har dog stadig en længde, hvor han burde kunne være med, og han har vel også en vis fordel af vejret. I hvert fald er han mere robust end de rene klatrere. Min største hage er måske i virkeligheden, at han er så ekstremt ustabil, som vi har set mange gange, senest i Tirreno, hvor han fløj den ene dag og derefter faldt sammen. Vi så det også sidste år, hvor han smed sit Arctic Race efter den overlegne sejr på kongeetapen. Modvinden hjælper ham, og har han samme ben som i dag, vinder han sikkert igen, men jeg føler mig ikke overbevist.

Holdet har også en af dagens skuffelser, nemlig Jesus Herrada. Han vil være meget mere på udebane på denne rute, men den er bestemt inden for hans rækkevidde. Det dårlige vejr bør egentlig også hjælpe, men vi så tidligere år, at han smeltede helt sammen i regnen på Mallorca, inden han fløj i Oman, da vejret blev godt. Modvinden hjælper, men efter i dag tror jeg ikke alt for meget på ham.

I dag var Total svært uheldige med deres styrt, men nu henter de Steff Cras ind til dette løb. Han viste fornem form i Baskerlandets murfinale, men desværre smed han løbet med defekter på både 4. og 6. etape. Vi fik derfor aldrig at se, hvad han virkelig kunne, men han gav udtryk for stor frustration, fordi benene var så gode. Det var også så lovende på 3. etape, at jeg tror ganske meget på ham på kortere stigninger, der passer ham fint, og han er som belgier da i hvert fald også vant til vejret.

Han ledsages af Pierre Latour, der som beskrevet i gårsdagens optakt er en total lottokupon grundet den svage kørsel i Bakerlandet, for vi så tidligere i år, at han i Ardeche fandt formen ud af det blå efter en katastrofe i Andalusien. Modvinden og vejret bør hjælpe ham, da han er ganske eksplosiv og robust, men dagens styrt gør det vel ret usandsynligt, at han er flyvende, hvis han kommer til start.  Det tredje kort er Victor De La Parte, der klatrede så godt i Baskerlandet og passer bedre til denne rute, men også hans styrt i dag skaber stor usikkerhed. Unge Alan Jousseaume kan gøre det hæderligt, men skuffede i dag, og Paul Ourselin var måske nok god i dag og hjælpes af vejret, men potentialet er begrænset.

Burgos kommer med et meget spændende hold. Størst chance har nok Victor Langellotti, der i både Galicien og Oman viste, at han er særligt god på denne slags stigninger. Han er imidlertid også meget, meget svingende, og i Catalonien og Baskerlandet kørte han begge gange én god etape, hvorefter han var helt væk. Det vidner dog om, at han har så meget form, at han på en god dag vil være helt fremme, men hans evner i regnvejr er en ubekendt, ligesom det ikke er forklaret, hvorfor han pludselig meldte afbud til dagens løb. Han ledsages af Jose Manuel Diaz, der i dag rejste sig efter skuffelsen i Baskerlandet, men han har stadig ikke den catalanske form, der vil være påkrævet, selvom ruten passer ham bedre. Holdet har også Pelayo Sanchez, der ikke var prangende dag. Vi ved i hvert fald fra Mallorca, at han er god i dette vejr, men han har skuffet meget længe. Et fjerde kort er Andres Ardila, der jo gjorde det pænt i Baskerlandet, men to exits i træk tyder på, at det er et eller andet galt.

Læs også

Blev toer i løbsdebut: Fransk stortalent løfter sløret for taktikken

Kern Pharma havde i dag en stor dag med Roger Adria, der sidder over i morgen. I stedet stiller de med den lovende klatrer Igor Arrieta, der også passer bedre til denne rute. Han kom skidt i gang, men i Baskerlandet gjorde han det fornemt. Har han samme ben her, kommer han langt i dette felt, men det er usikkert, hvordan han har det med vejret.

Euskaltel leverede en dagens overraskelser med Unai Iribar. Han har aldrig klatret på det niveau tidligere, og det gør ham til et usikkert kort på denne rute. Som basker kan han ikke være bange for regn, men det vil overraske, hvis han kan gentage bedriften på denne rute. Holdet har også Gotzon Martin, men vi så i dag, at hans potentiale trods alt er begrænset. Måske står Mikel Azparren bedre, for selvom ruten er for hård, ved vi fra Camembert, at han er i form, og i dag spildte han kræfter på et tidligt angreb. Det fjerde kort er Joan Bou, der endelig viste lidt livstegn i dag, men som manglede for meget i Baskerlandet. For dem alle gælder, at de formentlig hjælpes af vejret.

Det er svært at tro meget på Bingoal. Lottokuponen Floris De Tier er deres eneste klatrer, men han skuffede igen i dag. Omvendt ved man aldrig, om det pludselig vender i morgen. Julian Mertens var overraskende god i dag og vil som type formentlig være hjulpet af vejret. På disse længere stigninger er der dog grænser for, hvor langt han kommer, og det samme gælder for Luca Van Boven og Dimitri Peyskens. Hos Bolton så vi i dag, at de som ventet var for tunge, og det vil de også være igen i morgen, selvom Mark Stewart måske i dette vejr kan gøre det hæderligt, hvis de vitterligt henter ham ind. Lotto hiver deres klatrere ud til dette løb, og selvom der var lidt livstegn fra Johannes Adamietz i dag, var det ikke nok. Vi har set, at Matthijs Paasschens trods sin størrelse kan køre hæderligt opad, men selvom han hjælpes af vejret, kommer han ikke alt for langt på en rute som denne. Team Flanders blev kørt over i dag, og det vil de gøre igen i morgen, medmindre Toon Clynhens overrasker, og det tunge Corratec-hold er uden chance, selvom Marco Murgano var bedre end ventet i dag.

På kontinentalholdene skal vi trods dagens skuffelse vel stadig holde øje med Mathias Bregnhøj. Vi ved, at formen er god, og denne rute burde vel passe ham lidt bedre. Vi så i hvert fald i Limburg, at han var god i regnvejr. Miguel Heidemann var uventet god i dag, men han har sine begrænsninger i dette terræn, og i dag var der ikke megen opmuntring at hente hos Nick van der Lijke. Et mere sikket kort er hos Nantes Jordan Jegat, der i dag bekræftede evnerne i dette terræn, og det samme gjorde Yael Joalland, der for første gang i år viste form. Hos Auber skiftes Joris Delbove, der ellers i dag også bekræftede evnerne i disse løb, ud med den meget unge, men i år meget lovende Thomas Gachignard, der bør kunne komme et stykke i dette terræn. Hos Tarteletto mangler Gianni Marchand stadig for meget, mens Andreas Goeman har sine begrænsninger, og hos Bike Aid skuffede Dawit Yemane, der næppe hjælpes af dette vejr. Nice og det amerikanske landshold er helt uden chance.

BEMÆRK: Den endelige startliste er fredag ved 20-tiden fortsat ikke kommet. Jeg opdaterer optakten, hvis den kommer i løbet af aftenen. Der hersker fortsat usikkerhed om særligt Latours og De La Partes deltagelse efter dagens styrt.

OPDATERING: Den endelige startliste er langt om længe kommet, og både Latour og De La Parte starter. Til gengæld er der ingen Langellotti, Ardila, Mertens, Gachignard, Heidemann eller Stewart.

***** Kevin Vauquelin

**** Thibaut Pinot, Ben O’Connor

*** Lenny Martinez, Guillaume Martin, Victor Lafay, Jesus Herrada, Steff Cras

** Clement Berthet, Ewen Costieu, Pierre Latour, Cristian Rodriguez, Igor Arrieta, Jose Manuel Diaz, Victor De La Parte, Nans Peters, Jordan Jegat, Mathias Bregnhøj

* Unai Iribar, Yael Joalland, Pelayo Sanchez, Paul Ourselin, Reuben Thompson, Joan Bou, Mikel Azparren, Alan Jousseaume, Michel Ries, Gotzon Martin, Johannes Adamietz, Matthijs Paaschens, Floris De Tier, Eddy Finé, Luca Van Boven, Maxime Bouet, Alessandro Verre, Dawit Yemane, Nick van der Lijke, Gianni Marchand

Danskerne

Formstærke Mathias Bregnhøj skal forsøge at tage revanche efter fredagen og er omtalt ovenfor. På Leopard støttes han af Andreas Stokbro, Oliver Knudsen og Emil Vinjebo, der alle bør have frihed til at jagte udbrud.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Ben O’Connors sejr fra 2022 og Benoit Cosnefroys sejr fra 2021, hvor ruterne dog var helt anderledes.

STREAM TOUR DU JURA OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE