Optakt: Tre Valli Varesine

SE BINCHE-CHIMAY-BINCHE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Løbets rolle og historie

Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.

Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb frem til udgangen af marts er Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo, og udover det nye Per Sempre Alfredo er Giro dell’Appennino herefter det eneste større endagsløb, som er blevet afviklet i støvlelandet. Siden det nye etapeløb Settimana Ciclistica Italiana i juli har der ikke været afviklet ét eneste større løb og landet, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 12 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.Pro og WorldTour udgør på bare en måned udgør en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen.  Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt har været det sidste løb i serien.

I de senere år har en restrukturering af kalenderen rykket løbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli har rundet den italienske sæson af. I 2016 blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model er blevet fastholdt siden, således at det har været Il Lombardia, der har lukket ballet den 12. oktober. I år er den ellers hensygnende klassikerscene imidlertid vokset yderligere. Nok er GP Beghelli, der plejer at være en del af serien aflyst, men de er blevet erstattet af det genopstandne Giro del Veneto, der afvikles i forbindelse med et nyt løb, Veneto Classic. Sammen med klassikeren Coppa Agostoni og det nye etapeløb Giro di Sardegna afvikles de to Veneto-løb efter løbet i Lombardiet, og dermed forlænges den italienske sæson med yderligere en uge. Da også Giro di Sicilia grundet coronakrisen er rykket til september/oktober, betyder det, at der mellem den 15. september og 17. oktober afvikles ikke færre end 12 endagsløb og to etapeløb - og det endda uden de det aflyste løb!

De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i to travle uger med meget kuperede løb, hvor Giro dell’Emilia, GP Beghelli, Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte har tjent som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end seriens øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.

Efter den meget travle indledning, hvor man over fem dage afviklede hele fire løb og en pause i forbindelse med VM, går serien nu ind i den store finale. Det hele blev skudt i gang med Giro dell’Emilia, og herefter venter en uge med fire endagsløb på fire på hinanden følgende dage, nemlig mandagens Coppa Bernocchi, tirsdagens Tre Valli Varesine, onsdagens Milano-Torino og torsdagens Gran Piemonte, inden den store finale i Lombardiet lørdag. Med to relativt flade løb med muligheder for sprintere, et klassikeragtigt løb og to løb for klatrere byder ugen på lidt for enhver smag.

Mens Milano-Torino, Gran Piemonte og Il Lombardia alle er arrangeret af RCS Sport og derfor har temmelig ensartede holdudtagelser, adskiller Tre Valli Varesine sig sammen med Coppa Bernocchi ved at have en anden arrangør. Løbet blev første gang afviklet i 1919 og er en af de mest prestigiøse cykelbegivenheder i Italien. Sammen med Coppa Agostoni og Coppa Bernocchi udgør det løbsserien Trittico Lombardo, og det er klart den største af de tre begivenheder. Da serien blev skabt i 1997, var intentionen at afvikle de tre løb på tre på hinanden følgende dage og at have et samlet klassement, der kronede den bedste rytter set over alle tre begivenheder. Mens man har fastholdt det samlede klassement, har man imidlertid i de senere år ændret kalenderen. Tre Valli Varesine er ikke længere blevet afviklet i samme uge som de to øvrige løb, men i år har man ændret kalenderen og igen samlet de tre begivenheder, denne gang dog over en periode på otte dage.

Tre Valli Varesine er kun blevet aflyst to gange siden den første udgave - derudover valgte man i det særprægede 2020 at samle de tre løb under ét med navnet Gran Trittico Lombardo - og er blevet vundet af de fleste af de italienske giganter, idet navne som Gino Bartali, Fausto Coppi, Fiorenzo Magni, Gianni Motta, Francesco Moser, Giuseppe Saronni, Gianni Bugno, Claudio Chiapucci og Vincenzo Nibali alle figurerer på vinderlisten. Selvfølgelig har Eddy Merckx også sejret, men udenlandske sejrherrer har været en sjældenhed. Faktisk var kun seks udgaver blevet vundet af ikke-italienske ryttere, da Daniel Martin sejrede i 2010. I de senere år har løbet - modsat mange andre italienske løb, der er blevet reduceret til meget nationale affærer - haft et mere internationalt præg, da kun tre af de seneste ti udgaver har haft hjemlige vindere.

Startfeltet er generelt blevet boostet voldsomt af den nylige kalenderændring, der betød, at løbet blev flyttet til samme uge som Il Lombardia. Tidligere har mange haft svært ved at finde løb til at teste formen forud for det italienske monument, men da dagene forinden nu byder på dire forberedelsesløb, har mange et ekstra incitament til at tilbringe ugen op til det store mål i Italien. Selvom VM-ruten i år ikke var noget for klatrerne, er antallet af formstærke bjergryttere i år stort, og det har også gjort det italienske felt fremragende. Mange foretrækker ganske vist at teste Lombardiet-benene i Giro dell’Emilia og Milano-Torino, der passer bedre til denne ryttertype, men alligevel vil vi også tirsdag se et ganske stærkt felt i aktion, ikke mindst fordi klatrerne til dette mere åbne og uforudsigelige løb får selskab af flere ryttertyper.

Modsat mange andre klassikere har Tre Valli Varesine ikke en fast rute. Faktisk har der været enormt store afvigelser. Nogle udgaver har været for klatrere, mens andre har været for klassikerryttere og puncheurs. I de seneste år har arrangørerne imidlertid fastholdt et relativt uændret format, og man synes at have lagt sig fast på en rute, der har tippet balancen til ugunst for klatrerne. I stedet betyder en kuperet rundstrækning i Varese kendt fra VM i 2018 nu, at det er det ideelle løb for stærke sprintere og klassikerryttere samt de hurtigste af klatrerne.

Som sagt blev løbet i 2020 afviklet sammen med Coppa Bernocchi og Coppa Agostoni som ét løb under navnet Gran Trittico Lombardo, men det var på en rute, der brugte samme finale som Tre Valli Varesine. Her lykkedes det på bakkerne otte mand at køre væk, inden Astana udnyttede et overtal, så Gorka Izagirre kunne køre alene hjem, inden Alex Aranburu sikrede kasakhisk dobbeltsejr ved i en spurt at henvise Greg van Avermaet til 3. pladsen.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Den sidste rigtige udgave af løbet fandt sted i 2019, og her var det Primoz Roglic, der sejrede efter en kontroversiel udgave, hvor en stor frontgruppe uden Roglic kørte forkert, hvilket åbnede døren for, at den uhyre formstærke slovener i finalen kunne køre væk, sætte rivalerne og holde en lille forfølgergruppe, hvis spurt blev vundet af Giovanni Visconti foran Tom Skujins, bag sig, hvormed han tog sin anden store italienske endagssejr på fire dage. Roglic og Jumbo har dog valgt i år at skippe løbet, og da Visconti er skadet og Skujins hviler sig efter Paris-Roubaix, skal der findes et helt nyt podium denne gang.

Ruten

Som sagt synes arrangørerne i de senere år at have fundet et fast format efter mange år med vidt forskellige ruter, og i fire år i træk mellem 2014 og 2017 blev det meste af løbet blevet afviklet på den velkendte rundstrækning i Varese, der også blev benyttet ved VM i 2008. Startbyen varierede en smule, men finalen var i alle fire udgaver den samme. I 2018 valgte man imidlertid valgt at give finalen et nyt touch, så der til slut skulle køres to omgange på en ny rundstrækning, der inkluderede en sværere stigning end tidligere, men hvor der til gengæld var længere fra toppen og frem til mål. Den model fastholdtes i 2019 og igen i år.

Alligevel er løbet ændret betydeligt. Tidligere kørte man en lang omvej mellem start og mål for derved at komme over en lang stigning, men det gør man ikke i år, hvor man kører den direkte vej. I stedet kører man otte omgange på den lille rundstrækning og ikke fem som i 2019 eller seks som i 2018, men man fastholder afslutningen med to omgange på den lange rundstrækning.

Den 100. udgave vil som noget nyt tage udgangspunkt i Busto Arsizio, slutte i Varese og strække sig over i alt 196,7 km. I startbyen lægger man ud med at køre en omgang på en flad 6,2 km lang rundstrækning, inden man kører mod nord og nordvest igennem relativt fladt terræn med retning mod Varese-søen. Langsomt begynder det at sige let op mod byen Morrazone, der bås efter 31,2 km, inden det falder let ned mod Varese. Her kører man for første gang op ad Casbeno-stigningen (2,5 km 4,9%), inden man krudser stregen for første gang efter 42,5 km.

Den sidste del af løbet består af omgange på to forskellige rundstrækninger. Først køres otte omgange på den gamle 12,9 km lange rundstrækning. Efter bare 1 km rammer feltet den lille stigning Montello (1,8 km, 5,4%), der stiger med hhv. 3,1%, 6,6% og 5,4% over de første tre gange 500 m og til slut 7,7% over de sidst 300 m, inden de tager hul på en længere nedkørsel. Med 3,6 km igen rammer rytterne den sidste udfordring, Casbeno, en 2,5 km lang stigning, der stiger med 4,8% i gennemsnit fordelt med 6,6%, 4,7%, 3,0%, 6,1% og 3,6% over de fem 500 m-segmenter Toppen kommer med 1 km igen, og derefter følger et fladt indløb i til mål, hvor det sidste sving kommer 800 m fra stregen.

Nyskabelsen fra 2018 i forhold til tidligere ruter var, at de sidste fire omgange blev erstattet af to omgange på en ny og længere rundstrækning. Den er i år forlænget til 25,6 km og indledes med endnu en passage af Montello (1,8 km, 5,4%). Herefter venter igen samme nedkørsel som tidligere, men i stedet for at benytte samme finalestigning som på den lille rundstrækning sender man ryttere op over Morosolo (1,6 km, 6,8%), som stiger med hhv. 7,6% og 6,7% over de første to gange 500 m og til slut hele 9,6% over de sidste 600 m, og som har top 13,2 km fra stregen. Den leder direkte over i Casciago (1,8 km, 5,1%), der stiger med 4,4% over den første kilometer og derefter med 5-7%, inde toppen rundes med 7,1 km igen. Derefter rammer manen nedkørsel, inden man rammer samme finale som på den lille rundstrækning med endnu en passage af Casbeno (2,5 km, 4,8%). Toppen kommer med 1 km igen, og derefter følger et ganske let faldende indløb til mål. De sidste 3 km er enkle med et par rundkørsler og bare ét skarpt sving med 400 m til stregen.

Løbet byder på i alt 3464 højdemeter, hvilket er ca. 300 flere end i 2018 og 2019.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

SE BINCHE-CHIMAY-BINCHE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Rytterne er formentlig stadig ikke blevet tørre efter dagens syndflod i Coppa Bernocchi, og det er måske også spildt arbejde. De bliver nemlig plaskvåde igen tirsdag, hvor der ventes at falde intet mindre end 36 mm regn i Varese. Det bør regner massivt hele dagen, selvom nedbørsrisikoen falder til 90% over de sidste to timer, og temperaturen vil være beskedne 17 grader. Til gengæld blæser det sjældent i området, og der vil bare være en svag til let vind (8-9 km/t) fra øst. Det giver sidevind hele vejen frem til rundstrækningerne, hvor vinden vil komme fra alle retninger. Her vil der være med- og sidemedvind på Montello, medvind på Morosolo og sidemodvind på Casciago. Der vil være sidemodvind på Casbeno og også på de sidste 1000 m efter toppen.

Favoritterne

Det kan godt være, at Tre Valli Varesine har haft en omskiftelig historie med mange forskellige ruter over årene, men efter 2014 lærte vi en kort overgang, hvad vi skulle forvente af den gamle italienske klassiker. Som sagt benyttede man fire år i træk VM-rundstrækningen i Varese som finale, og derfor fik vi en fornemmelse af, hvilke ryttertyper der kunne begå sig.

Scenariet var hver gang det samme. På de sidste omgange blev der kørt aggressivt, og det skabte et udskilningsløb. På sidste omgang blev der etableret en gruppe på 5-15 ryttere, der i to tilfælde kunne spurte om sejren. Kun i 2015 og i 2017, hvor Vincenzo Nibali var fuldstændig suveræn i dagene op til Lombardiet, var der ryttere, der kunne gøre forskellen. Samtidig så vi, at man skulle køre temmelig godt opad for at være med i finalen, og det var som regel de bedste klatrere og klassikerryttere, der sad med til sidst. Stærke sprintere kunne imidlertid også klare terrænet, og vi så, at folk som Sonny Colbrelli, Jens Keukeleire, Kristian Sbaragli og en i 2015 meget formstærk Giacomo Nizzolo alle kunne være med til sidst. At man skulle være stærk, sås imidlertid af løbet i 2016, hvor Magnus Cort, der ellers kom flyvende ud af Vueltaen, akkurat missede frontgruppen, selvom han var en af forhåndsfavoritterne.

I 2018 fik løbet imidlertid et nyt twist med den nye rundstrækning. Den bød på en betydeligt sværere dobbeltstigning i finalen, hvor den første del er ganske stejl med stigningsprocenter op til 16. På den anden side var der længere fra top til mål, og da der ikke var en efterfølgende nedkørsel, ville det kræve et ret godt samarbejde at forhindre en eller anden form for regruppering til sidst. Den generelle konsensus var, at løbet i den nye udgave var hårdere, og at det ville blive sværere for de stærke sprintere at være med.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Den antagelse viste sig at blive korrekt. Først og fremmest var løbet næsten umuligt at kontrollere, og det gav anledning til en stærk gruppe med Toms Skujins, Peter Kennaugh, Mathias Frank og Wilco Kelderman. På den stejle bakke lykkedes det den uhyre formstærke Thibaut Pinot sammen med en ligeledes meget formstærk Michael Woods samt Rigoberto Uran at køre væk fra blandt andre den nykårede verdensmester Alejandro Valverde og op til de forreste, men havde Uran ikke ofret sig for Woods, var gruppen måske blevet hentet, da feltet til sidst blot var 13 sekunder efter. Her sad blot 16 mand, og de var stort set alle klatrere med Davide Villella, Alexandre Geniez, Gianluca Brambilla, Giovanni Visconti og Julien Simon som de eneste lidt mere puncheuragtige typer. Til gengæld faldt en mand som Michael Matthews fra, men han var heller ikke i noget, der lignede form.

I 2019 var mønsteret tilsvarende, men med den forskel, at vi næsten fik samling. Egentlig var et udbrud kørt afgørende væk, men da de blev vist forkert, blev det samlet til en spurt blandt 21 klatretyper, der dog også talte folk som Kristian Sbaragli, Andrea Vendrame og Toms Skujins. Alt var langt til rette til en spurt, indtil Gianni Moscon angreb. Desværre havde han et monster på slæb, og mens Moscon blev passeret af sprinterne, åbnede Roglic op og sejrede med 3 sekunder ned til resten af gruppen.

Det viser, at det er et af de meget uforudsigelige løb. Vi så i både 2018, hvor et udbrud endte med at vinde, og i 2019, hvor kun den ærgerlige fejl fra arrangørerne ødelagde det for udbruddet, at det er en rundstrækning, der vil blive kørt aggressivt, og som er meget svær at kontrollere. Kører den rette gruppe væk, er det sandsynligt, at de kan og vil holde hele vejen, og derfor kræver det også lidt held og timing at være med i spillet, hvis ikke et hold er stærkt nok til at holde det samlet.

Det er sandsynligt, at der undervejs vil køre en gruppe. Det kan være relativt tidligt, hvor taktik vil spille en betydelig rolle, men det er også muligt, at det vil være muligt at holde det samlet, indtil de bedste skal kæmpe mand mod mand på den sværeste stigning, Morosolo, hvor formstærke Pinot spillede med musklerne i 2018. Uanset scenariet vil det formentlig være en lille gruppe, der er i spil efter sidste passage af Morosolo og Casciago. De kan ende med at spurte, som de reelt gjorde i 2019, men det kan også blive en taktisk finale, hvor en snu rytter kan køre væk. Det så vi sidste års erstatningsløb, Gran Trittico Lombardo, der havde samme finale, og hvor Astana udnyttede et overtal i en ottemandsgruppe til at sende Gorka Izagirre afsted til solosejr, mens alle kiggede på hurtige Alex Aranburu. Til gengæld er det nok tvivlsomt, om det på sidste stigning med modvind vil være muligt at køre væk på ren styrke. Er det samlet i bunden, er chancen for en spurt god.

I de senere år har vi haft grupper på ca. 20 mand til sidst, men i år vil løbet nok være mere selektivt. Den nye rute med flere omgange betyder 300 højdemeter ekstra, og derudover vil været være rædselsfuldt med apokalyptiske mængder regn. Det ligner altså et løb for ardennerspecialister, der kan udholde dårligt vejr, som kan spille det taktiske spil rigtigt, gerne har et stærkt hold til netop det spil, og som i langt de fleste tilfælde skal have en relativt god spurt.

Som sagt trives løbet virkelig efter at være blevet en del af Lombardiet-ugen, og det betyder, at løbet igen i år har tiltrukket et meget stærkt felt med mange af Lombardiet-favoritterne. Særligt er det dog UAE, der skiller sig ud. Araberne kommer med en veritabel supertrup, hvor hovedparten er nærmest skræddersyet til dette løb. Dels har de punch på bakkerne, og dels har de den hurtighed, der gør det muligt at gøre det færdigt. Det giver dem en sandsynlig overhånd i det taktiske spil, der måtte være til sidst, og det er et løb, der ikke burde glide dem af hænde.

I det lys peger jeg på Diego Ulissi. Det er stadig ikke min fornemmelse, at han er helt tilbage efter sine hjerteproblemer, men han begynder at nærme sig. Det var i hvert fald opløftende at se ham blive nr. 8 i Emilia, hvis finale er mere skabt til bedre klatrere. Dette terræn er til gengæld skræddersyet til ham, og når man ser på, hvem der plejer at begå sig her, burde han ikke få problemer. Han plejer også at kunne håndtere regnvejr, selvom det ikke er spidskompetencen, og først og fremmest er han lynhurtig. Sidder han der til sidst, vil UAE formentlig køre spurten for ham, og så har han fremragende folk til at køre for sig. Taktikken skal flaske sig, men Ulissi synes at have både formen, de rette karakteristika og spurten, og derfor tror jeg, at han efter en 2. plads i 2016 og en 4. plads i 2017 endelig får sin sejr.

Det vil dog også være dumt at afskrive Tadej Pogacar. Det er stadig uforklaret, hvorfor Tour-kongen stod af i lørdags, men det står efterhånden ret klart, at han stadig ikke er på toppen. Vi så dog til blandt andet EM, at hans form ikke er ringe, og på denne mindre selektive rute bør han spille en rolle. Vejret er også rigtigt Pogacar-vejr, og det er måske særligt det, der gør ham interessant. Han har i hvert fald spurten og punchet, og han er del af et hold med en taktisk overhånd. Nok er han ikke 100%, men det behøver han heller ikke at være for at vinde dette løb.

UAE har også to andre suveræne kandidater, der er skræddersyet til denne rute. Den ene er Marc Hirschi, der i Luxembourg endelig fandt formen og lignede sig selv igen. Desværre styrtede han under VM, og efter sit exit i lørdags er der usikkerhed om ham. Derudover har han spurtet lidt skuffende i år, men som udgangspunkt er det et løb, der passer ham, og han er god i regn. Holdet har også den uhyre formstærke Alessandro Covi, der med sin nuværende form egentlig burde være deres bedste bud, især fordi han måske er den hurtigste af dem alle. Efter sin 2. plads i dag vil jeg dog frygte, at han i denne stjernebesatte trup risikerer at skulle agere hjælper og sikkert kørt en eventuel spurt for Ulissi. Egentlig viste Rafal Majka også form i de første italienske løb, men dette passer ham ikke ideelt, og han er formentlig hjælper. Til gengæld er det et løb, der passer Rui Costa perfekt, men ligesom Valerio Conti kan han slet ikke finde formen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

En livsfarlig herre er naturligvis Ethan Hayter, der på alle måder passer perfekt til dette løb. Terrænet kan han håndtere, og hans spurt er den bedste blandt de klatrestærke folk. Han har dog været i form siden OL, og hans VM og dagens løb viste måske, at han er ved at være træt. Dette løb har ganske mange højdemeter, og vi har tidligere i år set hans begrænsninger som klatrer. Derfor kan han komme til kort, og derudover er holdet ikke imponerende, hvorfor han meget let kan ende som den ensomme mand, ingen vil spurte mod. Hvis til gengæld han sidder der under den røde flamme, bliver han meget svær at slå. Ineos har også Ben Swift, der passer til løbet, men selvom han endelig viser form, er det næppe nok til så hårdt et løb som dette. Mere sandsynligt er det, at Tao Geoghegan Hart kan være, for han viste endelig lidt form i september. Vi kom dog ned på jorden igen i lørdags, og han synes trods sin fine spurt ikke at have niveuaet til at vinde.

En anden fremragende kandidat er Benoit Cosnefroy. Han har efterhånden været i form længe, og det er spørgsmålet, hvor længe formen holder, men hans aggressive VM var fremragende. Han udgik i lørdags, men det var i et løb, der på papiret var for hårdt. Det burde dette ikke være, når man ser på hans flotte EM, og vi så på sidste etape i Luxembourg, at de gode ben var tilbage efter to dages formkrise. Han har et uforligneligt punch på bakkerne, og han har på det sidste, senest i Luxembourg og i Bretagne, vist, at han har fundet en helt ny fart i flade spurter. Ag2r har også Andrea Vendrame, der med en 4. plads i 2019 har vist, at han kan være med på denne rute, ligesom han er god i regnvejr. Han klatrede dog ikke godt i Luxembourg, og jeg frygter, at den nye rute kan være for hård.

Kan Alejandro Valverde vinde igen? Vi så på Sicilien, at formen er ganske glimrende, og det er et løb, der passer ham som fod i hose. Det er en bekymring, at han ikke synes at spurte som i sine bedste år, men han vil have en chance mod de fleste i dette felt. Når jeg alligevel har ham længere nede på listen, end jeg egentlig ville, skyldes det vejret. Valverde synes i de senere år at have fået det sværere og sværere i regnvejr, og jeg er bange for, at det igen vil tage hans motivation, nærmest inden han er startet. Som alternativ har Movistar Gonzalo Serrano, der i dag nok er endnu hurtigere i en spurt og passer perfekt til løbet. Han er bestemt heller ikke i ringe form, men England, Frankfurt og VM gav indtryk af, at han ikke er flyvende lige nu. Et mere sikkert kort er formstærke Davide Villella, men selvom han har genfundet lidt spurtstyrke, er han en usandsynlig vinder.

En giftig kandidat er Sergio Higuita. Han skuffede måske lidt i lørdags, men han var ikke så ringe, at han ikke kan være med på denne rute. Han så fin ud i de første italienske løb, og dette er et løb, der passer ham. Hans spurtstyrke kan være skræmmende, og han vil kunne slå næsten alle på stregen. Han har dog stadig til gode endegyldigt at bevise, at formen er god nok. EF har også den uhyre formstærke Neilson Powless , der formentlig vil køre finale. Han er dog spurtsvag og skal køre offensivt, hvis han skal alene hjem til sejr. Rigoberto Uran viste betydeligt bedre form i lørdags, hvor han gjorde det bedre end Higuita. Hans gamle hurtighed synes dog forsvundet, og da han ikke er flyvende, får han svært ved at vinde.

Israel SUN stiller med en fremragende kvartet i Michael Woods, Dan Martin, Ben Hermans og Alessandro de Marchi, der alle er i form. De gik nemlig alle i top 11 i lørdags, men desværre er løbet her ikke ideelt. Nok kan Woods og Martin spurte, men på flad vej er der hurtigere folk end dem. Til gengæld tyder lørdagens løb på, at Woods meget vel kan være den bedste på stigningerne, og skal der være en rytter, der kører alene hjem, må det være ham. Ellers må holdet skabe et overtal og spille det taktiske spil, hvor motoren De Marchi skal køre hjem fra distancen, og hvor Woods og Martin med deres spurt har den bedste chance for at gøre det færdigt.

Bora skal sætte deres lid til Patrick Konrad, men hans form er lidt ukendt. Han var ganske fint kørende i Vallonien, men tydeligvis ikke på toppen, og nu om dage har han lidt svært ved at finde formen. Efter en lang pause er han dog en ubekendt. Til gengæld er Felix Grossschartner formentlig igen for træt efter Vueltaen, da han sjældent er flyvende uden for sine mål, og Matteo Fabbro har ikke vist form i nogen tid.

Lotto kommer med to stærke kandidater i Tim Wellens og Andreas Kron, men der er usikkerhed om dem begge. Wellens vil elske Wellens-vejret, men han har stadig til gode at finde sit niveau. Senest var han ikke overbevisende i Vallonien, ligesom han udgik i lørdags. Løbet her passer ham langt, langt bedre, og han var ikke ringe i Benelux Tour, men jeg har en frygt for, at formen ikke rækker, ligesom han i en flad spurt er overmatchet af flere. Her er Kron formentlig hurtigere, men hvor han står efter Vueltaen er ret uklart. Han punkterede to gange i Vallonien, og ligesom Wellens skuffede han fælt i Frankfurt. Til gengæld passer ruten ham fremragende, og han har en dødbringende spurt, der var bedre end Ulissis i Luxembourg sidste år, men særligt løbet i Frankfurt får mig til at tro, at Vueltaen tog det sidste af formen. Harm Vanhoucke viste fin form i lørdags, men løbet passer ham ikke.

En interessant kandidat er Pierre Latour. Vi så senest i Luxembourg, at han stadig har den hurtighed, der skal til for at vinde et løb som dette, og han viste i samme løb, at formen også er fornuftig. Efter en svær tid fandt han sig selv igen i Touren, og efter en lidt svær tid synes han på vej tilbage. Han var dog ikke flyvende i lørdags og manglede lidt i Luxembourg, og spørgsmålet er, om han har de sidste procent i et løb, der ser ud til at blive hårdt. Alexi Vuillermoz er for formsvag efter sin lange pause.

Astana kommer med Alex Aranburu, der på papiret passer godt til løbet og som nævnt blev nr. 2 i en Astana-dobbeltsejr på denne rute sidste år. Regnen burde også være god for en basker, der kan slå de fleste i en spurt, men jeg tvivler desværre på formen. Han styrtede ud af Vueltaen, og selvom han kørte fint i Pantani-løbet, klagede han over dårlige ben, som vi også så til VM. Jeg tror ikke, at formen rækker, men der er usikkerhed nok til, at han også kane den med at vinde hele skidtet. Astana har også Samuele Battistella , der med sit punch og fornuftige spurt passer til løbet, og som viste fornem form i dag. Han er dog ikke den hurtigste, og feltet her kan være for skrapt. De har også en ubekendt i Alexey Lutsenko, hvis form er helt ukendt, men som i hvert fald ikke kørte med de bedste i dag. Han passer storartet til ruten og kan spurte, men jeg tvivler på, at han er på toppen. Til gengæld synes hurtige Fabio Felline ikke at have formen til et løb, der passer ham, og løbet er for let til Aleksandr Vlasov , der også synes langt fra formen.

Læs også

Sådan vandt dansk stortalent for anden dag i træk

Androni har en spændende kandidat i Jhonatan Restrepo. Han har ellers været nede i et hul i lang tid, men pludselig var der hul igennem på Sicilien, hvor han klatrede fremragende. Dette terræn burde endda passe ham langt bedre, og sidder han der til en spurt, kan han slå hvem som helst. Jeg frygter dog, at løbet kan blive for hårdt i dette skrappere felt, ligesom regnvejret er en ubekendt. Det er også en glimrende rute for Luca Chirico, der var meget imponerende i begyndelsen af september, men måske vil finde niveauet en anelse for højt her. Det vil også gælde for de ellers formstærke Simone Ravanelli og Mattia Bais, der også mangler en god spurt.

Intermarché har en meget stærk kandidat i Lorenzo Rota, der har fået et helt enormt boost af Touren. Siden da har han været her, der og alle vegne, senest med en 4. plads i Toscana, en 5. plads i Sabatini og meget stærk kørsel i Frankfurt. Dette løb passer ham storartet, og man kan forvente, at han er en af de bedste. Selvom han viste endnu mere hurtighed end tidligere i Toscana, tror jeg dog, at han kan få svært ved at gøre det færdigt.

FDJ stiller med David Gaudu, der viste fornem form med sejren i Luxembourg og ikke mindst i lørdags, indtil han blev sat ud af spillet af en punktering. Han har i Liege vist sig stærk i dårligt vejr, og da han som regel er endnu bedre efter én løbsdag, kan man vente sig, at han er en af de bedste på bakkerne. Desværre er der alt for mange, der er hurtigere end ham, og derfor skal han spille det taktiske spil rigtigt, hvis han skal gøre det færdigt. Attila Valter er endelig lidt i form igen, men han passer ikke rigtigt til løbet, og det gør heller ikke Matteo Badilatti og Sebastien Reichenbach, mens Anthony Roux ikke længere klatrer godt nok til at sidde med til en spurt.

Trek kommer med et stærkt hold, men de får svært ved at vinde. Bauke Mollema er bedste bud, da han viste overraskende god form i lørdags, og vi ved, at han er god i kuperede endagsløb. Han er dog ikke alt for vild med regn, og selvom han kan spurte, er der mange, der er hurtigere end ham på flad vej. Hans vej til sejr går ved at snige sig væk, men det mestrer han også bedre end de fleste. Vincenzo Nibali brød endelig sin tørke på Sicilien og er vel på sit højeste niveau siden 2019. Selvom han er god i regnvejr, skal han dog bruge held og snilde i det taktiske spil for at vinde her. Holdets bedste afslutter er Gianluca Brambilla, men selvom han var god i Frankfurt, skuffede han for meget i lørdags efter en generelt skuffende sæson.

Qhubeka har en spændende kandidat i Simon Clarke. Han har ellers lignet en pensionsmoden herre i noge tid, men hans kørsel i Primus Classic og England viste, at han stadig kan være med. I sin storhedstid havde han elsket dette løb, da han også er ganske hurtig, men er han kommet sig efter Roubaix? I forvejen kan jeg frygte, at der er for megen klatring. Holdet har også Domenico Pozzovivo , der viste overraskende god form i lørdags, men løbet passer ham dårligt. Giacomo Nizzolo har tidligere kørt med om sejren, men den nye rute vil være for hård, og det vil også gælde for den i dag så imponerende Antonio Puppio.

Bardiani har en meget formstærk Davide Gabburo, der gjorde det fornemt på Sicilien. Degtte burde være terræn for ham, og han har også en ganske fornuftig spurt. Sidstnævnte synes dog at være aftagende, og han vinder næppe i dette felt, hvor modstanden er for skrap. Til en spurt vil holdet også håbe på Enrico Battaglin, der i sin storhedstid ville være skabt til dette løb, og Filippo Fiorelli, der klatrer godt og kan spurte. Ingen af de to har dog vist en form, der taler for, at de kan være md i så hårdt et løb som dette.

Egentlig burde det være et godt løb for Robert Stannard, der i topform kan klare disse bakker, ligesom han vil kunne slå alle i dette felt i en spurt, hvis han rammer dagen. Desværre har han ikke vist skyggen af klatreevner i meget lang tid, og da han endda kørte Roubaix i forgårs, er det stærkt usandsynligt, at han kan begå sig. I stedet skal BikeExchange nok satse på Nick Schultz, der med sin hurtighed faktisk passer ganske perfekt til løbet. Desværre har han stadig til gode at bevise, at han har fundet en form, han ikke har haft siden Giroen.

Eolo kommer med Vincenzo Albanese, der har været flyvende i år, men selvom han er en holdbar afslutter, vil det undre mig meget, hvis han kan være med på denne rute. Bedre chance har nok Luca Wackermann, der blev genfødt i Toscana og også kan afslutte, men han styrtede i lørdags og måtte droppe dagens løb som følge heraf. Løbet bliver også for svært for Francesco Gavazzi og Erik Fetter, men ikke for Lorenzo Fortunato, der fandt formen på Sicilien. Desværre passer han ikke rigtigt til et løb, han ikke kan gøre færdigt.

Arkea kommer med Nairo Quintana ¸ der senest i Emilia viste, at han bør være en af de bedre på stigningerne. Han plejer også at kunne håndtere regnen, men som spurtsvag skal han have det rette held til at snige sig væk, og derfor er han en meget usandsynlig vinder. Løbet er for hårdt for holdets hurtige Kevin Ledanois og Romain Hardy.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Det er svært at tro på de andre hold. Euskaltel skal håbe på at få Antonio Angulo med til en spurt, men selvom han kan klatre og er i form, bør han ikke kunne være med på denne rute. Hos Amore e Vita kan Marco Tizza næppe være med på denne rute. Cofidis kommer med Guillaume Martin, men han er ikke skabt til løbet, og efter to grand tours kan han næppe have den helt store friskhed, mens Simon Geschke ikke har vist den store form. Endelig er Vini som altid uden chance i et løb med mere end 1000 højdemeter.

BEMÆRK: Som altid er arrangørerne uhyre langsomme til at udsende en startliste. Klokken 22 mandag aften er startlisten stadig ukendt, og mange hold har heller ikke meldt deres trupper ud. Derfor skal optakten tages med forbehold, men den vil blive opdateret, hvis/når feltet kendes. Til den tid vil der også blive vedhæftet en mere fuldstændig startliste.

OPDATERING: Arkea er uden Quintana, Ledanois og Hardy og sætter deres lid til en ikke alt for formstærk Elie Gesbert

OPDATERING 2: Den endelige startliste er langt om længe kommet. Cofidis har suppleret med Victor Lafay, der dog ikke har vist den store form, samt en velkørende Remy Rochas, der ikke passer til løbet. EF er uden Higuita og har i stedet udtaget Simon Carr, der passer til løbet, men ikke har kørt siden et styrt i Vueltaen og næppe er flyvende. FDJ stiller alligevel med Thibaut Pinot som et hurtigere og dermed måske bedre alternativ til Gaudu, men er uden Valter. Intermarché kommer også med Biniam Ghirmay, der vil være livsfarlig til en spurt, men jeg frygter, at ruten vil være for hård, samt Georg Zimmermann, der også er hurtig og passer til ruten, men næppe kan køre med de bedste. Israel SUN er uden De Marchi, mens Lotto har udtaget Maxim van Gils som et spændende alternativ til Vanhoucke. Hvis han er kommet godt ud af Vueltaen, passer han til løbet. Movistar er uden Valverde og må satse på Villella og Serrano, mens BikeExchange har udtaget Michael Matthews. Han meldte om gode ben til VM og passer godt til løbet, men den nye, hårdere rute kan vise sig for vanskelig til det niveau, han har vist i år. Qhubeka er uden Pozzovivo, mens Trek har udtaget den tidligere vinder Toms Skujins, som dog med sit nuværende niveau bør komme til kort på den hårdere rute. UAE har udtaget Juan Ayuso i stedet for Majka, men supertalentet må ved sin nuværende antages at være hjælper. Androni har erstattet Bais med Jefferson Cepeda, der skuffede på Sicilien, mens Caja Rural har udtaget formstærke Oier Lazkano og Sergio Martin, der kan gøre det pænt, men ikke vinde.

OPDATERING: Det har været totalt kaos med startlisterne. Den, der blev udsendt i går, var helt forket. Hverken Woods, Martin, Van Gils, Battistella, Carr, Pinot, Matthews, Nizzolo, Clarke, Skujins, Costa, Ayuso, Wackermann, eller Cepeda deltager. Til gengæld er Ruben Guerreiro, De Marchi, Higuita, Vanhoucke, Valverde, Davide Formolo, Majka og Bais - altså mange af de oprindelig angivne - alligevel med. Stjernetildelingen

***** Diego Ulissi

**** Tadej Pogacar, Marc Hirschi

*** Ethan Hayter, Alessandro Covi, Benoit Cosnefroy, Alejandro Valverde, Sergio Higuita

** Biniam Ghirmay, Gonzalo Serrano, Dan Martin, Patrick Konrad, Tim Wellens, Pierre Latour, Alex Aranburu, Andreas Kron, Jhonatan Restrepo, Andrea Vendrame, Lorenzo Rota, David Gaudu, Bauke Mollema, Simon Clarke, Ben Hermans, Ruben Guerreiro, Davide Formolo, Georg Zimmermann

* Alexey Lutsenko, Alessandro de Marchi, Neilson Powless, Rigoberto Uran, Rafal Majka, Vincenzo Nibali, Davide Gabburo, Vincenzo Albanese, Gianluca Brambilla, Tao Geoghegan Hart, Guillaume Martin, Davide Villella, Felix Grossschartner, Aleksandr Vlasov, Remy Rochas, Lorenzo Fortunato, Toms Skujins, Antonio Angulo, Ben Swift, Luca Chirico, Harm Vanhoucke, Simone Ravanelli, Oier Lazkano, Sergio Martin, Enrico Battaglin

Danskerne

Andreas Kron burde på Lotto kunne køre sin egen chance og er omtalt ovenfor. Frederik Wandahl skal på Bora støtte Patrick Konrad og Felix Grossschartner, mens Emil Vinjebo og Andreas Stokbro på Qhubeka skal hjælpe Simon Clarke og Giacomo Nizzolo.

Sidste års løb

Du kan gense Primoz Roglics sejr fra 2019, Toms Skujins’ sejr fra 2018, Alexandre Geniez’ sejr fra 2017 og Sonny Colbrellis sejr fra 2016. Du kan tillige gense Gorka Izagirres sejr fra 2020 i fusionsløbet Gran Trittico Lombardo, der afvikledes på en tilsvarende rute.

SE BINCHE-CHIMAY-BINCHE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-